„Jehovas Vidner?“
DETTE spørgsmål stod som en overskrift i Helsinki-universitetets officielle blad. Under overskriften var gengivet et brev fra professor Jorma Palo som i uddrag lød: „Jeg har set nærmere på universitetets våbenskjold, der er trykt på forsiden af dette blad. Øverst oppe, midtfor, er jeg blevet opmærksom på et hebraisk ord, og har forhørt mig om betydningen af det hos en jødisk gæst. Ifølge denne hebraiskkyndige forsker betyder ordet på finsk ’Jehova’.“
Nogle blev overraskede over at finde Guds personlige navn på dette finske universitets våbenskjold. Men faktisk er universitetet 350 år gammelt, og da det blev grundlagt var navnet Jehova almindeligt kendt og brugt i hele Europa, således også i Danmark (det var på Christian den Fjerdes tid). Navnet kan ses på utallige offentlige bygninger, mønter og våbenskjolde der kan dateres til denne periode. — Se brochuren Guds navn der vil bestå for evigt.
Her i det tyvende århundrede bruger kristenheden ikke længere Guds navn, og den interesse der tidligere var for navnet er næsten forsvundet. Der findes kun ét samfund der bruger Guds navn i deres gudsdyrkelse og forkynder det vidt og bredt, i harmoni med den første anmodning i bønnen ’fadervor’: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Da man fandt navnet på Helsinki-universitetets våbenskjold, satte folk det derfor straks i forbindelse med Jehovas Vidner.
[Kildeangivelse på side 32]
Yliopisto