-
Jødedommen — en søgen efter Gud gennem skrifter og traditionerMenneskets søgen efter Gud
-
-
Fromme jøder mener imidlertid at det er respektløst at udtale Guds personlige navn.i
40. Hvad har nogle jødiske autoriteter sagt med hensyn til brugen af Guds navn?
40 Om det gamle rabbinske (ikkebibelske) forbud mod at udtale navnet skrev rabbineren A. Marmorstein i sin bog The Old Rabbinic Doctrine of God: „Der var en tid da dette forbud [mod at bruge Guds navn] var fuldstændig ukendt blandt jøderne . . . Hverken i Ægypten eller i Babylonien kendte eller overholdt jøderne en lov som forbød dem at bruge Guds navn, tetragrammet, i almindelige samtaler eller hilsener. Men fra det tredje århundrede f.v.t. til det tredje århundrede e.v.t. fandtes der et sådant forbud, som til dels blev overholdt.“ Og ikke nok med at det var tilladt at bruge navnet i tidligere tider. Dr. Cohen siger: „Der var en tid da selv lægfolket blev opfordret til frit og åbent at bruge Navnet . . . Man har ment at denne opfordring udsprang af ønsket om at adskille israelitten fra [ikkejøden].“
41. Hvad førte ifølge en rabbiner til at det blev forbudt at bruge Guds navn?
41 Hvad førte så til at det blev forbudt at bruge Guds navn? Dr. Marmorstein svarer: „Hellenistisk [græskpåvirket] modstand mod jødernes religion, samt præsternes og overklassens frafald, introducerede og fastsatte den regel at tetragrammet ikke måtte udtales i helligdommen [templet i Jerusalem].“ I deres overdrevne nidkærhed for ikke at ’tage Guds navn forfængeligt’ afskaffede jøderne fuldstændigt brugen af det i talesproget og undergravede og udvandede identifikationen af den sande Gud. Religiøs modstand og frafald bevirkede i forening at jøderne holdt op med at bruge Guds navn.
42. Hvad viser Bibelen om brugen af Guds navn?
42 Men som dr. Cohen siger: „Det ser ikke ud til at man i bibelsk tid har haft nogen betænkeligheder ved at bruge [Guds navn] i daglig tale.“ Patriarken Abraham „påkaldte Herrens navn“. (1 Mosebog 12:8, Mel) De fleste af de hebraiske bibelskribenter brugte navnet ofte, men på en respektfuld måde, helt frem til Malakias i det femte århundrede f.v.t. — Rut 1:8, 9, 17.
43. (a) Hvad er tydeligt med hensyn til jødernes brug af Guds navn? (b) Hvad blev en indirekte følge af at jøderne holdt op med at bruge Guds navn?
43 Det er tydeligt at de gamle hebræere brugte og udtalte Guds navn. Dr. Marmorstein erkender følgende vedrørende den forandring der senere indtraf: „For på den tid, i første halvdel af det tredje århundrede [f.v.t.], møder vi en stor forandring i brugen af Guds navn som afstedkom mange forandringer i jødernes teologiske og filosofiske tradition og hvis indflydelse mærkes den dag i dag.“ En af følgerne af at navnet forsvandt, var at forestillingen om en anonym Gud bidrog til at skabe et teologisk vakuum hvori kristenhedens treenighedslære lettere blev udformet.j — 2 Mosebog 15:1-3.
44. Hvilke andre følger har det haft at man ikke længere bruger Guds navn?
44 At man ikke bruger Guds navn, svækker tilbedelsen af den sande Gud. Som en kommentator har sagt: „Når Gud omtales som ’Herren’, er udtrykket, skønt det er nøjagtigt, desværre koldt og farveløst . . . Man må huske at når man oversætter JHWH eller Adonaj med ’Herren’, introducerer man i mange passager i Det Gamle Testamente en undertone af abstraktion, formalitet og utilnærmelighed som er grundteksten fuldstændig fremmed.“ (The Knowledge of God in Ancient Israel) Hvor er det sørgeligt at det ophøjede og betydningsfulde navn Jahve eller Jehova udelades i mange bibeloversættelser, når det tydeligvis forekommer tusinder af gange i den hebraiske grundtekst! — Esajas 43:10-12.
-
-
Jødedommen — en søgen efter Gud gennem skrifter og traditionerMenneskets søgen efter Gud
-
-
i Encyclopaedia Judaica siger: „At man undlader at udtale navnet JHWH . . . beror på en fejlagtig forståelse af det tredje bud (2 Mos. 20:7; 5 Mos. 5:11), som man udlægger: ’Du må ikke tage JHWH din Guds navn forfængeligt,’ mens det i virkeligheden betyder: ’Du må ikke sværge falsk ved JHWH din Guds navn.’“
-