De trofaste, der handler efter visdommen fra Gud og altid nærer ærefrygt for Skaberen, vil ikke erfare denne rædsel. — Ord 1:33; 3:24, 25; 28:14.

At nogle fik mod og kraft fra Gud, kunne også skabe en sund rædsel forbundet med lydighed. Da kong Saul rettede en magtfuld appel til israelitterne om at være med til at forsvare Jabesj i Gilead, „faldt der en Jehovas rædsel“ over dem, og de „drog ud alle som én“. — 1Sa 11:7.

Hvis man vil tjene Jehova, er det vigtigt at man nærer en sund rædsel for ham, sådan at man afskyr det han misbilliger. Det var en sådan rædsel der gjorde det muligt for Job at være uangribelig og retskaffen. (Job 1:1; 23:15; 31:23) Den samme rædsel bevirkede at salmisten kunne fortsætte med at vandre med Gud selv om han blev forfulgt af fyrster. (Sl 119:120, 161) Josafat tilskyndede de dommere han indsatte, til at nære denne rædsel, så de kunne være upartiske og afsige retfærdige domme. — 2Kr 19:5-7.

Jehova beskytter og bevarer sit folk. Der er derfor ingen grund til at frygte mennesker, at nære dyb rædsel for hvad de kan finde på, så man giver efter for deres uretmæssige krav. (Sl 27:1; 78:53; 91:2-5; Es 12:2) Det vil dog ikke sige at Guds tjenere forskånes for lidelser i denne tingenes ordning. Det kan ske at de kommer i en ufordelagtig, ulykkelig situation; og vantro mennesker — som ikke forstår at Jehova stadig har omsorg for sine tjenere — vil måske undgå dem af frygt eller rædsel for at komme til at dele deres tilsyneladende håbløse lod. (Sl 31:11) Men Jehova svigter dem ikke. — Sl 27:10; 94:14.