-
Den store Pottemager og hans værkVagttårnet – 1999 | 1. februar
-
-
Den store Pottemager og hans værk
„[Bliv] et kar til et ærefuldt formål, . . . beredt til enhver god gerning.“ — 2 TIMOTEUS 2:21.
1, 2. (a) Hvorfor var det et mesterværk da Gud skabte manden og kvinden? (b) Hvad var den store Pottemagers hensigt med at skabe Adam og Eva?
JEHOVA er den store Pottemager. Et af de største mesterværker han har skabt, er vores første forfader, Adam. I Bibelen står der: „Jehova Gud [dannede] mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl,“ det vil sige en „åndende skabning“. (1 Mosebog 2:7, fodnote) Dette første menneske var fuldkomment, skabt i Guds billede, et vidnesbyrd om Guds store visdom og om hans kærlighed til det der er ret og retfærdigt.
2 Ved hjælp af materiale fra Adams ribben dannede Gud også et modstykke og en medhjælp til manden — nemlig kvinden. Med sin rene skønhed var Eva smukkere end selv de smukkeste kvinder i dag. (1 Mosebog 2:21-23) De første mennesker var også blevet skabt med legemer og evner der i enhver henseende gjorde dem egnede til at udføre den opgave de havde fået overdraget: at gøre jorden til et paradis. Desuden fik de evnen til at udføre den befaling Gud gav dem som omtalt i Første Mosebog 1:28: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ Til sidst skulle den jordomspændende have være befolket med milliarder af glade mennesker der var knyttet sammen af den kærlighed som kaldes „enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:14.
3. Hvordan blev vore første forældre kar til ikke-ærefuld brug, og med hvilket resultat?
3 Sørgeligt nok valgte vore første forældre med overlæg at gøre oprør mod deres suveræne Skaber, den store Pottemager. De foretrak en kurs som den der beskrives i Esajas 29:15, 16: „Ve dem der dybt nede vil skjule deres beslutninger for Jehova, og hvis gerninger er gjort på et mørkt sted, mens de siger: ’Hvem ser os, og hvem kender os?’ . . . Skal pottemageren regnes lige med leret? Ja, skal det frembragte sige om den der frembragte det: ’Han frembragte mig ikke’? Og skal det som er dannet, sige om den som dannede det: ’Han har ikke udvist forstand’?“ Deres opsætsighed var katastrofal — den resulterede i at de blev dømt til evig død. Desuden gik synden og døden i arv til hele menneskeslægten, der stammer fra dem. (Romerne 5:12, 18) Den store Pottemagers smukke skaberværk havde fået nogle dybe skrammer.
4. Hvilket ærefuldt formål kan vi tjene?
4 Men selv i vores nuværende ufuldkomne tilstand kan vi der er efterkommere af den syndige Adam, prise Jehova med ordene fra Salme 139:14: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ Men hvor er det sørgeligt at den store Pottemagers mesterværk er blevet så stærkt beskadiget!
Pottemageren former stadig sit værk
5. Hvordan er den store Pottemagers evner kommet til udtryk?
5 Lykkeligvis nøjedes Skaberen ikke med at bruge sine evner som Pottemager til at danne de første mennesker. Apostelen Paulus skriver: „Menneske, hvem er du egentlig at du tager til genmæle imod Gud? Skal det der er formet, sige til ham som formede det: ’Hvorfor har du lavet mig sådan?’ Hvad? Har pottemageren ikke myndighed over leret til af den samme klump at lave ét kar til ærefuld brug og et andet til ikke-ærefuld brug?“ — Romerne 9:20, 21.
6, 7. (a) Hvordan vælger mange i dag at lade sig forme til ikke-ærefuld brug? (b) Hvordan formes de retfærdige til ærefuld brug?
6 Nogle af den store Pottemagers værker vil altså blive formet til ærefuld brug og andre til ikke-ærefuld brug. De der vælger at følge verden længere og længere ud i ugudelighedens sump, vil blive formet på en måde der fører til tilintetgørelse. Når den store Konge, Jesus Kristus, kommer for at holde dom, vil disse kar til ikke-ærefuld brug omfatte alle de symbolske geder, de stivnakkede mennesker der, sagt med ordene i Mattæus 25:46, vil „gå bort til evig afskærelse“. De symbolske får, „de retfærdige“ der er blevet formet til „ærefuld brug“, vil derimod arve „evigt liv“.
7 Disse retfærdige har ydmygt ladet sig forme af Gud. De har valgt Guds vej som deres livsform. De har fulgt vejledningen fra Første Timoteusbrev 6:17-19 og „[sat] deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem“. De bestræber sig for at „øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, så de kan få et fast greb om det virkelige liv“. De lader sig forme af sandheden i Bibelen og har en urokkelig tro på Jehovas foranstaltninger ved Kristus Jesus, der „gav sig selv som en tilsvarende løsesum“ for at genvinde alt det der gik tabt på grund af Adams synd. (1 Timoteus 2:6) Vi bør derfor villigt følge Paulus’ råd om at ’iføre os den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys [formes] efter billedet af ham som skabte den’. — Kolossenserne 3:10.
Hvilken slags kar vil vi være?
8. (a) Hvad afgør hvilken slags kar man bliver? (b) Hvilke to faktorer er med til at forme os?
8 Hvad afgør hvilken slags kar man bliver? Det gør ens indstilling og adfærd, der først og fremmest formes af hjertets ønsker og tilbøjeligheder. Den vise kong Salomon sagde: „Menneskets hjerte udtænker dets vej, men Jehova styrer dets skridt.“ (Ordsprogene 16:9) Vores indstilling og adfærd formes også af det vi hører og ser, de erfaringer vi gør os, og de mennesker vi omgås. Derfor er det meget vigtigt at vi tager dette råd til os: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Vi må lytte til advarselen fra Andet Petersbrev 1:16 og undgå at følge „snedigt opfundne fabler“. Mange af den frafaldne kristenheds læresætninger og højtider kommer ind under dette.
9. Hvordan kan vi lade os forme af den store Pottemager?
9 Alt efter hvordan vi reagerer, kan Gud forme os. Vi kan ydmygt bede til Jehova med Davids ord: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ (Salme 139:23, 24) Jehova sørger for at budskabet om Riget forkyndes. Vi har åbnet vore hjerter for den gode nyhed og for den vejledning Jehova yderligere giver os. Gennem sin organisation tilbyder han os forskellige privilegier der er forbundet med forkyndelsen af den gode nyhed. Lad os tage imod dem og værne om dem. — Filipperne 1:9-11.
10. Hvilke åndelige vaner bør vi stræbe efter at have?
10 Det er meget vigtigt at vi hele tiden viser Guds ord opmærksomhed ved at læse i Bibelen hver dag og tale med vores familie og venner om Guds ord og tjenesten for ham. I betelfamilierne og på missionærhjemmene læser man normalt et stykke fra Bibelen eller fra ’Årbogen’ i forbindelse med behandlingen af dagsteksten. Kunne vi gøre det samme i vores familie? Det er også til stor gavn for os at være sammen med vores venner i menigheden, at overvære møderne, og især at deltage i det ugentlige vagttårnsstudium.
Formet til at klare prøvelser
11, 12. (a) Hvordan kan vi anvende Jakobs råd i forbindelse med de prøvelser vi kommer ud for? (b) Hvordan kan det Job kom ud for, tilskynde os til at bevare vores uangribelighed?
11 Gud tillader at der opstår visse situationer i vort liv som vi måske finder vanskelige at klare. Hvordan bør vi betragte dem? Lad os aldrig blive bitre, men i stedet komme nær til Gud, som der står i Jakob 4:8, og stole på ham af hele vort hjerte i tillid til at når vi ’kommer nær til ham, vil han komme nær til os’. Vi må udholde problemer og prøvelser, men Gud tillader dem fordi de er med til at forme os, så slutresultatet bliver godt. I Jakob 1:2, 3 finder vi denne forsikring: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“
12 Jakob skriver også: „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt. Men hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær.“ (Jakob 1:13, 14) Vi kommer måske ud for mange forskellige prøvelser, men ligesom i Jobs tilfælde er de alle med til at forme os. Bibelen giver os en storslået forsikring i Jakob 5:11: „Se! Vi priser dem lykkelige som har holdt ud. I har hørt om Jobs udholdenhed og set hvordan Jehova lod det ende, at Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ Som kar i den store Pottemagers hænder kan vi til enhver tid bevare vores uangribelighed og ligesom Job nære tillid til det endelige udfald. — Job 2:3, 9, 10; 27:5; 31:1-6; 42:12-15.
Hvordan vi kan forme vore børn
13, 14. (a) Hvornår skal forældre begynde at forme deres børn, og hvilket mål bør de sigte efter? (b) Hvilke gode resultater kan du nævne?
13 Forældre kan være med til at forme deres børn lige fra de er ganske små, og det er en stor glæde når børnene holder fast ved deres uangribelighed. (2 Timoteus 3:14, 15) Børn kan være trofaste selv under store prøvelser. Da der for nogle år siden var intens forfølgelse i et afrikansk land, blev Vagttårnet i al hemmelighed trykt i et skur i baghaven hos en pålidelig familie. En dag kom der nogle soldater og ransagede hus efter hus for at finde unge mænd til hæren. Familiens to unge sønner kunne godt nå at gemme sig, men hvis soldaterne begyndte at lede efter dem, ville de helt sikkert finde trykkemaskinen, og så ville de måske tortere eller endda dræbe hele familien. Hvad skulle de gøre? De to drenge citerede frimodigt Johannes 15:13: „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ De insisterede på at de ville blive i stuen. Soldaterne ville finde dem og uden tvivl tortere eller endda dræbe dem når de nægtede at gå ind i hæren. Men så ville soldaterne ikke lede mere. Trykkemaskinen ville ikke blive fundet, og de andre i familien ville ikke lide overlast. Men til deres overraskelse gik det helt anderledes. Soldaterne sprang nemlig dette ene hus over og gik videre til de næste! De menneskelige kar der var blevet formet til ærefuld brug, overlevede og kunne fortsætte med at trykke den hårdt tiltrængte åndelige føde på trykkemaskinen. Den ene af de to drenge og hans søster tjener nu på Betel; han kører stadig den samme gamle trykkemaskine.
14 Børn kan lære at bede til Jehova, og Gud vil besvare deres bønner. Det så man et bemærkelsesværdigt eksempel på under massakrerne i Rwanda. Da oprørere gjorde klar til at henrette en seksårig pige og hendes forældre ved hjælp af en håndgranat, bad pigen højt og inderligt om at de måtte få lov at leve så de kunne fortsætte med at tjene Jehova. Det gjorde et sådant indtryk på oprørerne at de skånede familiens liv, idet de sagde: „Vi kan ikke slå jer ihjel på grund af denne lille pige.“ — 1 Peter 3:12.
15. Hvilken fordærvende påvirkning advarede Paulus mod?
15 Det er de færreste af vore børn der kommer ud for så vanskelige situationer som disse, men de udsættes for mange andre prøvelser i skolen og i det umoralske samfund vi lever i: et dårligt sprog, pornografi, fordærvet underholdning og gruppepres for at få dem til at deltage i noget forkert. Apostelen Paulus advarede gentagne gange mod netop disse ting. — 1 Korinther 5:6; 15:33, 34; Efeserne 5:3-7.
16. Hvordan kan man blive et kar til et ærefuldt formål?
16 Efter at have omtalt kar hvoraf nogle er „til et ærefuldt formål, men andre til et ikke-ærefuldt formål“, skriver Paulus: „Derfor, hvis nogen holder sig fri af de sidstnævnte, vil han være et kar til et ærefuldt formål, helliget, nyttigt for sin herre, beredt til enhver god gerning.“ Lad os derfor tilskynde de unge til at passe på hvem de kommer sammen med. Lad dem ’flygte fra de ønsker der hører ungdommen til, og jage efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred, sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte’. (2 Timoteus 2:20-22) Når man arbejder på at forme sine børn, er det af uvurderlig betydning at have et program hvor man ’opbygger hinanden’ i familien. (1 Thessaloniker 5:11; Ordsprogene 22:6) I den forbindelse vil det være gavnligt at familien læser i Bibelen hver dag og studerer relevante publikationer udgivet af Vagttårnets Selskab.
Vi må alle lade os forme
17. Hvordan vil tugt forme os, og med hvilket resultat?
17 Jehova former os ved at give os vejledning gennem sit ord og sin organisation. Modstå aldrig vejledningen fra ham! Følg den, og lad den forme dig så du kan bruges af Jehova til et ærefuldt formål. Ordsprogene 3:11, 12 giver dette råd: „Min søn, afvis ikke Jehovas tugt, og føl ikke lede ved hans retledning, for Jehova retleder den han elsker, som en fader den søn han holder af.“ Et andet faderligt råd gives i Hebræerne 12:6-11: „Den Jehova elsker, tugter han . . . Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ Vi får hovedsagelig denne tugt gennem Guds inspirerede ord. — 2 Timoteus 3:16, 17.
18. Hvad lærer Lukas, kapitel 15, os om sindsændring?
18 Jehova er også barmhjertig. (2 Mosebog 34:6) Han er villig til at tilgive selv meget alvorlige synder hvis man af hjertet ændrer sind. Selv nogle der i dag er som ’fortabte sønner’, kan formes til kar til et ærefuldt formål. (Lukas 15:22-24, 32) Vi har måske ikke begået så grove synder som den fortabte søn, men uanset hvordan vores situation er, vil vi altid blive formet til et ærefuldt formål hvis vi ydmygt følger den bibelske vejledning.
19. Hvordan kan vi fortsat være kar til et ærefuldt formål for Jehova?
19 Da vi lærte sandheden at kende, var vi meget villige til at lade Jehova forme os. Vi holdt op med at følge verdens levevis, begyndte at iføre os den nye personlighed og blev indviede og døbte kristne. Vi fulgte vejledningen i Efeserbrevet 4:20-24 og ’aflagde den gamle personlighed som svarede til vores tidligere adfærd med dens bedrageriske ønsker, og iførte os den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. Lad os fortsætte med at være som smidigt ler i hænderne på den store Pottemager, Jehova, og altid være kar til et ærefuldt formål for ham.
-
-
Vor kostbarhed i lerkarVagttårnet – 1999 | 1. februar
-
-
Vor kostbarhed i lerkar
„Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv.“ — 2 KORINTHER 4:7.
1. Hvordan bør Jesu eksempel opmuntre os?
MENS Jesus blev formet af Jehova her på jorden, erfarede han på første hånd de svagheder menneskeheden er behæftet med. Hans uangribelighed er til stor opmuntring for os. Apostelen Peter skriver: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Ved at lade sig forme på denne måde sejrede Jesus over verden. Han gav også sine apostle frimodighed til at sejre. (Apostelgerninger 4:13, 31; 9:27, 28; 14:3; 19:8) Og den sidste gang han talte til dem, sluttede han med nogle meget opmuntrende ord. Han sagde: „Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved hjælp af mig. I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 16:33.
2. Hvad siger Paulus om vores dyrebare tjeneste?
2 Efter at have sammenlignet den blindhed som „denne tingenes ordnings gud“ påfører folk, med „lysskæret fra den herlige gode nyhed“, siger apostelen Paulus om vores dyrebare tjeneste: „Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv. Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ (2 Korinther 4:4, 7-9) Skønt vi er skrøbelige „lerkar“, har Gud formet os ved sin ånd så vi kan stå fuldstændig sejrrige i forhold til Satans verden. — Romerne 8:35-39; 1 Korinther 15:57.
Det gamle Israel formes
3. Hvordan var den jødiske nation blevet formet, ifølge Esajas?
3 Jehova former ikke kun enkeltpersoner, men også hele nationer. Da det gamle Israel lod sig forme af Jehova, havde det fremgang. Men til sidst forhærdede folket sig og var ulydigt. Jehova, som havde dannet Israel, bragte derfor „ve“ over folket. (Esajas 45:9) I det 8. århundrede før vor tidsregning sagde Esajas til Jehova om Israels grove synder: „Jehova, du er vor Fader. Vi er leret, og du er den som har dannet os; ja, alle er vi et værk af din hånd. . . . alt hvad vi skattede højt er blevet afsvedet.“ (Esajas 64:8-11) Israel var blevet formet til et kar der kun var tjenligt til ødelæggelse.
4. Hvilken billedhandling udførte Jeremias?
4 Hundrede år senere, da regnskabets dag nærmede sig, sagde Jehova til Jeremias at han skulle tage en lertøjsflaske og gå ud til Hinnoms Søns Dal sammen med nogle af Jerusalems ældste. Derefter fik han denne befaling: „Du skal knuse flasken for øjnene af de mænd som går sammen med dig. Og du skal sige til dem: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „På samme måde vil jeg knuse dette folk og denne by, ligesom man knuser et pottemagerkar så det ikke mere kan repareres.“’“ — Jeremias 19:10, 11.
5. Hvor omfattende var Jehovas dom over Israel?
5 I år 607 f.v.t. ødelagde Nebukadnezar Jerusalem og templet og førte de overlevende jøder i fangenskab i Babylon. Men efter 70 års landflygtighed kunne de angrende jøder vende tilbage for at genopbygge Jerusalem og templet. (Jeremias 25:11) I det 1. århundrede efter vor tidsregning havde jøderne imidlertid igen vendt den store Pottemager ryggen og var til sidst sunket så dybt at de myrdede Guds egen søn. I år 70 e.v.t. brugte Gud det romerske verdensrige som sin domsfuldbyrder til at udslette den jødiske tingenes ordning og tilintetgøre Jerusalem og templet. Israels folk ville aldrig mere blive formet af Jehovas hånd som noget ’helligt og hæderværdigt’.a
En åndelig nation formes
6, 7. (a) Hvordan beskriver Paulus den måde hvorpå det åndelige Israel er blevet formet? (b) Hvad er det fulde antal af „barmhjertighedens kar“, og hvem er de?
6 De jøder der havde taget imod Jesus, blev formet som en del af grundvolden til en ny, åndelig nation, „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Paulus’ ord var derfor meget aktuelle: „Hvad? Har pottemageren ikke myndighed over leret til af den samme klump at lave ét kar til ærefuld brug og et andet til ikke-ærefuld brug? . . . Gud [har], skønt det er hans vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, med megen langmodighed . . . båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse, for at han kunne gøre sin herligheds rigdom kendt over for barmhjertighedens kar, som han forud har beredt til herlighed.“ — Romerne 9:21-23.
7 Den opstandne Jesus bekendtgjorde senere at disse „barmhjertighedens kar“ ville tælle 144.000. (Åbenbaringen 7:4; 14:1) Eftersom kun en del af disse kunne tages fra det kødelige Israel, udstrakte Jehova sin barmhjertighed til folk fra nationerne. (Romerne 11:25, 26) Den nydannede kristne menighed voksede hurtigt. Efter 30 år var den gode nyhed blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Det betød at der måtte føres tilsyn med talrige spredte menigheder.
8. Hvem udgjorde det første styrende råd, og hvordan blev det udvidet?
8 Jesus havde undervist sine 12 apostle så de kunne tjene som det første styrende råd, og han havde oplært både dem og andre til at forkynde. (Lukas 8:1; 9:1, 2; 10:1, 2) På pinsedagen i år 33 blev den kristne menighed oprettet, og med tiden blev dens styrende råd udvidet med „apostlene og de ældste i Jerusalem“. Det ser ud til at Jesu halvbroder Jakob gennem længere tid tjente som ordstyrer skønt han ikke var apostel. (Apostelgerninger 12:17; 15:2, 6, 13; 21:18) Ifølge historikeren Eusebios blev apostlene udsat for særlig hård forfølgelse og blev spredt til andre egne. Følgelig blev der foretaget visse ændringer i sammensætningen af det styrende råd.
9. Hvilken sørgelig udvikling havde Jesus forudsagt?
9 Hen imod slutningen af det 1. århundrede begyndte ’fjenden, Djævelen,’ at ’så ukrudt’ blandt den symbolske hvede, arvingerne til „Himlenes rige“. Jesus havde forudsagt at denne sørgelige situation ville få lov at vare ved indtil høsttiden ved „afslutningen på tingenes ordning“. Til den tid ville ’de retfærdige atter skinne så klart som solen i deres Faders rige’. (Mattæus 13:24, 25, 37-43) Hvornår ville dette ske?
Guds Israel formes i vor tid
10, 11. (a) Hvordan begyndte Guds Israel at blive formet i nyere tid? (b) Hvilke modstridende læresætninger fandtes i kristenheden og blandt de alvorlige bibelstudenter?
10 I 1870 oprettede Charles Taze Russell en bibelstudiegruppe i Pittsburgh, Pennsylvania. Fra 1879 udgav han én gang om måneden det blad der nu er kendt som Vagttårnet. Bibelstudenterne, som de blev kaldt, forstod inden længe at kristenheden havde antaget ubibelske, hedenske læresætninger, som for eksempel læren om sjælens udødelighed, helvede, skærsilden, den treenige gud og barnedåben.
11 Endnu vigtigere er det dog at disse sandhedselskende mennesker lagde den rette vægt på fundamentale bibelske læresætninger, som genløsningen ved Jesu sonoffer og opstandelsen til evigt liv i et fredfyldt paradis under Guds rige. Frem for alt betonede man at Jehova Gud snart ville blive hævdet som universets suveræne Herre. Bibelstudenterne mente at mønsterbønnen snart ville blive besvaret: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Af Guds hellige ånd blev de formet til et verdensomspændende samfund af fredselskende kristne.
12. Hvordan fik bibelstudenterne forståelsen af et vigtigt årstal?
12 Et grundigt studium af Daniels Bog, kapitel 4, og andre profetier overbeviste bibelstudenterne om at Jesu nærværelse som messiansk konge måtte være nær. De forstod at 1914 var det år hvor „nationernes fastsatte tider“ ville udløbe. (Lukas 21:24; Ezekiel 21:26, 27) Bibelstudenterne udvidede hurtigt deres virksomhed og dannede bibelstudieklasser (senere kaldet menigheder) overalt i De Forenede Stater. Ved århundredskiftet udførte de også deres bibelundervisningsarbejde i Europa og Australasien. Det blev nødvendigt at organisere arbejdet på en god måde.
13. Hvilken juridisk status fik bibelstudenterne, og hvilken enestående tjeneste ydede Selskabets første præsident?
13 For at bibelstudenterne kunne blive juridisk anerkendt blev Zion’s Watch Tower Tract Society i 1884 indregistreret i De Forenede Stater med hovedkontor i Pittsburgh, Pennsylvania. Medlemmerne af dette selskabs bestyrelse tjente som et centralt Styrende Råd der førte tilsyn med den verdensomspændende forkyndelse af Guds rige. Selskabets første præsident, Charles T. Russell, skrev seks bind af Studier i Skriften og rejste vidt omkring for at forkynde. Den formue han havde samlet før han begyndte at studere Bibelen, skænkede han til Rigets verdensomspændende arbejde. I 1916 mens den første verdenskrig rasede i Europa, døde broder Russell under en forkynderrejse. Han havde givet alt hvad han havde i sig, for at fremme forkyndelsen af Guds rige.
14. Hvordan kæmpede J. F. Rutherford „den gode kamp“? (2 Timoteus 4:7)
14 Joseph F. Rutherford, der i en periode havde været dommer i Missouri, blev den næste præsident. Som følge af at han frygtløst forfægtede den bibelske sandhed, sluttede kristenhedens præsteskab sig sammen med politikere og ’skabte uret i lovens navn’. Den 21. juni 1918 blev broder Rutherford og syv andre ledende bibelstudenter fængslet og idømt flere sideløbende straffe på mellem 10 og 20 år. Men bibelstudenterne forsvarede sig. (Salme 94:20, da. aut. 1931; Filipperne 1:7) Efter en appelretssag blev de løsladt den 26. marts 1919, og senere blev de helt renset for den falske anklage for tilskyndelse til oprør.b Denne oplevelse var med til at forme dem til nidkære fortalere for sandheden. Med Jehovas hjælp gjorde de alt hvad der var muligt, for at sejre i den åndelige kamp for at forkynde den gode nyhed trods modstand fra Babylon den Store — en kamp der stadig raser nu i 1999. — Jævnfør Mattæus, kapitel 23; Johannes 8:38-47.
15. Hvorfor var 1931 et betydningsfuldt år?
15 I løbet af 1920’erne og 1930’erne blev det salvede Guds Israel fortsat formet under ledelse af den store Pottemager. Det profetiske lys fra Skrifterne voksede, hvilket var til ære for Jehova og henledte opmærksomheden på Jesu messianske rige. I 1931 antog bibelstudenterne med stor begejstring det nye navn, Jehovas Vidner. — Esajas 43:10-12; Mattæus 6:9, 10; 24:14.
16. og rammen på side 19. Hvornår var alle de 144.000 blevet indsamlet, og hvilket vidnesbyrd har vi herom?
16 I 1930’erne var alle „de kaldede og udvalgte og trofaste“, de 144.000, øjensynlig indsamlet. (Åbenbaringen 17:14; se rammen på side 19.) Vi ved ikke hvor mange af de salvede der blev indsamlet i det 1. århundrede, eller hvor mange der blev indsamlet blandt „ukrudtet“ i århundrederne under kristenhedens store frafald. Men i 1935 nåede man et højdepunkt på 56.153 forkyndere, hvoraf 52.465 gav udtryk for deres himmelske håb ved at nyde symbolerne ved mindehøjtiden. Hvilket håb ville de mange der endnu skulle indsamles, få?
„Se! en stor skare“
17. Hvilken historisk udvikling fandt sted i 1935?
17 Ved et stævne fra den 30. maj til den 3. juni 1935 i Washington, D.C. holdt broder Rutherford et betydningsfuldt foredrag over temaet „Den store skare“. Denne gruppe, „som ingen var i stand til at tælle“, ville fremstå når beseglingen af de 144.000 medlemmer af det åndelige Israel var ved at være fuldført. Den store skare skulle også tro på værdien af „Lammets blod“, Jesu genløsningsoffer, og yde hellig tjeneste i Jehovas tempelordning. Som gruppe betragtet ville den store skare overleve „den store trængsel“ og arve det jordiske paradis hvor døden ’ikke skal være mere’. I nogle år før dette stævne havde man omtalt denne gruppe som ’jonadabberne’. — Åbenbaringen 7:9-17; 21:4; Jeremias 35:10.
18. I hvilken forstand var året 1938 af afgørende betydning?
18 I 1938 fik man yderligere klarhed over de to skarers identitet. I Vagttaarnet for 15. maj og 1. juni 1938 blev der bragt en studieartikel i to afsnit med titlen „Hans Hjord“, der forklarede hvilken stilling henholdsvis den salvede rest og dens medarbejdere, den store skare, indtager. Vagttaarnet for 1. og 15. august indeholdt nogle studieartikler om emnet „Organisation“, der var baseret på Esajas 60:17. Alle menigheder blev opfordret til at anmode Det Styrende Råd om at udnævne lokale tjenere, hvilket ville resultere i en forbedret teokratisk ordning efter Guds anvisninger. Menighederne tog beredvilligt dette skridt.
19. og fodnoten. Hvad bekræftes af at det nu i over 60 år er de andre får der er blevet indsamlet?
19 I Jehovas Vidners Årbog for 1939 stod der: „Kristi Jesu salvede disciple på jorden er nu kun få i tal, og deres antal vil aldrig øges. Disse betegnes i Skrifterne som ’resten’ af Guds organisation, Zions afkom. (Åbenbaringen 12:17) Herren indsamler nu sine ’andre får’, som vil udgøre ’den store skare’. (Johannes 10:16) De der nu indsamles, er ’restens’ medarbejdere. Fra nu af vil antallet af dem der udgør ’de andre får’, vokse indtil ’den store skare’ er indsamlet.“ Den salvede rest var blevet formet til at sørge for indsamlingen af den store skare. Nu måtte denne skares medlemmer ligeledes formes.c
20. Hvilke organisationsmæssige forandringer er der sket siden 1942?
20 I januar 1942, midt under den anden verdenskrig, døde Joseph F. Rutherford, hvorefter Nathan H. Knorr blev præsident. Selskabets tredje præsident huskes især for at have oprettet missionærskolen Gilead og Den Teokratiske Skole i menighederne. Ved Selskabets årsmøde i 1944 bekendtgjorde han at Selskabets vedtægter skulle revideres sådan at medlemmerne ikke blev valgt på grundlag af materielle bidrag, men på grundlag af deres modenhed i åndelig henseende. I løbet af de næste 30 år steg antallet af forkyndere i hele verden fra 156.299 til 2.179.256. I årene fra 1971 til 1975 var der behov for yderligere organisationsmæssige ændringer. Nu kunne en enkelt mand der tjente som præsident, ikke længere føre grundigt tilsyn med Rigets arbejde på hele jorden. Det Styrende Råd, hvis medlemmer nu skulle skiftes til at varetage opgaven som ordstyrer, blev udvidet til 18 salvede medlemmer, hvoraf næsten halvdelen nu har fuldført deres jordiske livsløb.
21. Hvad har gjort medlemmerne af den lille hjord egnede til at arve Riget?
21 De tilbageværende medlemmer af den lille hjord er blevet formet gennem mange årtiers prøvelser. De er ved godt mod, for de har åndens umiskendelige vidnesbyrd om at de er „Kristi medarvinger“. Til dem har Jesus sagt: „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ — Romerne 8:16, 17; Lukas 12:32; 22:28-30.
22, 23. Hvordan formes den lille hjord og de andre får?
22 Efterhånden som antallet af de salvede på jorden er dalet, har modne brødre af den store skare fået overdraget det åndelige tilsyn med næsten alle menighederne jorden over. Og når de sidste aldrende, salvede forkyndere fuldfører deres jordiske livsløb, vil fyrster (hebr.: sarīmʹ) blandt de andre får være blevet godt oplært så de kan varetage de administrative pligter som høvdingeskaren på jorden. — Ezekiel 44:3; Esajas 32:1.
23 Både den lille hjord og de andre får bliver fortsat formet til kar til ærefuld brug. (Johannes 10:14-16) Lad os, hvad enten vi har udsigt til liv i ’de nye himle’ eller på ’den nye jord’, af hele vort hjerte følge denne opfordring fra Jehova: „I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber. For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde.“ (Esajas 65:17, 18) Måtte vi skrøbelige mennesker altid tjene ydmygt og lade os forme af „den kraft som er ud over det normale“ — Guds hellige ånd. — 2 Korinther 4:7; Johannes 16:13.
-