Guds navn vanhelliges — ved ikke at blive anvendt

DA JEHOVA handlede barmhjertigt med Israels folk, var det for sit navns skyld, for at det ikke skulle vanhelliges blandt nationerne. (Ezekiel 20:9, 13, 14, 22) Med tiden ophørte israelitterne imidlertid med at bruge Guds navn, og dets udtale gik således efterhånden tabt. At man gik bort fra at bruge Guds navn var det samme som at man vanhelligede det.

Angående dette bemærker forfatteren R. Laird Harris: „Det er højst besynderligt at den oprindelige udtale af Israels Guds navn er gået fuldstændig tabt. Israels tro var den eneste civiliserede tro i oldtiden. Den var verdens første monoteistiske tro og er den eneste tro fra fortiden der er blevet en decideret verdensreligion. Den var enestående derved at den udelukkende var af åndelig beskaffenhed og uden nogen håndgribelig fremstilling af guddommen. Den var desværre også enestående derved at den lod udtalen af guddommens navn gå tabt. Det er en overordentlig mærkværdig situation som næppe har været forudset af de fromme mænd der ikke vovede at udtale det uudsigelige navn af frygt for at komme til at vanhellige det. Tilsyneladende er følgen blevet en anden form for vanhelligelse. At undlade at bruge Guds navn synes at vanhellige det i lige så høj grad som hvis man havde brugt Navnet på en upassende måde. Men kendsgerningerne taler for sig selv. De gamle hebræere udtalte og skrev naturligvis Guds navn.“ — The Law and the Prophets, redigeret af John H. Skilton, Nutley, New Jersey, 1974, side 215.

Israelitterne vidste at dersom de glemte Jehovas navn, ville han „finde frem til det“. (Salme 44:20, 21) Da det siden gik sådan, vendte han „sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn“. (Apostelgerninger 15:14) I dag ved vi ikke præcis hvordan det guddommelige navn skal udtales på hebraisk, men en passende og fyldestgørende gengivelse af tetragrammet (de fire hebraiske konsonanter der står for navnet) på dansk er Jehova. I dag er mere end tre millioner mennesker kendt som Jehovas Vidner, og de er lykkelige for at bære deres Guds navn og være kendt ved det.