En universel retssag der berører dig

„’Fremlæg jeres retstrætte,’ siger Jehova. ’Fremfør jeres argumenter.’“ — ESAJAS 41:21.

1, 2. (a) Hvem er indblandet i den vigtigste retssag nogen sinde? (b) Hvad drejer denne retssag sig om?

OP GENNEM historien er der blevet ført utallige retssager. Vidner er blevet afhørt og bevismateriale fremlagt til støtte for den ene eller den anden part. Mange af disse retssager har drejet sig om enkeltpersoner, mens andre har berørt flere mennesker. Alle disse retssager virker imidlertid ubetydelige i sammenligning med den universelle retssag som i øjeblikket verserer. Det er historiens allervigtigste retssag. Udfaldet af den vil berøre os alle, uanset om vi ønsker at engagere os i den eller ikke.

² Den centrale figur i denne sag er den Øverste i hele universet, Jehova Gud, „himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den; Han der udbreder jorden og dens afgrøde, Han der giver folket på den ånde“. (Esajas 42:5) Hvad drejer denne retssag sig om? Om retmæssigheden af Guds herredømme over universet, Jorden og dens beboere indbefattet. Dette kan kaldes stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet.

3. Hvordan lyder sagens grundlæggende spørgsmål?

³ Sagens grundlæggende spørgsmål lyder: Hvilke af alle de guder man i tidens løb har tilbedt, er så pålidelige at man kan satse sit liv og sin fremtid på dem? Hvilke af dem har eksisteret, og hvilke er blot produkter af menneskenes fantasi? Findes der en sand, levende Gud, en Gud der er almægtig og som kan udfri menneskeheden fra dens nuværende fortvivlende tilstand og indsætte en regering af den rigtige art, en regering som kan garantere menneskeheden sand fred, sikkerhed, velstand og sundhed?

4. Hvad er der at sige om dem der føler at stridsspørgsmålet ikke vedrører dem, eftersom de allerede tror på Gud?

⁴ Mange siger at de tror på Gud og at dette stridsspørgsmål derfor ikke vedrører dem. Men kan de fremlægge vidnesbyrd om at den Gud de tilbeder virkelig er den sande Gud, at hans løfter er pålidelige og at de lader sig lede af hans hensigter og love? Hvis de svarer ja hertil, bør de også kunne besvare følgende spørgsmål: Hvilke vidnesbyrd kan du fremlægge for at der findes en sand Gud hvis løfter er pålidelige? Hvad er Guds hensigt med menneskene og med jorden? Hvor på tidens strøm befinder vi os ifølge Guds tidsplan, og hvad rummer den nærmeste fremtid? Hvad ønsker han at vi som enkeltpersoner skal gøre for at vise at vi står på hans side i stridsspørgsmålet?

5. Med hvem kan man sammenligne dem der ikke kan føre klare beviser til støtte for deres tro på Gud?

⁵ De fleste som siger at de tror på Gud kan ikke give fyldestgørende svar på disse spørgsmål. De kan sammenlignes med nogle som i det første århundrede hævdede at tro på Gud, men hvis handlinger gjorde deres ord til skamme. Om dem siges der i Bibelen: „Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham.“ Ja, ’troen er død uden gerninger’. (Titus 1:16; Jakob 2:26) De der siger at de tror på Gud men som ikke kan føre klare beviser for deres tro, adskiller sig derfor ikke synderligt fra dem der i forgangne århundreder troede på falske guder som man for længe siden er holdt op med at tilbede.

Eksempler fra fortiden

6, 7. (a) Beskriv de gamle ægypteres religion. (b) Hvordan var israelitterne involveret i stridsspørgsmålet mellem Jehova og Ægyptens guder?

⁶ Et eksempel på dette er den ’sag’ der blev rejst mod det gamle Ægyptens guder cirka 1500 år før vor tidsregning. Ægypterne tilbad en mængde guder, deriblandt dyr som for eksempel frøen, slangen, krokodillen, katten, koen, tyren, løven, sjakalen, ulven, falken og gribben. Mange af disse dyr blev opfattet som inkarnationer af en gud eller gudinde, og der var dødsstraf for at slå et af dem ihjel med overlæg. De hellige dyr blev balsameret og begravet med ceremoniel pragtudfoldelse.

⁷ Over for alle disse guder stod den Gud som fortidens Israel tilbad, Jehova. Hans talerør, Moses, blev sendt til Farao for at bede ham løslade Jehovas folk, der dengang var i trældom — Jehova havde nemlig lovet sine tjenere at de skulle blive udfriet. (2 Mosebog 3:6-10) Men Farao svarede: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst og sende Israel bort? Jeg kender overhovedet ikke Jehova, og hvad mere er, jeg vil ikke sende Israel bort.“ (2 Mosebog 5:2) Farao var overbevist om at Ægyptens guder var mægtigere end Jehova.

8, 9. (a) Hvordan viste Jehova at han var mægtigere end Ægyptens guder? (b) Hvad må vi sige om Ægyptens guder, i betragtning af hvad der skete?

⁸ Hvem var den sande Gud, den Gud som kunne opfylde sine løfter og beskytte sit folk? Det skulle snart vise sig. Jehova forudsagde: „Over alle Ægyptens guder vil jeg eksekvere straffedomme.“ (2 Mosebog 12:12) Opfyldte han denne profeti? Ja! Jehova lod ti plager komme over ægypterne for at ydmyge deres guder. Ingen af disse guder kunne beskytte dem. Og den tiende plage var særlig betegnende, for ved den døde ægypternes førstefødte, også Faraos. Dette var et direkte slag mod deres øverste gud, Ra (Amon-Ra), eftersom Ægyptens herskere betragtede sig som guder, Ras sønner. Når Faraos førstefødte døde var det derfor i ægypternes øjne en gud der var død.

⁹ Der var dog ikke en eneste af israelitternes førstefødte der døde, for de havde Jehovas beskyttelse. Gud udfriede også sit folk i overensstemmelse med det løfte han havde givet. Og som et sidste slag mod Ægyptens falske guder druknede Farao og hele hans hær i Det Røde Hav. Sådan viste Jehova sig at være den sande Gud. Det var hans løfter der blev opfyldt og hans tjenere der blev beskyttet. (2 Mosebog 14:21-31) Ægyptens guder, derimod, kunne ikke hjælpe deres tilhængere, for disse guder eksisterede ikke men var blot et produkt af menneskers fantasi.

10. Hvilken konflikt opstod der mellem Jehovas tjenere og Assyrien?

¹⁰ En anden situation der havde at gøre med spørgsmålet om hvem der er den sande Gud, opstod cirka 800 år senere, på kong Ezekias’ tid.a Jehovas tjenere blev truet af det frygtindgydende assyriske verdensrige, som havde overvundet alle nationer på dets vej. Nu forlangte det overgivelse af Jerusalem, den by hvor „Jehovas trone“ stod som symbol på tilbedelsen af ham på jorden. (1 Krønikebog 29:23) Judas konge, Ezekias, vidste at assyrerne ’havde afsvedet alle de andre lande og overgivet deres guder til ilden fordi de ikke var guder men værk af menneskehænder’. — Esajas 37:18, 19.

11. Hvordan kom Jehova sine tjenere til undsætning, og hvad blev således klart for enhver?

¹¹ Den trofaste Ezekias bad nu Jehova om beskyttelse. Jehova lovede at ikke et eneste af assyrernes våben ville ramme Jerusalem. (Esajas 37:33) Denne profeti gik i opfyldelse. „Jehovas engel [gik] ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes lejr“. Efter dette knusende nederlag trak Assyriens konge, Sankerib, sig tilbage. Senere blev han dræbt af sine sønner mens han var i færd med at tilbede sin gud, Nisrok. (Esajas 37:36-38) Således viste Jehova sig igen at være den sande profetis Gud; den Gud som kan udfri sine tjenere. Assyriens og de andre landes guder viste sig at være falske — ikkeeksisterende guder som ikke var i stand til at beskytte deres tilhængere.

12. Hvordan spottede Belsazzar Jehova?

¹² Omkring 200 år senere tillod Gud at hans folk, der var blevet troløst, førtes i fangenskab af det næste verdensrige, Babylon. Det mest bemærkelsesværdige ved dette rige var dets utallige guder, gudinder og templer. Men en dag gav Babylons konge, Belsazzar, sig i et anfald af praleri til at spotte Jehova. Ved en stor banket gav han ordre til at de hellige kar som man havde fjernet fra templet i Jerusalem skulle hentes, „og kongen og hans stormænd, hans medhustruer og hans konkubiner drak af dem. De drak vin, og de priste guder af guld og sølv, kobber, jern, træ og sten“. — Daniel 5:1-4.

13. Hvad lod Jehova Daniel sige til Belsazzar?

¹³ Dette var en direkte hån mod Jehova. Belsazzar udfordrede ham så at sige i Babylons guders navn. Jehova lod derfor sin profet Daniel frimodigt vidne for kong Belsazzar og alle gæsterne ved banketten. Daniel støttede Jehovas suveræne herredømme ved at sige til kong Belsazzar: „Du . . . har ikke ydmyget dit hjerte . . . Du har tværtimod hovmodet dig imod himmelens Herre, . . . og du har prist guder af sølv og guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken ser eller hører eller ved noget; men den Gud i hvis hånd dit åndedræt er og som alle dine veje tilhører, har du ikke æret.“ — Daniel 5:22, 23.

14. Hvordan viste Jehova at han er den sande Gud?

¹⁴ Daniel fremholdt så Jehovas budskab, som gik ud på at den arrogante kong Belsazzar og Babylon ville blive omstyrtet af mederne og perserne den selv samme nat! (Daniel 5:24-27) Gik denne profeti i opfyldelse? Ja. „Samme nat blev den kaldæiske kong Belsazzar dræbt, og mederen Darius modtog riget.“ (Daniel 5:30, 31) Ligesom i tilfældene med Ægypten og Assyrien viste Jehova sig at være den sande Gud, den Gud som indfrier sine løfter. Dette var til gavn for hans tjenere, for de blev udfriet fra fangenskabet og kunne vende tilbage til deres hjemland. De der fortsatte med at dyrke falske guder omkom derimod.

Profetier om vor tid

15. (a) Hvad gælder mange af Bibelens profetier? (b) Hvad hentyder vi også til med ordet „gud“?

¹⁵ Profeten Esajas blev inspireret til at nedskrive profetier som fik en opfyldelse allerede i fortiden. Men mange af Bibelens profetier får en anden og større opfyldelse i vor tid, og dette gælder også mange af de profetier som Esajas nedskrev. En del af hans budskab indeholder profetier om hvordan Jehova i nutiden udfordrer alle nationerne og deres guder. Og med ordet „guder“ mener vi ikke blot de guder der direkte tilbedes af folk i alle dele af verden, deriblandt de såkaldt hedenske lande i dag, men også alt det der passer på en ordbogs definition af ordet „gud“: „En der behersker en bestemt side eller del af virkeligheden; en person eller ting som sættes højt.“

16. Hvilke guder tilbeder folk fra nationerne, deriblandt kristenhedens lande?

¹⁶ Vore dages guder omfatter de millioner af guder der tilbedes af hinduerne, samt dem der tilbedes af buddhisterne, shintoisterne, animisterne og andre. Det omfatter også materialismen, som kan kaldes en gud fordi den har meget stor betydning for de fleste mennesker og er deres vigtigste drivkraft i livet. Det omfatter desuden militærmagt og videnskab, som nationerne ser hen til i håb om at finde tryghed og frelse. Selv de fleste inden for kristenheden, som påstår at de tror på Gud, stoler i virkeligheden ikke på ham og tjener ham ikke loyalt, men sætter i stedet deres lid til mennesker eller ting og er først og fremmest loyale mod dem.

17. Hvordan får Esajas’ budskab en større opfyldelse?

¹⁷ Det er i forbindelse med alle disse „guder“ at Esajas’ budskab får sin større opfyldelse. Jehova opfordrer folkestammerne til at samle sig og „tale“. Han siger udfordrende til dem: „Lad os sammen træde frem for retten.“ (Esajas 41:1) Vi lever nu i den periode hvor denne verden skal dømmes. Den befinder sig i sine „sidste dage“, som forudsagt i Andet Timoteusbrev 3:1-5 og Mattæus 24:1-14. Jehova opfordrer nu nationernes guder til at forudsige fremtiden med nøjagtighed og dermed bevise at de er guder. Han opfordrer dem også til at beskytte deres tilhængere hvis de kan. „Fremlæg jeres retstrætte,“ siger han. „Fremfør jeres argumenter . . . og [fortæl] os om det der skal ske.“ — Esajas 41:21, 22.

18. Hvad siger den almægtige Gud om sig selv, og hvad lover han sine tjenere?

¹⁸ Den almægtige Gud fortæller selv hvem han er: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“ (Esajas 42:8) Og til hver enkelt af sine trofaste tjenere siger han: „Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig.“ Han har givet dette løfte: „Alle der bliver optændt af vrede imod dig vil blive beskæmmet og ydmyget. De mænd der er i strid med dig vil blive til intet og gå til grunde.“ „Intet våben der dannes imod dig vil du’ . . . Dette er Jehovas tjeneres arvelod.“ — Esajas 41:10, 11; 54:17.

19, 20. (a) Hvordan viser Esajas at Jehova har fastsat en tid hvor han vil gribe ind i forholdene på jorden? (b) Hvem lader Jehova fremstå i „de sidste dage“ og hvordan virker de som hans talerør?

¹⁹ I lange tider — ja, i flere hundrede år — har Jehova ladet nationerne gå deres egne veje. Men nu er hans fastsatte tid kommet til at gribe ind i forholdene på jorden. Han siger derfor: „Jeg har tiet i lang tid. Jeg forblev tavs. Jeg beherskede mig.“ Men nu „drager [Jehova] ud som en vældig kriger. Som en stridsmand vil han vække sin nidkærhed. Han vil udstøde sejrsråb, ja han vil udstøde krigsråb; han vil vise sig stærkere end sine fjender“. (Esajas 42:13, 14) Esajas, de øvrige bibelskribenter og Jesus har fremsat profetier hvori Jehova har forudsagt at han nu i „de sidste dage“ ville lade et folk fremstå som nidkært kunne bære vidnesbyrd om ham, som var de vidner i en retssag.

²⁰ Det folk som Jehova lader fremstå for at tjene ham, fremlægger vidnesbyrd om at han er den sande Gud, den der frelser sine tjenere og tilintetgør de falske guder og deres tilhængere. Jehovas folk synger nu ’lovsange for ham fra jordens ende, fra alle nationerne og øerne, fra bjergenes top’. (Esajas 42:10-12) Derved opfyldes endnu en profeti som Esajas fremsatte: „I de sidste dage [i vor tid] vil bjerget med Jehovas hus [den sande tilbedelse af ham] blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene [over alle andre tilbedelsesformer]; og [folk fra] alle nationerne skal strømme til det.“ Hvad tilskynder de andre til at gøre? De siger til de retsindige: „Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg, . . . og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — Esajas 2:2-4.

21. Hvilke spørgsmål rejser Jehovas udfordring til nationernes guder?

²¹ Som til tilhørerne i en retssal siger Jehova derfor: „Lad alle nationerne blive samlet på ét sted, og lad folkestammerne blive ført sammen. . . . Lad dem føre deres vidner og få ret, eller lad dem høre og sige: ’Det er sandhed!’“ (Esajas 43:9) Dette er en direkte udfordring til nationernes guder. Kan nogen af dem forudsige fremtiden? Kunne de gøre det i fortiden? Kan de finde nogen som kan fremføre holdbare beviser for at de er sande guder der fortjener vor loyalitet? Hvad formår nationernes guder og deres tilhængere i vor tid? Formår de mere end ægypternes, assyrernes og babyloniernes guder i fortiden? Vi kunne også spørge om de der er vidner for Jehova har fremlagt holdbare beviser for at Jehova er den sande Gud, den eneste der fortjener at blive tilbedt. I den følgende artikel vil vi behandle disse spørgsmål.

[Fodnote]

Vil du være vidne for den sande Gud?

„’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’og jeg er Gud.’“ — ESAJAS 43:12.

1. Hvorfor bør vi ære den sande Gud?

KORT før Jesus døde ’løftede han sine øjne mod himmelen’ for at bede til „den eneste sande Gud“. (Johannes 17:1, 3) Det er logisk at der kun kan være én levende og sand Gud, nemlig universets Suveræn, Skaberen. Det er takket være ham vi eksisterer, og vi bør derfor give ham den ære han har krav på. Som det udtrykkes i Åbenbaringen 4:11: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“

2. (a) Hvad kan vi med rimelighed forvente af den sande Gud? (b) Hvordan kommunikerer han med dem der ønsker at tilbede ham?

² Den sande Gud vil ikke for evigt tolerere den ondskab der nu præger hans jordiske skaberværk. Vi kan derfor med rimelighed forvente at han vil bringe den til ophør. Vi kan også med rimelighed forvente at han vil fortælle sine tjenere hvad han vil gøre og hvad han ønsker at de skal gøre før han eksekverer sin dom. (Amos 3:7) Hvordan kommunikerer han med dem der søger sandheden? Han gør brug af mennesker der villigt stiller sig til rådighed som talerør for ham. „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, . . . ’Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen. Jeg, jeg er Jehova, og ud over mig er der ingen frelser.’“ (Esajas 43:10, 11) Men hvordan kan man vide hvem den sande Gud benytter som sine vidner? Hvordan skiller de og deres budskab sig ud fra andre guders tilhængere og deres budskab?

En udfordring til de andre guder

3. Hvordan udfordrer Jehova alle andre guder?

³ Jehova inspirerede Esajas til at nedskrive denne udfordring til alle andre guder: „Hvem blandt dem [nationernes og folkestammernes guder] kan meddele dette [nøjagtige profetier], eller forkynde os de første ting [som vil indtræffe i fremtiden]? Lad dem [som guder] føre deres vidner og få ret [som guder], eller lad dem [nationernes folk] høre og sige: ’Det er sandhed!’“ (Esajas 43:9) Sådan opfordrer Jehova alle de guder der tilbedes, til at føre bevis for at de virkelig er guder. Deres tilbedere bør fremlægge vidnesbyrd om at deres guder er pålidelige og værdige til tilbedelse.

4. Hvordan kan vi vide at fortidens guder var falske?

⁴ Men hvilket vidnesbyrd har disse guder og deres tilhængere fremlagt? Har de hjulpet os til at opnå sand fred, velstand, sundhed og liv? Historien viser at de mange guder der blev tilbedt af fortidens nationer var magtesløse og uduelige. De er borte i dag, og formåede altså ikke engang at overleve som tilbedelsesobjekter. De mange guder i det gamle Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland, Rom og andre nationer har vist sig at være falske. De eksisterer kun i historiebøgerne og på museer hvor statuer af dem er udstillet som kuriositeter.

5. Hvad kan vi spørge om angående nutidens guder?

⁵ Men er nutidens guder og deres tilhængere bedre end fortidens? Hinduerne alene har millioner af guder. Jøderne, katolikkerne, protestanterne, muslimerne, buddhisterne, konfucianisterne, shintoisterne, taoisterne og mange andre har hver især deres egne guder. I Afrika, Asien og andre steder tilbedes naturkræfterne, dyr og forskellige genstande som guder. Nationalismen og materialismen, ja endda selvet, er blevet guder i den forstand at mange dyrker dette frem for noget andet. Hvilken tilbedelsesform ærer den Gud som siger: „Jeg er Jehova, og der er ingen anden. Bortset fra mig er der ingen Gud“? — Esajas 45:5.

„I kan kende dem på deres frugter“

6. Hvordan kan man skelne mellem sand og falsk religion?

⁶ Jesus fremsatte en pålidelig regel som kan hjælpe os til at skelne mellem sand og falsk religion. Han sagde: „I kan kende dem på deres frugter. . . . Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter . . . Ethvert træ som ikke frembringer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden.“ (Mattæus 7:16-19) For at skelne mellem den sande Gud og de falske guder, og mellem deres respektive tilbedere, må vi altså undersøge deres frugter. Er de gode eller dårlige?

7. Hvad fortæller dette århundredes historie os om denne verdens trossamfund?

⁷ Hvilket af denne verdens trossamfund har for eksempel indført sand fred blandt alle sine tilhængere jorden over? Det siger sig selv at medlemmer af den sande religion, åndelige brødre, ikke bør slå hinanden ihjel. Men hundrede millioner mennesker er blevet dræbt i de krige der er ført her i det 20. århundrede, og alle disse krige er blevet støttet af denne verdens trossamfund. Religiøse mennesker har altså dræbt andre religiøse mennesker, i mange tilfælde endda mennesker der havde samme tro som de selv. Katolikker har dræbt katolikker, protestanter har dræbt protestanter, muslimer har dræbt muslimer, og så videre.

8. Hvad er der blevet sagt om religionens dårlige frugter i vort århundrede?

⁸ I en lederartikel med titlen „Den vold der øves i Guds navn“ har Mike Royko skrevet om denne verdens trossamfund: „De viser deres gudhengivenhed ved at slå hinanden ihjel i hundredvis. De regner velsagtens med at hvis den ene part kan udslette den anden, vil det bevise at den pågældendes måde at tilbede Gud på er rigtig.“ Han nævnte også at selv om paven siges at være en fredelig mand, „er hans disciple blevet kendt for at udgyde ikke så få millioner liter blod når de kommer i affekt“. De Forenede Staters tidligere præsident Jimmy Carter har også udtalt at „verden er blevet vanvittig“, og at „den dybe religiøse overbevisning der skulle knytte mennesker sammen i kærlighed, ofte synes at bidrage til vanviddet og myrderierne“.

9. Hvorfor bør vi ikke dyrke afguder?

⁹ Sådanne dårlige frugter har intet tilfælles med de frugter som den sande Guds tjenere bør frembringe. (Galaterne 5:19-23) De der støtter krigeriske trossamfund og ideologier dyrker derfor falske guder i lige så høj grad som de gamle ægyptere, assyrere, babyloniere og andre der så hen til „stumme afguder“. (Habakkuk 2:18) Og ligesom den sande Guds profetiske ord om afgudsdyrkelsen gik i opfyldelse i fortiden, vil det også gå i opfyldelse i vor tid: „Afguderne skal forsvinde fuldstændigt.“ (Esajas 2:18) Det vil være klogt af os at lytte til Jehovas advarende ord: „Vend jer ikke til afguderne.“ — 3 Mosebog 19:4.

Hvem aflægger vidnesbyrd om Jehova?

10. Virker tilhængerne af denne verdens trossamfund som vidner for den sande Gud?

¹⁰ Et vidne for den sande Gud bør aflægge vidnesbyrd om ham. Gør tilhængerne af denne verdens trossamfund det? Hvor ofte har de fortalt dig om deres tro? Har de besøgt dig for at aflægge vidnesbyrd om deres gud? Guds opfordring til de falske guder om at føre vidner, går upåagtet hen. Tilhængerne af denne verdens trossamfund virker ikke som vidner. De kan hverken fortælle os hvem den sande Gud er eller hvad hans hensigter går ud på. Deres præster har ikke forkyndt sandheden for dem. „De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“ — Mattæus 15:14.

11. Hvem er de eneste der vidner om den sande Guds navn?

¹¹ Hvem er villige til at ofre tid, materielle midler og endda deres liv for at vidne om den sande Gud? Hvem fortæller andre at den sande Gud har sagt: „Jeg er Jehova. Det er mit navn“? (Esajas 42:8) Hvem forkynder at „du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden“? (Salme 83:18) Da Jesus befandt sig på jorden kunne han sige til den sande Gud: „Jeg har gjort dit navn kendt.“ (Johannes 17:6) I vor tid er det kun Jehovas Vidner der kan sige dette. Ja, de bærer deres navn med rette!

Forkyndelse om Riget

12. Hvad må sande vidner for Gud fortælle andre?

¹² Ud over at bekendtgøre den sande Guds navn skulle hans vidner fortælle om hans hensigter. Men hvad skulle de fortælle? Jesus satte eksemplet ved at lære sine disciple at bede den sande Gud om at hans rige måtte komme. (Mattæus 6:10) Guds himmelske rige er den regering der til sidst vil herske over hele jorden. (Daniel 2:44) Dette rige var også temaet for Jesu forkyndelse. (Mattæus 4:23) Eftersom Riget er den eneste løsning på menneskehedens problemer, sagde Jesus tilskyndende: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ — Mattæus 6:33.

13. (a) Hvad viser kendsgerningerne angående Jehovas vidners forkyndelse om Guds rige? (b) Hvordan vidner forkyndelsen om at Jehova er den eneste Gud som kan fremsætte sande profetier?

¹³ Hvem vidner i dag om Guds rige? Professor C. S. Braden, der nøje har forsket i verdens trossamfund, har sagt: „Jehovas Vidner er bogstavelig talt nået ud over hele jorden med deres vidnesbyrd. . . . Det kan i sandhed siges at ingen enkelt religiøs gruppe i verden har lagt større iver og udholdenhed for dagen i et forsøg på at udbrede den gode nyhed om Riget end Jehovas Vidner.“ Men det er næsten 40 år siden han skrev dette! I dag aflægges der et langt større vidnesbyrd om Riget, for der er nu over ti gange så mange Jehovas vidner! Omkring tre og en halv million Jehovas vidner i knap 55.000 menigheder jorden over forkynder om Riget, og deres tal vokser hastigt. Denne gode frugt viser at Jehova er den sande profetis Gud. Det var ham som inspirerede sin søn, Jesus, til at forudsige følgende om vor tid: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14; Johannes 8:28.

Efterlignere af Guds kærlighed

14. Hvilken egenskab må Guds sande vidner efterligne, og hvad viser det om dem hvis de ikke gør dette?

¹⁴ Guds sande vidner må efterligne hans mest fremtrædende egenskab — kærlighed. „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Ja, „Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke. For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hinanden, og ikke være som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.“ — 1 Johannes 3:10-12.

15. Med hvilken ret kan vi sige at Jehovas vidner viser sand kærlighed?

¹⁵ Kun Jehovas vidner viser denne kærlighed. De bøjer sig ikke for krigens, nationalismens eller racismens guder. De støtter ikke nogen af de krige der føres i denne verden, og kommer derfor aldrig i en situation hvor de ville være i fare for at dræbe deres åndelige brødre fra andre lande. Som Jesus sagde er de „ikke en del af verden“, og de ’griber ikke til sværd’. — Johannes 17:14; Mattæus 26:52.

16. Hvordan er andre med til at identificere Guds sande vidner?

¹⁶ I en afhandling med titlen „Mere om retfærdiggørelse af vold“ hedder det: „Jehovas Vidner [har] konsekvent fastholdt deres ikke-voldelige ’kristne neutralitet’ . . . Deres konsekvente holdning mod enhver form for statstjeneste, såvel militær som civil, og deres vægring ved at ære nationale symboler, har i perioder medført forfølgelse, fængsling og pøbeloverfald i mange lande . . . Men vidnerne har aldrig svaret igen med vold.“ Den brasilianske avis O Tempo har om Jehovas Vidner skrevet: „Skønt der i dag findes mange religionssamfund som gør indtryk med deres propaganda alle vegne på jorden, kan ingen fremvise den samme kærlighed og enhed som Jehovas Vidners teokratiske organisation.“ Jesus sagde at denne ægte kærlighed skulle være et kendetegn på Guds sande vidner. „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ — Johannes 13:35.

Et større vidnesbyrd på grund af forfølgelse

17, 18. Hvilket nyt eksempel viser at forfølgelse kan medvirke til at der aflægges et større vidnesbyrd om Riget?

¹⁷ Forfølgelse kan resultere i at der aflægges et større vidnesbyrd om Riget. I Indien er der for eksempel kun omkring 8000 Jehovas vidner, men for nylig fik Jehovas navn og hensigter megen omtale i landet fordi elleve børn af Jehovas vidner efterlignede de kristne som i det første århundrede sagde til en domstol: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) Disse indiske børn var blevet bortvist fra skolen fordi de ikke ville synge med på nationalsangen. Men som omtalt i avisen Deccan Herald, der udkommer i Bangalore, nævnte Indiens højesteret i sin kendelse at „loven ikke indeholder nogen bestemmelse der tvinger nogen til at synge nationalsangen“. Retten påpegede desuden at børnene „havde vist en passende respekt“ og at deres tavshed under sangen „på ingen måde var et udtryk for opsætsighed“. Retten gav derfor ordre til at børnene igen skulle optages på skolen.

¹⁸ Den samme avis har også skrevet: „Disse børn nægtede at synge med på nationalsangen fordi Jehovas vidner betragter sig selv som kristne og helt viet til Guds rige. . . . De deltager derfor ikke i nogen af statens politiske aktiviteter.“ Avisen The Telegraph, der udkommer i Calcutta, har ligeledes skrevet: „Skolebørnenes aktion har også rettet offentlighedens søgelys mod . . . Jehovas vidner, der stort set har været ukendte i vort land indtil for nylig.“ Ja, ’denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt til et vidnesbyrd for alle nationerne’ før enden kommer. — Mattæus 24:14.

Der indsamles vidner for den sande Gud

19. Hvad må oprigtige mennesker gøre hvis de ønsker at tilbede den sande Gud?

¹⁹ Den sande Gud, Jehova, lader i dag sine tjenere vidne om hans suverænitet og hensigter. Idet de forkynder hans budskab med stadig større styrke, samler han et stigende antal oprigtige mennesker fra alle nationer ind i samfund med dem der tilbeder ham. (Esajas 2:2-4) De forlader deres falske guder og vender sig til tilbedelsen af den sande Gud, ligesom de der ønskede at tilbede Jehova blev frigjort fra fangenskabet i det gamle Babylon, hvor man tilbad afguder i stor stil. — Esajas 43:14.

20, 21. Hvorfor er det vigtigt at forlade de falske guder nu — og ikke nøjes med at være „på linje med Jehovas vidner“?

²⁰ Vil du være et vidne for den sande Gud? Vil du tage standpunkt for den sande tilbedelse og undgå at få del i denne verdens og dens falske guders blodskyld og moralske strafskyldighed? Gud giver denne indtrængende tilskyndelse: „Gå ud fra hende [den babyloniske afgudsdyrkelse], mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ (Åbenbaringen 18:4) Ja, „gå ud“ — og gør det før det bliver for sent! Vær ikke som den mand der af et katolsk blad blev spurgt om sit religiøse tilhørsforhold og svarede: „Jeg må nok sige at jeg er på linje med Jehovas vidner. Jeg tror stort set det samme som dem — men jeg har ikke lyst til at komme ind i noget.“

²¹ Ingen kan forholde sig neutrale når Gud tilintetgør denne verdens falske guder og deres tilhængere: „De guder som ikke har frembragt himmelen og jorden, de forsvinder fra jorden og under denne himmel.“ (Jeremias 10:11) Til den tid vil der ikke være nogen som blot er „på linje med Jehovas vidner“. Der vil kun være dem der er vidner for den sande Gud og dem der ikke er det. (Mattæus 24:37-39; 2 Peter 2:5; Åbenbaringen 7:9-15) Vil du være et vidne for den sande Gud? Det vil være klogt af dig, for „den sande Gud er for os en Gud der gør frelsesgerninger; og Jehova, den suveræne Herre, er den der har udveje fra døden“. — Salme 68:20.