Guds fred råder blandt dem der er oplært af Jehova

„Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ — Esajas 54:13.

1, 2. Hvad er en forudsætning for fred?

ØNSKET om fred har altid været stort. Og dog har menneskehedens historie været alt andet end fredelig. Hvorfor?

² Fordi fred er nært forbundet med respekt for myndighed. Og hvem er den højeste myndighed i universet? Det er Skaberen, Jehova Gud. Derfor er et godt forhold til ham en forudsætning for fred. (Salme 29:11; 119:165) Hvis dette yderst vigtige forhold går i stykker, er det umuligt at opnå sand fred med Gud, med næsten eller med sig selv. — Esajas 57:21.

Hvorfor der ikke råder fred i verden

3. Hvordan blev menneskehedens forhold til Gud ødelagt?

³ Som vi ved, var det kort efter begyndelsen på menneskehedens historie at en af Guds åndesønner gjorde oprør imod ham — og oprør er en krigstilstand. Denne fredsforstyrrer, der blev kendt som Satan Djævelen, opfordrede Eva til ikke at lade Guds lov hindre hende i at gøre noget som hun følte ville være til hendes fordel. Djævelen fordrejede kendsgerningerne og fik hende til at tro at hun ville gå glip af noget hvis hun rettede sig efter Gud. Han appellerede til hendes selviskhed, hendes egoisme. Snart gjorde hendes mand hende følgeskab i lovløsheden, og resultatet er blevet at alle deres efterkommere er blevet smittet af deres oprørsånd. — 1 Mosebog 3:1-6, 23, 24; Romerne 5:12.

4, 5. (a) I hvor høj grad er det lykkedes Satan at påvirke menneskers tankegang? (b) Hvad har dette betydet for de bestræbelser der er gjort for at opnå fred?

⁴ Det er ikke kun et lille udsnit af menneskeheden der har vraget Guds lov. Bibelen fortæller at Satan „vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) Nogle mennesker er groft lovløse; de tager overhovedet ikke hensyn til Gud og deres medmennesker. Andre er det i mildere grad. Men så godt er det lykkedes Satan at påvirke menneskenes tankegang at apostelen Johannes kunne sige: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Hvad enten de hævder at tro på Djævelen eller ej, gør de hvad han ønsker. De adlyder ham, og derfor er han deres hersker. Det betyder at mennesker i almindelighed har fjernet sig fra Gud og gjort ham til deres fjende. Er der da noget at sige til at alle de bestræbelser mennesker har gjort sig for at opnå fred, er slået fejl? — Kolossenserne 1:21.

⁵ Ikke desto mindre har et voksende antal mennesker af alle nationer opnået fred, en fred der har sit udspring hos Gud. Hvordan er det gået til?

Den velgørende fred som Gud giver

6. (a) Hvor stor vægt lægger Bibelen på fred? (b) Gennem hvem har vi fået mulighed for at opnå den fred som Gud giver?

⁶ I Romerbrevet 15:33 beskrives Jehova meget passende som „den Gud som giver fred“. Lige fra begyndelsen har det været Guds hensigt at alle hans skabninger skulle eje fred. I hans inspirerede ord, Bibelen, nævnes fred over 300 gange. Her understreges det at Jesus Kristus er „Fredsfyrste“. (Esajas 9:6, 7) Det er ham Gud har bemyndiget til at nedbryde den største fredsforstyrrers, Satan Djævelens, gerninger. (1 Johannes 3:8) Og gennem denne „Fredsfyrste“ har vi hver især mulighed for at opnå den velgørende fred som Gud giver.

7. (a) Hvad omfatter denne gudgivne fred? (b) Hvorfor behøver vi ikke at vente med at opnå fred indtil den gamle ordning er borte og vi har opnået fuldkommenhed?

⁷ Og det er en storslået fred! Den omfatter mere end blot frihed for krig. Det hebraiske ord sjalōmʹ, der som regel gengives med „fred“, indeholder også tanken om sundhed, velfærd og velstand. Guds fred, som de sande kristne ejer, er enestående derved at den ikke afhænger af ydre forhold. Det vil ikke sige at de kristne ikke føler sig berørt af de onde tilstande der hersker i dag, men de opnår en indre styrke der hjælper dem så de ikke føler sig fristet til at bidrage til ufreden ved at gengælde ondt med ondt. (Romerne 12:17, 18) Selv nogle der er fysisk syge eller kun har få materielle midler kan være sunde og velstående i åndelig henseende, og kan derfor glæde sig over den fred som Gud giver. Deres fred vil naturligvis blive større når den selviske verden der omgiver os er borte, og den vil blive dybere når hele menneskeheden er nået frem til fuldkommenhed. Men det er muligt at opnå Guds fred allerede nu i form af en indre ro som fylder sind og hjerte, en indre fred som er uafhængig af det der sker omkring os. (Salme 4:8) Den udspringer af et godt forhold til Gud. Denne fred har større værdi end alt andet!

Sønner der er oplært af Jehova

8. Hvem har som de første opnået fred med Gud gennem Jesus Kristus?

⁸ Hvem har en sådan fred fordi de er blevet oplært af Jehova og giver agt på hans bud? Vi finder svaret i Bibelen, som først henleder vor opmærksomhed på dem der udgør det åndelige Israel. De omtales i Galaterbrevet 6:16, hvor vi læser: „Alle som vil vandre regelret efter denne rettesnor, over dem være fred og barmhjertighed, ja over Guds Israel.“ Det er de 144.000 der er blevet udvalgt af Gud til at få del i himmelsk liv sammen med Jesus Kristus. — Åbenbaringen 14:1.

9. Hvilken „rettesnor“ havde forbindelse med det åndelige Israels mulighed for at opnå fred?

⁹ I det første århundrede lærte disse åndelige israelitter en grundlæggende sandhed, ’en rettesnor’, som var direkte forbundet med deres mulighed for at opnå fred. Det var vigtigt at de indså betydningen af denne rettesnor. I over 1500 år havde Jehova brugt Moseloven som en skygge af kommende goder. Men efter Kristi offerdød var Moselovens krav ikke længere bindende. (Hebræerne 10:1; Romerne 6:14) Dette fremgik af den afgørelse som de kristnes styrende råd i Jerusalem havde truffet i spørgsmålet om omskærelse. (Apostelgerninger 15:5, 28, 29) Og nu blev det igen understreget i det inspirerede brev til galaterne. De goder som Moseloven viste hen til, var nu blevet til virkelighed. Med stor tålmodighed søgte Jehova at få Kristi salvede disciple til at forstå betydningen af den ufortjente godhed han havde vist gennem Kristus. Ved at tro på denne foranstaltning og ved at handle i overensstemmelse med den, kunne de opnå en fred som syndige mennesker aldrig før havde haft mulighed for at opnå. — Galaterne 3:24, 25; 6:16, 18.

10. (a) Hvilket løfte der gives i Esajas 54:13 har det åndelige Israel erfaret opfyldelsen af? (b) Hvordan har Jehovas tugt hjulpet dem til at opnå fred?

¹⁰ De åndelige israelitter erfarede opfyldelsen af det storslåede løfte der gives i Esajas 54:13. Her siger Gud selv, henvendt til sin hustrulignende organisation af loyale åndeskabninger: „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova, og stor bliver dine sønners fred.“ Den af hendes sønner der har størst betydning er naturligvis Jesus Kristus selv, der fremstod som Messias da han blev salvet med hellig ånd i år 29. Men Jehovas himmelske „kvinde“ har flere sønner — 144.000 andre, som bliver den sekundære del af det afkom der er forudsagt i Første Mosebog 3:15. Jehova har lovet at han vil være den store Lærer for alle disse sønner. Han har lært dem sandheden om sig selv og sine hensigter. Han har fortalt dem hvordan de kan tjene ham. Nu og da har han måttet tugte dem når de ikke har fulgt hans ord. En sådan tugt kan være vanskelig at tage imod, men de har ydmygt erkendt at de trængte til den og har foretaget de nødvendige forandringer. Tugten har derfor båret frugt — „en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. — Hebræerne 12:7, 11; Salme 85:8.

„En stor skare“ oplæres i Guds veje

11. (a) Hvem andre bliver i vor tid oplært af Jehova? (b) Hvordan viser de at ordene i Esajas 2:2, 3 passer på dem, og hvordan virker dette på andre?

¹¹ I vor tid er de åndelige israelitter ikke de eneste Jehova oplærer. I det sidste halve århundrede har opmærksomheden også været rettet mod andre. Esajas blev inspireret til at skrive om disse i kapitel 2, vers 2 og 3: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene; og alle nationerne skal strømme til det.“ Ja, Jehovas tjenere giver tilbedelsen af ham, den eneste sande Gud, den mest ophøjede plads i deres tilværelse. Derfor skiller den sande tro sig ud. Den er hævet over enhver anden religion som de tidligere har bekendt sig til og som verden omkring dem stadig holder fast ved. Folk af alle nationer har lagt mærke til dette. De har set at lige meget hvilke krav verdslige myndigheder stiller eller hvor ukristent folk i verden handler, sætter de der tilbeder Jehova deres forhold til ham over alt andet. Iagttagere har også set hvilken frugt dette har båret i Jehovas vidners liv, og mange vil gerne have del i den sande tilbedelse. Derfor lader over tre millioner mennesker denne opfordring lyde: „Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — Se også Zakarias 8:23.

12. Hvordan er det til gavn for dem der omtales i Esajas 2:2, 3 at de bliver oplært af Jehova, og hvad lærer de som noget af det vigtigste?

¹² Tænk på hvad det vil sige — at have Gud som lærer! De der tager imod belæringen og erkender hvor den kommer fra, plages ikke af konstante indre konflikter. De vakler ikke mellem to synspunkter eller befinder sig i et stadigt dilemma med hensyn til hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Sandheden fra Guds ord er krystalklar. Og hvad var ifølge vers fire noget af det vigtigste Gud ville lære dem? Hvordan man opnår fred i en krigshærget verden. Så uanset hvad andre vælger at gøre, smeder de der lader sig oplære af Jehova deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. De lærer ikke mere at føre krig.

13. Hvilken baggrund har medlemmerne af den store skare, og hvad har hjulpet dem til at forandre sig?

¹³ Det er de samme mennesker der beskrives i Åbenbaringen 7:9, 10, 14 som en stor skare der overlever den store trængsel og kommer til at leve på Guds fredfyldte nye jord. De kommer fra alle nationer, stammer, folk og tungemål. Mange af dem har tidligere hørt til grupper eller partier der lå i krig med hinanden. Andre levede blot et liv der i bund og grund var selvisk, hvorved de imidlertid også stod i vejen for freden. Men nu er disse mennesker, der er kommet fra alle nationer, et fredselskende og fredsstiftende folk. Og hvad har gjort dem til det? Jo, de er blevet oplært af Jehova. — Esajas 11:9.

En enestående fred

14. Hvad bygger Jehovas folks fred på, og hvordan er dette muligt?

¹⁴ Den fred Jehova skænker sit folk er enestående. Den er ikke vakkelvorn som den fred der opnås ved en usikker aftale mellem to parter der ikke stoler på hinanden. Den indebærer ingen form for kompromis. Den bygger på retfærdighed. (Esajas 32:17) Men hvordan kan der være tale om sand fred når det drejer sig om ufuldkomne mennesker? Hvordan kan vi som syndere have nogen retfærdighed? Jo, ved tro kan vi opnå en retfærdighed der er blevet muliggjort ved værdien af Jesu sonoffer.

15. Hvilken belæring som havde stor betydning for opnåelsen af fred gav Jehova sine kommende sønner mens Jesus var på jorden?

¹⁵ Dette hjælper os til at forstå hvad Jesus sagde ifølge Johannes 6:45-47. Han talte her til nogle jøder der ikke følte sig draget af ham som Messias og som derfor knurrede imod ham. Men det var sine disciple han talte om da han sagde: „Der står skrevet hos profeterne [nærmere betegnet i Esajas 54:13]: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den som er fra Gud; han har set Faderen. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror, har evigt liv.“ Disciplene tog imod den belæring eller undervisning Jehova gav dem. De blev draget til Jesus. Da andre forkastede Jesu lære og forlod ham, blev de hos ham. Som Peter sagde: „Vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ (Johannes 6:69) Takket være deres tro på Jesus Kristus blev det muligt for dem at opnå et fredeligt forhold til Jehova Gud, et forhold der indebar mulighed for at opnå evigt liv.

16. (a) Hvordan har Jesu disciple fra og med pinsedagen i år 33 fået gavn af hans offer? (b) Hvad krævedes der derefter af dem?

¹⁶ Fra og med pinsedagen i år 33 begyndte værdien af Kristi offer at blive anvendt til gavn for disse trofaste disciple af Jesus. De oplevede det som Paulus senere skrev i Romerbrevet 5:1: „Lad os derfor, nu da vi er blevet erklæret retfærdige som følge af tro, have fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus.“ Af fødsel var de alle Adams efterkommere. Som syndere var de fremmede for Gud. Ingen gode gerninger som de personligt kunne have gjort, havde kunnet befri dem for syndens arv. Men i sin ufortjente godhed tog Jehova imod det fuldkomne offer Jesus bragte for Adams efterkommere. For dem der viste tro på denne foranstaltning, blev det nu muligt at få tilregnet retfærdighed og blive antaget af Gud som hans sønner med udsigt til liv i himmelen. (Efeserne 1:5-7) Men var det nok at de bare troede? Nej, de måtte også vandre på Jehovas veje. De måtte ikke længere vandre i synd. De erkender dog at den retfærdighed de har, er et resultat af den ufortjente godhed Gud har vist ved Kristus. Som der siges i skriftstedet, har de ’fred med Gud gennem Jesus Kristus’.

17, 18. (a) Har de „andre får“ fred med Gud? (b) Hvilke spørgsmål bør vi nu overveje?

¹⁷ Hvordan forholder det sig da med dem som Jesus kaldte sine „andre får“? (Johannes 10:16) Har de også fred med Gud? Ikke som Guds sønner; men af Kolossenserbrevet 1:19, 20 fremgår det at de også får del i Guds fred. Der siges her at Gud besluttede gennem Kristus at „forlige alt andet med sig — hvad enten det er det på jorden [det vil sige dem der får udsigt til evigt liv i et paradis på jorden] eller det i himlene — ved at stifte fred ved blodet han [Jesus] udgød på marterpælen“. De der har udsigt til liv på jorden erklæres retfærdige og opnår fred med Gud allerede nu, ikke som Guds sønner, men som Guds venner, i lighed med Abraham. Hvilken begunstiget stilling! — Jakob 2:23.

¹⁸ Har du del i denne fred? Nyder du så dyb en fred med Gud som det er muligt for mennesker der lever i denne den mest betydningsfulde tid i historien? I den følgende artikel vil vi behandle noget af det der kan hjælpe os til at opnå en sådan fred.

Lad Guds fred fylde dig mere og mere

„Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.“ — Esajas 48:18.

1. Hvad skal der til for at vi kan opnå Guds fred i størst muligt omfang?

DE DER regelmæssigt deltager i menighedens studium af Bibelen ved hjælp af dette blad, kender værdien af Guds fred, en fred de ønsker at eje. De fleste af dem har uden tvivl fået del i den, men ikke alle i den grad de kunne. Hvorfor ikke? Læg mærke til hvad Jehova siger om dem der gerne vil opnå hans fred: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå. Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.“ — Esajas 48:17, 18.

2. (a) Hvad ligger der i udtrykket ’giv agt’? (b) Hvor mange af Guds bud skal vi give agt på? (1 Johannes 5:3)

² Enhver kan naturligvis have gavn af at overvære møder hvor Bibelen drøftes. Men kun de der giver agt på Jehovas bud og som tager dem til sig og retter sig efter dem, opnår virkelig Guds fred. Kunne du gøre dette i højere grad? (2 Peter 1:2) Det er ikke nok at man følger nogle af Guds bud, men kniber uden om dem der forekommer vanskelige eller besværlige. Da Djævelen forsøgte at friste Jesus Kristus til at tænke i selviske baner, svarede Jesus med eftertryk: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.’“ — Mattæus 4:4.

3. Hvilke områder af vor tilværelse må vi bringe i harmoni med Jehovas veje hvis vi skal opnå fred i overflod?

³ Guds bud berører alle livets områder. For det første har de at gøre med vort forhold til Jehova, dernæst med vor indstilling til hans synlige organisation og den kristne tjeneste, endvidere med vort familieliv og endelig med vort forhold til mennesker i verden. De der virkelig giver agt på Jehovas bud på disse områder, velsignes med fred i overflod. Lad os betragte nogle få skridt vi hver især kan tage for at erfare dette.

Kunne du gøre mere på nogen af disse områder?

4. (a) Hvorfor er det at vi kommer i rigssalen eller studerer Bibelen med Jehovas Vidner ingen garanti for at vi har fred med Gud? (b) Hvad omfatter tro på Jesus Kristus? (Johannes 3:36)

⁴ Er du for nylig begyndt at studere Bibelen med Jehovas vidner? Eller er du kommet i den lokale menighed i længere tid, måske i flere år? Uanset hvordan det forholder sig har du uden tvivl glædet dig over at lære Guds hensigter at kende. Men at man kan lide at studere Bibelen derhjemme eller at komme i rigssalen er ikke noget bevis for at man har fred med Gud. Vi er alle født i synd, og kun gennem Jesus Kristus kan vi opnå fred med Gud. (Esajas 53:5; Apostelgerninger 10:36) En passiv tro på Jesus kan ikke give os denne fred. Vi må forstå at vi personligt har behov for en genløsning, vi må tro på værdien af Jesu offer, og vi må lade denne tro komme til udtryk i gerninger ved at adlyde hans bud. (Jakob 2:26) Et af de bud som Jesus gav mens han befandt sig på jorden, gik ud på at de der ønskede at blive hans disciple skulle lade sig døbe i vand. (Mattæus 28:19, 20) Har du ladet dig døbe som symbol på din indvielse til Jehova gennem Jesus Kristus?

5. Hvorfor har indvielse og dåb betydning for om vi har fred med Gud?

⁵ Er der noget der hindrer dig i at blive døbt? Hvis du ved at der er det, eller du gennem dit studium af Bibelen bliver opmærksom på noget, må du ikke tøve med at rette det. Husk at en holdning eller adfærd der hindrer dig i at blive døbt, også hindrer dig i at opnå fred med Gud. Skynd dig at bringe sagen i orden mens du endnu har mulighed for det. De der indvier sig til Jehova på grundlag af deres tro på Kristi genløsningsoffer og lader sig døbe som et symbol på dette, og derefter gør Guds vilje, får, som det fremgår af Første Petersbrev 3:21, en god samvittighed af Gud. Deres gode samvittighed, der altså er en følge af at de har et godkendt forhold til Gud, vil derefter give dem en fred i sindet som de ikke kan opnå på nogen anden måde. Men dette er kun en begyndelse.

6. Hvorfor har vor holdning til menighedens møder indflydelse på vor fred?

⁶ Tænk også på om du overværer menighedens møder regelmæssigt og deltager i dem så godt du kan. Har disse møder en plads i din tilværelse som du ikke lader verden eller personlige gøremål fortrænge? Forbereder du dig til møderne, og betragter du det som en forret at deltage i dem? Også dette har indflydelse på din fred. Hvorfor? Fordi Guds ånd hviler over hans tjenere når de samles, og en af denne ånds frugter er fred. (Galaterne 5:22) Det er ved disse møder vi hjælpes til at forstå Jehovas krav, hvilket er en betingelse for at vi kan gøre det der er tiltalende i hans øjne. Ved møderne mindes vi også om hvordan vi kan få et mere fredeligt forhold til andre mennesker — i menigheden, i hjemmet, i skolen og på arbejdspladsen. Vore møder er et af de vigtigste midler hvormed Jehova underviser os, og som Bibelen påpeger er det dem der er oplært af Jehova som opnår stor fred. — Esajas 54:13.

7. Er det nok at vi lytter til det der drøftes ved møderne?

⁷ Noget der er nært forbundet hermed og som vi bør tænke over, er om vi indretter vort liv efter det vi lærer. Vi ønsker ikke at være som de israelitter der ifølge Jehova ville „høre og høre, men ikke forstå“. (Esajas 6:9) Vi ønsker sikkert heller ikke at være som dem Jehova beskrev over for Ezekiel. Det var mennesker som lyttede til Jehovas profet men ikke gjorde hvad han sagde, fordi de hellere ville opfylde deres urene eller materialistiske ønsker. (Ezekiel 33:31, 32) Nej, de der samles ved Jehovas hus i vor tid og som vinder hans godkendelse, siger ifølge Bibelen: „Lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ (Mika 4:2) Vi må lægge os dét på sinde vi lærer ved vore møder. Hvis vi gør det, hvis vi ved hvert eneste møde mærker os i det mindste ét punkt som angår os personligt og derefter arbejder på det, vil vi høste en frugt der stifter fred. Som Jesus sagde i Lukas 11:28: „Lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“

8. Hvordan kan det være til gavn for os at have så stor en andel i forkyndelsen som vore omstændigheder tillader?

⁸ Noget af det der understreges ved vore møder er betydningen af at vi deltager helhjertet i arbejdet med at forkynde Guds rige og med at hjælpe andre til at blive disciple. (Mattæus 24:14; 28:19) Hvilken plads indtager dette arbejde i din tilværelse? Hvis vi virkelig har givet agt på det Jehova siger til os i sit ord og gennem sin organisation, ved vi at det er det vigtigste arbejde der udføres på jorden i dag. (Åbenbaringen 14:6, 7) Og det er almindeligt kendt at de der er i heltidstjenesten — og de der er nidkære i tjenesten skønt de ikke kan være pionerer — i særlig grad er lykkelige. Den fred de har er ikke bare som en dråbe, men er i Guds ord skildret ved en hel flod. (Esajas 48:18) Er din fred sådan? Det kan den blive for os alle.

9. Hvad kan hjælpe os til at bevare vor gudgivne fred selv når vi kommer ud for store vanskeligheder?

⁹ Selv om vi følger denne vejledning til punkt og prikke, bliver vi imidlertid ikke immune over for det pres vi udsættes for i denne tingenes ordning. Men Jehova har lovet at han vil hjælpe os uanset hvor vanskelige situationer vi kommer ud for, hvis vi blot vil vende os til ham. (1 Peter 5:6, 7) Har vi lært at søge Jehovas hjælp og ledelse i alt hvad vi gør, idet vi frit henvender os til ham i bøn og, efter at vi har gjort hvad vi kan for at løse vore problemer, kaster vore byrder på ham og tillidsfuldt overlader dem til ham? (Ordsprogene 3:5, 6; Salme 55:22) I Filipperbrevet 4:6, 7 får vi denne tilskyndelse: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ Dette er en vidunderlig foranstaltning! Drager du fuld nytte af den fred Gud således giver dig mulighed for at opnå?

Bliv ved med at søge fred

10. Hvad kræves der af os når vi har opnået fred?

¹⁰ Når vi så har opnået denne fred, må vi ikke tage den som en selvfølge, men gøre en flittig indsats for at bevare den. I Første Petersbrev 3:10, 11 siges der for eksempel: „Lad den der vil elske livet og se gode dage . . . søge fred og jage efter den.“ Når vi har forfulgt et mål og nået det, ville det være dumt af os at tage let på det; og når vi har jaget efter og opnået fred, må vi også være på vagt over for alt hvad der kunne bryde denne fred. Ja, vi bør aktivt jage efter det der bidrager til freden.

11. (a) Hvilken holdning kunne bringe vort forhold til Jehova i fare? (b) Hvornår bør vi bede Gud om hjælp til at overvinde fristelser? (Mattæus 6:13)

¹¹ Hvis vi har opnået fred med Gud gennem de foranstaltninger han har truffet, må vi passe på at vi ikke ødelægger dette forhold ved at falde tilbage til en syndig vane. Eftersom vi er ufuldkomne, synder vi naturligvis alle. Men der er fare på færde hvis man mener at man har ret til at have nogle holdninger eller vaner som Gud fordømmer. Vi kan ikke tillade os blot at trække på skuldrene og sige: „Sådan er jeg nu engang.“ (Romerne 6:16, 17) Vi må angre vore forkerte handlinger i stedet for at retfærdiggøre dem, og vi må bede Gud om tilgivelse på grundlag af vor tro på Jesu offer. Vi må også lære at bede Gud om hjælp før vi gør noget forkert, i stedet for at prøve at kæmpe kampen på egen hånd, give efter og dernæst bede om tilgivelse. Med Guds hjælp kan vi iføre os „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. — Efeserne 4:20-24.

12. (a) Hvilket andet forhold må vi vise opmærksomhed hvis vi skal bevare freden? (b) Hvad kræves der af os i denne henseende?

¹² Vor fred har naturligvis også at gøre med vort forhold til andre. Sande kristne tjener Gud som en del af en organisation; de udgør et ’brodersamfund’. (1 Peter 2:17) De nærer en enestående kærlighed til hinanden, hvilket Jesus sagde skulle være et kendetegn for hans disciple. (Johannes 13:35) Men ingen af dem er fuldkomne. På grund af vore egne og andres fejl kan der opstå situationer som kræver inderlig bøn, og problemer som kun kan løses ved en målbevidst indsats. I Hebræerbrevet 12:14 tilskyndes vi: „Jag efter fred med alle.“ Og det gælder i særlig grad i vort forhold til vore kristne brødre og søstre. I Første Thessalonikerbrev 5:13 siges der rent ud: „Hold fred med hinanden.“ Det vil ikke sige at vi bare skal afholde os fra at give igen med samme mønt, men at vi aktivt skal stifte fred, tage det første skridt til at genoprette freden og være villige til at bøje os, give efter, i fredens interesse. — Efeserne 4:1-3.

13. (a) Hvad kan vi gøre for at holde fred med ikke-troende, og hvordan kan vi vise at det vigtigste for os er at have fred med Gud? (b) Hvordan kan vi have fred skønt vi er omgivet af ufred?

¹³ Uden for menigheden er det imidlertid ikke alle der er villige til at bevare freden. Derfor siger Romerbrevet 12:18 meget realistisk: „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ Vi forsøger at holde fred, men vi går ikke så vidt for fredens skyld at vi firer på Jehovas retfærdige krav. Vi kan måske gøre visse ting på andre tidspunkter, men vi ved at det vil være uklogt at blive borte fra møderne eller at undlade at deltage i forkyndelsen for at bevare freden med sin ægtefælle eller sine slægtninge. Og vi ved at det bestemt ikke har Jehovas behag at vi deltager i gudløse handlinger sammen med arbejdskammerater eller skolekammerater for at blive accepteret af dem. Vi ved at sand fred kun hører dem til som først af alt har fred med Gud, dem som elsker Jehovas lov og vandrer på hans vej. Det er den fred vi sætter over alt andet. (Salme 119:165) Vi er ganske vist omgivet af ufred. Mange ikke-troende skændes og slås; måske spotter de endda Jehovas vidner på grund af deres tro. Men Guds ord har lært os hvordan vi skal opføre os. Og hvis vi fortsat vandrer ad Jehovas retfærdige veje, vil vi ikke miste den fred der betyder mest af alt for os. — Jævnfør Salme 46:1, 2.

14. Hvad gør det muligt for os at have fred i sindet og et optimistisk livssyn skønt vi udsættes for trængsler?

¹⁴ Natten før sin død sagde Jesus til sine trofaste apostle: „Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved hjælp af mig. I verden har I trængsel, men fat mod! Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Ja, vi kommer ud for trængsel, det er sandt. Som kristne udsættes vi for forfølgelse af forskellig art. Vi lider uretfærdighed, og mange rammes af svær sygdom. Men Guds fred holder os oppe gennem det alt sammen. Da vi er blevet oplært af Jehova, ved vi hvorfor kristne bliver forfulgt. Vi er ikke i tvivl om hvorfor der er uretfærdighed til og hvorfor vi bliver syge. Vi ved også hvad fremtiden vil bringe. Vi ved at vi vil blive udfriet som følge af Jesu trofasthed og offerdød. Og desuden ved vi at uanset hvilke problemer vi kommer ud for, kan vi vende os til Gud i bøn i tillid til at han kærligt tager sig af os og vil holde os oppe ved hjælp af sin ånd. — Romerne 8:38, 39.

15. Hvorfor kan intet i verden måle sig med den fred Kristus giver?

¹⁵ Jesus sagde ifølge Johannes 14:27: „Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer. Jeg giver jer den ikke sådan som verden giver. Lad ikke jeres hjerte foruroliges og lad det ikke blive frygtsomt.“ Hvor er det sandt — verden har intet der kan måle sig med den fred Gud giver gennem Jesus Kristus. Denne fred sætter os i stand til at være stærke i situationer hvor andre ville opgive alt håb.

16. (a) Hvilke fremtidsudsigter har de der nu værdsætter den fred som Gud giver? (b) Hvordan kan vi vise at vi værdsætter denne fred?

¹⁶ Alle som nu tager imod den fred Gud giver og gør den til en vigtig del af deres liv, har en storslået fremtid i vente. Snart vil den verden der står i et fjendtligt forhold til Gud, være borte. Og en dag vil alle Guds skabninger være fuldt forenede i fred ved at opfylde de retfærdige krav der stilles af universets Suveræn. Måtte vor taknemmelighed for disse storslåede fremtidsudsigter tilskynde os til at arbejde i fuld harmoni med dem nu. Måtte vi alle lytte opmærksomt til Jehovas belæring og få hans bud indprentet dybt i vort hjerte så vi virkelig elsker hans veje, og måtte vi gøre hvad han kræver af os. Som der siges i Ordsprogene 3:1, 2: „Min søn, glem ikke min lov, og måtte dit hjerte værne om mine bud, for de vil øge din række af dage og dine leveår og din fred.“