Når ’Ælohīmʹ bruges om Jehova, er det majestætsflertal. (1Mo 1:1) Herom har Aaron Ember sagt: „At sproget i G[amle] T[estamente] helt har opgivet forestillingen om pluralitet i . . . [’Ælohīmʹ] (anvendt om Israels Gud), fremgår især af at det næsten altid tager verbet i ental, og at det også konstrueres med et adjektiv i ental. . . . [’Ælohīmʹ] må snarere forklares som en intensiv flertalsform der betegner storhed og majestæt, svarende til Den Store Gud.“ — The American Journal of Semitic Languages and Literatures, bd. XXI, 1905, s. 208.

Titlen ’Ælohīmʹ henleder opmærksomheden på Jehovas skaberkraft. Den forekommer 35 gange i skabelsesberetningen, og hver gang står det tilhørende udsagnsord som beskriver hvad Gud sagde eller gjorde, i ental. (1Mo 1:1–2:4) I ham er summen og substansen af uendelige kræfter til stede.

Mange steder i Bibelen forekommer ’Ælohīmʹ sammen med den bestemte artikel ha. (1Mo 5:22) Om brugen af ha’Ælohīmʹ siger F. Zorell: „I Den Hellige Skrift betegnes især den eneste sande Gud, Jahve, med dette ord; . . . ’Jahve er Guden [den eneste sande]’ 5Mo 4:35; 4:39; Jos 22:34; 2Sa 7:28; 1Kg 8:60 osv.“ — Lexicon Hebraicum Veteris Testamenti, Rom 1984, s. 54; klammerne indsat af forfatteren.