Jeg, jeg er Jehova, og ud over mig er der ingen frelser.

14. Hvad minder Jehova israelitterne om, og hvorfor var det på sin plads?

¹⁴ Jehova drager omsorg for dem der bærer hans navn med ære, og betragter dem som sin „øjesten“. Det minder han israelitterne om. Han fortæller hvordan han udfriede dem fra Ægypten og førte dem sikkert gennem ørkenen. (5 Mosebog 32:10, 12) På det tidspunkt var der ingen fremmed gud iblandt dem, for de havde med egne øjne set hvordan alle Ægyptens guder var blevet ydmyget. Hele den ægyptiske gudeverden havde ikke kunnet beskytte ægypterne og heller ikke forhindre israelitterne i at forlade landet. (2 Mosebog 12:12) På samme måde ville det mægtige Babylon, hvor bybilledet domineredes af mindst 50 templer for falske guder, ikke kunne holde den Almægtiges hånd tilbage når tiden kom til at hans folk skulle udfries. Ud over Jehova var der „ingen frelser“.