-
„Trøst mit folk“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
14. (a) Hvordan illustrerer Esajas den nænsomhed hvormed Jehova vil lede sit folk? (b) Hvilket udtryk bruges der for at vise at Jehova er som en nænsom hyrde der tager sig af sine får? (Se rammen på side 405.)
14 Denne stærke Gud nærer også blide følelser. Esajas beskriver med varme hvordan Jehova vil føre sit folk tilbage til dets hjemland. Han er som en kærlig hyrde der samler lammene og bærer dem i sin „favn“. Ordet „favn“ står her øjensynlig for brystfolden på klædningen. Her bar hyrderne undertiden de nyfødte lam som ikke kunne holde trit med hjorden. (2 Samuel 12:3) Billedet af denne rørende scene fra hyrdens liv vil uden tvivl give det landflygtige folk forvisning om Jehovas kærlige omsorg for det. En så stærk og dog nænsom Gud vil helt sikkert opfylde det han har lovet!
-
-
„Trøst mit folk“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
[Boks/billede på side 404, 405]
Jehova, en kærlig hyrde
Esajas sammenligner Jehova med en kærlig hyrde der bærer lammene i sin favn. (Esajas 40:10, 11) Esajas har uden tvivl hentet dette hjertevarmende billede fra det virkelige liv. En nutidig iagttager af hyrderne på skråningerne af Hermons Bjerg fortæller: „Hver hyrde holdt nøje øje med sin hjord for at se hvordan fårene havde det. Når han fandt et nyfødt lam, lagde han det i folden på sin . . . lange kappe, da det var for svagt til at følge med moderen. Når der ikke var mere plads her, tog han lammene på skulderen mens han holdt dem i benene, eller også lagde han dem i en taske eller kurv på ryggen af et æsel. Her blev de små lam indtil de kunne følge med deres mødre.“ Er det ikke trøstende at vide at vi tjener en Gud der har en sådan omsorg for sit folk?
-
-
„Trøst mit folk“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
16. På hvilken måde leder Jehova sit folk i dag, og hvem er han især et eksempel for?
16 Ordene i Esajas 40:10, 11 indeholder endnu en værdifuld lære for os i dag. Det er trøstende at lægge mærke til den nænsomhed hvormed Jehova leder sit folk. Ligesom en hyrde kender og forstår de enkelte får — også de små lam der ikke kan holde trit med resten — sådan kender og forstår Jehova sine trofaste tjenere og deres begrænsninger. Som en nænsom hyrde er Jehova desuden et eksempel for kristne hyrder. Ældste må behandle hjorden med nænsomhed idet de efterligner Jehovas kærlige omsorg. De må altid være sig bevidst hvordan Jehova er indstillet over for hver enkelt i hjorden, „som han købte med blodet af sin egen søn“. — Apostelgerninger 20:28.
-