Jehova — en Gud der oplærer

„De skal alle være oplært af Jehova.“ — JOHANNES 6:45.

1. Hvad foretager Jesus sig i Kapernaum?

JESUS KRISTUS har kort forinden udført nogle mirakler og underviser nu i en synagoge i Kapernaum, i nærheden af Galilæas Sø. (Johannes 6:1-21, 59) Mange giver udtryk for at de ikke tror ham da han siger: „Jeg er kommet ned fra himmelen.“ De mumler: „Er dette ikke Jesus, Josefs søn, hvis fader og moder vi kender? Hvordan kan han så nu sige: ’Jeg er kommet ned fra himmelen’?“ (Johannes 6:38, 42) Men Jesus irettesætter dem og siger: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham; og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ — Johannes 6:44.

2. Hvilket grundlag er der for at tro på Jesu løfte om opstandelsen?

² Hvilket forunderligt løfte — opstandelse til liv på den yderste dag hvor Guds rige hersker! Vi kan tro på dette løfte fordi Faderen, Jehova Gud, garanterer at det vil blive opfyldt. (Job 14:13-15; Esajas 26:19) Jehova, der har lært os opstandelseshåbet at kende, er „den største lærer af alle“. (Job 36:22, Today’s English Version) Med henblik på Faderens undervisning siger Jesus dernæst: „Der står skrevet hos Profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’“ — Johannes 6:45.

3. Hvilke spørgsmål vil vi undersøge nærmere?

³ Det er afgjort en forret at være blandt dem om hvem profeten Esajas skrev: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova.“ (Esajas 54:13) Kan vi være blandt dem? Hvem har været som hans sønner der er blevet oplært af ham? Hvilke vigtige lærepunkter må vi forstå og handle efter for at blive velsignet af Jehova? Hvordan oplærte Jehova sit folk i fortiden, og modtager vi den samme oplæring i dag? Lad os se nærmere på disse spørgsmål.

Jehova som Fader, Lærer og Ægtemand

4. Hvem var den første af Jehovas sønner der blev oplært af ham?

⁴ Da Jehova skabte sin enestefødte søn, Jesus, i dennes førmenneskelige tilværelse, blev han både Fader og Lærer. Jesus kaldes „Ordet“ fordi han er Jehovas ypperste talsmand. (Johannes 1:1, 14; 3:16) Ordet tjente „hos [Faderen] som værkmester“, og han lærte meget gennem sin Faders oplæring. (Ordsprogene 8:22, 30) Han blev det redskab Faderen benyttede til at skabe alt andet, deriblandt de andre åndeskabninger, der omtales som ’gudssønner’. Det må også have været en stor glæde for gudssønnerne at blive oplært af Jehova. (Job 1:6; 2:1; 38:7; Kolossenserne 1:15-17) Senere blev det første menneske, Adam, skabt. Han var også en „søn af Gud“, og Bibelen fortæller at også han blev undervist af Jehova. — Lukas 3:38; 1 Mosebog 2:7, 16, 17.

5. Hvilken stor forret gik Adam glip af; hvem underviste Jehova alligevel, og hvorfor?

⁵ Da Adam valgte at være ulydig, mistede han sørgeligt nok den forret at blive ved med at være en søn af Gud. Hans efterkommere kunne derfor heller ikke kalde sig sønner af Gud fra fødselen af. Ikke desto mindre oplærte Jehova ufuldkomne mennesker der så hen til ham efter vejledning. Noa viste sig for eksempel at være „en retfærdig mand“ der „vandrede med den sande Gud“, og Jehova oplærte derfor Noa. (1 Mosebog 6:9, 13–7:5) Abraham viste ved sin lydighed at han var „Jehovas ven“, og blev derfor også oplært af Jehova. — Jakob 2:23; 1 Mosebog 12:1-4; 15:1-8; 22:1, 2.

6. Hvem betragtede Jehova som sin „søn“, og hvad kendetegnede ham som deres lærer?

⁶ Langt senere, nemlig på Moses’ tid, trådte Jehova ind i et pagtsforhold til Israels folk. Som følge heraf blev denne nation Guds udvalgte folk og blev betragtet som hans „søn“, for Gud sagde: „Israel er min søn.“ (2 Mosebog 4:22, 23; 19:3-6; 5 Mosebog 14:1, 2) Som følge af dette pagtsforhold kunne israelitterne sige det vi læser hos profeten Esajas: „Du, Jehova, [er] vor Fader.“ (Esajas 63:16) Jehova påtog sig sit ansvar som fader og underviste kærligt sine børn, israelitterne. (Salme 71:17; Esajas 48:17, 18) Da de viste sig troløse, bønfaldt han dem barmhjertigt: „Vend om, I troløse sønner.“ — Jeremias 3:14.

7. Hvilket forhold havde Israel til Jehova?

⁷ Som følge af sit pagtsforhold til Israel, blev Jehova i symbolsk forstand også nationens ægtemand, og Israel blev hans symbolske hustru. Profeten Esajas skrev således: „Den Mægtige som frembragte dig er din ægtemand; hans navn er Hærstyrkers Jehova.“ (Esajas 54:5; Jeremias 31:32) Skønt Jehova på ærefuld vis varetog sin opgave som ægtemand, blev nationen Israel en utro hustru. „Som en kvinde forræderisk er gået fra sin ven, sådan har I, Israels hus, handlet forræderisk mod mig,“ sagde Jehova. (Jeremias 3:20) Jehova blev ved med at appellere til sin troløse hustrus sønner; han fortsatte med at være deres „store Lærer“. — Esajas 30:20; 2 Krønikebog 36:15.

8. Hvilken modbilledlig, symbolsk hustru har Jehova, efter at Israel som nation er blevet forkastet?

⁸ Da Israel forkastede hans søn, Jesus Kristus, og slog ham ihjel, forkastede Gud omsider sit folk. Derefter var den jødiske nation ikke længere Guds symbolske hustru, og han var ikke længere fader og lærer for nationens genstridige sønner. (Mattæus 23:37, 38) Israel var imidlertid blot en billedlig, eller symbolsk, hustru. Apostelen Paulus citerede ved en lejlighed Esajas 54:1. Her omtales en ’ufrugtbar kvinde’ der ikke er den samme som ’ægtehustruen’, det kødelige Israel. Paulus forklarer at de salvede kristne er børn af den hidtil „ufrugtbare“, som han også kalder: „Det Jerusalem som er oventil.“ Denne modbilledlige symbolske kvinde består af Guds himmelske organisation af åndeskabninger. — Galaterne 4:26, 27.

9. (a) Hvem tænkte Jesus på da han sagde: „Dine sønner skal være oplært af Jehova“? (b) På hvilket grundlag bliver mennesker Guds åndelige sønner?

⁹ Da Jesus i synagogen i Kapernaum citerede fra Esajas’ profeti, hvor der står: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova,“ talte han om dem der ville blive „sønner“ af „det Jerusalem som er oventil“, Guds hustrulignende himmelske organisation. Ved at tage imod den oplæring som kom gennem Guds himmelske udsending, Jesus Kristus, kunne disse jødiske tilhørere blive børn af Guds himmelske kvinde, der hidtil havde været ufrugtbar. De kunne komme til at udgøre „en hellig nation“, et åndeligt „Guds Israel“. (1 Peter 2:9, 10; Galaterne 6:16) Apostelen Johannes beskrev hvordan Jesus gjorde det muligt for nogle at blive åndelige sønner af Gud, med ordene: „Han kom til sit eget, men hans egne tog ikke imod ham. Men så mange som tog imod ham, dem gav han bemyndigelse til at blive Guds børn, fordi de troede på hans navn.“ — Johannes 1:11, 12.

Noget vigtigt Jehova lærer os

10. Hvad fremholdt Jehova vedrørende ’afkommet’ umiddelbart efter oprøret i Eden, og hvem viste sig at være dette afkom?

¹⁰ Som en kærlig fader fortæller Jehova sine børn om sine hensigter. Da en oprørsk engel forledte de to første mennesker til ulydighed, meddelte Jehova straks hvad han ville gøre for at gennemføre sin hensigt og omdanne jorden til et paradis. Han sagde at han ville sætte fjendskab mellem „slangen fra fortiden“, der er Satan Djævelen, og „kvinden“. Han forklarede dernæst at kvindens „afkom“ ville knuse Satans hoved, og dermed udslette ham. (1 Mosebog 3:1-6, 15; Åbenbaringen 12:9; 20:9, 10) Som vi har set er kvinden — der senere omtales som „det Jerusalem som er oventil“ — Guds himmelske organisation af åndeskabninger. Men hvem er hendes „afkom“? Det er Guds søn, Jesus Kristus, den der blev udsendt fra himmelen og som til sin tid vil udslette Satan. — Galaterne 4:4; Hebræerne 2:14; 1 Johannes 3:8.

11, 12. Hvordan uddybede Jehova sin vigtige lære om „afkommet“?

¹¹ Jehova uddybede denne vigtige lære om ’afkommet’ da han lovede Abraham: „[Jeg vil] visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner . . . Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:17, 18) Jehova brugte apostelen Paulus til at forklare at Jesus Kristus er Abrahams lovede afkom, men at der også var andre der ville blive en del af dette „afkom“. Paulus skrev: „Når I hører Kristus til, er I jo Abrahams afkom, arvinger ifølge et løfte.“ — Galaterne 3:16, 29.

¹² Jehova åbenbarede endvidere at Kristus, afkommet, skulle fremstå i kongeslægten Juda og at ’folkeslagenes lydighed ville tilhøre ham’. (1 Mosebog 49:10) Jehova lovede kong David af Judas stamme: „Jeg vil lade hans afkom bestå for evigt og hans trone som himmelens dage. Hans afkom forbliver evindelig, og hans trone som solen foran mig.“ (Salme 89:3, 4, 29, 36) Da engelen Gabriel forkyndte Jesu fødsel, meddelte han at barnet var Guds udnævnte hersker, Davids afkom. „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn,“ sagde Gabriel, „og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, . . . og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Lukas 1:32, 33; Esajas 9:6, 7; Daniel 7:13, 14.

13. Hvordan må vi reagere på Jehovas lære for at opnå hans velsignelse?

¹³ For at erfare Jehovas velsignelse må vi kende denne vigtige lære om Guds rige og handle efter den. Vi må tro at Jesus kom ned fra himmelen, at han er Guds udnævnte Konge — det kongelige afkom der vil sørge for at Paradiset bliver genoprettet på jorden — og at han vil oprejse de døde. (Lukas 23:42, 43; Johannes 18:33-37) Da Jesus i Kapernaum talte om at oprejse de døde, burde det have stået klart for jøderne at han forkyndte sandheden. Blot nogle få uger forinden havde han, måske netop i Kapernaum, oprejst synagogeforstanderens 12-årige datter! (Lukas 8:49-56) Også vi har al mulig grund til at tro på og handle i harmoni med Jehovas lære om Riget, en lære der indgyder håb.

14, 15. (a) Hvor vigtigt er Jehovas rige for Jesus? (b) Hvad må vi forstå og kunne forklare om Jehovas rige?

¹⁴ Jesus viede sit jordiske liv til at undervise andre om Jehovas rige. Han gjorde det til temaet i sin forkyndelse, og han lærte sine disciple at bede om at Riget måtte komme. (Mattæus 6:9, 10; Lukas 4:43) De kødelige jøder havde mulighed for at blive „rigets sønner“, men de fleste gik glip af denne forret på grund af deres mangel på tro. (Mattæus 8:12; 21:43) Jesus gjorde det klart at kun en „lille hjord“ ville få den forret at blive „rigets sønner“. Disse „sønner“ bliver „Kristi medarvinger“ i hans himmelske rige. — Lukas 12:32; Mattæus 13:38; Romerne 8:14-17; Jakob 2:5.

¹⁵ Hvor mange vil blive taget til himmelen for at herske sammen med Kristus over jorden? Ifølge Bibelen vil det kun være 144.000. (Johannes 14:2, 3; 2 Timoteus 2:12; Åbenbaringen 5:10; 14:1-3; 20:4) Men Jesus sagde at han også havde „andre får“, og de vil blive dette riges jordiske undersåtter. Her vil de kunne glæde sig over et fuldkomment helbred og evig fred på en paradisisk jord. (Johannes 10:16; Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3, 4) Det er nødvendigt at vi forstår og er i stand til at forklare Jehovas lære om Riget.

16. Hvilket vigtigt punkt i Jehovas lære må vi forstå og praktisere?

¹⁶ Apostelen Paulus pegede på endnu en vigtig lære fra Jehova. Han sagde: „I er selv oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed.“ (1 Thessaloniker 4:9) For at behage Jehova må vi vise en sådan kærlighed. „Gud er kærlighed,“ siger Bibelen, og vi må efterligne det eksempel han har sat med hensyn til at vise kærlighed. (1 Johannes 4:8; Efeserne 5:1, 2) Desværre er de fleste kommet sørgeligt til kort med hensyn til at elske deres medmennesker sådan som Gud lærer os at vi skal. Hvad med os? Har vi givet agt på denne lære fra Jehova?

17. Hvis indstilling bør vi efterligne?

¹⁷ Det er vigtigt at vi er modtagelige for alt hvad Jehova lærer os. Lad os have den samme indstilling som salmisten der skrev: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig.“ „Lær mig dine forordninger. Lær mig godhed, fornuft og kundskab . . . Lær mig dine domme.“ (Salme 25:4, 5; 119:12, 66, 108) Hvis du nærer de samme følelser som salmisterne, kan du komme til at tilhøre den store skare der bliver oplært af Jehova.

En stor skare oplæres

18. Hvad forudsagde profeten Esajas vedrørende vor tid?

¹⁸ Profeten Esajas forudsagde hvad der ville ske i vor tid: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top . . . Og mange folkeslag skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje.’“ (Esajas 2:2, 3; Mika 4:2) Hvem er de der bliver oplært af Jehova?

19. Hvem er i dag blandt dem som bliver oplært af Jehova?

¹⁹ De indbefatter ikke blot dem der skal herske sammen med Kristus i himmelen. Som vi tidligere har set, sagde Jesus at han foruden den „lille hjord“ af rigsarvinger havde „andre får“ — Rigets jordiske undersåtter. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) ’Den store skare’ der overlever „den store trængsel“, hører med til disse andre får, og som følge af deres tro på Jesu udgydte blod står de i et godkendt forhold til Jehova. (Åbenbaringen 7:9, 14) Skønt de andre får ikke hører med til de „sønner“ der er omtalt i Esajas 54:13, har også de den forret at blive oplært af Jehova. De kan med rette kalde Gud for deres „Fader“ fordi han giver dem livet gennem ’Evighedsfaderen’, Jesus Kristus. — Mattæus 6:9; Esajas 9:6.

Hvordan Jehova underviser

20. Hvordan underviser Jehova?

²⁰ Jehova underviser på mange måder. Han gør det blandt andet gennem sit skaberværk, der både vidner om hans eksistens og om hans store visdom. (Job 12:7-9; Salme 19:1, 2; Romerne 1:20) Desuden underviser han direkte, som da han oplærte Jesus i hans førmenneskelige tilværelse. Ved tre lejligheder talte han desuden direkte fra himmelen til mennesker på jorden. — Mattæus 3:17; 17:5; Johannes 12:28.

21. Hvilken engel har Jehova især gjort brug af som sin talsmand, og hvordan ved vi at han også har gjort brug af andre?

²¹ Jehova har også undervist ved hjælp af himmelske talsmænd, deriblandt sin førstefødte, „Ordet“. (Johannes 1:1-3) Jehova kunne have talt direkte til sin fuldkomne menneskesøn, Adam, i Edens have, men han talte sandsynligvis gennem Jesus i dennes førmenneskelige tilværelse. (1 Mosebog 2:16, 17) Det var sandsynligvis også Jesus der viste sig som „den sande Guds engel, som gik foran Israels lejr“ og om hvem Jehova befalede: „Adlyd hans røst.“ (2 Mosebog 14:19; 23:20, 21) Og „fyrsten over Jehovas hær“ der viste sig for Josua for at styrke ham, var uden tvivl også Jesus i hans førmenneskelige tilværelse. (Josua 5:14, 15) Jehova har også brugt andre engle til at undervise, blandt andet da han gav Loven til Moses. — 2 Mosebog 20:1; Galaterne 3:19; Hebræerne 2:2, 3.

22. (a) Hvem har Jehova brugt til at undervise på jorden? (b) Hvordan underviser Jehova hovedsagelig i dag?

²² Jehova underviser desuden gennem jordiske repræsentanter. I Israel skulle forældre undervise deres børn; og profeter, præster, fyrster og levitter skulle undervise folket i Jehovas lov. (5 Mosebog 11:18-21; 1 Samuel 12:20-25; 2 Krønikebog 17:7-9) Jesus var Guds ypperste talsmand på jorden. (Hebræerne 1:1, 2) Han sagde ofte at han lærte folk nøjagtig det samme som han selv havde lært af Faderen, og hans tilhørere blev derfor så at sige undervist af Jehova. (Johannes 7:16; 8:28; 12:49; 14:9, 10) Jehova har ladet sine udtalelser nedskrive, og i vor tid underviser han hovedsagelig ved hjælp af disse inspirerede skrifter. — Romerne 15:4; 2 Timoteus 3:16.

23. Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den efterfølgende artikel?

²³ Vi lever i en vigtig tid, eftersom Bibelen lover at ’i de sidste dage [som vi nu oplever] vil mange lære om Jehovas veje’. (Esajas 2:2, 3) Hvordan foregår denne oplæring? Hvad må vi gøre for at drage nytte af Jehovas store undervisningsprogram i dag, og for at kunne deltage i det? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den efterfølgende artikel.

Oplært af Jehova frem til i dag

„Jehova har givet mig de oplærtes tunge.“ — ESAJAS 50:4.

1, 2. (a) Hvad forberedte Jehova sin yndlingselev til, og hvad blev resultatet? (b) Hvem var ifølge Jesus ophavet til hans lære?

JEHOVA GUD har været lærer lige siden han blev fader. Efter at nogle af hans børn havde gjort oprør, begyndte han at forberede sin yndlingselev, sin førstefødte, til at udføre en tjeneste på jorden. (Ordsprogene 8:30) I Esajas, kapitel 50, er det som om denne elev siger: „Den suveræne Herre Jehova har givet mig de oplærtes tunge, så jeg kan vide hvordan jeg kan svare den trætte med ord.“ (Esajas 50:4) Mens Jesus var på jorden anvendte han det hans Fader havde lært ham, og styrkede på den måde alle som var ’trætte og tyngede af byrder’. — Mattæus 11:28-30.

² Jesus udførte mange kraftige gerninger. Han åbnede blindes øjne og oprejste endog døde, men hans samtidige betragtede ham først og fremmest som lærer. Det gjaldt både hans modstandere og hans disciple. (Mattæus 8:19; 9:11; 12:38; 19:16; Johannes 3:2) Jesus tog aldrig selv æren for sin undervisning, men erkendte ydmygt: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ „Jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ — Johannes 7:16; 8:28; 12:49.

Forholdet mellem lærer og elev

3. Hvordan viser Esajas’ profeti at Jehova interesserer sig for dem han underviser?

³ En god lærer er meget samvittighedsfuld og viser sine elever personlig interesse. Af Esajas, kapitel 50, fremgår det at Jehova Gud viser en sådan interesse for dem han underviser. Der siges: „Han vækker mig morgen efter morgen; han vækker mit øre til at høre som de oplærte.“ (Esajas 50:4) Ordene leder tanken hen på en lærer der vækker sine elever tidligt om morgenen for at undervise dem. En bibelforsker har følgende kommentar til hvordan profetien skal forstås: „Tanken er den at Genløseren ville være . . . en der så at sige gik i skole hos Gud, og som ville være kvalificeret til at undervise andre. . . . Messias ville være særdeles kvalificeret til at være menneskehedens lærer, eftersom han selv var oplært af Gud.“

4. Hvordan reagerede Jesus på sin Faders undervisning?

⁴ Under ideelle forhold er elever modtagelige for deres lærers undervisning. Hvordan reagerede Jesus på sin Faders undervisning? Sådan som vi læser i Esajas 50:5: „Den suveræne Herre Jehova har åbnet mit øre, og jeg var ikke opsætsig. Jeg unddrog mig ikke.“ Jesus var ivrig efter at lære. Han var så at sige lutter øre. Han var desuden villig til at gøre alt hvad hans Fader bad ham om. Han var ikke opsætsig, men sagde derimod: „Lad ikke min men din vilje ske.“ — Lukas 22:42.

5. (a) Hvad tyder på at Jesus i forvejen vidste hvilke prøvelser han skulle gennemgå på jorden? (b) Hvordan gik profetien i Esajas 50:6 i opfyldelse?

⁵ Ifølge profetien blev Sønnen tilsyneladende oplyst om de eventuelle konsekvenser af at han gjorde Guds vilje. Det fremgår af det den oplærte siger: „Min ryg prisgav jeg til dem der slår, og mine kinder til dem der river skæg af. Mit ansigt skjulte jeg ikke for ydmygelser og spyt.“ (Esajas 50:6) Som det fremgår af profetien blev Jesus grusomt behandlet da han var på jorden. „De [spyttede] ham i ansigtet,“ skrev apostelen Mattæus. „Andre gav ham lussinger.“ (Mattæus 26:67) Dette skete påskenat år 33, og gerningsmændene var de religiøse ledere. Den følgende dag prisgav han sin ryg til dem der slog, da de romerske soldater skånselsløst piskede ham før de hængte ham op på en pæl for at dø. — Johannes 19:1-3, 16-23.

6. Hvad viser at Jesus aldrig mistede tilliden til sin Lærer, og hvordan blev denne tillid belønnet?

⁶ Men Sønnen, der var blevet godt oplært, mistede aldrig tilliden til sin Lærer. Det fremgår af det næste han ifølge profetien siger: „Den suveræne Herre Jehova vil hjælpe mig. Derfor har jeg ikke følt mig ydmyget.“ (Esajas 50:7) Jesus havde tillid til at hans Lærer ville hjælpe ham, og hans tillid blev belønnet. Hans Fader ophøjede ham og velsignede ham ved at give ham den højeste stilling blandt Guds tjenere. (Filipperne 2:5-11) Vi vil også blive rigt velsignet hvis vi lydigt følger Jehovas lære og ikke ’unddrager os’. Lad os se hvordan denne undervisning har været tilgængelig helt frem til i dag.

Et omfattende undervisningsprogram

7. Hvordan har Jehova gennemført sin undervisning på jorden?

⁷ Som før nævnt brugte Jehova sit jordiske sendebud, Jesus Kristus, til at forestå undervisningen fra Gud i det første århundrede. (Johannes 16:27, 28) Jesus anvendte altid Guds ord som autoritet i sin undervisning, og satte derved eksemplet for dem han oplærte. (Mattæus 4:4, 7, 10; 21:13; 26:24, 31) Siden hen foregik undervisningen fra Jehova ved at de der var blevet oplært forkyndte for andre. Jesus gav dem følgende befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Når der blev gjort disciple, blev disse en del af „Guds husstand, . . . den levende Guds menighed“. (1 Timoteus 3:15) De blev også ført sammen i enkelte menigheder hvori de blev oplært af Jehova. (Apostelgerninger 14:23; 15:41; 16:5; 1 Korinther 11:16) Er oplæringen fra Gud fortsat på samme måde helt frem til i dag? Så afgjort!

8. Hvordan ville forkyndelsesarbejdet ifølge Jesus blive ledet på jorden før enden skulle komme?

⁸ Tre dage før sin død forudsagde Jesus at der ville blive udført et stort forkyndelsesarbejde før afslutningen på denne tingenes ordning. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Jesus beskrev dernæst hvordan dette verdensomfattende forkyndelses- og undervisningsarbejde ville blive ledet. Han omtalte „den trofaste og kloge træl“, der skulle tjene som den kanal eller det redskab der ville tilvejebringe åndelig føde til hans tjenere. (Mattæus 24:14, 45-47) Jehova Gud har brugt denne „træl“ til at føre tilsyn med Rigets interesser overalt på jorden.

9. Hvem udgør den trofaste og kloge træl?

⁹ I dag består „den trofaste og kloge træl“ af resten af Rigets arvinger. Det er salvede kristne, den jordiske rest af de 144.000, som „hører Kristus til“ og som er en del af „Abrahams afkom“. (Galaterne 3:16, 29; Åbenbaringen 14:1-3) Hvordan kan man kende „den trofaste og kloge træl“? Især på det arbejde den udfører og på at den nøje følger Guds ord, Bibelen.

10. Hvilke redskaber benytter trælleskaren til at fremme oplæringen fra Jehova?

¹⁰ I dag bruger Jehova denne „træl“ til at undervise folk. Denne trælleskare antog i 1931 navnet Jehovas Vidner. Siden da har millioner sluttet sig til dem, har antaget dette navn og har hjulpet med at forkynde Guds rige. Dette blad, Vagttårnet — Forkynder af Jehovas rige, er det vigtigste redskab ’trællen’ benytter i undervisningsarbejdet. Der anvendes dog også andre publikationer, deriblandt bøger, brochurer, traktater og bladet Vågn op!

11. Hvilke skoler har ’trællen’ oprettet, og hvilke forskellige formål tjener de?

¹¹ Desuden har ’trællen’ oprettet forskellige skoler. Vi kan nævne Vagttårnets Bibelskole Gilead, hvor unge forkyndere gennemgår et femmåneders kursus der uddanner dem til at virke som missionærer i fremmede lande, samt Skolen for Udnævnte Tjenere, hvor ugifte ældste og menighedstjenere gennemgår et tomåneders kursus med henblik på at varetage særlige teokratiske opgaver. Desuden er der Rigets Tjenesteskole, hvor kristne ældste og menighedstjenere med mellemrum modtager oplæring i at varetage deres menighedsopgaver. Pionerskolen dygtiggør heltidsforkyndere i deres forkyndelsesarbejde.

12. Hvilken undervisning finder sted hver uge?

¹² En anden side af undervisningsarbejdet finder sted ved fem ugentlige møder der afholdes i Jehovas folks mere end 75.500 menigheder jorden over. Får du størst muligt udbytte af disse møder? Viser du at du så at sige ’går i skole’ hos Gud ved at følge opmærksomt med i undervisningen? Gør dine åndelige fremskridt det tydeligt for andre at du har „de oplærtes tunge“? — Esajas 50:4; 1 Timoteus 4:15, 16.

Oplært ved menighedsmøder

13. (a) Nævn en vigtig måde hvorpå Jehova underviser sit folk i dag. (b) Hvordan kan vi vise værdsættelse af Vagttårnet?

¹³ Jehova oplærer især sit folk gennem det ugentlige studium af Bibelen ved hjælp af undervisningsmaterialet i Vagttårnet. Betragter du dette møde som en lejlighed til at blive oplært af Jehova? Esajas 50:4 er først og fremmest en profeti der kan møntes på Jesus, men den kan anvendes om alle der benytter sig af de foranstaltninger Gud har tilvejebragt for at nogle kan få „de oplærtes tunge“. En af de måder hvorpå man kan vise at man sætter pris på Vagttårnet, er ved at læse bladet så hurtigt som muligt efter at man har modtaget det. Når så Vagttårnet studeres i menigheden kan man vise Jehova sin værdsættelse ved at være til stede, og ved at være forberedt så man offentligt kan bekende sit håb. — Hebræerne 10:23.

14. (a) Hvorfor er det vigtigt at kommentere ved møderne? (b) Hvilke kommentarer fra børn virker mest opmuntrende?

¹⁴ Erkender du at det er muligt for dig at have en andel i Jehovas store undervisningsarbejde ved at give kommentarer ved møderne? Der er ingen tvivl om at dét at kommentere ved møderne er af stor betydning når vi skal anspore hinanden „til kærlighed og gode gerninger“. (Hebræerne 10:24, 25) Kan børn også deltage i dette undervisningsprogram? Ja, det kan de. Børns oprigtige kommentarer er ofte til opmuntring for de voksne. Nogle gange har børns kommentarer faktisk tilskyndet nye der overværer vore møder, til at vise større interesse for sandheden fra Bibelen. Nogle børn læser ofte deres kommentarer direkte fra paragraffen eller gentager det en voksen hvisker dem i øret. Men det er til størst opmuntring når børnenes kommentarer er godt forberedt. Sådanne kommentarer er til ære for vor store Lærer og det ophøjede undervisningsprogram han tilvejebringer. — Esajas 30:20, 21.

15. Hvad kan forældrene gøre for at hjælpe deres børn til at give bedre kommentarer?

¹⁵ Det er meget glædeligt når børn er ivrige efter at være med til at lovprise Gud. Jesus viste også påskønnelse af børns lovprisning. (Mattæus 21:15, 16) En kristen ældste har fortalt: „Da jeg var barn ville jeg gerne kommentere ved vagttårnsstudiet. Efter at min far havde hjulpet mig med at forberede en kommentar, forlangte han at jeg skulle øve mig på at sige den mindst syv gange.“ Måske kunne I forældre under familiestudiet hjælpe jeres børn til at finde nogle svar i bestemte paragraffer i Vagttårnet, og derefter hjælpe dem til at formulere sig med deres egne ord. Hjælp dem til at forstå hvilken stor forret det er at kunne deltage i Jehovas undervisningsprogram.

16. Hvordan har den teokratiske skole hjulpet mange, og hvem kan melde sig til skolen?

¹⁶ Undervisningen ved de øvrige kristne møder er også af stor betydning. Det er noget som både de der skal fremholde oplysningerne og de der lytter til undervisningen skal være opmærksomme på. I mere end 50 år har Jehova brugt den ugentlige teokratiske skole til at oplære millioner af mænd og kvinder, så de kan fremholde Rigets budskab på en god måde. De der er aktivt tilknyttet menigheden kan melde sig til skolen, også de der for nylig er begyndt at overvære møderne, blot de lever et liv der er i overensstemmelse med de kristne principper.

17. (a) I hvilken særlig hensigt begyndte man at holde offentlige møder? (b) Hvad må offentlige foredragsholdere have i tanke?

¹⁷ De offentlige møder har også i mange år udgjort en del af undervisningsprogrammet. Som det fremgår af navnet blev dette møde især indført for at gøre folk der ikke er Jehovas vidner, bekendt med grundlæggende bibelske lærepunkter. Taleren må derfor gøre indholdet forståeligt for dem der hører budskabet for første gang. Det betyder at man må forklare de udtryk som nogle der ikke er Jehovas vidner måske har svært ved at forstå, såsom „andre får“, „brødre“ og „resten“. Eftersom folk der overværer et offentligt foredrag kan have en opfattelse eller en levevis som ikke harmonerer med Bibelen men som er helt acceptabel i vore dages samfund, må taleren altid være taktfuld og aldrig gøre nar af en sådan opfattelse eller måde at leve på. — Jævnfør Første Korintherbrev 9:19-23.

18. Hvilke andre ugentlige menighedsmøder afholdes der, og hvilket formål tjener de?

¹⁸ Menighedsbogstudiet er et ugentligt møde hvor man foretager et bibelstudium ved hjælp af publikationer der er udarbejdet under den trofaste og kloge træls ledelse. I øjeblikket studerer man i mange lande bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! Tjenestemødet er udformet på en sådan måde at det hjælper Jehovas folk til at have en fuld andel i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget og i arbejdet med at gøre disciple. — Mattæus 28:19, 20; Markus 13:10.

Oplært ved større sammenkomster

19. Hvilke store sammenkomster tilrettelægger ’trællen’ hvert år?

¹⁹ I mere end hundrede år har ’den trofaste træl’ tilrettelagt område- og kredsstævner for at undervise og opmuntre sande kristne. Hvert år holdes der tre større møder af den art, deriblandt et endagsstævne som bliver overværet af en gruppe menigheder der udgør en kreds eller et kredsafsnit. I årets løb afholder hver kreds også et todagesstævne som kaldes et kredsstævne. Desuden holdes der et områdestævne, der overværes af flere kredse. Nogle år bliver der også afholdt internationale stævner. Disse store stævner, som overværes af Jehovas vidner fra mange lande, er meget trosstyrkende for Jehovas folk. — Jævnfør Femte Mosebog 16:16.

20. Hvad lægger man konsekvent vægt på ved Jehovas Vidners store stævner?

²⁰ I 1922, da omkring 10.000 samledes i Cedar Point, Ohio, USA, virkede det meget animerende på de delegerede da foredragsholderen sagde: „Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere. Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige.“ Indlæggene ved disse store stævner har konsekvent lagt vægt på forkyndelsesarbejdet. Ved det internationale stævne i New York i 1953 blev det for eksempel meddelt, at der i alle menigheder ville blive indført et program med oplæring i arbejdet fra hus til hus. Dette havde en meget positiv virkning på forkyndelsen af Riget i mange lande.

Oplært af Gud til at undervise

21. Hvilken forret vil vi gerne have del i, og hvad må vi ikke glemme?

²¹ Jehova gennemfører afgjort et stort undervisningsprogram på jorden i dag! Alle der drager nytte heraf kan blive oplært af Gud, ja, de kan være blandt dem der får „de oplærtes tunge“. Det er en stor forret at vi så at sige kan ’gå i skole’ hos Gud. Men lad os ikke glemme hvad der er hensigten med denne oplæring. Jehova oplærte Jesus for at han kunne undervise andre, og Jesus oplærte sine disciple til at udføre det samme arbejde som han selv havde udført, blot i endnu større målestok. Vi bliver også oplært ved hjælp af Jehovas store undervisningsprogram med henblik på at vi skal undervise andre. — Johannes 6:45; 14:12; 2 Korinther 5:20, 21; 6:1; 2 Timoteus 2:2.

22. (a) Hvilket problem havde Moses og Jeremias, og hvordan blev det løst? (b) Hvorfor kan vi være forvissede om at Gud vil sørge for at forkyndelsesarbejdet bliver fuldført?

²² Måske siger du ligesom Moses: „Jeg er ikke nogen veltalende mand,“ eller ligesom Jeremias: „Jeg ved jo ikke hvordan jeg skal tale.“ Men Jehova vil hjælpe dig ligesom han hjalp dem. „Jeg vil selv være med din mund,“ sagde han til Moses. Og til Jeremias sagde han: „Vær ikke bange . . . jeg er med dig.“ (2 Mosebog 4:10-12; Jeremias 1:6-8) Da de religiøse ledere ønskede at bringe Jesu disciple til tavshed, sagde han: „Hvis disse tav, ville stenene råbe.“ (Lukas 19:40) Men stenene behøvede ikke at råbe, og det gør de heller ikke i dag, for Jehova benytter sig af de oplærtes tunge til at bringe Rigets budskab ud.