-
Jehova er stor!Vagttårnet – 1986 | 15. maj
-
-
En ’stor Gud’ som kender fremtiden og kan åbenbare hemmeligheder er naturligvis i stand til at lede sit folk på rette måde og lære det hvordan det kan undgå fare. Han er en uforlignelig lærer, den „store Lærer“, som han kaldes i Esajas 30:20, 21. Det er han først og fremmest som følge af den uendelig store visdom der ligger til grund for det han lærer. For eksempel gjorde han sit folk opmærksom på de farer der er forbundet med brugen af tobak, narkotikamisbrug, blodtransfusion og kønslig umoralitet længe før disse farer erkendtes fuldt ud af læger og videnskabsmænd.b
For det andet er Gud uforlignelig i sin måde at undervise på. Hans undervisning er altid positiv, givet i kærlighed og med tålmodighed, og altid med fuldkommen forståelse for elevens personlige evner og behov. Den er derfor i høj grad effektiv. Som en af Guds tjenere i fortiden udtrykte det: „Se, Gud handler ophøjet i sin magt. Hvor er der en lærer som han?“ — Job 36:22.
-
-
Jehova er stor!Vagttårnet – 1986 | 15. maj
-
-
Hvis vi fuldt ud anerkender ham som den „store Lærer“, vil vi ikke betvivle eller kritisere de undervisningsmetoder som Jehovas „trofaste og kloge træl“ gør brug af i dag. Vi vil derimod støtte de disciplinære forholdsregler som det undertiden er nødvendigt at tage som et led i oplæringen, og samtidig søge at få så stor gavn som muligt af de gode hjælpemidler som Guds synlige organisation tilvejebringer for undervisningen. — Mattæus 24:45-47.
-