Hvorfor er vi til?

Hvad er meningen med livet?

TIL disse spørgsmål, som ofte er blevet stillet, ville mange føje endnu et: Har vi kun udsigt til at leve 70 til 80 år for derefter at skulle dø? — Salme 90:9, 10.

Måske er det især når man fornemmer livets flygtighed, at man begynder at tænke alvorligt over sådanne spørgsmål. Men man behøver naturligvis ikke at stå i en livstruende situation for at spekulere over hvorfor vi er til. For nogle kan skuffelse føre til at de stiller det spørgsmål. Og for andre dukker det op når de begynder at tænke lidt dybere over tilværelsen.

Dave, for eksempel, havde et vellønnet arbejde, en dejlig bolig og nød at bruge tid sammen med sine mange venner. Han siger: „Jeg var en sen aften på vej hjem fra en fest da jeg pludselig begyndte at tænke: ’Er det alt? — Vil jeg kun leve en kort stund for derefter at dø? Eller kan jeg forvente noget mere af livet?’ Det slog mig hvor tomt mit liv var på det tidspunkt.“

Viktor Frankl nævner i sin bog Psykologi og eksistens at nogle der, ligesom han selv, havde overlevet holocaust, begyndte at stille den slags spørgsmål efter at de var kommet ud af koncentrationslejrene. Da de nåede hjem, fandt nogle at det menneske de elskede, ikke eksisterede mere. Frankl skriver: „Ve den, der nu virkelig oplever det øjeblik, han har drømt om i tusinder af længselsdrømme, men så helt anderledes, end han har forestillet sig.“

Nogle der har stillet spørgsmålet

I alle generationer har man stillet spørgsmålet: ’Hvorfor er vi til?’ Bibelen omtaler nogle der spurgte om meningen med deres liv. Da manden Job led af en smertefuld sygdom og havde mistet sin rigdom og sine børn, spurgte han: „Hvorfor kunne jeg ikke dø fra moders skød, komme ud af moders liv og derpå udånde?“ — Job 3:11.

Profeten Elias havde det omtrent på samme måde. Da han følte at han var helt alene om at tilbede Gud, sagde han sukkende: „Det er nok. Nu, Jehova, tag min sjæl bort.“ (1 Kongebog 19:4) Sådanne følelser er ikke ualmindelige. Bibelen siger at Elias var „et menneske med de samme svagheder som vi“. — Jakob 5:17.

En vellykket rejse gennem livet

Livet bliver ofte sammenlignet med en rejse. Ligesom man kan begynde på en rejse uden at have noget bestemt endemål, kan man leve sit liv uden at kende den egentlige mening med livet. Hvis man gør det, risikerer man at blive opslugt af det som den velkendte forfatter Stephen R. Covey kalder „det travle arbejdsliv“. Han skriver: „Mennesker finder ofte, at deres sejre føles tomme, at succeserne opnås på bekostning af ting, som de pludselig opdager, har større betydning for dem.“

Ville du ikke mene at det var omsonst at sætte farten op på en rejse hvis man ikke var på rette vej? På samme måde vil dét at søge en mening med livet ved større og større travlhed føre til tomhed, ikke til sand tilfredshed.

Mennesker fra alle kulturer og i alle aldre søger at forstå hvorfor vi er til. Det skyldes et dybtfølt behov som vi alle har, et åndeligt behov der kan forblive uopfyldt selv efter at alle vores materielle behov er dækket. Læs om hvordan nogle har forsøgt at dække dette åndelige behov i deres søgen efter at finde livets mening.

[Tekstcitat på side 4]

At søge efter en mening med livet ved større og større travlhed vil kun føre til tomhed, ikke til sand tilfredshed

[Illustration på side 3]

Job spurgte hvorfor han var til

[Illustration på side 4]

Elias havde „de samme svagheder som vi“

Hvor kan man finde svar?

ET AF religionens formål er at forklare livets mening. Men mange føler at det trossamfund de tilhører, ikke tilfredsstiller deres åndelige behov. Denise, der er vokset op som katolik, siger: „Baltimore-katekismen indbefatter spørgsmålet: ’Hvorfor skabte Gud os?’ sammen med svaret: ’Gud skabte os for at vise sin godhed og for at dele sin evige glæde med os i himmelen.’

Men dette svar gav mig ingen fornuftig forklaring på hvorfor jeg er til. Hvis jeg kun venter på at komme i himmelen, hvad er det så tanken at jeg skal foretage mig inden da?“ Denise er ikke den eneste der har spekuleret på dette. Af en spørgeundersøgelse fremgik det at to tredjedele af de adspurgte mente at de fleste kirker og synagoger ikke virkelig hjælper folk til at finde en mening med livet.

Det har ført til at mange prøver at finde svar andetsteds — i videnskaben eller i filosofier med betegnelser som humanisme, nihilisme og eksistentialisme. Hvorfor bliver vi mennesker ved med at søge til trods for at kun få af os finder tilfredsstillende svar?

Et medfødt åndeligt behov

Kevin S. Seybold, der er professor i psykologi, kalder det „den tilsyneladende universelle menneskelige tilbøjelighed til at tilbede noget“. I de senere år er flere forskere nået frem til at mennesket i virkeligheden har en medfødt tilbøjelighed til at søge efter en dybere mening med livet. Faktisk mener nogle at der er genetiske og andre fysiologiske vidnesbyrd om at mennesket har et naturligt behov for at have kontakt til en højere magt.

Idéen om menneskets åndelige behov debatteres i akademiske kredse, men de fleste har ikke nødig at få dette bekræftet af videnskaben. Det er vores åndelige behov der får os til at tænke over det som nogle kalder livets store spørgsmål: Hvorfor er vi til? Hvordan skal vi leve vores liv? Skal vi stå til regnskab over for en almægtig Skaber?

Hvis man lægger nøje mærke til det der er i naturen, vil man kunne finde svar på nogle af disse spørgsmål. Tænk for eksempel på den uhyre kompleksitet der ses i naturen, lige fra encellede organismer til galaksehobe som er millioner af lysår borte. Viser det ikke at der findes en intelligent Designer, en Skaber? Bibelen siger: „Hans [Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ — Romerne 1:20.

Få dit åndelige behov dækket

Bibelen fortæller at Gud, da han skabte os mennesker, „[lagde] evigheden i vort sind“. (Prædikeren 3:11, Byington) Vi har et medfødt ønske om at leve, ikke at dø. Og vi har en iboende trang til at forstå livets mening og finde svar på vores spørgsmål.

Det at søge efter svar ligger i virkeligheden i den menneskelige natur. Efter at have peget på de videnskabelige og tekniske fremskridt menneskene har gjort, skriver en redaktør ved avisen The Wall Street Journal: „Vi har stadig ikke fået svar på spørgsmålene: Hvem er vi, hvorfor er vi til, og hvor går vi hen?“ Det vil være fornuftigt af os at søge svar hos den bedst tænkelige kilde. Bibelen peger på denne kilde, for den siger: „Det er [Gud] der har frembragt os, og ikke os selv.“ — Salme 100:3.

Er det ikke logisk at se hen til den der står bag alle skaberværkets undere for at få dækket vort åndelige behov? Jesus Kristus anbefalede os at gøre netop det. Han erkendte at kun livets Kilde — Skaberen — kan tilfredsstille vort åndelige behov. — Salme 36:5, 9; Mattæus 5:3, 6.

Hvis vi skal have vort åndelige behov dækket, er det altså af altafgørende betydning at vi får svar på spørgsmålet: Hvorfor er vi til? Lad os se nærmere på det opmuntrende svar som Gud giver.

Hvorfor vi er til

BIBELEN fortæller at alt hvad Skaberen, Jehova Gud, gør, har en hensigt. Tag som eksempel jordens vandkredsløb som Gud har iværksat, og som muliggør eksistensen af liv på jorden. I Bibelen beskrives det med disse poetiske, men præcise ord: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ — Prædikeren 1:7.

I Bibelen sammenlignes pålideligheden af Guds løfter med dette kredsløb. Som vi i dag ved, får solenergi vandet til at fordampe fra have og søer, og vandet vender senere tilbage til jorden som nedbør. Jehova gør opmærksom på dette kredsløb og forklarer: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:10, 11.

Rent vand vender med skyerne tilbage til jorden og medvirker til at der kan være liv på denne klode. På lignende måde kan det „ord som går ud af [Guds] mund“, holde os levende i åndelig forstand. Som Jesus Kristus forklarede, ’skal mennesket ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund’. — Mattæus 4:4.

Ved at tage imod åndelig føde fra Gud kan vi rette vores liv ind efter hans hensigt. Men inden det er muligt, må vi forstå hvad Guds hensigt er. For eksempel må vi forstå hvorfor Gud skabte jorden, og hvordan hans hensigt berører os. Lad os se lidt nærmere på det.

Guds hensigt med jorden

Da Gud ønsker det bedste for menneskeheden, satte han den første mand og kvinde, Adam og Eva, i Eden, en paradisisk have. Derefter pålagde han dem at få børn idet han sagde: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ — 1 Mosebog 1:26-28; 2:8, 9, 15.

Hvad kan vi udlede af disse instrukser? Fremgår det ikke tydeligt at det var Guds vilje at hele jorden skulle omdannes til et paradisisk hjem for menneskeheden? Guds ord, Bibelen, siger: „Himmelen — himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ — Salme 115:16.

For at menneskene kunne få del i opfyldelsen af Guds hensigt og glæde sig over livet på jorden for evigt, måtte de imidlertid vise Jehova ære ved at adlyde ham. Gjorde Adam det? Nej, han syndede ved at være ulydig mod Gud. Hvad var konsekvenserne? Alle Adams efterkommere, også vi der lever i dag, har arvet synd og død. Det er nøjagtigt som Bibelen forklarer det: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte] således . . . igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet .“ — Romerne 5:12.

Resultatet af dette er at alle mennesker er underlagt døden, og at jorden endnu ikke er blevet omdannet til et verdensomspændende paradis. Men kan det tænkes at Gud har ændret sin hensigt med jorden?

Nej, husk at Gud sagde: „Mit ord som går ud af min mund . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag,“ men vil „gennemføre hvad jeg har sendt det til“. Desuden har Gud lovet: „Alt hvad jeg har lyst til gør jeg.“ (Esajas 45:18; 46:10; 55:11) Og det Gud har lyst til — hans hensigt — er at hele jorden skal være et paradis fyldt med lykkelige mennesker der tjener ham i al evighed. Det har altid været hans hensigt. — Salme 37:29; Esajas 35:5, 6; 65:21-24; Åbenbaringen 21:3, 4.

Hvordan Gud vil gennemføre sin hensigt

Jehova lod sin uforlignelige visdom og kærlighed komme til udtryk da han gjorde det muligt for menneskene at blive befriet fra den nedarvede synd og dens følgevirkninger — ufuldkommenhed og sluttelig død. Det gjorde han ved at sørge for at der blev født et menneske som, i modsætning til alle andre mennesker, ikke havde arvet synden fra det første menneske, Adam. Denne foranstaltning kaldes en genløsning, og den blev givet for at alle der lever efter Guds normer, kan opnå evigt liv. (Mattæus 20:28; Efeserne 1:7; 1 Timoteus 2:5, 6) Hvordan blev denne genløsning tilvejebragt?

Jehovas engel Gabriel meddelte en jomfru ved navn Maria at hun på mirakuløs vis skulle føde en søn. Engelen forklarede at Maria ville føde dette barn selvom hun ikke ’havde omgang med nogen mand’. Ved et mirakel overførte Gud sin førstefødte søns liv fra himmelen til en ægcelle i Marias moderliv. På denne måde blev hun gravid ved hjælp af Guds hellige ånd. — Lukas 1:26-35.

Jesus blev født omkring ni måneder senere som et fuldkomment menneske, svarende til det første menneske, Adam. Derfor kunne han på et senere tidspunkt give sit fuldkomne menneskeliv som et offer da han led døden. Derved blev Jesus „den sidste Adam“ og lagde grundlaget for at alle der forbliver trofaste over for Gud, kan blive genløst fra synd og død. — 1 Korinther 15:45, 47.

Synes du ikke at Guds store kærlighed er overvældende? Bibelen udtrykker det på denne måde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Spørgsmålet er: Hvordan reagerer vi på Guds kærlighed? Er det ikke rimeligt at vi viser værdsættelse af den gave han har givet os? Læs her om nogle der har en sådan værdsættelse.

Et meningsfyldt liv

Denise, som er nævnt i den forrige artikel, fik et meningsfyldt og målrettet liv da hun begyndte at ære Gud ved at følge hans vejledning og love. Hun siger: „Ud fra Bibelen lærte jeg at Gud, ud over at have en langsigtet hensigt med menneskeheden, også tildeler sine tjenere specifikke opgaver. Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt end at bruge den frie vilje som Gud har givet mig, til at prise ham ved at leve i harmoni med hans hensigt.“

Ved at lære hvad Guds vilje er, og handle efter det vi lærer, kan vi gøre noget lignende. Ganske vist nyder vi endnu ikke fuld gavn af genløsningsofferet, som vil gøre det muligt for os at opnå fuldkommenhed i en retfærdig ny verden. Men inden da er det livsvigtigt for os at få dækket det åndelige behov som vi alle er skabt med.

Dave, som er nævnt i den indledende artikel, fik tilfredsstillet sit åndelige behov. Han fandt svar på sine spørgsmål om livets mening og siger: „Når jeg ser tilbage på mit liv inden jeg lærte Guds hensigt at kende, betragter jeg det som en række nytteløse bestræbelser. Dengang var jeg ikke klar over det, men den tomhed jeg følte, var i virkeligheden et uopfyldt åndeligt behov. Sådan har jeg det aldrig nu. Jeg forstår hvorfor jeg er til, og jeg ved hvordan jeg bør leve mit liv.“

Ja, i modsætning til ufuldkomne menneskers betragtninger fører Guds syn på livets mening, som beskrevet i Bibelen, til ægte tilfredshed. Vi er til fordi Jehova har en hensigt med at have skabt os — nemlig at vi skal prise hans navn, have et godt forhold til ham og på den måde få dækket vores åndelige behov. Både i dag og i al evighed kan vi glæde os over opfyldelsen af de inspirerede ord: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Salme 144:15.

[Ramme/​illustration på side 8]

PROBLEMET MED LIDELSER

Lidelser er blevet kaldt en af de største udfordringer i forbindelse med at forstå hvorfor vi er til. Viktor Frankl sagde: „Hvis livet overhovedet har en mening, må lidelsen også have en mening. Lidelser hører jo på en måde med til livet — på samme måde som skæbnen og døden gør det.“

Bibelen giver forklaring på hvorfor der er lidelser og død. Det er ikke Guds skyld. Det er derimod et resultat af de to første menneskers katastrofale beslutning om at ville være uafhængige af Skaberen. Denne syndige tilbøjelighed er gået i arv til alle deres efterkommere, og det er den grundlæggende årsag til menneskehedens lidelser.

At kunne forstå hvorfor vi er til, løser ikke alle vores problemer, men det kan sætte os i stand til bedre at kunne klare problemerne. Desuden giver det os et håb for fremtiden, nemlig at Gud vil fjerne lidelser og død for evigt.

[Diagram/​illustration på side 7]

Pålideligheden af Guds løfter sammenlignes i Bibelen med det forunderlige vandkredsløb

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Regn

Fordampning

Fordampning

Søer, floder

Havene

[Illustration på side 8, 9]

Hvordan kan vi være sikre på at jorden med tiden vil blive et paradis fyldt med sunde og lykkelige mennesker?

[Illustration på side 9]

’Jeg kan ikke forestille mig et mere meningsfyldt liv end at bruge min frie vilje til at tjene Gud.’ — Denise