Endnu mægtigere gerninger

17. Hvordan herliggør ’Moses’ sang og Lammets sang’ Jehova?

¹⁷ I de sidste seks tusind år har evighedens Konge udført endnu større gerninger. I Bibelens sidste bog, i Åbenbaringen 15:3, 4, læser vi om de himmelske skabninger der har sejret over dæmoniske fjender: „De synger Moses’, Guds træls, sang og Lammets sang idet de siger: ’Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.’“ Hvorfor kaldes dette for ’Moses’ sang og Lammets sang’? Lad os se lidt på det.

18. Hvilken magtdemonstration er sangen i Anden Mosebogs 15. kapitel et minde om?

¹⁸ For omkring 3500 år siden, da Faraos mægtige hær gik til grunde i Det Røde Hav, takkede israelitterne Jehova ved at lovprise ham i sang. I Anden Mosebog 15:1, 18 læser vi: „Dengang sang Moses og Israels sønner denne sang for Jehova, og de sagde: ’Jeg vil synge for Jehova, for han er højt ophøjet. Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Jehova skal herske som konge til fjerne tider, ja, for evigt.’“ Evighedens Konges retfærdige bestemmelser blev her gjort kendt ved at de fjender der trodsede hans overhøjhed blev dømt og fjernet.

19, 20. (a) Hvorfor dannede Jehova Israels nation? (b) Hvordan har „Guds lam“ og andre tilbagevist Satans udfordrende påstand?

¹⁹ Hvorfor var det blevet nødvendigt? I Edens have havde den snedige slange ført vore stamforældre ud i synd. Det førte til at synd og ufuldkommenhed gik i arv til hele menneskeheden. Men evighedens Konge greb straks ind, i overensstemmelse med sin oprindelige hensigt, og tog skridt til at alle hans fjender kunne blive fjernet fra det jordiske domæne og Paradiset blive genindført. Han dannede Israels nation, hvormed han forud ville illustrere hvordan dette endelige mål ville blive nået. — Galaterne 3:24.

²⁰ Men som tiden gik blev selv Israels folk troløst, og dette sørgelige forhold kulminerede da folkets ledere overgav Guds enestefødte søn til romerne for at få ham torteret på det grusomste og dræbt. (Apostelgerninger 10:39; Filipperne 2:8) Men dét at Jesus, som „Guds lam“, bevarede sin uangribelighed lige til døden, gendrev på enestående måde den udfordrende påstand fra Guds fjende Satan — at intet menneske på jorden ville forblive trofast mod Gud hvis det blev udsat for svære prøvelser. (Johannes 1:29, 36; Job 1:9-12; 27:5) Millioner af andre er, skønt de har arvet ufuldkommenheden fra Adam, fulgt i Jesu fodspor og har bevaret deres uangribelighed trods angreb fra Satan. — 1 Peter 1:18, 19; 2:19, 21.

21. Hvad vil blive gennemgået i næste artikel for at belyse Apostelgerninger 17:29-31?

²¹ Nu er den tid kommet hvor Jehova vil belønne disse trofaste og dømme alle sandhedens og retfærdighedens fjender. (Apostelgerninger 17:29-31) Hvordan vil det ske? Det vil vi komme ind på i næste artikel.

1, 2. (a) Hvor stor fremgang havde den sande kristendom i det første århundrede? (b) Hvilken advarsel havde apostlene givet? (c) Hvordan udviklede frafaldet sig?

JESUS samlede sine disciple i den kristne menighed, der havde stor fremgang i det første århundrede. Trods hård religiøs modstand blev „den gode nyhed . . . forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Men efter at Jesu Kristi apostle var døde, iværksatte Satan på listig vis et frafald.

² Det havde apostlene forud advaret om. For eksempel sagde Paulus til de ældste fra Efesus: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn. Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apostelgerninger 20:28-30; se også Andet Petersbrev 2:1-3; Første Johannesbrev 2:18, 19.) I det fjerde århundrede begyndte den frafaldne kristenhed at forene sine kræfter med Romerrigets. Nogle hundrede år senere herskede Det Hellige Romerske Rige, der havde tætte bånd til paven i Rom, over en stor del af menneskeheden. Senere kom den protestantiske reformation, et massivt oprør mod den katolske kirkes mange misbrug; men reformationen betød ikke at den sande kristendom blev genindført.

3. (a) Hvornår og hvordan blev den gode nyhed forkyndt blandt al skabningen? (b) Hvilken bibelsk begrundet forventning blev indfriet i 1914?

³ Da det 19. århundrede nærmede sig sin afslutning fandtes der imidlertid igen en gruppe oprigtige bibellæsere, eller bibelstudenter, som var travlt optaget af at forkynde og nå ud til ’al skabningen under himmelen med den gode nyhed’. På baggrund af sit studium af Bibelens profetier kunne denne gruppe over 30 år i forvejen pege frem til året 1914 og erklære at dét ville markere afslutningen på „nationernes fastsatte tider“. Dette var en periode på syv symbolske tider, eller 2520 år, der begyndte da Jerusalem blev ødelagt i år 607 f.v.t. (Lukas 21:24; Daniel 4:16) Og 1914 blev ganske rigtigt et vendepunkt i menneskets historie. Også i himmelen fandt skelsættende begivenheder sted. Evighedens Konge indsatte sin medregent, Jesus Kristus, på en himmelsk trone, som forberedelse til at fjerne al ondskab fra jorden og genoprette Paradiset. — Salme 2:6, 8, 9; 110:1, 2, 5.

Se — den messianske konge!

4. Hvordan levede Jesus op til betydningen af sit tilnavn Mikael?

⁴ I 1914 gik denne messianske konge, Jesus Kristus, i aktion. I Bibelen bærer han også navnet Mikael, der betyder „Hvem er som Gud?“, hvilket hentyder til at han er besluttet på at hævde Jehovas suverænitet. I Åbenbaringen 12:7-12 beskriver apostelen Johannes sit syn af det der skulle ske: „Der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ I sandhed et voldsomt fald!

5, 6. (a) Hvilken medrivende bekendtgørelse lød fra himmelen efter begivenhederne i 1914? (b) Hvordan kan det kædes sammen med forudsigelserne i Mattæus 24:3-13?

⁵ Derefter forkyndte en stentorrøst fra himmelen: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed; for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! Og de [trofaste kristne] har sejret over ham på grund af Lammets [Jesu Kristi] blod og på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden.“ Dette betyder udfrielse for dem der har holdt fast ved deres uangribelighed idet de har troet på Jesu dyrebare genløsningsoffer. — Ordsprogene 10:2; 2 Peter 2:9.

⁶ Den høje røst erklærede nu: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Det „ve“ der blev udråbt over jorden har vi fået at føle i form af verdenskrige, hungersnød, pest, jordskælv og lovløshed — alt det der har hjemsøgt jorden i dette århundrede. Som vi kan læse i Mattæus 24:3-13 havde Jesus forudsagt at dette ville være en del af ’tegnet på afslutningen på tingenes ordning’. Og som forudsagt har menneskeheden siden 1914 været udsat for ’veer’ uden fortilfælde.

7. Hvorfor forkynder Jehovas Vidner flittigt og intenst?

⁷ Men er der da, i denne tidsalder med sataniske veer, noget som helst håb for menneskeheden? Ja! I Mattæus 12:21 læser vi om Jesus: „På hans navn vil folk fra nationerne håbe.“ De fortvivlende forhold i verden markerer ikke blot ’tegnet på afslutningen på tingenes ordning’, men også ’tegnet på Jesu nærværelse’ som konge i det messianske rige. Om dette rige sagde Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Kun ét samfund er i dag optaget af at forkynde håbet om Guds rige. Hvilket samfund er det? Jehovas Vidner! Flittigt og intenst forkynder de, offentligt og fra hus til hus, at Guds rige med fred og retfærdighed snart vil overtage styret over jorden. Er du med til at forkynde dette? Der findes ikke noget større privilegium! — 2 Timoteus 4:2, 5.

Hvordan kommer „enden“?

8, 9. (a) Hvordan begyndte dommen „med Guds hus“? (b) Hvordan har kristenheden tilsidesat Guds ord?

⁸ Menneskeheden befinder sig nu i en domstid. I Første Petersbrev 4:17 får vi at vide at dommen skulle „begynde med Guds hus“. Alle organisationer der bekender sig som kristne har tydeligvis stået til doms siden „de sidste dage“ tog deres begyndelse med massemyrderierne under den første verdenskrig fra 1914 til 1918. Hvordan står kristenhedens sag under denne dom? Ja, overvej hvordan kirkerne har stillet sig ved at støtte diverse krige siden 1914. Er gejstligheden ikke besmittet med „pletter af blod fra fattige, uskyldige sjæle“ som de har prædiket ud til fronten? — Jeremias 2:34.

⁹ Ifølge Mattæus 26:52 sagde Jesus: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ Hvor mange har ikke, i dette århundredes krige, erfaret sandheden i disse ord! Præster har drevet unge mænd til massemord på andre unge mænd, endog fra samme kirke, sådan at katolikker har dræbt katolikker og protestanter har dræbt protestanter. Nationalismen er blevet sat højere end Gud og Kristus. I visse afrikanske lande har det i nyere tid vist sig at de etniske bånd tillægges større betydning end Bibelens principper. I Rwanda, hvor størstedelen af befolkningen er katolikker, er mindst en halv million mennesker blevet dræbt under etniske voldshandlinger. I Vatikanets avis, L’Osservatore Romano, indrømmede paven: „Dette er et rent folkemord som selv katolikker med skam at melde er medansvarlige for.“ — Jævnfør Esajas 59:2, 3; Mika 4:3, 5.

10. Hvilken dom vil Jehova eksekvere over den falske religion?

¹⁰ Hvordan betragter evighedens Konge de trossamfund der opfordrer folk til at slå hinanden ihjel eller hvis medlemmer passivt ser til mens deres trosfæller dræber hinanden? Om Babylon den Store, symbol på verdens falske religioner under ét, læser vi i Åbenbaringen 18:21, 24: „En stærk engel tog en sten op der var som en stor møllesten og slyngede den i havet idet han sagde: ’Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere. Ja, i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.’“

11. Hvilke grufulde tilstande hersker der inden for kristenheden?

¹¹ Som en opfyldelse af Bibelens profetier har der hersket grufulde tilstande i kristenheden. (Jævnfør Jeremias 5:30, 31; 23:14.) Den eftergivende indstilling hos mange præster er for en stor del skyld i den udbredte umoralitet blandt de menige kirkemedlemmer. I USA, der går for at være et kristent land, ender halvdelen af alle ægteskaber med skilsmisse, og i Danmark er situationen stort set den samme. Teenagegraviditeter forekommer ofte blandt kirkernes medlemmer, og det samme gælder homoseksualitet. Der er præster som misbruger børn og unge, og desværre er disse tilfælde ikke så få. Erstatningskravene kan efter forlydende komme til at koste den katolske kirke i USA over 5 milliarder kroner i løbet af en halv snes år. Kristenheden har ignoreret apostelen Paulus’ advarsel i Første Korintherbrev 6:9, 10: „Ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“

12. (a) Hvordan vil evighedens Konge gribe ind over for Babylon den Store? (b) Af hvilken grund kan Guds folk, i modsætning til kristenheden, synge „halleluja“?

¹² Snart vil evighedens Konge, Jehova, bemyndige sin himmelske feltmarskal, Jesus Kristus, til at slippe den store trængsel løs. Først vil Jehovas dom ramme kristenheden og alle andre dele af Babylon den Store. (Åbenbaringen 17:16, 17) De har vist sig uværdige til den frelse Jehova har skabt grundlag for ved Jesu genløsningsoffer. De har foragtet Guds hellige navn. (Jævnfør Ezekiel 39:7.) Hvor hyklerisk når deres kirkekor synger „halleluja“ under de rungende hvælvinger! De har jo selv fjernet Jehovas dyrebare navn fra deres oversættelser af Bibelen, men synes helt at have glemt at ordet „halleluja“ betyder „lovsyng Jah!“, det vil sige „lovsyng Jehova!“, idet „Jah“ er en forkortet form af navnet Jehova. Det vil være passende at der synges „halleluja“ når eksekveringen af Guds dom over Babylon den Store fejres, som vi læser i Åbenbaringen 19:1-6.

13, 14. (a) Hvilke afgørende begivenheder vil dernæst udspille sig? (b) Hvad bliver det lykkelige udfald for de gudfrygtige?

¹³ Dernæst er tiden inde til at Jesus skal komme for at afsige og fuldbyrde dom over nationer og folk. Han profeterede selv: „Når Menneskesønnen [Jesus Kristus] kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds [doms]trone. Og alle nationerne [på jorden] skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved sin venstre. Så vil kongen sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.’“ (Mattæus 25:31-34) Det nævnes i vers 46 at de der sammenlignes med geder „skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv“.

¹⁴ Åbenbaringens Bog i Bibelen beskriver hvordan „Kongers Konge og Herrers Herre“, den himmelske Herre, Jesus Kristus, til den tid vil ride ud til slaget ved Harmagedon, hvor de politiske og kommercielle elementer i Satans system vil blive fjernet. Når det er sket, vil Kristus have udgydt ’Guds, den Almægtiges, vredes harme’ over hele Satans jordiske domæne. Når ’det som var før forsvinder’, vil gudfrygtige mennesker blive ledt ind i den herlige nye verden hvor Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne“. — Åbenbaringen 19:11-16; 21:3-5.