Guds navn brugt i Israel
I ÅRHUNDREDER har den traditionelle jødedom udtrykkeligt forbudt sine tilhængere at udtale det guddommelige navn, Jehova. Ifølge Misjna har enhver som udtaler Guds navn, „ingen del i den kommende verden“. — Sanhedrin 10:1.a
Den 30. januar 1995 brugte den tidligere sefardiske overrabbiner i Israel forsætligt det guddommelige navn. Han gjorde det under fremsigelsen af en tikkun, en kabbalistisk bøn om genoprettelse. Denne bøn fremsiges for at få Gud til at genoprette universets harmoni, som ifølge de troende er blevet forstyrret af onde kræfter. Avisen Yedioth Aharonoth for den 6. februar 1995 siger: „Denne liturgi har en så utrolig stærk kraft at ordene til den udelukkende findes i en særlig brochure som ikke kan købes af offentligheden.“ Man mener at forekomsten af Guds navn i den giver bønnen en særlig kraft.
Det er værd at bemærke at Bibelen befaler Guds tjenere at bruge det guddommelige navn, Jehova. (2 Mosebog 3:15; Ordsprogene 18:10; Esajas 12:4; Zefanias 3:9) I den hebraiske grundtekst findes dette navn næsten 7000 gange. Bibelen advarer imidlertid mod misbrug af Guds navn. Det tredje af De Ti Bud lyder: „Du må ikke bruge Jehova din Guds navn til noget som er uden værdi, for Jehova vil ikke lade den ustraffet som bruger hans navn til noget som er uden værdi.“ (2 Mosebog 20:7) Hvordan kunne man bruge Guds navn til noget som er uden værdi? En kommentar udgivet af The Jewish Publication Society bemærker at det hebraiske udtryk der er oversat med „in a worthless way“ („til noget som er uden værdi“), kan omfatte såvel „unødig brug“ af det guddommelige navn som „udtalelsen af en overflødig velsignelse“.
Hvordan bør man betragte en tikkun, en kabbalistisk bøn om genoprettelse? Hvor stammer den fra? I det tolvte og trettende århundrede efter vor tidsregning begyndte en mystisk form for jødedom, kaldet kabbala, at vinde indpas. I det sekstende århundrede indførte rabbineren Isak Luria „tikkunim“ (flertal af „tikkun“) i den kabbalistiske liturgi. Guds navn blev brugt som et mystisk trylleord med særlig kraft og blev en del af det kabbalistiske ritual. Mon det er rigtigt at bruge Guds navn på den måde? — 5 Mosebog 18:10-12.
Uanset hvad man mener herom, vil man sikkert være enig med os i at det at bruge Guds navn offentligt i vore dages Israel er en højst usædvanlig begivenhed. Ikke desto mindre har Gud selv udtalt følgende profeti: „På den dag skal I sige: ’Tak Jehova! Påkald hans navn. Gør hans gerninger kendt blandt folkeslagene. Mind om at hans navn er ophøjet. Syng og spil for Jehova, for han har handlet ypperligt. Dette gøres kendt på hele jorden.’“ — Esajas 12:4, 5.
Det er glædeligt at Jehovas vidner i Israel — ligesom i over 230 andre lande i hele verden — gør sig de ihærdigste bestræbelser for at hjælpe deres medmennesker til at få nøjagtig kundskab om Jehova. Det er deres håb at mange flere vil komme til at forstå betydningen af et skriftsted som Salme 91:14: „Fordi han har knyttet sig til mig, bringer jeg ham i sikkerhed. Jeg beskytter ham fordi han kender mit navn.“
[Fodnote]
a Misjna er en samling kommentarer der supplerer den skrevne lov, baseret på forklaringer fremsat af rabbinere som blev kaldt tannaitter (lærere). Den blev nedskrevet i slutningen af det andet og begyndelsen af det tredje århundrede efter vor tidsregning.
[Illustration på side 28]
Jehovas folk gør hans navn og hans ord kendt i Negeb
[Illustration på side 29]
Plakat med Guds navn