Betydningen af menneskers uangribelighed. I nogle få tilfælde sigter det hebraiske ord tom blot til oprigtige motiver, uskyld med hensyn til urette hensigter. (Jf. 1Mo 20:5, 6; 2Sa 15:11.) Men de fire beslægtede hebraiske ord betegner dog først og fremmest urokkelig hengivenhed for retfærdighed. Det betones i Bibelen at urokkelig hengivenhed for en person, Jehova Gud, og for hans udtrykte vilje og hensigt er af livsvigtig betydning. Han har behag i dem hvis adfærd afspejler åndelig sundhed, renhed og uangribelighed. (Ord 11:20) Det er derfor vigtigt at kristne lever på en måde der er uangribelig og udadlelig, hævet over berettiget kritik. — Flp 2:5; 1Ts 5:23.

Forbundet med det store stridsspørgsmål. De to første mennesker havde i Edens have lejlighed til at vise deres uangribelighed. Forbudet mod at spise af kundskabens træ satte deres hengivenhed mod Skaberen på prøve.

Job. Job, der øjensynlig levede i perioden mellem Josefs død og det tidspunkt da Moses trådte frem, beskrives som en mand der „var uangribelig og retskaffen, frygtede Gud og veg fra det onde“. (Job 1:1; se JOB.) At menneskers uangribelighed er forbundet med stridsspørgsmålet mellem Jehova Gud og Satan, fremgår af de spørgsmål Gud stillede sin modstander om Job da gudssønnerne ved en lejlighed var samlet i himmelen. Satan påstod at Job tjente Gud med et uret motiv, nemlig ikke af hengivenhed, men for selvisk fordels skyld. Han drog Jobs uangribelighed over for Gud i tvivl.

Hvordan kan ufuldkomne mennesker vise uangribelighed?

Eftersom alle mennesker er ufuldkomne og ikke til fuldkommenhed kan leve op til Guds normer, er det indlysende at uangribelighed i deres tilfælde ikke indebærer fuldkommenhed i tale eller i handling. Bibelen viser at det derimod indebærer hel eller fuldstændig hengivenhed af hjertet. Skønt David i svaghed begik flere alvorlige overtrædelser, vandrede han ikke desto mindre „med uangribeligt hjerte“ (1Kg 9:4), for han tog imod retledning og ændrede handlemåde. Derved viste han at han i sit hjerte stadig nærede oprigtig kærlighed til Jehova Gud. (Sl 26:1-3, 6, 8, 11)

Uangribelighed kræver at man viser kompromisløs loyalitet over for Gud og holder fast ved retfærdighed, ikke blot under gunstige forhold eller omstændigheder, men under alle forhold og til alle tider. Efter at have understreget at kun den uangribelige, som „taler sandhed i sit hjerte“, er antagelig for Jehova, siger salmisten at „har han svoret til egen skade, ændrer han dog intet“. Det vil sige at selv hvis noget som han højtideligt er gået ind på, tilsyneladende viser sig at stride mod hans egne interesser, holder han alligevel ord. (Sl 15:1-5; se i modsætning hertil Ro 1:31; 1Ti 1:10.) Et menneskes uangribelighed kommer altså tydeligst til udtryk når dets hengivenhed sættes på prøve og det udsættes for pres som kan få det til at opgive sin retfærdige handlemåde.

Paulus og andre kristne i det 1. århundrede viste også deres uangribelighed ved med udholdenhed at varetage gudgivne opgaver trods modstand, trængsler, forfølgelse og lidelser på grund af deres gudhengivenhed. — Apg 5:27-41; 2Kor 11:23-27.