Vejen banes for det genoprettede paradis

„[Jesus] sagde til ham: ’I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.’“ — LUKAS 23:43.

1, 2. (a) Hvad betyder ordet „paradis“, og hvordan kan Edens have beskrives? (b) Hvordan oversættes det hebraiske ord for „have“ i De Kristne Græske Skrifter?

MENNESKESLÆGTEN fik sin begyndelse i Paradiset. Om menneskets skabelse læser vi i De Hellige Skrifters første bog: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl. Endvidere plantede Jehova Gud en have i Eden, mod øst, og dér satte han mennesket som han havde dannet.“ (1 Mosebog 2:7, 8) Navnet „Eden“ betyder „glæde, lyst“, og Edens have var en udstrakt ’glædens have’, med en rig variation af smukke ting.

² Ordet „paradis“ kommer af det græske paraʹdeisos, der betyder „parklignende have“. Det hebraiske ord gan, „have“, oversættes med dette græske ord. Skrifterne fra Mattæusevangeliet til Åbenbaringen blev oprindelig skrevet på græsk, og det var dette græske ord der blev anvendt ved nedskrivningen af det Herren Jesus Kristus sagde på Golgata den 14. nisan i år 33, umiddelbart før han led døden på marterpælen.

Jesu paradisløfte til en forbryder

3. (a) Hvad bad en medfølende forbryder Jesus om? (b) Hvad viser forbryderens anmodning om hans opfattelse af Jesus?

³ To forbrydere var pælfæstet ved siden af Jesus. Den ene var holdt op med at spotte ham, skønt den anden blev ved. Den medfølende forbryder vendte sig mod Jesus og sagde: „Jesus, husk mig når du kommer i dit rige.“ Herved viste han tro på at Jesus — skønt han nu hang på en pæl ved siden af ham — engang i fremtiden ville komme til at herske i et rige. (Lukas 23:42; Markus 15:32) Dette må have bevæget Herren Jesus dybt. Denne venlige forbryder var overbevist om at Jesus Kristus var uskyldig og at han ikke fortjente så hård en straf som en vanærende, offentlig pælfæstelse. (Lukas 23:41) Gennem sin anmodning udtrykte han tro på at Jesus ville blive oprejst fra de døde og blive hersker i et rige. Forbryderen viste også tro på at han selv kunne få en opstandelse, og at det ville være Jesus der kaldte ham frem fra de døde og begunstigede ham med nyt liv på jorden.

4. Hvordan besvarede Jesus forbryderens anmodning, og hvad viser dette?

⁴ Da Jesus sagde: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset,“ hentydede han til at forbryderen ville få en opstandelse. Det må have været en stor trøst for den troende forbryder. For at han kunne blive oprejst, måtte Jesus imidlertid oprejses først. Så ville Jesus gøre brug af sin gudgivne evne til at oprejse, og kalde forbryderen tilbage fra de døde på opstandelsens dag for menneskehedens verden. — Lukas 23:43; Johannes 5:28, 29; 1 Korinther 15:20, 23; Hebræerne 9:15.

5, 6. (a) Hvad lod landshøvdingen Pontius Pilatus skrive over den pælfæstede Jesus? (b) På hvilket sprog talte Jesus sandsynligvis med forbryderen?

⁵ På hvilket sprog gav Jesus forbryderen dette løfte? Der blev talt flere sprog i området på Jesu tid. Det fremgår af de ord som landshøvdingen Pontius Pilatus lod skrive over den pælfæstede Jesus Kristus for at alle forbipasserende skulle kunne se hvem han var. Beretningen i Johannes 19:19, 20 lyder: „Pilatus skrev også en tekst og satte den på marterpælen. Der stod skrevet: ’Jesus Nazaræeren, jødernes konge.’ Mange af jøderne læste så denne tekst, for stedet hvor Jesus blev pælfæstet lå nær byen; og den var skrevet på hebraisk, på latin og på græsk.“

⁶ Eftersom Jesus blev født i Betlehem af sin jomfruelige moder, Maria, var han af fødsel jøde eller hebræer, og i de tre og et halvt år han forkyndte i sit hjemland brugte han uden tvivl datidens jødiske sprog, hebraisk. Derfor har han sandsynligvis også talt hebraisk til den venlige forbryder. Hvis det er tilfældet, har han brugt det hebraiske ord gan om Paradiset — det ord der forekommer i Første Mosebog 2:8. Her bruger den græske Septuaginta-oversættelse ordet paraʹdeisos som en oversættelse af det oprindelige gan.

7. Hvordan blev Jesus herliggjort efter sin opstandelse?

⁷ Jesus blev oprejst fra de døde på den tredje dag efter pælfæstelsen, det vil sige den 16. nisan efter den hebraiske kalender. Fyrre dage senere vendte han tilbage til himmelen, sit oprindelige hjem, men nu befandt han sig i en mere ophøjet tilstand. (Apostelgerninger 5:30, 31; Filipperne 2:9) Han var nu iklædt udødelighed, en egenskab han har tilfælles med sin himmelske Fader. Indtil Jesus blev oprejst fra de døde på denne søndag, den 16. nisan, havde Jehova Gud været den eneste der ejede udødelighed. — Romerne 6:9; 1 Timoteus 6:15, 16.

Løsesummen baner vejen

8. Hvad var Jehovas oprindelige hensigt med jorden, og hvad viser at han holder fast ved denne hensigt?

⁸ Alt dette var skridt til gennemførelsen af Guds hensigt, at iklæde hele jorden paradisisk skønhed, ja, at lade den blive et globalt paradis. (1 Mosebog 1:28; Esajas 55:10, 11) I Første Korintherbrev 15:45 omtaler apostelen Paulus Jesus som „den sidste Adam“. Dette vidner om at Gud har holdt fast ved sin oprindelige hensigt med jorden, og at én vil opfylde den hensigt som den første Adam forsømte at gennemføre.

9. Hvordan banede Jesus vejen til det genoprettede Paradis?

⁹ Paulus skriver at Jesus tilvejebragte „en tilsvarende løsesum“. (1 Timoteus 2:6) Jesus Kristus havde selv sagt: „Menneskesønnen [er] ikke . . . kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ Dette gjorde det muligt for dem der tror på Jesus Kristus at opnå evigt liv. — Mattæus 20:28; Johannes 3:16.

10. (a) Hvad besluttede Gud i forbindelse med et lille antal begunstigede mennesker? (b) Hvornår og med hvem begyndte udvælgelsen af ’den lille hjord’?

¹⁰ Da Jesus steg op til himmelen efter sin opstandelse fra de døde, kunne han til gavn for menneskeheden frembære værdien af sit sonoffer for Gud. Det var imidlertid hans himmelske Faders, Jehova Guds, hensigt at udtage „et folk for sit navn“ blandt jordens nationer. (Apostelgerninger 15:14) Ifølge Åbenbaringen 7:4 og 14:1-4 skal dette folk blot tælle 144.000 medlemmer, og udgøre ’en lille hjord’ af kaldede til Guds himmelske rige. (Lukas 12:32) Udvælgelsen af disse, der er særligt begunstigede af Jehova Gud, begyndte da Jesu Kristi 12 apostle blev udvalgt. (Mattæus 10:2-4; Apostelgerninger 1:23-26) Jesus sagde til dem der udgjorde hans menigheds grundvold: „I har ikke valgt mig, men jeg har valgt jer.“ (Johannes 15:16) De skulle gå foran i arbejdet med at forkynde om det kommende, jordomspændende paradis under Rigets herredømme.

Hvornår kommer Riget?

11. Hvornår skulle det messianske rige oprettes?

¹¹ I Herren Jesu Kristi navn beder vi i dag fortsat Jehova om at hans rige må komme. (Mattæus 6:9, 10; Johannes 14:13, 14) Det messianske rige skulle oprettes ved udløbet af „nationernes fastsatte tider“, de såkaldte hedningetider. (Lukas 21:24) De udløb i 1914.a

12. Hvad skete der i 1914, i harmoni med Jesu profeti om de bemærkelsesværdige begivenheder der skulle være et tegn på hans usynlige nærværelse?

¹² Dette år var præget af den første verdenskrig i menneskehedens historie, hvilket stemmer med Jesu profeti om tegnet på hans usynlige nærværelse i Rigets magt over jorden. Hans disciple spurgte: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar sagde Jesus: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer. Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:3, 7, 8, 14; Markus 13:10.

13. (a) I hvilken forstand er forkyndelsen om Guds rige en god nyhed? (b) Hvor længe er der blevet bedt om at Guds rige måtte komme, og er hans vidner på jorden nogen sinde blevet trætte af at bede om det?

¹³ Denne gode nyhed om Jehovas rige forkyndes nu i over 200 lande, og der gøres bestræbelser på at udvide forkyndelsen til endnu flere områder. Nyheden drejer sig ikke om en kommende verdensregering, men om et rige der allerede er kommet til magten, et rige der hersker nu. Det blev oprettet i 1914, og lagde grundlaget for svaret på den mønsterbøn som Jesus bad for over 1900 år siden. Denne bøn er blevet bedt til Rigets grundlægger lige siden han der skulle være dets konge lærte sine disciple at bede om det. Rigets Ophav har lyttet til denne bøn i meget lang tid. Det har glædet ham at høre sine vidner på jorden bede om Riget gennem hele denne periode, for det har vist at de holdt fast ved deres tro på at det ville komme. De blev ikke trætte af at bede denne bøn til deres „Fader i himlene“; deres håb om Riget blegnede ikke. — Mattæus 6:9, 10.

14. Hvorfor bliver Jehovas vidner ved med at forkynde den gode nyhed om Guds rige?

¹⁴ Skønt Jehovas vidner tror at dette rige blev oprettet i himmelen i 1914, forkynder de stadig den gode nyhed om Riget. Det gør de fordi dette oprettede rige endnu ikke har overtaget det fulde herredømme over jorden, men har tilladt denne verdens riger at fortsætte med at udøve deres magt og myndighed over alle menneskehedens stammer og slægter. (Romerne 13:1) Riget må derfor komme i fuldt omfang, det vil sige i et sådant omfang at det som den eneste eksisterende regering udøver fuldt herredømme over jorden. — Daniel 2:44.

15. Hvad er siden Pinsedagen år 33 foregået i større omfang end da Israels konger blev salvet?

¹⁵ Jesus er udnævnt til konge i dette rige, men han er ikke dets enehersker. Jehova Gud har udnævnt 144.000 af sin kongelige søns disciple til at være medarvinger i det messianske rige. (Daniel 7:27) Ligesom det gamle Israels konger blev salvet med hellig salveolie af ypperstepræsten, har Jehova siden pinsedagen år 33 ladet Jesu Kristi 144.000 medarvinger salve med sin hellige ånd, og derved avlet dem til liv på et åndeligt plan i himmelen sammen med „kongers Konge og herrers Herre“. — Åbenbaringen 19:16; jævnfør Første Kongebog 1:39.

Paradiset genoprettes af „den sidste Adam“

16. Hvordan var udsigterne til et rige ved Jesu pælfæstelse, men hvorfor var det ikke en usand nyhed han havde forkyndt?

¹⁶ Ved Jesu Kristi pælfæstelse i år 33 tydede intet på at han ville blive konge. Men det var ikke en usand nyhed om Guds rige han havde forkyndt. På tredjedagen efter Jesu pælfæstelse garanterede Rigets grundlægger at hans disciple ikke ville komme til at bede om en regering der var en umulighed. Jehova oprejste den der skulle repræsentere Ham i Riget, og iklædte ham udødelighed.

17, 18. (a) Hvad ligger der i at Jesus kaldes „den sidste Adam“? (b) Hvad viser verdensbegivenhederne siden 1914?

¹⁷ Jesus vidste at Skaberen af det første paradis på jorden ville give ham ansvaret for at et nyt paradis blev indført og at denne jordomspændende have blev befolket. I Første Korintherbrev 15:45, 47 læser vi: „Således står der også skrevet: ’Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.’ Den sidste Adam blev til en levendegørende ånd. Det første menneske er fra jorden, dannet af støv; det andet menneske er fra himmelen.“ Den anden Adam kom ned fra himmelen, og det er gennem ham Jehova genindfører Paradiset her på jorden. Det var på dette grundlag at Herren Jesus sagde til den medfølende forbryder: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Af denne samtale fremgår det at Paradiset vil blive oprettet på jorden under himmelens rige ved den herliggjorte Jesus Kristus, „den sidste Adam“.

¹⁸ Verdensbegivenhederne siden 1914 stemmer med Jesu Kristi profetier og beviser dermed at Jesus har haft magten siden da. I over halvfjerds år har de der tilhører den generation som har levet siden 1914, erfaret opfyldelsen af Jesu profeti i Mattæus, kapitel 24. Denne tidsperiode nærmer sig derfor sin afslutning, hvilket betyder at Paradiset snart vil blive genoprettet på jorden. — Mattæus 24:32-35; jævnfør Salme 90:10.

En spændende ny verden ligger umiddelbart foran os

19, 20. (a) Hvad vil Jehova føre dem der elsker ham ind i efter Harmagedon? (b) Hvad skal der gøres kort tid efter Harmagedon?

¹⁹ Det bliver ikke en kedelig, ensformig tingenes ordning Jehova fører dem der elsker ham ind i, efter at han på Harmagedons slagmark har hævdet sin universelle suverænitet så den aldrig igen kan drages i tvivl. Den kommende æra under det fuldkomne herredømme der udøves af den messianske konge, Jesus, Guds søn, vil blive yderst spændende. Der skal udføres et stort, nyttigt arbejde! Alle ar på jordens overflade efter den globale konflikt mellem Jehovas himmelske hærstyrker og de samlede onde kræfter, vil blive fjernet. Der vil ikke være noget spor tilbage af den.

²⁰ Hvad så med alt det krigsudstyr som nationerne vil efterlade? I betragtning af den symbolske angivelse af hvor lang tid det vil tage at skaffe de brændbare dele af det af vejen, må mængden være enorm. (Ezekiel 39:8-10) De overlevende efter Harmagedon vil måske kunne anvende resterende materialer fra nationernes våben til gavnlige formål. — Esajas 2:2-4.

21. I hvilken situation vil de der overlever Harmagedon befinde sig, i lighed med dem der overlevede Vandfloden, men med hvilken betydelig forskel?

²¹ De der overlever Harmagedon vil stå i samme situation som Noa og hans familie, der ved et mirakel overlevede den globale vandflod. Satan Djævelen og hans dæmonstyrker vil imidlertid ikke længere hærge de usynlige himle der omgiver jorden, men vil i tusind år være fuldstændig pacificerede. (Åbenbaringen 20:1-3) De der overlever Harmagedon vil få den krævende opgave at underlægge sig en jord som har gennemgået „Guds, den Almægtiges, store dag“, med de virkninger dette har haft på kloden. — Åbenbaringen 16:14.

22. Hvordan vil de der overlever Harmagedon reagere på den store opgave at omdanne jorden til et paradis?

²² Da disse overlevende efter Harmagedon vil være relativt få, kunne man måske forvente at de ville føle sig modløse når de fik overdraget den enorme opgave at omdanne jorden til et paradis. Men de er tværtimod ivrige og spændte, og går lydigt og modigt i gang. De forstår til fulde at denne jord er Guds symbolske fodskammel, og de ønsker oprigtigt at gøre den smuk og tiltalende, så den er hans fødder værdig.

23. Hvilken støtte vil de der overlever Harmagedon få som en forsikring om at deres bestræbelser for at genindføre Paradiset vil lykkes?

²³ Det er opmuntrende og dejligt at vide at de ikke vil være overladt til sig selv når de giver sig i kast med denne glædelige tjeneste i lydighed mod Guds anvisninger i forbindelse med jorden. (Jævnfør Esajas 65:17, 21-24.) De vil få fuld, ubegrænset støtte fra ham der aflagde løftet om et genoprettet paradis og som den dag han steg til himmelen sagde: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ (Mattæus 28:18) Han har stadig denne myndighed, og han er i stand til at indfri sit bemærkelsesværdige løfte til den retsindige forbryder, som vi vil se i den følgende artikel.

[Fodnote]

[Illustration på side 13]

Artiklen „Alle riger ophører i 1914“ blev bragt i „The World Magazine“ den 30. august 1914

Det genoprettede paradis herliggør Gud

„Mine fødders sted vil jeg herliggøre.“ — ESAJAS 60:13.

1, 2. (a) Hvad forudsagde Gud om jorden gennem sin profet Esajas? (b) Hvad viser et blik tusind år ind i fremtiden?

JEHOVA skabte jorden som en klode under sine fødder, som sin symbolske fodskammel. Gennem sin profet Esajas forudsagde han at han ville ’herliggøre sine fødders sted’. (Esajas 60:13) Ved hjælp af den inspirerede Bibel kan vi som med et kraftigt teleskop se tusind år ind i menneskets fremtid. Hvilket herligt syn! Hele jorden lyser af fuldendt skønhed frembragt af den største Gartner i hele universet. Paradiset er blevet genoprettet for menneskene på hele jorden!

² Ja, den Gud der satte de første mennesker i et paradis, ønsker at menneskene skal være lykkelige. Hvilken kærlig Skaber at have! Om ham er det ingen overdrivelse at sige: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8, 16) Modne mænd og kvinder der har opnået menneskelig fuldkommenhed, bor sammen som kærlige brødre og søstre i det genoprettede Paradis. (Esajas 9:6) Med kærligheden som drivkraft underkaster de sig helt himmelens og jordens Skaber, Jehova Gud.

3, 4. (a) På hvilket område vil himmelen og jorden svare til hinanden? (b) Hvordan må vi formode at englene vil reagere når Paradiset genoprettes på jorden?

³ Tusinder af år tidligere, i en guddommeligt inspireret beskrivelse af sit domæne, sagde Gud disse betagende ord til sit udvalgte folk: „Himmelen er min trone, og jorden er min fodskammel.“ (Esajas 66:1) Denne „fodskammel“, den paradisiske jord, bør i herlighed svare til Guds trone i de usynlige himle.

⁴ De der tjente ved Guds trone i himmelen så til da jorden blev skabt. Hvor må det have været bevægende for dem at betragte dens skønhed! Hvordan skulle de kunne lade være med at bryde ud i sang og glædesråb? (Jævnfør Zefanias 3:17; Salme 100:2.) Den lykkelige Skaber inspirerede sin jordiske skribent til at give en nøjagtig beskrivelse af optrinnet i himmelen: „Dengang morgenstjernerne sammen råbte af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb.“ (Job 38:7) Hvor meget mere vil Guds åndesønner ikke råbe af glæde til Guds ære når Paradiset genoprettes!

5. Hvordan bør vi se på gennemførelsen af Guds oprindelige hensigt med jorden?

⁵ Det er en dejlig forsikring vi får gennem de inspirerede skrifter: at det helt fra begyndelsen har været Guds hensigt at jorden skulle være et paradis. Denne glædelige gennemførelse af Guds hensigt med jorden er til pris for ham, og netop det man kunne forvente af en Gud der går fra herlighed til herlighed og altid viser sig uovertruffen. Ja, der er al mulig grund til at lade vor pris og ære gå til ham! — Salme 150:1, 2; Esajas 45:18; Åbenbaringen 21:3-5.

De opstandne er med til at genoprette Paradiset

6. Hvordan vil jorden blive befolket efter Harmagedon?

⁶ De overlevende efter Harmagedon vil være relativt få, og det vil ikke udelukkende være ved at de får børn at jorden bliver fyldt. Jehova vil også ’herliggøre sine fødders sted’ ved at oprejse dem til liv som befinder sig i mindegravene og som omfattes af Kristi genløsningsoffers værdi. Også de vil få den forret at være med i det dejlige arbejde at omdanne jorden til et overordentlig smukt paradis. — Apostelgerninger 24:15.

7. Hvilke ord af Jesus vil de der overlever Harmagedon huske?

⁷ De der overlever Harmagedon vil aldrig glemme de gribende ord Herren Jesus Kristus udtalte: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Hvilken time bliver det ikke når de døde i deres mindegrave begynder at høre Guds søn sige noget omtrent som det han sagde til den døde Lazarus, der lå i graven i Betania: „Lazarus, kom ud!“ — Johannes 11:43.

8, 9. Hvem vil sandsynligvis være de første der bliver oprejst til nyt liv på jorden, og hvorfor vil dette være til glæde for dem der har overlevet Harmagedon?

⁸ Hvem vil sandsynligvis blive de første der under Jesu Kristi tusindårsrige og på hans bud oprejses til nyt liv på jorden? Det vil rimeligvis være ’de andre får’ som er døde i løbet af de sidste dage før afslutningen på denne tingenes ordning. De vil få en tidlig opstandelse. (Johannes 10:16) Det vil sikkert være dem der har lettest ved at tilpasse sig livet i den nye verden. — Jævnfør Mattæus 25:34; Johannes 6:53, 54.

⁹ Hvor bliver det vidunderligt for de overlevende efter Harmagedon at se de opstandne af ’de andre får’ som døde i tiden for generationen før ’den store trængsel’! (Mattæus 24:21) De overlevende genkender dem, byder dem velkommen, og fortsætter sammen med dem i forenet tjeneste for den allerhøjeste Gud.

10. Hvad kan du blive vidne til hvis du overlever Harmagedon?

¹⁰ Hvis du overlever Harmagedon kan du blive vidne til at den første af dine jordiske slægtninge oprejses. Du vil uden tvivl reagere ligesom de forældre der så Herren Jesus give deres 12-årige datter livet igen: „De blev straks ude af sig selv af stor henrykkelse.“ (Markus 5:42) Ja, din glæde vil være ubeskrivelig når de døde oprejses fra Hades og fra havet. (Åbenbaringen 20:13) Hvor bliver det en herlig dag. Og Guds ord lover at den kommer snart!

„Fyrster på hele jorden“

11, 12. (a) Hvad understreges der endnu en gang i Salme 45:16? (b) Blandt hvem kan kongen Jesus Kristus udnævne „fyrster på hele jorden“?

¹¹ Ved at bruge sin magt til at oprejse de døde for hvem han har givet sit fuldkomne menneskeliv som et sonoffer, vil Jesus sørge for at ordene i Salme 45:16 opfyldes. Denne salme er profetisk henvendt til Jesus Kristus som den indsatte konge: „I dine [jordiske] forfædres sted vil dine sønner være; du gør dem til fyrster på hele jorden.“ Denne salme understreger at Jesus Kristus vil blive en himmelsk fader til børn her på jorden og at han vil indsætte nogle af disse sønner som „fyrster på hele jorden“. Som „søn af David“ og førstefødt søn af den judæiske jomfru Maria kan Jesu jordiske forfædre tælles helt tilbage til det første menneske, Adam. — Lukas 3:23-38.

¹² Betyder ordene i Salme 45:16 at de der tidligere var Jesu kødelige forfædre vil blive hans sønner i kraft af at han oprejser dem fra de døde? Ja. Ligger der også i verset at Jesus, på grund af sit slægtskab med dem, vil vise dem en særlig, kongelig gunst og udpege dem alene til „fyrster“ på jorden i dens paradisiske skikkelse? Nej. Hvis profetien blev opfyldt på denne måde, ville der kun være mulighed for et begrænset antal „fyrster“ på jorden. Desuden var ikke alle Jesu Kristi forfædre så betydningsfulde at de fortjener en særlig fremtrædende stilling på jorden under hans tusindårige herredømme. Kongen Jesus Kristus vil have utallige andre end sine jordiske forfædre at gøre til „fyrster“ — de kvalificerede blandt dem der overlever Harmagedon, og blandt de opstandne „andre får“, for eksempel de førkristne troshelte. Blandt alle disse kan han udnævne nogle der er kvalificerede til at tjene som fyrster, som hans jordiske repræsentanter.

13, 14. Hvem blandt de opstandne vil de der overlever Harmagedon få det privilegium at se med egne øjne?

¹³ Lad os engang prøve at forestille os hvem der vil få en opstandelse under det messianske rige. Ser vi rigtigt? Kan vi tro vore egne øjne? Jo, det er Abel, den første martyr på jorden; og Enok, som blev ved med at vandre med den sande Gud. Dér er Noa, som byggede arken. Også Abraham, Isak og Jakob, Israels folks forfædre, er der. Og her har vi Moses (fra Levis præstelige stamme), og David, med hvem den evige pagt om Riget blev indgået. Vi ser også Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel og alle de andre hebraiske profeter og bibelskribenter lige til Malakias, den sidste af dem. Og selvfølgelig også Johannes Døber, og Josef, Jesu adoptivfader.

¹⁴ Ved en lejlighed sagde Jesus til jøderne at de ville se „Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, men [selv være] kastet udenfor“. (Lukas 13:28) ’Den store skare’ af jordiske overlevende efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ vil få det privilegium at se „Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne“ rent bogstaveligt. Dette vil ske når de har fået en opstandelse på den paradisiske jord og er indtrådt i den kongelige tjeneste under Guds rige ved Jesus Kristus, der kaldes „Evig Fader“. — Åbenbaringen 7:9, 14; 16:14; Esajas 9:6.

15. Hvilket enestående privilegium venter der dem som overlever Harmagedon?

¹⁵ Tænk hvis du får lov at overleve afslutningen for den nuværende onde tingenes ordning og kan udveksle erfaringer med Noa og hans nærmeste familie, „otte sjæle“, som overlevede afslutningen for den første verden i den jordomspændende vandflod i år 2370 f.v.t.! Ingen andre vil nogen sinde få lignende erfaringer og således kunne tjene som vidner for Jehova Gud på denne helt enestående måde. — 1 Peter 3:20; Markus 13:19; 2 Peter 3:5-7.

En medfølende forbryder huskes

16, 17. (a) Hvilken forret vil de der overlever Harmagedon og de andre der lever på det tidspunkt, få når Jesus husker den medfølende forbryder? (b) Hvilket håb kan den oprejste forbryder få?

¹⁶ På det tidspunkt vil Paradisets genoprettelse på jorden uden tvivl være godt i gang. Den forbryder der var pælfæstet på Golgata ved siden af Jesus og som i anerkendelse af ordene på skiltet over hans hoved sagde: „Jesus, husk mig når du kommer i dit rige,“ vil blive oprejst til liv i det genoprettede Paradis på jorden. (Lukas 23:42) De overlevende efter Harmagedon og de andre der lever på det tidspunkt, vil få den forret at byde ham velkommen tilbage fra de døde. De vil undervise ham om det han endnu mangler at få at vide, blandt andet om den regerende konge, Jesus Kristus, som han viste så stor medfølelse den 14. nisan år 33.

¹⁷ Herren Jesus Kristus vil huske ham på et tidspunkt under sin tusindårige regeringstid. Den medfølende, oprejste forbryder vil uden tvivl vise stor værdsættelse af den regerende konge Jesus Kristus, som han skylder sin opstandelse, ved at være trofast over for den universelle Suveræn, Jehova Gud. Han vil så blive regnet for værdig til at opnå evigt liv i den paradisiske nye verden sammen med de øvrige oprejste, lydige mennesker.

Livet i Edens genoprettede, jordomspændende have

18. Hvordan vil det være at leve i det genoprettede Paradis?

¹⁸ I det genoprettede Paradis er alle mennesker venner. De verdensomspændende familiebånd mærkes tydeligt. Alle forstår hinanden. Alle taler samme sprog. Det er sandsynligvis det sprog menneskene først talte, det sprog alle på jorden talte i de første 1800 år af menneskehedens eksistens — fra Adams skabelse og frem til Pelegs tid (fra 2269 til 2030 f.v.t.), for „i hans dage blev jordens befolkning splittet“. (1 Mosebog 10:25; 11:1) Alle glæder sig over det privilegium det er at leve, og er taknemmelige for hver ny dag de vågner til. Menneskene bliver ikke svagere efterhånden som tiden går. De bliver stærkere rent fysisk, og deres legemer slides ikke. — Jævnfør Job 33:25.

19. Hvordan vil det gå dem der tidligere var handicappede?

¹⁹ Og se! De der engang var halte, går — ja, de springer af glæde. De der havde mistet arme eller ben har ved et mirakel fået dem igen. De der før var blinde, kan se; de døve hører, de stumme taler og synger af fryd. (Jævnfør Esajas 35:5, 6.) Ingen vil længere have et uheldigt udseende. Det maskuline afvejes smukt med det feminine. (1 Mosebog 2:18) Menneskets fuldkommenhed er til ære for Jehova Gud, som har skabt det fuldkomne menneskelegeme.

20. Hvad er der at sige om naturkræfterne, forsyningen af fødevarer, dyrene, og livet på jorden?

²⁰ Jorden bliver et smukt sted i universet. Ingen steder forekommer der tørke eller regnskyl af ødelæggende karakter, eller destruktive cykloner, orkaner, tyfoner eller tornadoer. (Jævnfør Markus 4:37-41.) Alle naturkræfter bringes i fuldkommen balance, så hele jorden bliver et fuldendt levested. Der er ingen fødevaremangel, for jorden bærer sin fulde afgrøde. (Salme 72:16) Både blandt mennesker og dyr hersker der fred og sikkerhed overalt, for som Jehova har sagt: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg.“ (Esajas 11:9; se også versene 6-8.) På denne måde vil jorden blive et dejligt sted at bo, i fortsat tjeneste for og tilbedelse af Jehova Gud, jordens Skaber og Ejer. Den er hans ejendom fordi han har skabt den, og derfor fortjener den også at blive brugt på en måde der glæder og herliggør ham. — Jævnfør Esajas 35:1, 2, 6, 7.

21. Hvordan vil den genløste menneskehed betragte alt på jorden, og hvilken musik vil lyde?

²¹ Forfriskende nyt — det vil alt på jorden være for de genløste mennesker der aldrig har været inde i Edens paradisiske have, hvor menneskelivet fik sin begyndelse i smuk fuldkommenhed. (Åbenbaringen 21:5) Melodisk musik, både vokal og instrumental, vil lyde til pris for Jehova. — 1 Krønikebog 23:4, 5; Salme 150:3-6.

22. Hvordan vil det føles at leve i den nye verdens paradis?

²² Hvor bliver det pragtfuldt at leve på en jord hvor menneskene kan få fuldt udbytte af livet og hvor alle stadier af den dødsproces som skyldes Adams synd, vil være fjernet! (Jævnfør Johannes 10:10.) Ja, det vil blive en jord hvor alle godkendte mennesker genspejler Jehova Guds billede og lighed, sådan som Adam gjorde da han blev skabt. (1 Mosebog 1:26, 27) Jorden vil ikke længere være en torn i øjet på seraferne, keruberne og himmelens engle. Når de vender blikket mod jorden og betragter dens paradisiske skønhed, vil de takke og prise den hvis ansigt de har det privilegium at se direkte — Jehova, universets Suveræn. — Mattæus 18:10.

En lykkelig, endeløs fremtid

23. Hvad er muligt angående navnene på de salvede kristne, og hvad vil det betyde for dem der lever i det jordiske paradis?

²³ Det ligger inden for mulighedernes og sandsynlighedens grænser at navnene på dem der har befæstet deres „kaldelse og udvælgelse“ til det himmelske rige og er blevet velsignet med en himmelsk opstandelse, engang i fremtiden vil blive offentliggjort til orientering for deres familie i det jordiske paradis. (2 Peter 1:10; Salme 87:5, 6) Alle vil derfor forstå hvorfor Jesu Kristi 144.000 åndsavlede og salvede disciple ikke befinder sig i det jordiske paradis, og glæde sig helhjertet over at vide at de har fået en opstandelse til himmelsk liv.

24. (a) Hvad vil Jehova have fuldført i forbindelse med sin „fodskammel“? (b) Hvordan kan vi vide at den nye verden vil vare evigt, og hvilken profetisk sang vil blive opfyldt?

²⁴ Alle der bevarer deres ubrydelige hengivenhed for Jehova, hele universets mønsterværdige Suveræn, kan se frem til en lykkelig, endeløs fremtid. Den fyldte, men ikke overbefolkede, jord vil være en passende og smuk „fodskammel“ hvorpå Guds fødder i åndelig forstand kan hvile. Ja, for al evighed vil Jehova have herliggjort ’sine fødders sted’, og hele menneskeheden vil fuldt ud underkaste sig ham. (Mattæus 5:34, 35; Apostelgerninger 7:49) Den nye verden vil være uden ende, for „på det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være“. (Esajas 9:7) Så vil englenes profetiske sang ved Jesu fødsel i Betlehem i Judæa i år 2 f.v.t. være gået i opfyldelse: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ — Lukas 2:13, 14.

25. (a) Hvad værdsætter de der tilhører ’den store skare’ af „andre får“ nu? (b) Hvad bør være vort inderlige ønske?

²⁵ De der tilhører ’den store skare’ af den rigtige hyrdes „andre får“ værdsætter det betagende løfte om at Paradiset vil blive genoprettet. De har den forret at være tilknyttet Guds organisation og nidkært deltage i det arbejde Herren Jesus Kristus profeterede om, nemlig forkyndelsen af den gode nyhed om Riget på hele den beboede jord til et sidste vidnesbyrd. (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Som Jehovas vidner er det vort oprigtige, inderlige ønske at bevare vor uangribelighed i al evighed, til evig ære for og herliggørelse af den universelle Suveræn, Jehova Gud, og under hans enestefødte søns, Jesu Kristi, kongelige herredømme. „Halleluja!“ — Åbenbaringen 19:1, 3, 4, 6, da. aut.; Ordsprogene 10:9.