Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Lad dit navn blive helliget”
    Vagttårnet (studieudgave) – 2020 | Juni
    • HVORDAN NAVNET BLEV KRÆNKET FØRSTE GANG

      8. Hvad vidste Adam og Eva, og hvilke spørgsmål melder sig?

      8 Adam og Eva kendte Jehovas navn og mange vigtige sandheder om ham der bærer navnet. De kendte ham som Skaberen, som den der havde givet dem livet, deres skønne paradisiske hjem og en fuldkommen ægtefælle. (1. Mos. 1:26-28; 2:18) Men ville de blive ved med at bruge deres fuldkomne hjerne til at meditere over alt det Jehova havde gjort for dem? Ville de blive ved med at styrke deres kærlighed til Jehova og deres taknemmelighed mod ham? Svarene på de spørgsmål blev tydelige da Guds fjende satte Adam og Eva på prøve.

      9. Hvad sagde Jehova til de første mennesker ifølge 1. Mosebog 2:16, 17 og 3:1-5, og hvordan fordrejede Satan sandheden?

      9 Læs 1. Mosebog 2:16, 17 og 3:1-5. Gennem en slange stillede Satan Eva et spørgsmål: “Har Gud virkelig sagt at I ikke må spise af alle træerne i haven?” Det spørgsmål indeholdt en underfundig løgn der var som usynlig gift. Det Gud i virkeligheden havde sagt, var at de kunne spise af alle træer undtagen ét. Adam og Eva må have haft en uendelig variation af frugter at vælge mellem. (1. Mos. 2:9) Ja, Jehova er meget gavmild. Men der var et bestemt træ som Jehova havde forbudt Adam og Eva at spise af. Med sit spørgsmål fordrejede Satan altså sandheden. Han fik det til at se ud som om Gud ikke var gavmild. Det fik måske Eva til at tænke: ‘Holder Gud noget godt tilbage fra os?’

      10. Hvordan krænkede Satan direkte Guds navn, og hvad blev resultatet?

      10 På det tidspunkt betragtede Eva stadig Jehova som sin Hersker. Hun svarede Satan ved at citere Guds klare befaling, og hun tilføjede at de ikke engang måtte røre ved træet. Eva kendte Guds advarsel om at ulydighed ville føre til døden. Men Satan svarede: “I skal bestemt ikke dø.” (1. Mos. 3:2-4) Nu nøjedes Satan ikke længere med at insinuere men sagde noget der direkte krænkede Guds navn, for i virkeligheden beskyldte han Jehova for at være en løgner. Satan blev på denne måde en djævel, eller bagvasker. Eva blev grundigt bedraget, for hun troede på Satan. (1. Tim. 2:14) Hun havde større tillid til ham end til Jehova. Og det gjorde det let for hende at træffe den værst tænkelige beslutning. Eva valgte at være ulydig mod Jehova og begyndte at spise af den frugt han havde forbudt hende at spise. Og senere gav hun noget af den til Adam. – 1. Mos. 3:6.

      11. Hvad burde Adam og Eva have gjort?

      11 Tænk et øjeblik over hvad Eva burde have sagt til Satan. Forestil dig at hun havde sagt noget i retning af dette: “Jeg ved ikke hvem du er, men jeg kender min Far, Jehova, og jeg elsker ham og har tillid til ham. Han har givet Adam og mig alt hvad vi har. Hvor vover du at sige noget dårligt om ham? Forsvind!” Hvor ville det have glædet Jehova at have hørt sådanne loyale ord fra en kærlig datter! (Ordsp. 27:11) Men Eva lod sig ikke lede af loyal kærlighed til Jehova, og det gjorde Adam heller ikke. Fordi Adams og Evas kærlighed til deres Far ikke var stærk nok, forsvarede de ikke Jehovas navn da Satan bagvaskede ham.

      12. Hvordan såede Satan tvivl i Evas sind, og hvad undlod Adam og Eva at gøre?

      12 Som vi har været inde på, begyndte Satan med at så tvivl i Evas sind. Han fik hende til at sætte spørgsmålstegn ved hvem personen bag navnet Jehova egentlig var. Og som følge deraf undlod Adam og Eva at forsvare Jehovas navn og omdømme. Nu var de åbne for Satans forslag om at gøre oprør mod deres Far. Satan bruger en lignende taktik i dag. Han angriber Jehovas navn ved at bagvaske Jehova. Folk der tror på Satans løgne, bliver let påvirket til at afvise Jehovas retfærdige styre.

  • “Lad dit navn blive helliget”
    Vagttårnet (studieudgave) – 2020 | Juni
    • En slange i et træ. Collage: 1. Eva tilbyder Adam den forbudte frugt. 2. En religiøs leder holder et kors og en bibel mens han prædiker. I baggrunden ses silhuetter af mennesker der brænder i ild. 3. En lærer står med et kranie i hånden mens han peger på en oversigt der skildrer menneskets evolution.

      Satan fortalte Eva løgne om Jehova, og op gennem århundrederne er Djævelen blevet ved med at bagvaske Gud (Se paragraf 9-10, 15)c

      15. Hvordan bagvasker Satan Jehova i dag, og hvad fører det til?

      15 Satan bagvasker stadig Jehova og krænker hans navn. Han narrer folk så de kommer til at tvivle på at Gud er magtfuld, retfærdig, vis og kærlig. For eksempel prøver Satan at overbevise folk om at Jehova ikke er Skaberen. Og hvis folk endelig tror på at Gud findes, prøver Satan at narre dem til at opfatte Gud som uretfærdig og hans normer som urimelige. Han lærer endda folk at Jehova er en hjerteløs og grusom Gud der brænder mennesker i et helvede. Hvis de tror på den slags løgne, er der ikke så langt til næste skridt – helt at afvise Jehovas retfærdige styre. Indtil Satan er helt ude af spillet, vil han fortsætte sin løgnekampagne, og han vil også prøve at narre dig til at vende Jehova ryggen.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del