Professor George Howard fremførte i en artikel i Biblical Archaeology Review fra marts 1978 vægtige argumenter til støtte for denne slutning. Han nævner for eksempel „en berømt rabbinsk passage (Talmud Shabbat 13.5)“ som „behandler et problem i forbindelse med det at ødelægge kætterske skrifter (som højst sandsynlig indbefatter jødekristnes bøger)“. Hvad var problemet? „De kætterske skrifter indeholder Guds navn, og en omfattende ødelæggelse af sådanne skrifter ville betyde at man ødelagde Guds navn.“

Men hvad med H. Rosins anden indvending? Ville brugen af Guds navn bringe kristenheden i vanskeligheder? Overvej engang hvad der skete dengang navnet blev fjernet. Efter det første århundrede erstattede „kristne“ afskrivere Guds navn med ord som „Gud“ og „Herre“ i såvel Septuaginta som i De Kristne Græske Skrifter. Ifølge professor Howard bidrog dette utvivlsomt til den uro kristenheden oplevede i tiden derefter: „Det er muligt at fjernelsen af tetragrammet [Guds navn på hebraisk] i høj grad bidrog til de senere diskussioner om kristologi og treenighed som plagede kirken i de første århundreder.“

Professor Howard tilføjer endvidere: „Fjernelsen af tetragrammet har sandsynligvis skabt et ændret teologisk klima i forhold til det første århundredes nytestamentlige periode. Jødernes Gud, som altid havde været holdt omhyggeligt adskilt fra alle andre ved brugen af sit hebraiske navn, mistede noget af sit særpræg efter udeladelsen af tetragrammet.“