En hellig hemmelighed åbenbares

„Gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor, det må indrømmes.“ — 1 TIMOTEUS 3:16.

1. Hvilken hemmelighed beskrives i Første Timoteusbrev 3:16?

VIRKER mysterier dragende på dig? Kan du lide at beskæftige dig med hemmeligheder? Det kan de fleste! Lad os derfor sammen undersøge en af de mest storslåede af alle hemmeligheder — en hemmelighed der har været gemt i Guds ord i årtusinder, og som har afgørende indflydelse på vort liv, både nu og i fremtiden. Den beskrives for os i Første Timoteusbrev 3:16, hvor den betegnes som „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“. Jehova er den der „åbenbarer hemmeligheder“, og vi bør være ham dybt taknemmelige for at han har åbenbaret denne storslåede hemmelighed og dens betydning for os! — Daniel 2:28, 29.

2. (a) Hvornår talte Jehova første gang om en hellig hemmelighed, og hvilket løfte gav han da? (b) Hvilke spørgsmål vil vi gerne have svar på?

² Jehova talte første gang om en hellig hemmelighed efter at slangen i Eden havde bedraget Eva, og Adam havde fulgt hende i oprøret. Gud gav da løfte om et „afkom“ der ville knuse slangens hoved. (1 Mosebog 3:15) Hvem var dette afkom? Hvordan ville afkommet besejre slangen? Og ville det hævde Guds retfærdighed og sikre at hans hensigt med jorden blev gennemført?

3. Hvilke fingerpeg om afkommets identitet og virksomhed blev der givet i profetier fra Gud?

³ Som tiden gik blev der i profetier fra Gud givet forskellige fingerpeg om afkommets identitet og fremtidige virksomhed. Det skulle være en efterkommer af Abraham, som skulle arve Davids rige og kaldes Fredsfyrste. ’På hans fyrstelige herredømmes omfang og på freden skulle der ingen ende være.’ (Esajas 9:6, 7; 1 Mosebog 22:15-18; Salme 89:35-37) Men som der siges i Romerbrevet 16:25, blev selve indholdet af den hellige hemmelighed „fortiet i lange tider“.

Gåden løses

4. Hvordan begyndte den hellige hemmelighed at blive åbenbaret i år 29?

⁴ Endelig, efter fire tusind års forløb, begyndte lyset at bryde frem! Hvordan? Det skete da Johannes i år 29 døbte Jesus fra Nazaret i Jordanfloden og Guds stemme lød fra himmelen: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17) Her var omsider det lovede afkom! Den hellige hemmelighed var nu ved at blive åbenbaret i alle sine prægtige facetter, deriblandt spørgsmålet om gudhengivenhed.

5. Hvad er „gudhengivenhed“, og hvad udvirker den hos dem der ejer den?

⁵ Hvad forstår vi ved „gudhengivenhed“? I De Kristne Græske Skrifter forekommer udtrykket kun 17 gange, heraf 10 gange i Paulus’ to breve til Timoteus. I opslagsværket Hjælp til forståelse af Bibelen defineres „gudhengivenhed“ som „ærefrygt, tilbedelse og tjeneste rettet mod Gud, forbundet med loyalitet over for hans suveræne herredømme“. Ærefrygt udspringer af et hjerte der nærmer sig Gud i ærbødighed for hans kongelige højhed, hans evighed og hans storslåede skaberkraft, og i værdsættelse af de åndelige og materielle gaver han overøser taknemmelige mennesker med. Alle der viser sand gudhengivenhed kan af et oprigtigt hjerte sige som der står i Salme 104, vers 1: „Velsign Jehova, min sjæl. Jehova min Gud, du er såre stor. I værdighed og pragt har du klædt dig.“

6. (a) Hvordan adskiller de der tilbeder Jehova sig fra dem der kommer i kristenhedens kirker? (b) Hvad siger Paulus i Romerbrevet 11:33, 34, og hvilke spørgsmål rejser dette?

⁶ Vor hengivenhed for Gud må komme til udtryk i vore handlinger. På dette punkt adskiller de der tilbeder den sande Gud, Jehova, sig stærkt fra dem der kommer i kristenhedens hensygnende kirker. For mange mennesker er religion — hvis de da stadig bekender sig til en religion — blot en formssag, en kappe de tager på for at tage sig hellige ud selv om de lever ligesom man gør i den fordærvede verden der omgiver dem. De ved ikke engang hvem Gud er. Sådanne mennesker burde overveje Paulus’ ord i Apostelgerninger 17:23. Han sagde til athenerne der ærede en ukendt gud: „Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer.“ Om denne uforlignelige Gud udbryder Paulus i Romerbrevet 11:33, 34: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje! For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, eller hvem er blevet hans rådgiver?’“ Hvordan kan vi da lære Guds veje at kende? Det kan vi ved at sætte os ind i „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“. Hvordan gør vi det?

7. Hvad menes der med at „gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor“?

⁷ I Første Timoteusbrev, kapitel 3, skitserer Paulus hvad der kræves af de ansvarlige tjenere i Guds husstand, der i vers 15 beskrives som „den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“. Derefter tilføjer han i vers 16: „Denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed er stor.“ Ja, den er meget stor, for Jehova sendte sin enestefødte søn til jorden for at åbenbare den — for at vise hvad gudhengivenhed dybest set indebærer, og for at understrege hvilken afgørende, central rolle denne egenskab spiller i sand tilbedelse. Vi får gudhengivenhedens hellige hemmelighed belyst ved at betragte Jesu livsløb på jorden. Alle der elsker Jehova må bygge deres tro og deres liv på Kristus, der satte eksemplet i at vise gudhengivenhed. Hvordan kastede Jesu livsløb lys over „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“?

Seks facetter

8. (a) Hvilke seks facetter af den hellige hemmelighed beskriver Paulus i Første Timoteusbrev 3:16? (b) Hvem er „han“ der blev gjort kendt?

⁸ Under inspiration besvarer Paulus vort spørgsmål. Her i Første Timoteusbrev 3:16 beskriver han seks facetter af den hellige hemmelighed, idet han siger: „Han [1] blev gjort kendt i kød, [2] blev erklæret retfærdig i ånd, [3] blev set af engle, [4] blev forkyndt blandt nationer, [5] blev troet i verden, [6] blev taget op i herlighed.“ Hvem er denne „han“ der blev gjort kendt? Det er tydeligt nok det lovede afkom, Jesus, der kom for at gøre Guds vilje. Han er hovedpersonen i den hellige hemmelighed og er den der gør den „stor“.

9. Hvorfor bør der ikke i Første Timoteusbrev 3:16 stå: „Gud blev gjort kendt i kød“?

⁹ De der går ind for treenighedslæren forsøger at tilsløre forståelsen af denne hellige hemmelighed ved at sige at den person der nævnes i Første Timoteusbrev 3:16, er Gud selv. De henviser her for eksempel til King James-oversættelsen, der siger: „Gud blev åbenbaret i kød.“ Men hvad siger de mest pålidelige græske håndskrifter? De bruger konsekvent stedordet „han“, i stedet for „Gud“. Tekstkritikerne er nu enige om at indføjelsen af ordet „Gud“ i dette skriftsted er en afskriverfejl. Derfor siger alle nyere oversættelser ligesom Ny Verden-oversættelsen: „Han blev gjort kendt i kød.“ Nej, det var ikke Gud selv der viste sig „i kød“. Det var hans elskede søn og første skabning, om hvem apostelen Johannes skrev: „Så blev Ordet kød og boede iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader; og han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.“ — Johannes 1:14.

„Gjort kendt i kød“

10. (a) Hvordan blev den første facet af den hellige hemmelighed åbenbaret ved Jesu vanddåb? (b) Hvorfor blev Jesus „den sidste Adam“?

¹⁰ Ved Jesu dåb blev den første facet af den hellige hemmelighed åbenbaret: Jesus „blev gjort kendt i kød“ som Guds salvede søn. Jehova Gud havde overført sin søns liv fra himmelen til Marias moderskød, sådan at Jesus kunne blive født i kød som et fuldkomment menneske. Som det fremgår af Første Korintherbrev 15:45-47 blev Jesus derved den anden eller „sidste“ Adam, en fuldkommen menneskesjæl der svarede nøjagtigt til den første Adam. I hvilken hensigt? I Første Timoteusbrev 2:5, 6 omtales „den sidste Adam“ som „et menneske, Kristus Jesus, der gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“. På det juridiske grundlag der blev skabt ved at Jesus bragte sit fuldkomne menneskeliv som et offer, formidlede han den nye pagt, der blev indgået med de 144.000 som bliver medarvinger med ham i hans rige. — Åbenbaringen 14:1-3.

11. Hvem får også gavn af Jesu genløsningsoffer?

¹¹ Ville andre også få gavn af Jesu offerdød? Ja, absolut! Der siges i Første Johannesbrev 2:2 at Jesus Kristus „er sonoffer for vore synder [det vil sige de salvede kristnes synder], og ikke blot for vore men også for hele verdens“. Værdien af Jesu genløsningsoffer kommer altså ikke blot de 144.000 salvede kristne til gode, men hele menneskehedens verden. „En stor skare“ som lever nu, og milliarder som vil blive oprejst fra gravene i det jordiske paradis, vil opnå evigt liv på grundlag af deres tro på Jesu genløsningsoffer. Som forudsagt i Åbenbaringen 7:9, 10, har de der udgør den store skare allerede nu vasket deres lange klæder og gjort dem hvide ved at vise tro på Lammets, Jesu Kristi, udgydte blod. De regnes retfærdige som Guds venner. Det er en glæde for dem at lære de forskellige facetter eller sider af den hellige hemmelighed at kende og at vise gudhengivenhed i overensstemmelse med Jesu eksempel.

Andre facetter

12. Hvordan blev Jesus „erklæret retfærdig i ånd“?

¹² Hvordan forholder det sig med det næste punkt i Første Timoteusbrev 3:16? Vi læser at Jesus „blev erklæret retfærdig i ånd“. Hvordan gik det til? Det skete ved at Jehova oprejste sin trofaste, uangribelige søn fra de døde til liv på det åndelige plan. Dette var ensbetydende med at Gud erklærede Jesus fuldt retfærdig og værdig til at varetage større opgaver. Som det hedder i Romerbrevet 1:4, blev Jesus „efter helligheds ånd med kraft . . . fastslået at være Guds søn ved opstandelse fra de døde“. Apostelen Peter bekræfter dette idet han i sit første brev, kapitel 3, vers 18, siger: „Kristus døde jo én gang for alle for vore synders skyld, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud, idet han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden.“ Fører Jesu gudhengivne eksempel dig til Gud?

13. Hvem var de engle Jesus „blev set af“, og hvilket budskab forkyndte han for dem?

¹³ Som det tredje punkt i forbindelse med den hellige hemmelighed siger Paulus videre i Første Timoteusbrev 3:16 at Jesus „blev set af engle“. Hvem kan disse engle være? Om Jesus, som var „gjort levende i ånden“, skriver Peter i sit første brev, kapitel 3, vers 19 og 20: „I denne tilstand tog han også hen og forkyndte for ånderne der var i fængsel, dem som havde været ulydige dengang Guds tålmodighed ventede i Noas dage.“ Ifølge Judas 6 var disse ånder engle som „forlod deres egen bolig“ i himmelen. De iførte sig kødelige legemer for at kunne dyrke et uretmæssigt seksuelt samkvem med kvinder på jorden. Da vandfloden tvang dem til at vende tilbage til åndeverdenen, blev de kastet i Tartaros, en tilstand af dybeste fornedrelse. (2 Peter 2:4) Dér forkyndte den opstandne Jesus for dem. Var det et frelsesbudskab han forkyndte? Bestemt ikke! Han fordømte deres ondskab som det stik modsatte af gudhengivenhed. Enhver blandt Guds folk som i dag leger med kønslig umoralitet, bør give agt på den dom der blev forkyndt for disse engle!

14. Hvordan begyndte Jesus at blive „forkyndt blandt nationer“?

¹⁴ Det fjerde punkt i Første Timoteusbrev 3:16 er at Jesus „blev forkyndt blandt nationer“. Hvordan er dette blevet opfyldt? Jo, kort før Jesus blev arresteret, sagde han til apostlene: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror på mig, han vil også gøre de gerninger jeg gør; og han vil gøre større gerninger end disse, for jeg går til Faderen.“ (Johannes 14:12) Kort efter, på pinsedagen i år 33, udgød Jesus den hellige ånd over sine disciple, og den forbløffende nyhed om at ’Gud havde oprejst Jesus’, begyndte at blive forkyndt for jøderne. Senere tog også samaritanerne imod Guds ord og begyndte at modtage den hellige ånd. (Apostelgerninger 2:32; 8:14-17) I år 36 forkyndte Peter så for Kornelius og andre der var forsamlede i hans hus. Dermed begyndte den gode nyhed om Jesus at blive „forkyndt blandt nationer“, det vil sige blandt ikkejøder, og nogle af disse blev også salvet med hellig ånd.

15. Hvoraf fremgår det at de kristne i det første århundrede havde lært „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“ godt at kende?

¹⁵ Som nævnt i Apostelgerninger 12:24 ’havde Jehovas ord fortsat fremgang og udbredtes’. Apostelgerninger 17:6 fortæller at nogle modstandere i Nordgrækenland råbte — ligesom sandhedens modstandere i det land gør den dag i dag: „Disse mænd som har vendt op og ned på den beboede jord, er også her.“ Inden der var gået 30 år kunne Paulus skrive fra Rom at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Datidens kristne havde virkelig lært gudhengivenhedens hellige hemmelighed at kende. Og de drog konsekvensen af det de lærte og forkyndte nidkært! Lad os gøre det samme, nu da forkyndelsen af Riget nærmer sig sit højdepunkt!

16. Hvori bestod den femte facet af den hellige hemmelighed, og hvilken aktivitet fik den til at træde tydeligt frem?

¹⁶ Som et resultat af den forkyndelse der blev udført i det første århundrede, trådte den femte facet af den hellige hemmelighed som nævnes i Første Timoteusbrev 3:16, tydeligt frem. Jesus „blev troet i verden“. Dette var et resultat af nidkære missionærers kristuslignende gudhengivenhed. Mænd som Paulus og Timoteus bragte for eksempel den gode nyhed til Lilleasien og Europa, måske endda helt til Spanien. Budskabet nåede også til Østafrika og bredte sig dér som følge af den døbte ætiopers forkyndelse. Samtidig forkyndte Peter i Babylon.

17. Hvordan er det gået til at Jesus også i dag bliver troet i hele verden?

¹⁷ Hvordan ser det ud i dag? Siden 1919 har den salvede rest lagt en eksemplarisk gudhengivenhed for dagen. Disse salvede kristne har bygget solidt på den troens grundvold der blev lagt af Jesus. Desuden har de især siden 1935 været i færd med at indsamle en stor skare hvis medlemmer glæder sig over udsigten til at komme igennem den store trængsel og opnå evigt liv på en paradisisk jord. (Åbenbaringen 7:9, 14) Ja, den gode nyhed i forbindelse med Jesus bliver nu troet i hele verden. Over 3.700.000 gudhengivne vidner for Jehova forkynder og har fremgang overalt på jorden!

18. Hvordan blev Jesus „taget op i herlighed“?

¹⁸ Den sjette og sidste facet af den hellige hemmelighed der nævnes er at Jesus „blev taget op i herlighed“. I 40 dage efter at Jesus var blevet „gjort levende i ånden“, viste han sig for sine disciple i kødelige legemer og talte med dem „om de ting der vedrører Guds rige“. Derefter steg han til himmelen. (Apostelgerninger 1:3, 6-9) Dermed blev hans bøn i Johannes 17:1-5 besvaret: „Fader, . . . herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig . . . Jeg har herliggjort dig på jorden . . . Så herliggør du mig nu, Fader, hos dig selv med den herlighed som jeg havde hos dig før verden blev til.“

19. Hvordan kan vi forestille os at stemningen i himmelen har været da Jesus vendte tilbage?

¹⁹ Hvilken glæde må der ikke have været i himmelen da Jesus vendte tilbage! Langt tidligere, da Jehova grundlagde jorden, havde der også været glæde i himmelen. For der siges om gudssønnerne at ’de alle brød ud i hyldestråb’. (Job 38:7) De himmelske hærskarer af engle må derfor have jublet endnu mere da den loyale forkæmper for Jehovas suverænitet atter var iblandt dem!

20. Hvorfor har Jesus fået et højt ophøjet navn, og hvad gjorde han i den forbindelse mens han var på jorden?

²⁰ I Hebræerbrevet, kapitel 1, vers 3 og 4, siger Paulus om den sejrende Jesus: „Efter at han havde skaffet renselse for vore synder har han sat sig ved Majestætens højre hånd i det høje. Han er blevet så meget større end englene som han har arvet et navn der er ypperligere end deres.“ Jesus Kristus, Guds søn, fik dette navn fordi han havde sejret over uretfærdigheden. Han havde virkelig været gudhengivenhedens banebryder på jorden, og havde dermed sat eksemplet for alle andre som vil opnå evigt liv. Ved at han blev ophøjet til Guds højre hånd i himmelen, blev „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“ åbenbaret i alle sine facetter.

Lær gudhengivenhedens hellige hemmelighed at kende

„Også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ — 1 PETER 2:21.

1. Hvilken beslutning har Jehova truffet angående „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“?

„GUDHENGIVENHEDENS hellige hemmelighed“ er ikke længere nogen hemmelighed! (1 Timoteus 3:16) Deri adskiller den sig fra de hemmeligheder der findes inden for falsk religion — som for eksempel treenighedslæren — der stadig er gådefulde! Ingen kan forstå dem. Jehova har derimod besluttet at „denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed“, som blev åbenbaret i Jesu Kristi person, skulle offentliggøres og have den størst mulige udbredelse. Jesus satte selv eksemplet ved nidkært at forkynde om Guds rige. Som vi skal se kan vi lære meget af det budskab han forkyndte og af måden han gjorde det på.

2. Hvorfor nævnes Jesu tjeneste før løsesummen? (Mattæus 20:28)

² Lad os med dette i tanke vende tilbage til den facet at Jesus „blev gjort kendt i kød“. (1 Timoteus 3:16) Vi læser i Mattæus 20:28 at Jesus ’ikke var kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange’. Det at Jesus kom „for at tjene“ nævnes endda før løsesummen. Hvorfor? Jo, i Eden havde den listige slange anfægtet Jehovas retmæssige suverænitet over menneskeheden og antydet at der var en mangel ved Guds skaberværk og at intet menneske under prøve kunne bevare sin uangribelighed over for den Højeste. (Jævnfør Job 1:6-12; 2:1-10.) Jesu dadelfri tjeneste som et fuldkomment menneske, „den sidste Adam“, viste at spotteren Satan var en ondskabsfuld løgner. (1 Korinther 15:45) Desuden beviste Jesus ud over enhver tvivl at han var kvalificeret til at tjene som Guds „hovedformidler og frelser“ og til at „dømme den beboede jord med retfærdighed“, for derved at hævde Jehovas suverænitet. — Apostelgerninger 5:31; 17:31.

3. Hvordan tilbageviste Jesus fuldstændigt Satans påstand?

³ Jesus tilbageviste fuldstændigt Satans påstand! Ned gennem historien har intet menneske på jorden tjent så hengivent som han, og det gjorde han til trods for at han blev udsat for både hån og piskeslag, fysisk og psykisk tortur. Kristus måtte udholde gudsbespottelig skam og skændsel skønt han var Guds søn. Men under alt dette — endog da han led en grusom og skændig død — stod han fast og forblev fuldstændig loyal mod sin Fader. I Filipperbrevet, kapitel 2, vers 8 og 9, skriver Paulus at fordi Jesus var ’lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl, ophøjede Gud ham og gav ham navnet som er over ethvert andet navn’. Jesus afslørede Satan som den nederdrægtige løgner han er.

4. Hvorfor kunne Jesus med rette sige til Pilatus at han var kommet til verden for at vidne om sandheden?

⁴ Ved afslutningen af nogle få års intensiv forkyndelse kunne Jesus således frimodigt aflægge følgende vidnesbyrd for Pontius Pilatus: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“ (Johannes 18:37) Jesus havde sat et ypperligt eksempel i gudhengivenhed ved i hele Palæstina at forkynde sandheden om Guds rige. Han havde oplært sine disciple til også at være nidkære forkyndere. Hans enestående eksempel ansporer os til at følge i hans fodspor i dag!

Vort forbillede

5. Hvad kan vi lære om gudhengivenhed ved nøje at betragte Jesus?

⁵ Også vi kan bevise at Djævelen er en løgner — ved gudhengivent at gøre Jehovas vilje. Uanset hvilke trængsler vi udsættes for, vil ingen af dem nogen sinde kunne måle sig med de lidelser og ydmygelser Jesus måtte igennem. Lad os derfor tage ved lære af ham som vort store forbillede. Lad os, som tilskyndelsen lyder i Hebræerbrevet 12:1, 2, „med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus“. I modsætning til Adam, der svigtede da hans gudhengivenhed blev sat på prøve, bestod Jesus, som det eneste menneske på jorden, denne prøve til fuldkommenhed. Lige til døden viste han sig „loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt ud fra syndere“. (Hebræerne 7:26) Helt igennem uangribelig som han var, kunne han sige til sine fjender: „Hvem af jer beviser at jeg er skyldig i synd?“ Jesus tilbageviste Satans udfordring idet han erklærede: „Verdens hersker . . . har ikke noget tag i mig“. Og da han afsluttede sin tale til sine disciple før han blev forrådt og arresteret, sagde han til dem: „Fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 8:46; 14:30; 16:33.

6. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ved nøjagtigt hvad vi mennesker har brug for? (b) Hvor vidt rakte Jesu gudsfrygt?

⁶ Mens Jesus befandt sig i kødet her på jorden, erfarede han hvad det vil sige at være menneske, „lidt ringere end engle“. (Hebræerne 2:7) Han lærte menneskelig svaghed at kende og er derfor godt udrustet til at tjene i tusind år som konge og dommer over hele menneskeheden. Guds søn ved nøjagtigt hvad vi mennesker har brug for. Han sagde: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 11:28) Og i Hebræerbrevet 5:7-9 læser vi: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen [i lydighed], blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham.“ Jesus vaklede ikke, selv om han måtte holde ud helt til han som menneske blev ramt af dødens brod da den hadefulde slange ’huggede ham i hælen’. (1 Mosebog 3:15) Måtte vi, ligesom Jesus, altid lægge gudsfrygt for dagen, om nødvendigt til døden, i tillid til at Jehova Gud vil høre vore indtrængende bønner og frelse os.

’Lev for retfærdigheden’!

7. Hvilket forbillede efterlod Kristus os ifølge Første Petersbrev 2:21-24, og hvilken virkning bør dette have på os?

⁷ Mens Jesus var „kendt i kød“ åbenbarede han loyalt gudhengivenhedens hellige hemmelighed. I Første Petersbrev 2:21-24 læser vi: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor. Han begik ikke synd, og der blev heller ikke fundet svig i hans mund. Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt. Han bar selv vore synder i sit legeme op på pælen, for at vi skulle være døde og borte fra synderne og leve for retfærdigheden.“ Når vi mediterer over hele Jesu levned, tilskyndes vi til at jage efter gudhengivenhed, bevare vor uangribelighed og „leve for retfærdigheden“, sådan som han gjorde!

8. Hvordan kan vi leve for retfærdigheden ligesom Jesus gjorde?

⁸ Jesus levede virkelig for retfærdigheden. I Salme 45:7 hedder det profetisk om ham: „Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed.“ Apostelen Paulus møntede disse ord på Jesus, idet han i Hebræerbrevet 1:9 skrev: „Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed.“ Nu da vi har fået forståelse af „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“, lad os da, ligesom Jesus, altid elske det der er retfærdigt og hade det der er ondt. Lad os holde fast ved den kristne moral, der angribes så heftigt af Satans verden i dag, og i al vor omgang med andre, både inden for og uden for Guds organisation, være besluttede på at „leve for retfærdigheden“ ved at følge Jehovas retfærdige principper. Og lad os fortsat studere og tilegne os Guds ord for at få den indsigt fra Gud der er så nødvendig for at vi kan modstå Djævelen og hans onde anslag!

9. Hvad medvirkede til yderligere at forstærke Jesu nidkærhed i tjenesten, og hvilke følger fik dette for de falske religiøse hyrder?

⁹ Der var dog endnu en faktor som ansporede Jesus til at vise nidkærhed i tjenesten. Hvad var det? I Mattæus 9:36 læser vi: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ Derfor begyndte han at „lære dem mange ting“. (Markus 6:34) Dette indebar nødvendigvis at han måtte afsløre de falske religiøse hyrders ugudelighed og lovløshed. Ifølge Mattæus 15:7-9 sagde Jesus til nogle af disse religiøse ledere: „I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“

’Lovløshedens hemmelighed’

10. Hvem er i dag hovedpersoner i ’lovløshedens hemmelighed’, og hvad har de gjort sig skyldige i?

¹⁰ Ligesom Jesus afslørede de hykleriske religiøse ledere, kan vi i dag afsløre en hemmelighed der står i skarp modsætning til gudhengivenhedens hellige hemmelighed. Paulus omtalte den i Andet Thessalonikerbrev 2:7 som „denne lovløsheds hemmelighed“. Den var en hemmelighed dengang fordi den ikke ville blive afsløret før længe efter apostlenes død. Den skildrer kristenhedens præsteskab, der går mere op i politik end i at forkynde den gode nyhed om Guds retfærdige rige. Hykleriet trives i gejstlighedens rækker. Et grelt eksempel er de protestantiske tv-prædikanter, som er svindlere der flår deres hjorde, opbygger finansimperier, holder til med prostituerede, græder krokodilletårer når de afsløres, og bliver ved med at tigge om penge, altid flere penge. I Romerkirken ser det ikke bedre ud, idet Vatikanet præsenterer sig lige så usmageligt med sine skrupelløse politiske forbindelser, sin pomp og pragt og sine lyssky bankforetagender.

11. Hvad vil der ske med kristenhedens præsteskab og hele Babylon den Store?

¹¹ Kristenhedens præsteskab kan derfor med rette betegnes som „lovløshedens menneske“! (2 Thessaloniker 2:3) Denne fremtrædende del af det skøgelignende store Babylon vil blive fuldstændig afsløret og ødelagt sammen med hele den øvrige del af den falske religion. Som vi læser i Åbenbaringen 18:9-17 vil politikerne og købmændene (og deres bankforbindelser) til den tid sørge og græde idet de siger: „Ve, ve, du store by!“ Babylon den Store og dens hemmeligheder vil blive blotlagt og stå i skærende kontrast til alt hvad der har med gudhengivenhedens hellige hemmelighed at gøre.

12. Hvad bevægede Jesu kærlighed til retfærdighed ham til at gøre?

¹² Fordi Jesus elskede retfærdighed og hadede lovløshed, skyede han ingen anstrengelse for at fremme den sande tilbedelse. Under sit første besøg i Jerusalem som Guds salvede søn drev Kristus købmændene og møntvekslerne ud af templet idet han sagde: „Få disse ting væk herfra! Hold op med at gøre min Faders hus til et varehus!“ (Johannes 2:13-17) Da Jesus besøgte templet ved en senere lejlighed, sagde han til nogle jødiske modstandere: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44) Hvilket mod har det ikke krævet af Jesus at fortælle disse religiøse ledere rent ud at de var løgnere og Djævelens børn!

13. (a) I hvilken forbindelse gav Jesus særlig kraftigt udtryk for sit had til lovløshed? (b) Hvorfor fortjener den lovløse gejstlighed at få en dom som den Jesus udtalte over farisæerne?

¹³ Jesu had til lovløshed kommer ingen steder bedre til udtryk end i hans sviende fordømmelse af farisæerne og de skriftlærde i Mattæus, kapitel 23. Han udtaler her et syvfoldigt „ve“, idet han sammenligner dem med giftslangeyngel og siger at de er ’hvidkalkede gravsteder — fulde af enhver form for urenhed, hykleri og lovløshed!’ „Jerusalem, Jerusalem,“ udbryder han, „hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ (Versene 37 og 38.) Vore dages lovløse gejstlighed fortjener en lignende dom fordi dens medlemmer, som der siges i Andet Thessalonikerbrev 2:12, ’ikke tror sandheden men finder behag i uretfærdigheden’. Deres lovløshed står i skarp kontrast til den gudhengivenhed Jesus så loyalt viste her på jorden.

Guds domme forkyndes

14. Hvad bør vi gøre hvis vi værdsætter gudhengivenhedens hellige hemmelighed?

¹⁴ Vor værdsættelse af gudhengivenhedens hellige hemmelighed bør få os til altid at følge lige i Jesu fodspor. Ligesom han bør vi nidkært forkynde det der i Esajas 61:2 bliver omtalt som „et velviljens år fra Jehova og en hævnens dag fra vor Gud“. Og måtte vi nidkært gøre vor del for at „trøste alle de sørgende“. Ligesom på Jesu tid kræver det i dag mod at forkynde Jehovas domme, som for eksempel de stærke budskaber i artiklerne i Vagttårnet og i bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! Vi må forkynde frimodigt og taktfuldt. Vore ord må være „krydret med salt“, så de appellerer til dem der elsker retfærdighed. (Kolossenserne 4:6) Ja, måtte vi, ligesom Jesus, til sin tid kunne aflægge den rapport at vi har fuldført den gerning Jehova gav os at gøre. — Mattæus 24:14; Johannes 17:4.

15. Hvordan er det gået med Guds hellige hemmelighed siden 1914?

¹⁵ Mens Jesus var „kendt i kød“ satte han et enestående eksempel. Gudhengivenhedens hellige hemmelighed fik sin tydelige opfyldelse i ham, idet han frimodigt ophøjede Jehovas navn. Og hans Fader belønnede ham på storslået vis for hans uangribelighed. Men Guds „hellige hemmelighed“ omfatter mere. Siden 1914 har vi levet på „Herrens dag“. (Åbenbaringen 1:10) Som der står i Åbenbaringen 10:7, er det nu tiden da ’Guds hellige hemmelighed ifølge den gode nyhed skal fuldbyrdes’. Høje røster i himmelen har allerede forkyndt: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres [Jehovas] og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ Jehova har indsat den messianske konge, Jesus Kristus, på sin herlige trone, til at herske sammen med ham.

16. Hvordan viste den nyindsatte konge, Jesus Kristus, omgående at han også i himmelen lægger stor vægt på gudsfrygt?

¹⁶ Som Guds medregent i det nyoprettede rige har Jesus desuden fået tilnavnet Mikael (der betyder „Hvem er som Gud?“). Ingen oprører vil nogen sinde blive som Gud, hvilket den nyindsatte konge omgående slog fast ved at kaste den gamle slange, Satan, og hans engle ned til jorden. (Åbenbaringen 12:7-9) Også i himmelen lægger Jesus stor vægt på gudsfrygt, ligesom han viste gudhengivenhed mens han var på jorden. Den herliggjorte Jesus Kristus vil ikke hvile før han har tilintetgjort al falsk religion og fuldstændig fjernet både den synlige og den usynlige del af Satans organisation.

17. Hvordan er Mattæus 25:31-33 blevet opfyldt siden 1914?

¹⁷ Siden 1914 har opfyldelsen af Jesu profeti i Mattæus 25:31-33 kastet et klart lys over „Guds hellige hemmelighed“. Jesus erklærer her: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved den venstre.“ Fra himmelen vil den herliggjorte konge og dommer bringe hævn, først over „lovløshedens menneske“ og andre dele af Babylon den Store, og derefter over alle de tilbageværende elementer og de symbolske geder der støtter Satans onde jordiske organisation. Efter dette vil Satan blive kastet i afgrunden. (Åbenbaringen 20:1-3) Men fårene, „de retfærdige“, vil gå ind til evigt liv. (Mattæus 25:46) Måtte du, ved at jage efter gudhengivenhed, være at finde blandt dem!

18. Hvilken glædelig forret har vi i forbindelse med „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“?

¹⁸ I Åbenbaringen 19:10 tilskyndes vi til at ’tilbede Gud’. Hvorfor? Skriftstedet fortsætter: „Det at vidne om Jesus er jo ånden i profetien.“ Talrige inspirerede profetier fra gammel tid har vidnet om Jesus! Og efterhånden som disse profetier er gået i opfyldelse, er der kommet fuld klarhed over „Guds hellige hemmelighed“. Vi glæder os derfor over at vide at „denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed“ blev personificeret i Jesus. Det er en enestående forret for os at vi kan følge i hans fodspor som ydmyge tjenere for Guds rige. Ja, det er en stor ære at vi har fået lov til at forstå og forkynde hele „Guds hellige hemmelighed ifølge den gode nyhed“!