FRELSER
En der beskytter imod eller udfrier fra fare eller ødelæggelse. Jehova er den der mere end nogen anden er Frelseren, den som alene er ophav til udfrielse. (Es 43:11; 45:21) Atter og atter frelste og udfriede han sit folk, Israel. (Sl 106:8, 10, 21; Es 43:3; 45:15; Jer 14:8) Han frelste ikke blot nationen som helhed, men også enkeltpersoner der tjente ham. (2Sa 22:1-3) Ofte udvirkede han frelse ved mænd som han oprejste som frelsere. (Ne 9:27) I dommertiden var disse særlige frelsere udvalgt af Gud og bemyndiget af ham til at udfri Israel fra fremmed undertrykkelse. (Dom 2:16; 3:9, 15) Så længe dommeren levede, sørgede han for at Israel forblev på den rette vej, og dette lettede trykket fra deres fjender. (Dom 2:18) Da Jesus var her på jorden, var Jehova hans Frelser, idet han støttede ham og styrkede ham til at bevare sin uangribelighed under de svære prøvelser han blev udsat for. — He 5:7; Sl 28:8.
Samtidig med at Jehova er Frelser, er han også „Genløser“. (Es 49:26; 60:16) I fortiden udløste han sit folk, Israel, fra fangenskab. Når han udfrier kristne fra trældom under synden, foregår genløsningen ved hjælp af hans søn, Jesus Kristus (1Jo 4:14), Jehovas frelsesmiddel, der er blevet ophøjet til Faderens højre hånd som „hovedformidler og frelser“. (Apg 5:31) Jesus Kristus kan derfor med rette kaldes „vor Frelser“ selv om han udvirker frelsen på Jehovas vegne. (Tit 1:4; 2Pe 1:11) Navnet Jesus, som Guds søn fik efter engelens anvisning, betyder „Jehova er frelse“, for, som engelen sagde: „Han vil frelse sit folk fra dets synder.“ (Mt 1:21; Lu 1:31) Dette navn understreger at Jehova er ophav til frelsen, som udvirkes gennem Jesus. Derfor ser vi at Faderen og Sønnen nævnes sammen i forbindelse med frelsen. — Tit 2:11-13; 3:4-6.
Frelsen udvirkes af Jehova gennem Jesus Kristus til gavn for „alle slags mennesker“. (1Ti 4:10) Han frelser dem fra synd og død (Ro 8:2), fra Babylon den Store (Åb 18:2, 4), fra denne verden, som er underlagt Satan (Joh 17:16; Kol 1:13), og fra udslettelse og evig død (Åb 7:14-17; 21:3, 4). I Åbenbaringen 7:9, 10 ses „en stor skare“ som tilskriver Gud og Lammet deres frelse.
Det er Jesu Kristi genløsningsoffer der danner grundlag for frelsen, og i sin egenskab af konge og evig ypperstepræst har han magt og myndighed til „fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham“. (He 7:23-25; Åb 19:16) Han er sit „legemes frelser“, det vil sige frelser for sine salvede disciples menighed, samt frelser for alle som tror på ham. — Ef 5:23; 1Jo 4:14; Joh 3:16, 17.