Jehova — en Gud der har en hensigt

„Visselig, som jeg har tænkt det, sådan skal det ske; og det som jeg har besluttet, det står fast.“ — ESAJAS 14:24.

1, 2. Hvad er efter manges opfattelse meningen med livet?

VI HAR alle en iboende trang til at spørge: „Hvad er meningen med livet?“ En politiker i Vesten har udtalt: „Folk spørger som aldrig før: ’Hvem er vi? Hvorfor er vi til?’“ Og da en avis spurgte nogle unge om hvad de mente at livets mening er, lød de typiske svar: „At gøre som man har lyst til.“ „At leve hvert øjeblik fuldt ud.“ „At leve et sorgløst liv.“ „At få børn, være lykkelig og siden dø.“ De fleste mente at dette liv er alt. Ingen talte om noget langsigtet formål med livet her på jorden.

² En kungfutsiansk lærd har sagt: „Livets egentligste mening findes i vor almindelige tilværelse som mennesker.“ Hvis det er rigtigt, vil menneskets lod altid være at fødes til 70-80 års genvordigheder for så at dø og være borte for evigt. En evolutionistisk videnskabsmand har udtalt: „Vi higer måske efter et ’højere’ svar — men der findes intet.“ Tilhængerne af udviklingslæren ser livet som en stadig kamp for at overleve og betragter døden som afslutningen på alt. Livsanskuelser som disse er blottet for ethvert håb.

3, 4. Hvordan påvirker verdensforholdene manges livssyn?

³ Mange tvivler på at livet har nogen mening når de tænker på hvor stor elendighed tilværelsen ofte er behæftet med. I vor tid har mennesket nok fejret industrielle og videnskabelige triumfer, men en milliard mennesker er alvorligt syge eller fejlernærede. Hvert år dør millioner af børn af disse årsager. Desuden har krigene krævet fire gange så mange dødsofre i vort århundrede som i de fire foregående århundreder tilsammen. Kriminalitet, vold, stofmisbrug, familieordningens opløsning, AIDS og andre seksuelt overførte sygdomme er også med til at gøre livet vanskeligt. Verdenslederne kan ikke anvise nogen løsninger på disse problemer.

⁴ Med henvisning til disse forhold udtrykte en kvinde sig på manges vegne da hun sagde: „Der er intet formål med livet. Når der sker så mange frygtelige ting, har livet ikke den store værdi.“ En ældre mand sagde: „Størstedelen af mit liv har jeg spurgt hvorfor jeg er til. Nu er jeg ligeglad med om livet har en hensigt.“ Mange ved ikke hvorfor Gud tillader lidelser, og derfor mister de fremtidshåbet under indtryk af de forfærdelige verdensforhold.

5. Hvorfor øger denne verdens religioner forvirringen om meningen med livet?

⁵ Selv de religiøse ledere står splittede og famlende over for spørgsmålet om livets mening. En forhenværende domprovst ved Skt. Pauls-katedralen i London udtalte engang: „Hele mit liv har jeg stridt for at finde meningen med livet. . . . Men forgæves.“ Mange gejstlige siger at når vi dør, kommer de gode i himmelen og de onde i et brændende helvede for evigt. Men den lære levner os ingen udsigt til at blive fri for lidelser mens vi er her på jorden. Hvis det i øvrigt var Guds hensigt at vi skulle i himmelen, hvorfor skabte han os da ikke fra første færd som himmelske væsener, ligesom han gjorde med englene, og skånede os for alle lidelserne? Det er årsagen til at så mange er forvirrede med hensyn til livets mening eller nægter at tro at livet overhovedet har nogen mening.

En Gud der har en hensigt

6, 7. Hvad fortæller Bibelen os om universets Suveræn?

⁶ Historiens mest udbredte bog, Bibelen, fortæller os imidlertid at Jehova, universets Suveræn, er en Gud der har en hensigt. Den viser at han ikke blot har en langsigtet men en evig hensigt med os mennesker og vor Jord — og når Jehova sætter sig noget for, indtræffer det usvigelig sikkert. Han sammenligner sit ord med regnen der får afgrøderne til at spire, og fortsætter: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ (Esajas 55:10, 11) Alt hvad Jehova sætter sig for, ’står fast’. — Esajas 14:24.

⁷ Vi mennesker kan nære fuld tillid til at den Almægtige vil holde sine løfter, for ’Gud kan ikke lyve’. (Titus 1:2; Hebræerne 6:18) Når han bekendtgør at han vil foretage sig noget bestemt, er hans ord en garanti for at det vil ske. Det er så godt som gjort. Jehova erklærer i Esajas 46:9-11 at han er Guddommen og at der ingen anden Gud er, hvorpå han fortsætter: „Ingen er som jeg, der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort, der siger: ’Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg.’ . . . Jeg har sagt det; jeg vil også lade det indtræffe. Jeg har udformet det; jeg vil også gennemføre det.“

8. Kan de der oprigtigt ønsker at kende Gud finde ham?

⁸ Desuden ’ønsker Jehova ikke at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring’. (2 Peter 3:9) Derfor lader han os ikke i uvidenhed om ham. En profet ved navn Azarja sagde: „Hvis I søger [Gud], vil han lade sig finde af jer, men hvis I forlader ham, vil han forlade jer.“ (2 Krønikebog 15:1, 2) De der oprigtigt ønsker at lære Gud og hans hensigter at kende kan være sikre på at det vil lykkes hvis de gør den fornødne indsats.

9, 10. (a) Hvilken hjælp er blevet givet dem der gerne vil lære Gud at kende? (b) Hvad bliver vi når vi undersøger Guds ord?

⁹ Men hvor skal man søge? I Bibelen, som Gud har givet dem der oprigtigt søger ham. Ved hjælp af sin hellige ånd, den virkekraft hvormed han skabte universet, ledte Gud trofaste mænd til at nedskrive det vi har brug for at vide om hans hensigter. For eksempel sagde apostelen Peter angående Bibelens profetier: „Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ (2 Peter 1:21) Og apostelen Paulus udtalte: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Timoteus 3:16, 17; 1 Thessaloniker 2:13.

¹⁰ Læg mærke til at Guds ord ikke oplærer os mangelfuldt, men gør os ’fuldt ud dygtige’ og ’fuldt udrustede’. Bibelen beskriver udførligt Guds egenskaber, hensigter og krav til sine tjenere. Det kan man med rette vente af en bog som Gud har forfattet. Og det er den eneste kilde hvorfra vi kan få nøjagtig kundskab om Gud. (Ordsprogene 2:1-5; Johannes 17:3) Gør vi det, vil vi „ikke længere . . . være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse“. (Efeserne 4:13, 14) Salmisten gav udtryk for den rette holdning da han henvendt til Gud sagde: „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti.“ — Salme 119:105.

Guds hensigt åbenbares lidt efter lidt

11. Hvordan har Jehova åbenbaret sine hensigter for os?

¹¹ Straks efter at have dannet menneskeslægten åbenbarede Jehova sine hensigter med jorden og menneskene. (1 Mosebog 1:26-30) Men da vore første forældre forkastede Guds overhøjhed, sank menneskeheden ned i åndeligt mørke og blev underlagt døden. (Romerne 5:12) Jehova vidste dog at nogle ville ønske at tjene ham, og derfor har han i århundredernes løb gradvis åbenbaret sine hensigter for sine trofaste tjenere. Blandt dem han kommunikerede med var Enok (1 Mosebog 5:24; Judas 14, 15), Noa (1 Mosebog 6:9, 13), Abraham (1 Mosebog 12:1-3) og Moses (2 Mosebog 31:18; 34:27, 28). Guds profet Amos skrev: „Den suveræne Herre Jehova gør . . . intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ — Amos 3:7; Daniel 2:27, 28.

12. Hvordan kastede Jesus større lys over Guds hensigter?

¹² Cirka 4000 år efter oprøret i Eden — da Guds søn, Jesus Kristus, gik på jorden — blev mange flere detaljer vedrørende Jehovas hensigter åbenbaret. Det gjaldt især Guds forsæt om at oprette et himmelsk rige der skulle herske over jorden. (Daniel 2:44) Jesus gjorde dette rige til temaet for sin undervisning. (Mattæus 4:17; 6:10) Han og hans disciple forkyndte at Guds oprindelige hensigt med jorden og menneskeheden ville blive til virkelighed under dette rige. Da ville jorden blive forvandlet til et paradis beboet af fuldkomne mennesker der skulle leve evigt. (Salme 37:29; Mattæus 5:5; Lukas 23:43; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:4) Desuden gjorde Jesus og hans disciple mirakler ved Guds kraft, og viste dermed hvad der skulle ske i denne nye verden. — Mattæus 10:1, 8; 15:30, 31; Johannes 11:25-44.

13. Gennem hvem har Gud siden pinsedagen i år 33 meddelt sig til os mennesker?

¹³ På pinsedagen i år 33, halvtreds dage efter Jesu opstandelse, blev Guds ånd udgydt over menigheden af Kristi disciple, der erstattede det troløse Israel som Jehovas pagtsfolk. (Mattæus 21:43; 27:51; Apostelgerninger 2:1-4) At den hellige ånd blev udgydt vidnede om at Gud fra da af ville åbenbare sine hensigter gennem dette nye talerør. (Efeserne 3:10) Og i løbet af det første århundrede blev den kristne menigheds struktur fastlagt. — 1 Korinther 12:27-31; Efeserne 4:11, 12.

14. Hvad kan de der søger sandheden kende den sande kristne menighed på?

¹⁴ I dag kan de der søger sandheden kende den sande kristne menighed på at den i et og alt genspejler Guds hovedegenskab, kærlighed. (1 Johannes 4:8, 16) Ja, broderkærligheden er et kendetegn for sande kristne. Som Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.“ (Johannes 13:35; 15:12) Og han gav disciplene denne påmindelse: „I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer.“ (Johannes 15:14) Guds sande tjenere er altså dem der lever efter kærlighedens lov og ikke kun taler om den, for „troen [er] død uden gerninger“. — Jakob 2:26.

Lyset vokser

15. Hvad kan Guds tjenere være forvissede om?

¹⁵ Jesus forudsagde at som tiden gik, ville den sande kristne menighed blive stadig mere oplyst om Guds hensigter. Han lovede sine disciple: „Hjælperen, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han vil lære jer alt.“ (Johannes 14:26) Han sagde også: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:20) Derfor øges oplysningen om Gud og hans hensigter blandt hans tjenere. Ja, „de retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag“. — Ordsprogene 4:18.

16. Hvor kan vi ved hjælp af det åndelige lys se at vi befinder os i forhold til Guds hensigter?

¹⁶ I dag er dette åndelige lys klarere end nogen sinde, for vi befinder os på en tid da mange bibelprofetier bliver opfyldt eller nærmer sig deres opfyldelse. De viser os at vi lever i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. Det er den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“, og den vil blive fulgt af Guds nye verden. (2 Timoteus 3:1-5, 13; Mattæus 24:3-13) Som Daniel forudsagde, vil Guds himmelske rige snart „knuse og gøre ende på alle [de nuværende] riger, men selv bestå evindelig“. — Daniel 2:44.

17, 18. Hvilke storslåede profetier opfyldes nu?

¹⁷ Blandt de profetier der nu opfyldes er den vi finder i Mattæus, kapitel 24, vers 14. Her siger Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Denne forkyndelse udføres over hele jorden af Jehovas vidner, der tælles i millioner. Og hvert år slutter hundredtusinder sig til dem. Derved opfyldes profetien i Esajas 2:2, 3, som siger at folk fra mange nationer „i de sidste dage“ for denne onde verden ville strømme til den sande tilbedelse af Jehova. Han ’vil lære dem sine veje, og de vil vandre på hans stier’.

¹⁸ Som forudsagt i Esajas 60:8 strømmer disse nye til Jehovas tilbedelse „som en sky“. Vers 22 tilføjer: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ Vidnesbyrdene viser at den tid er inde nu. Og de nye der slutter sig til Jehovas Vidner, kan være forvissede om at de nu har fundet den sande kristne menighed.

19. Hvorfor siger vi at de nye der slutter sig til Jehovas Vidner kommer til den sande kristne menighed?

¹⁹ Hvorfor kan vi sige det så sikkert? Det kan vi fordi disse nye, ligesom de millioner der allerede befinder sig i Jehovas organisation, har indviet deres liv til Gud og gør hans vilje. Som et udslag af dette lever de i harmoni med den guddommelige kærligheds lov. De kristne viser blandt andet dette ved at de har ’smedet deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive, og ikke mere lærer at føre krig’. (Esajas 2:4) Alle Jehovas vidner verden over har gjort dette fordi de praktiserer kærlighed. Det betyder at de aldrig kan gribe til våben mod hinanden eller mod nogen som helst andre. I den henseende skiller de sig ud fra flertallet og står i modsætning til verdens trossamfund i almindelighed. (Johannes 13:34, 35; 1 Johannes 3:10-12, 15) De lader sig ikke rive med af splittende nationalisme — de udgør nemlig et verdensomspændende brodersamfund der er sammentømret af kærligheden, „enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:14; Mattæus 23:8; 1 Johannes 4:20, 21.

Flertallet vælger uvidenhed

20, 21. Hvorfor befinder størstedelen af menneskeheden sig i åndeligt mørke? (2 Korinther 4:4; 1 Johannes 5:19)

²⁰ Mens det åndelige lys blandt Guds tjenere bliver klarere og klarere, synker resten af jordens befolkning ned i stadig dybere åndeligt mørke. De kender ikke Jehova og hans hensigter. Profeten Esajas omtalte denne tid med ordene: „Se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne.“ (Esajas 60:2) Årsagen til mørket er at de fleste hverken er oprigtigt interesserede i at lære Gud at kende eller ønsker at behage ham. Jesus sagde: „Dette er grundlaget for dommen, at lyset er kommet til verden og menneskene har elsket mørket mere end lyset, for deres gerninger har været onde. For den som øver det der er slet, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal blive afsløret.“ — Johannes 3:19, 20.

²¹ Sådanne mennesker er ikke virkeligt interesserede i at lære Guds vilje at kende. De følger deres egen vilje. Men det er forbundet med fare at ignorere Guds vilje, for hans ord erklærer: „Den der vender sit øre bort og ikke vil høre på loven — endog hans bøn er en vederstyggelighed.“ (Ordsprogene 28:9) De ligegyldige kommer selv til at tage følgerne af deres valg. Apostelen Paulus skrev: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Galaterne 6:7.

22. Hvad gør de mange der ønsker at lære Gud at kende?

²² Der er imidlertid mange som gerne vil lære Guds vilje at kende, som oprigtigt søger ham og drages af ham. „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer,“ siges der i Jakob 4:8. Om den der handler sådan sagde Jesus: „Den som gør det der er sandt, kommer til lyset, for at det kan blive kendt at hans gerninger er gjort i harmoni med Gud.“ (Johannes 3:21) Og Gud har til hensigt at skænke dem der kommer til lyset en ubeskrivelig fremtid. Dette betagende perspektiv vil vi se nærmere på i den følgende artikel.

Stol på at Jehova fuldbyrder sin hensigt

„De retfærdige tager jorden i besiddelse,og de skal bo for evigt på den.“ — SALME 37:29.

1. Hvad er Jehovas hensigt med menneskene og jorden?

JEHOVA skabte vore første forældre, Adam og Eva, som fuldkomne mennesker. Og han skabte dem sådan at de kunne leve evigt på denne jord — forudsat at de adlød hans love. (1 Mosebog 1:26, 27; 2:17) Desuden satte Gud dem i paradisiske omgivelser. (1 Mosebog 2:8, 9) Han sagde til dem: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28) Deres afkom skulle således med tiden brede sig over hele jorden, og kloden skulle blive et paradis opfyldt af en fuldkommen og lykkelig menneskeslægt. Menneskeheden fik afgjort en lovende begyndelse. „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ — 1 Mosebog 1:31.

2. Hvilke spørgsmål opstår på grund af menneskets tilstand?

² Men den tilstand mennesket gennem flere tusind år har befundet sig i, afviger stærkt fra det der var Guds oprindelige hensigt. Vi mennesker er langtfra fuldkomne og lykkelige. Verdensforholdene har vakt bekymring, og som profeteret er de blevet betydeligt forværrede i vor tid. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Hvordan kan vi derfor have tillid til at Guds hensigt med menneskene vil blive virkeliggjort i nær fremtid? Vil de problematiske forhold vare ved længe endnu?

Hvad var det der gik galt?

3. Hvorfor slog Jehova ikke straks menneskets oprør ned?

³ De der har nøjagtig kundskab om Guds inspirerede ord, er klar over hvorfor Jehova har tilladt disse slette forhold på jorden. De ved også hvad han agter at gøre ved dem. Bibellæsere kender beretningen om hvordan vore første forældre misbrugte den vidunderlige gave som den frie vilje er. (Jævnfør Første Petersbrev 2:16.) De traf et dårligt valg, nemlig at være uafhængige af Gud. (Første Mosebog, kapitel 2 og 3) Deres oprør rejste nogle overordentlig betydningsfulde spørgsmål, for eksempel: Har universets Suveræn ret til at herske over menneskene? Er hans styre det bedste for dem? Egner mennesker sig til at herske uafhængigt af Gud? Dette kunne bedst fastslås endegyldigt ved at lade menneskene regere i mange hundrede år. Følgerne ville utvetydigt vise om de kunne klare sig uden deres Skaber.

4, 5. (a) Hvad har det medført at menneskene forkastede Guds styre? (b) Hvad er nu, efter så lang tid, hævet over enhver tvivl?

⁴ Da Adam og Eva svigtede Gud, mistede de deres fuldkommenhed. Frataget hans støtte sank de ned i forfald. Følgen var ufuldkommenhed, alderdomsproblemer og en uundgåelig død. Som følge af arvelighedslovene gav vore første forældre disse skavanker videre til alle deres efterkommere, os indbefattet. (Romerne 5:12) Og hvordan har menneskers styre gennem tusinder af år fungeret? Det har været af det onde, ganske som det siges i Prædikeren 8:9: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“

⁵ Nu, efter så lang tid, er det hævet over enhver tvivl at menneskene er ude af stand til at forvalte deres tilværelse uafhængigt af Skaberen. Den inspirerede bibelskribent Jeremias erklærede: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23; 5 Mosebog 32:4, 5; Prædikeren 7:29.

Gud har ikke ændret hensigt

6, 7. (a) Har Gud ændret hensigt efter at menneskeheden har været til i tusinder af år? (b) Hvad går Jehovas hensigt ud på?

⁶ Har Gud ændret hensigt, nu hvor menneskeheden har kendt til lidelser og ondskab gennem tusinder af år? Hans ord svarer ved at omtale ham som „Jehova, der har skabt himmelen, . . . den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos“. (Esajas 45:18) Gud dannede jorden for at den skulle bebos af mennesker, og det er stadig hans agt.

⁷ Jehova skabte ikke blot jorden for at den skulle bebos, men også for at den skulle blive et paradis befolket af fuldkomne og lykkelige mennesker. Af den grund forudsiger Bibelen at der vil komme „en ny jord“, et nyt menneskesamfund, „hvori retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:13) Og i Åbenbaringen 21:4 viser Bibelen os at Gud i sin nye verden „vil tørre hver tåre af [menneskenes] øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. Jesus kunne derfor med rette omtale denne kommende nye verden som „Paradiset“. — Lukas 23:43.

8. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil opfylde sit løfte?

⁸ Eftersom Jehova er universets almægtige og alvise Skaber, kan ingen forpurre hans hensigt. „Hærstyrkers Jehova har svoret og sagt: ’Visselig, som jeg har tænkt det, sådan skal det ske; og det som jeg har besluttet, det står fast.’“ (Esajas 14:24) Når Gud siger at han vil gøre denne jord til et paradis beboet af fuldkomne mennesker, vil det derfor ske. Jesus sagde: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5; jævnfør Salme 37:29.) Vi kan være forvissede om at dette løfte går i opfyldelse. Faktisk kan vi sætte vort liv ind på det.

De stolede på Jehova

9. Hvordan viste Abraham sin tro på Jehova i handling?

⁹ Op gennem tiden har mange gudfrygtige mennesker været så overbeviste om at Guds hensigt med jorden vil blive opfyldt at de har sat deres liv ind på det. De har ikke vidst alt om Guds hensigt, men de har stolet på ham og bygget deres tilværelse op om at gøre hans vilje. Ét eksempel er Abraham, der levede cirka 2000 år før Jesus gik på jorden — længe før nedskrivningen af Bibelen begyndte. Han stolede på at Jehova opfylder sine løfter. Sandsynligvis hørte Abraham om Skaberen fra sin trofaste forfader Sem, der var blevet undervist af Noa. Da Gud befalede Abraham at flytte fra den velstående by Ur i Kaldæa til det ukendte og farlige Kana’ans land, drog denne patriark derfor ud, overbevist om at han kunne stole på Jehova. (Hebræerne 11:8) Nogen tid efter sagde Jehova til ham: „Jeg vil gøre dig til en stor nation.“ — 1 Mosebog 12:2.

10, 11. Hvorfor var Abraham villig til at ofre sin enestefødte søn, Isak?

¹⁰ Hvad skete der efter at Isak var blevet født Abraham? Jehova lod Abraham vide at det var gennem Isak at hans efterkommere ville blive til en stor nation. (1 Mosebog 21:12) Det må derfor have virket selvmodsigende da Jehova satte Abraham på en trosprøve og bød ham ofre Isak. (1 Mosebog 22:2) Men i fuld tillid til Jehova traf Abraham de nødvendige forberedelser og nåede så langt som til at fatte kniven for at dræbe Isak. I sidste øjeblik sendte Gud en engel der holdt Abraham tilbage. — 1 Mosebog 22:9-14.

¹¹ Hvorfor var Abraham så lydig? Hebræerbrevet 11:17-19 svarer: „Det var ved tro at Abraham, da han blev prøvet, så godt som ofrede Isak, ja, han som med glæde havde taget imod løfterne søgte at ofre sin enestefødte, skønt der var sagt til ham: ’Det der skal kaldes „dit afkom“, skal komme gennem Isak.’ Men han regnede med at Gud var i stand til at oprejse ham endog fra de døde; og derfra fik han ham også tilbage på en billedlig måde.“ Romerbrevet 4:20, 21 siger tilsvarende: „På grund af Guds løfte vaklede [Abraham] ikke af mangel på tro, men . . . var fuldt ud overbevist om at det Gud havde lovet, var han også i stand til at gøre.“

12. Hvordan blev Abraham belønnet for sin tro?

¹² Abraham blev ikke kun belønnet for sin tro ved at Isaks liv blev skånet og ved at „en stor nation“ udgik fra ham, men også på en anden måde. Gud sagde til ham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (1 Mosebog 22:18) Hvordan skulle det ske? Ved at kongen i Guds himmelske rige fremstod i Abrahams slægtslinje. Guds rige skulle fuldstændig knuse denne onde verden som er i Satans magt. (Daniel 2:44; Romerne 16:20; Åbenbaringen 19:11-21) Derpå skulle Paradiset brede sig til hele jorden, som ville blive renset og underlagt Riget. De enkeltpersoner fra „alle jordens nationer“ der ønskede at gøre Guds vilje, kunne glæde sig for evigt over et fuldkomment helbred. (1 Johannes 2:15-17) Og skønt Abraham kun vidste lidt om Riget, stolede han på Gud og så frem til at Riget blev oprettet. — Hebræerne 11:10.

13, 14. Hvorfor stolede Job på Gud?

¹³ Flere hundrede år senere, mellem det 17. og det 16. århundrede f.v.t., levede i det nuværende Arabien manden Job. Også dette var før Bibelens nedskrivning. Job „var uangribelig og retskaffen, frygtede Gud og veg fra det onde“. (Job 1:1) Satan påførte Job en afskyelig og smertefuld sygdom, men „trods alt dette kom der ikke et syndigt ord over Jobs læber“. (Job 2:10, da. aut. 1992) Han stolede på Gud, og skønt han ikke i enkeltheder vidste hvorfor han skulle lide, satte han sit liv ind på at Gud ville holde sine løfter.

¹⁴ Job vidste at selv hvis han døde, kunne Gud en dag vække ham til live ved hjælp af en opstandelse. Det gav han udtryk for med følgende ord, rettet til Jehova Gud: „Gid du ville gemme mig i Sheol [graven], . . . sætte mig en frist og huske mig! Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? . . . Du vil kalde, og jeg vil svare dig.“ (Job 14:13-15) Selv under sine lidelser viste Job sin tro på Jehovas suverænitet ved at sige: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — Job 27:5.

15. Hvordan udtrykte David sin tillid til at Jehovas hensigt ville blive opfyldt?

¹⁵ Omtrent seks hundrede år efter Jobs tid og cirka tusind år før Jesus kom til jorden, udtrykte David sin tillid til at der ville komme en ny verden. Han sagde i en salme: „De der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Og om kort tid, da er den ugudelige ikke mere . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ På grundlag af sit urokkelige håb tilskyndede David: „Stol på Jehova . . . Ja, lad Jehova være din største glæde, og han vil give dig hvad dit hjerte beder om.“ — Salme 37:3, 4, 9-11, 29.

16. Hvilket håb nærede ’den store sky af vidner’?

¹⁶ I århundredernes løb har trofaste mænd og kvinder næret det samme håb om at leve evigt på jorden. Faktisk udgør de ’en stor sky af vidner’ som bogstavelig talt satte deres liv ind på at Jehovas løfter ville blive opfyldt. Mange af disse fortidige vidner for Jehova blev på grund af deres tro torteret og dræbt „for at de kunne opnå en bedre opstandelse“. Hvordan? Ved at de i den nye verden bliver belønnet af Gud med en opstandelse til evigt liv. — Johannes 5:28, 29; Hebræerne 11:35; 12:1.

Kristne vidner stoler på Gud

17. Hvor fast stolede de kristne i det første århundrede på Jehova?

¹⁷ I det første århundrede e.v.t. lod Jehova flere detaljer om Riget og dets styre over jorden åbenbare for den nyoprettede kristne menighed. For eksempel inspirerede han med sin ånd apostelen Johannes til at skrive at de der skulle være sammen med Jesus Kristus i himlenes rige ville udgøre 144.000. Disse skulle være trofaste tjenere for Jehova, „købt fra menneskeslægten“. (Åbenbaringen 7:4; 14:1-4) De skulle herske over jorden „som konger“ i himmelen sammen med Messias. (Åbenbaringen 20:4-6) Disse kristne i det første århundrede stolede så fast på at Jehova ville opfylde sin hensigt vedrørende det himmelske rige og dets jordiske domæne at de var villige til at ofre livet for deres tro, og mange af dem led martyrdøden.

18. Hvordan efterligner Jehovas vidner i dag deres forgængere på Bibelens tid?

¹⁸ I dag nærer knap fem millioner vidner for Jehova den samme tillid til Gud som deres forgængere på Bibelens tid. Disse nutidige Jehovas vidner har også sat deres liv ind på at Jehovas løfter bliver virkeliggjort. De har indviet sig til ham, og de kan styrke troen ved hjælp af Bibelen, som de råder over i dens helhed. (2 Timoteus 3:14-17) Nutidens vidner for Jehova efterligner Jesu disciple, som erklærede at de ville „adlyde Gud som . . . hersker mere end mennesker“. (Apostelgerninger 5:29) I dette århundrede er mange af disse kristne vidner blevet grusomt forfulgt, og nogle er endog blevet slået ihjel for deres tro. Andre er døde som følge af sygdom, alderdom eller ulykker. I lighed med de trofaste fortidige vidner har de imidlertid stolet på Gud, eftersom de vidste at han ville oprejse dem til liv igen i sin nye verden. — Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:12, 13.

19, 20. Hvad anerkender vi vedrørende Bibelens profetier om vor tid?

¹⁹ Jehovas vidner er klar over at Bibelen for længe siden har forudsagt at de ville komme ud af alle nationer og blive forenet i et globalt brodersamfund. (Esajas 2:2-4; Åbenbaringen 7:4, 9-17) Og Jehova har sat dem til at forkynde over hele jorden i den hensigt at indsamle andre oprigtige, som så kan blive omfattet af hans gunst og beskyttelse. (Ordsprogene 18:10; Mattæus 24:14; Romerne 10:13) Alle disse sætter deres fulde lid til Jehova, vel vidende at han snart vil indføre sin nye verden. — Jævnfør Første Korintherbrev 15:58; Hebræerbrevet 6:10.

²⁰ Bibelens profetier har givet os viden om at Satans verden har befundet sig i sine sidste dage i snart 80 år, siden det epokegørende år 1914. Denne verdens ende er nær. (Romerne 16:20; 2 Korinther 4:4; 2 Timoteus 3:1-5) Jehovas vidner er ved godt mod, da de er klar over at Guds rige snart vil tage det fulde herredømme over alle jordens anliggender. Når Gud gør ende på den nuværende onde verden og indfører sin retfærdige nye verden, vil han fuldstændig fjerne de ulykkelige forhold der har præget jorden i så mange hundrede år. — Ordsprogene 2:21, 22.

21. Hvorfor kan vi glæde os trods tidens problemer?

²¹ Derefter vil Gud til evig tid vise os sin store omsorg ved at overøse os med velsignelser. Dette vil mere end rigeligt opveje enhver overlast vi har været udsat for. I den nye verden vil vi nyde så mange goder at vore hidtidige problemer går fuldstændig i glemme. Det er trøstende at vide at Jehova da vil ’åbne sin hånd og mætte alt levende med hvad det ønsker’. — Salme 145:16; Esajas 65:17, 18.

22. Hvorfor bør vi stole på Jehova?

²² I den nye verden vil den trofaste menneskehed erfare opfyldelsen af løftet i Romerbrevet 8:21: „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ De vil opleve virkeliggørelsen af den bøn Jesus lærte sine disciple: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Stol derfor fuldt og fast på Jehova, der har givet dette pålidelige løfte: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:29.