[Ramme/​illustrationer på side 8]

MENNESKERS UFØLSOMME GUDER

I FORTIDEN blev guderne ofte skildret som blodtørstige og sanselige. For at formilde dem brændte forældre endog deres børn levende. (5 Mosebog 12:31) Hedenske filosoffer gik til den anden yderlighed og lærte at Gud ikke kunne vise følelser som vrede eller medlidenhed.

Disse filosoffers dæmoninspirerede lære påvirkede jøderne, der hævdede at være Guds folk. Den jødiske filosof Filon, der var en af Jesu samtidige, hævdede at Gud „ikke påvirkes af nogen som helst lidenskab“.

Desværre ignorerede adskillige såkaldt kristne tilsynsmænd i det andet og tredje århundrede denne advarsel og lærte at Gud ikke ejer følelser. I The Encyclopedia of Religion hedder det: „I det store og hele opfattede man Guds egenskaber sådan som de blev beskrevet af samtidens jødiske og filosofiske tænkere . . . Forestillingen om at Gud Faderen skulle eje følelser såsom medlidenhed . . . er stort set blevet betragtet som uacceptabel helt frem til slutningen af det tyvende århundrede.“