Genspejler du Guds herlighed?

„Vi . . . genspejler Jehovas herlighed.“ — 2 KORINTHER 3:18.

1. Hvad så Moses, og hvad skete der derefter?

DET var et af de mest ærefrygtindgydende syner et menneske nogen sinde havde fået. Mens Moses var alene, højt oppe på Sinaj Bjerg, fik han opfyldt et usædvanligt ønske. Han fik lov at se noget som intet menneske før havde set — Jehovas herlighed. Moses så naturligvis ikke Jehova direkte, for Guds skikkelse er så strålende at intet menneske kan se ham og leve. Jehova lagde derfor sin „hånd“ skærmende over Moses idet Han gik forbi, øjensynlig repræsenteret ved en engel. Derefter tillod Jehova Moses at se efterglansen af denne manifestation af hans guddommelige herlighed. Jehova talte også til Moses gennem en engel. Bibelen beskriver hvad der videre skete: „Da Moses gik ned fra Sinaj Bjerg . . . vidste han ikke at hans ansigtshud strålede fordi han havde talt med [Jehova].“ — 2 Mosebog 33:18–34:7, 29.

2. Hvad skrev apostelen Paulus om den herlighed kristne genspejler?

² Forestil dig at du selv befandt dig på dette bjerg sammen med Moses. Tænk hvor betagende det ville være at se den Almægtiges blændende pragt og at lytte til hans ord! Sikken et privilegium det ville være at vandre ned ad Sinaj Bjerg ved siden af Moses, Lovpagtens mellemmand! Men er du klar over at sande kristne i en vis forstand genspejler Guds herlighed på en måde der endda overgår den måde Moses genspejlede den på? Denne tankevækkende oplysning findes i et brev skrevet af apostelen Paulus. Han skrev at salvede kristne „genspejler Jehovas herlighed“. (2 Korinther 3:7, 8, 18) Og i en vis forstand genspejler kristne med et jordisk håb også Guds herlighed.

Hvordan kristne genspejler Guds herlighed

3. Hvordan har vi lært Jehova at kende på måder som ikke var mulige for Moses?

³ Hvordan kan vi på nogen måde genspejle Guds herlighed? Vi har ikke set Jehova eller hørt ham tale på den måde Moses gjorde. Imidlertid har vi lært Jehova at kende på nogle måder som ikke var mulige for Moses. Jesus fremstod først som Messias næsten 1500 år efter at Moses var død. Derfor kunne Moses ikke vide hvordan Loven ville blive opfyldt på Jesus, som døde for at genløse mennesker fra syndens og dødens tunge byrde. (Romerne 5:20, 21; Galaterne 3:19) Desuden kunne Moses kun i begrænset omfang forstå storheden i Jehovas hensigt, der var nært knyttet til det messianske rige og det jordiske paradis som det vil indføre. Når vi ser Jehovas herlighed, er det ikke med vore bogstavelige øjne, men med troens øjne fordi vi har fået tro på Bibelens lære. Endvidere har vi hørt Jehovas stemme, ikke gennem en engel, men gennem Bibelen — især evangelierne, som så smukt beskriver Jesu undervisning og forkyndelse.

4. (a) Hvordan genspejler salvede kristne Guds herlighed? (b) Hvordan kan de der har et jordisk håb, genspejle Guds herlighed?

⁴ Selvom kristne ikke genspejler Guds herlighed ved at deres ansigtshud stråler, er det tydeligt at deres øjne stråler når de fortæller andre om Jehovas vidunderlige personlighed og hensigt. Om vor tid forudsagde profeten Esajas at Guds folk skulle „fortælle om [Jehovas] herlighed blandt nationerne“. (Esajas 66:19) Desuden læser vi følgende i Andet Korintherbrev 4:1, 2: „Da vi har denne tjeneste . . . [har vi] frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord, men ved at gøre sandheden kendt anbefaler vi os til ethvert menneskes samvittighed for Guds øjne.“ Her sigtede Paulus især til salvede kristne, som er „en ny pagts tjenere“. (2 Korinther 3:6) Men deres tjeneste har gavnet talrige andre som har fået håb om evigt liv på jorden. Begge grupper genspejler Jehovas herlighed, ikke kun i deres undervisning, men også i deres måde at leve på. Det er et ansvar og et privilegium at genspejle den allerhøjeste Guds herlighed!

5. Hvad vidner vores åndelige velstand om?

⁵ I dag bliver den herlige gode nyhed om Guds rige forkyndt på hele den beboede jord, som Jesus forudsagde. (Mattæus 24:14) Enkeltpersoner af alle nationer, stammer, folk og tungemål har begejstret taget imod den gode nyhed og gjort forandringer i deres liv for at gøre Guds vilje. (Romerne 12:2; Åbenbaringen 7:9) Ligesom de første kristne kan de ikke holde op med at tale om det de har set og hørt. (Apostelgerninger 4:20) I dag er der over seks millioner mennesker, flere end nogen sinde før i historien, der genspejler Guds herlighed. Er du blandt dem? Guds folks åndelige velstand viser med al ønskelig tydelighed at Jehova velsigner og beskytter sine tjenere. At vi har Jehovas ånd, er endnu mere tydeligt når man tager i betragtning hvilke magtfulde kræfter vi er oppe imod. Lad os nu se hvorfor det må forholde sig sådan.

Guds folk vil ikke blive bragt til tavshed

6. Hvorfor kræver det tro og mod at tage standpunkt for Jehova?

⁶ Forestil dig at du blev bedt om at møde i retten og vidne imod en hensynsløs forbryder. Du véd at forbryderen har en magtfuld organisation bag sig og med alle midler vil søge at hindre dig i at afsløre ham. Hvis du skal vidne imod en sådan forbryder, vil det kræve både mod og tillid til at myndighederne vil beskytte dig. Vi befinder os i en lignende situation. Når vi aflægger vidnesbyrd om Jehova og hans hensigt, vidner vi imod Satan Djævelen og afslører ham som en manddraber og løgner der vildleder hele den beboede jord. (Johannes 8:44; Åbenbaringen 12:9) Det kræver både tro og mod af dig at tage standpunkt for Jehova og vidne imod Djævelen.

7. Hvor indflydelsesrig er Satan, og hvad prøver han på?

⁷ Jehova er naturligvis den Allerhøjeste. Hans magt er uendeligt meget større end Satans. Og vi kan være sikre på at Jehova ikke kun er i stand til, men også ivrig efter, at beskytte os når vi loyalt tjener ham. (2 Krønikebog 16:9) Ikke desto mindre hersker Satan både over dæmonerne og over menneskehedens gudfremmede verden. (Mattæus 12:24, 26; Johannes 14:30) Satan har fået sit virkefelt begrænset til jordens nærhed og har „stor harme“, og derfor modstår han bittert Jehovas tjenere. I sit forsøg på at lukke munden på alle der forkynder den gode nyhed, gør han brug af den verden som han har myndighed over. (Åbenbaringen 12:7-9, 12, 17) Hvordan gør han det? På mindst tre måder.

8, 9. Hvordan forsøger Satan at lede vores kærlighed i en forkert retning, og hvorfor skal vi vælge vore venner med omhu?

⁸ En af de måder Satan prøver at distrahere os på, har at gøre med dagliglivets bekymringer. Her i de sidste dage er folk pengekære, egenkærlige og venner af fornøjelser. De er ikke venner af Gud. (2 Timoteus 3:1-4) De fleste er travlt optaget af hverdagens forehavender og ’giver ikke agt’ på den gode nyhed vi bringer ud til dem. De er ganske enkelt ikke interesserede i at lære sandheden fra Bibelen at kende. (Mattæus 24:37-39) En sådan indstilling kan smitte af på os og lulle os åndeligt i søvn. Hvis vi giver os selv lov til at opdyrke kærlighed til materielle ting og livets fornøjelser, vil vores kærlighed til Gud blive kold. — Mattæus 24:12.

⁹ Kristne er derfor meget påpasselige med hvem de vælger at komme sammen med. „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt,“ skrev kong Salomon. (Ordsprogene 13:20) Lad os ’vandre’ med dem der afspejler Guds herlighed. Det er noget der giver virkelig stor glæde! Når vi kommer sammen med vore åndelige brødre og søstre ved møderne og på andre tidspunkter, bliver vi opmuntret af deres kærlighed, glæde, tro og visdom. Et sådant opbyggende fællesskab styrker vores beslutning om at holde ud i tjenesten.

10. På hvilke måder har Satan udsat dem der genspejler Guds herlighed, for latterliggørelse?

¹⁰ En anden måde hvorpå Satan prøver at hindre kristne i at genspejle Guds herlighed, er ved at gøre brug af latterliggørelse. Den taktik burde vi ikke lade os overrumple af. Jesus blev latterliggjort da han var her på jorden — man hånede ham, lo ad ham, gjorde nar af ham, behandlede ham uforskammet og spyttede endda på ham. (Markus 5:40; Lukas 16:14; 18:32) Også de første kristne kom ud for spot og latterliggørelse. (Apostelgerninger 2:13; 17:32) Og Jehovas tjenere i dag udsættes for en lignende behandling. Ifølge apostelen Peter ville de blive kaldt falske profeter. Hans forudsigelse lød: „I de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? . . . Alt [er] jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ (2 Peter 3:3, 4) Guds tjenere bliver hånet som nogle der har mistet jordforbindelsen. Bibelens moralnormer betragtes som gammeldags. I manges øjne er det budskab vi forkynder, tåbelighed. (1 Korinther 1:18, 19) Som kristne udsættes vi måske for latterliggørelse i skolen, på arbejdspladsen og til tider også i familien. Det lader vi os ikke afskrække af, men fortsætter med at genspejle Guds herlighed gennem vores forkyndelse. Ligesom Jesus véd vi at Guds ord er sandhed. — Johannes 17:17.

11. Hvordan har Satan gjort brug af forfølgelse i sit forsøg på at bringe kristne til tavshed?

¹¹ En tredje fremgangsmåde Djævelen benytter sig af i sit forsøg på at få os til at tie stille, er modstand og forfølgelse. Jesus sagde til sine disciple: „Man [vil] overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:9) Som Jehovas Vidner har vi virkelig været udsat for voldsom forfølgelse mange steder i verden. Vi er klar over at Jehova for længe siden forudsagde at der ville opstå had, eller fjendskab, mellem dem der tjener Gud, og dem der tjener Satan Djævelen. (1 Mosebog 3:15) Vi ved også at vi når vi bevarer vores integritet under prøvelse, aflægger vidnesbyrd om at Jehova med rette er universets suveræne Hersker. Bevidstheden om dét kan give os styrke til at klare selv de mest ekstreme forhold. Hvis vi holder fast ved vores beslutning om at genspejle Guds herlighed, vil ingen forfølgelse kunne bringe os til tavshed for bestandig.

12. Hvorfor har vi grund til at fryde os når vi holder trofast ud trods Satans modstand?

¹² Modstår du verdens tillokkelser og forbliver trofast på trods af latterliggørelse og modstand? Så har du grund til at fryde dig. Jesus gav dem der ønskede at følge ham, denne forsikring: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene; på den måde forfulgte man jo profeterne før jer.“ (Mattæus 5:11, 12) Din udholdenhed vidner om at Jehovas magtfulde hellige ånd er med dig og giver dig kraft til at genspejle hans herlighed. — 2 Korinther 12:9.

Det er Jehova der skænker udholdenhed

13. Hvad er en af hovedårsagerne til at vi holder ud i vores kristne tjeneste?

¹³ En af hovedårsagerne til at vi holder ud i tjenesten for Jehova, er at vi elsker ham og fryder os over at genspejle hans herlighed. Mennesker er tilbøjelige til at efterligne dem de elsker og respekterer, og der findes ingen som i højere grad er værd at efterligne end Jehova Gud. I sin store kærlighed sendte Jehova sin søn til jorden for at han kunne aflægge vidnesbyrd om sandheden og genløse lydige mennesker. (Johannes 3:16; 18:37) Ligesom Gud ønsker vi at alle slags mennesker skal nå til en sindsændring og blive frelst; det er derfor vi forkynder for dem. (2 Peter 3:9) Dette ønske og beslutningen om at efterligne Gud bevæger os til at blive ved med at genspejle hans herlighed gennem forkyndelsen.

14. Hvordan styrker Jehova os til at holde ud i vores tjeneste?

¹⁴ I sidste instans er det dog Jehova der giver os styrken til at holde ud i den kristne tjeneste. Han holder os oppe og styrker os ved hjælp af sin ånd, sin organisation og sit ord, Bibelen. Der siges om Jehova at han „skænker udholdenhed“ til dem der er villige til at genspejle hans herlighed. Han besvarer vore bønner og giver os visdom til at klare prøvelser. (Romerne 15:5; Jakob 1:5) Desuden tillader Jehova ikke at vi bliver udsat for nogen som helst prøvelse som det er umuligt for os at klare. Hvis vi stoler på Jehova, vil han skabe en udvej så vi kan blive ved med at genspejle hans herlighed. — 1 Korinther 10:13.

15. Hvad hjælper os til at holde ud?

¹⁵ Vores udholdenhed i tjenesten vidner om at vi har Guds ånd. Det kan illustreres på følgende måde: Forestil dig at en bad dig om at gå fra dør til dør og uddele en bestemt slags brød uden at tage penge for det. Du får at vide at du skal bruge din fritid på det og selv må dække omkostningerne. Desuden bliver du hurtigt klar over at det faktisk kun er meget få der vil have dit brød; nogle modarbejder endda dine bestræbelser på at uddele det. Tror du at du ville blive ved med at udføre dette arbejde måned efter måned, år efter år? Sikkert ikke. Og dog har du måske i årevis, eller endda i årtier, anstrengt dig for at forkynde den gode nyhed i din fritid og for egen regning. Hvorfor? Er det ikke fordi du elsker Jehova, og fordi han med sin ånd velsigner dine bestræbelser og hjælper dig til at holde ud? Jo, ganske afgjort!

Et arbejde der vil blive husket

16. Hvad betyder udholdenhed i vores forkyndelse for os selv og for dem der lytter til os?

¹⁶ Den nye pagts tjeneste er noget dyrebart. (2 Korinther 4:7) På samme måde er den kristne forkyndelse der udføres af de andre får jorden over, noget meget værdifuldt. Når du holder ud i din tjeneste, kan du, som Paulus skrev til Timoteus, „frelse både dig selv og dem der hører på dig“. (1 Timoteus 4:16) Tænk over hvad det betyder. Den gode nyhed du forkynder, giver andre mulighed for at opnå evigt liv. Du kan knytte et stærkt venskab med dem du hjælper åndeligt. Forestil dig hvilken glæde det vil blive at leve evigt i Paradiset sammen med dem du har hjulpet til at lære Gud at kende! De vil aldrig nogen sinde glemme dine bestræbelser for at hjælpe dem. Vil det ikke være en stor tilfredsstillelse?

17. Hvad gør den tid vi lever på, til en ganske særlig tid i historien?

¹⁷ Du lever på en ganske særlig tid i historien. Aldrig igen vil den gode nyhed blive forkyndt midt i en verden der har taget afstand fra Gud. Noa levede i en sådan verden, og han så den forsvinde. Hvor må han have frydet sig over at vide at han trofast udførte Guds vilje ved at bygge en ark, et arbejde som førte til at han selv og hans familie blev bevaret i live. (Hebræerne 11:7) Du kan også få en sådan glæde. Tænk over hvordan du vil have det når du i den nye verden ser tilbage på det du udrettede i forkyndelsen i disse sidste dage, og véd at du gjorde hvad du kunne for at fremme Rigets interesser.

18. Hvilken opmuntrende forsikring giver Jehova sine tjenere?

¹⁸ Lad os da blive ved med at genspejle Guds herlighed. Vore bestræbelser for at gøre det vil være noget vi vil huske i al evighed. Også Jehova husker vores arbejde. Bibelen giver os denne opmuntring: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste. Men vi ønsker brændende at enhver af jer viser den samme flid, så I til det sidste har fuld forvisning i håbet, for at I ikke skal blive sløve, men efterligne dem som gennem tro og tålmodighed arver løfterne.“ — Hebræerne 6:10-12.

Kristne genspejler Jehovas herlighed

„Lykkelige er jeres øjne fordi de ser, og jeres ører fordi de hører.“ — MATTÆUS 13:16.

1. Hvilket spørgsmål melder sig i forbindelse med israelitternes reaktion over for Moses ved Sinaj Bjerg?

ISRAELITTERNE der var forsamlede ved Sinaj Bjerg, havde mange gode grunde til at komme nær til Jehova. Han havde udfriet dem fra Ægypten med stærk hånd. Han dækkede deres behov ved at sørge for mad og vand i ørkenen. Og han havde givet dem sejren over en hær af angribende amalekitter. (2 Mosebog 14:26-31; 16:2–17:13) Mens israelitterne lå lejrede i ørkenen ved Sinaj Bjerg, blev de så skræmt af torden og lyn at de skælvede. Senere så folket Moses stige ned fra Sinaj Bjerg, og hans ansigt genspejlede Jehovas herlighed. Men i stedet for at blive grebet af forundring og anerkende Jehovas herlighed trak de sig tilbage. „De var bange for at gå hen til [Moses].“ (2 Mosebog 19:10-19; 34:30) Hvorfor var de bange for at se en genspejling af Jehovas herlighed, af den der havde gjort så meget for dem?

2. Hvad kunne have været en grund til at israelitterne var bange for at se Guds herlighed som Moses genspejlede?

² En stor del af israelitternes frygt ved denne lejlighed skyldtes sikkert noget som var sket tidligere. Da de med fuldt overlæg var ulydige mod Jehova ved at lave en guldkalv, tugtede han dem. (2 Mosebog 32:4, 35) Lærte de noget af Jehovas tugt, og værdsatte de den? Nej, de fleste gjorde ikke. Hen imod slutningen af sit liv tænkte Moses tilbage på episoden med guldkalven og på andre tilfælde hvor israelitterne havde været ulydige, og han sagde til folket: „[I satte] jer op imod Jehova jeres Guds befaling, og I troede ikke på ham og adlød ikke hans røst. I har sat jer op imod Jehova så længe jeg har kendt jer.“ — 5 Mosebog 9:15-24.

3. På hvilke tidspunkter tildækkede Moses sit ansigt?

³ Lad os se på hvordan Moses reagerede på israelitternes frygt. Beretningen siger: „Da Moses var færdig med at tale med dem, lagde han et dække over sit ansigt. Og når Moses gik ind [i teltboligen] foran Jehovas ansigt for at tale med ham, tog han dækket bort indtil han gik ud. Og dét han fik påbud om, gik han ud og sagde til Israels sønner. Og Israels sønner så Moses’ ansigt og at Moses’ ansigtshud strålede; og Moses lagde igen dækket over sit ansigt indtil han gik ind for at tale med [Jehova].“ (2 Mosebog 34:33-35) Hvorfor tildækkede Moses indimellem sit ansigt? Hvad kan vi lære af det? Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe os til at vurdere vores eget forhold til Jehova.

Forspildte muligheder

4. Hvad var ifølge apostelen Paulus grunden til at Moses lagde et dække over sit ansigt?

⁴ Apostelen Paulus forklarede at Moses lagde et dække over sit ansigt på grund af israelitternes sinds- og hjerteindstilling. Paulus skrev at „Israels sønner ikke kunne se ufravendt på Moses’ ansigt på grund af hans ansigts herlighed . . . Deres forstand blev . . . sløvet.“ (2 Korinther 3:7, 14) Hvilken sørgelig situation! Israelitterne var Jehovas udvalgte folk, og han ønskede at de skulle komme nær til ham. (2 Mosebog 19:4-6) Alligevel havde de ikke lyst til ufravendt at se genspejlingen af Guds herlighed. Frem for at vende deres hjerte og sind mod Jehova i kærlig hengivenhed vendte de sig i virkeligheden væk fra ham.

5, 6. (a) Hvilken parallel var der mellem jøderne i det første århundrede og deres forfædre på Moses’ tid? (b) Hvilken kontrast var der mellem dem der lyttede til Jesus, og dem der ikke gjorde?

⁵ Vi finder en parallel til dette i det første århundrede. På det tidspunkt hvor Paulus blev omvendt til kristendommen, var Lovpagten blevet erstattet af den nye pagt, som Jesus Kristus, den større Moses, var mellemmand for. Både i ord og gerning genspejlede Jesus til fuldkommenhed Jehovas herlighed. Paulus skrev om den opstandne Jesus: „Han er [Guds] herligheds genskær og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen.“ (Hebræerne 1:3) Tænk hvilken fantastisk mulighed jøderne havde! De kunne høre Guds egen søn fortælle om et evigt liv! Men de fleste af dem Jesus forkyndte for, lyttede sørgeligt nok ikke. Jesus citerede en profeti Jehova havde givet gennem Esajas, og møntede ordene på disse mennesker: „Dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.“ — Mattæus 13:15; Esajas 6:9, 10.

⁶ Der var en skarp kontrast mellem jøderne og Jesu disciple, om hvem Jesus sagde: „Lykkelige er jeres øjne fordi de ser, og jeres ører fordi de hører.“ (Mattæus 13:16) Sande kristne længes efter at kende Jehova og tjene ham. De glæder sig over at udføre hans vilje som den åbenbares i Bibelen. Som den nye pagts tjenere genspejler de salvede kristne således Jehovas herlighed, og det samme gør de andre får. — 2 Korinther 3:6, 18.

Hvorfor den gode nyhed er tildækket

7. Hvorfor er det ikke overraskende at de fleste afviser den gode nyhed?

⁷ Som vi har set, afviste de fleste israelitter på både Jesu og Moses’ tid den enestående mulighed der stod åben for dem. I dag sker der noget lignende. De fleste afviser den gode nyhed vi forkynder. Men det overrasker os ikke. Paulus skrev: „Hvis nu den gode nyhed som vi forkynder, virkelig er tildækket, er den tildækket blandt dem som går til grunde, blandt hvem denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikketroendes forstand.“ (2 Korinther 4:3, 4) Ud over at Satan gør hvad han kan for at skjule den gode nyhed, er der mange mennesker som selv tildækker deres ansigt fordi de ikke ønsker at se.

8. Hvordan er mange blevet forblindet på grund af uvidenhed, og hvordan kan vi undgå at blive det?

⁸ Mange er blevet forblindet på grund af uvidenhed. Bibelen siger om nationerne at de er „mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem“. (Efeserne 4:18) Skønt Paulus var velbevandret i Loven inden han blev kristen, var han så forblindet som følge af uvidenhed at han forfulgte Guds menighed. (1 Korinther 15:9) Ikke desto mindre åbenbarede Jehova sandheden for ham. Paulus forklarer: „Grunden til at der blev vist mig barmhjertighed var at Kristus Jesus på mig som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, som et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv.“ (1 Timoteus 1:16) Også i dag er der mange der, ligesom Paulus, tidligere har modstået sandheden, men som nu tjener Jehova. Det er en god grund til at fortsætte med at aflægge vidnesbyrd selv for dem der modstår os. Når vi regelmæssigt studerer Guds ord og forstår betydningen af det, bliver vi desuden beskyttet mod at handle i uvidenhed og gøre noget der mishager Jehova.

9, 10. (a) Hvordan viste jøderne i det første århundrede at de var stivsindede og uvillige til at lære? (b) Er der en parallel til kristenheden i dag? Forklar.

⁹ For manges vedkommende svækkes deres åndelige syn af at de er stivsindede og uvillige til at lære. Mange jøder afviste Jesus og hans lære fordi de stædigt holdt fast ved Moseloven. Naturligvis var der også undtagelser. Efter at Jesus var blevet oprejst, var der for eksempel „en stor skare præster [som] begyndte at adlyde troen“. (Apostelgerninger 6:7) Men om de fleste af jøderne skrev Paulus: „Frem til i dag ligger der, når som helst Moses oplæses, et dække over deres hjerte.“ (2 Korinther 3:15) Paulus vidste sandsynligvis hvad Jesus tidligere havde sagt til de religiøse ledere: „I ransager Skrifterne, fordi I mener at I ved hjælp af dem vil have evigt liv; og det er netop dem som vidner om mig.“ (Johannes 5:39) Skrifterne, som de så omhyggeligt ransagede, skulle have hjulpet dem til at erkende at Jesus var Messias. Men jøderne havde deres egne forestillinger, og ikke engang det at de så Guds søn gøre mirakler, kunne overbevise dem om noget andet.

¹⁰ Det samme gælder mange i kristenheden i dag. Ligesom jøderne i det første århundrede „har [de] nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. (Romerne 10:2) Nogle studerer Bibelen, men ønsker ikke at tro på det den siger. De nægter at anerkende at Jehova underviser sit folk gennem den trofaste og kloge træl, som består af salvede kristne. (Mattæus 24:45) Vi forstår imidlertid at Jehova underviser sit folk, og at forståelsen af Guds sandhed altid har været fremadskridende. (Ordsprogene 4:18) Når vi lader os undervise af Jehova, velsignes vi med kundskab om hans vilje og hensigt.

11. Hvordan er sandheden blevet skjult for nogle der kun tror på det de selv ønsker at tro på?

¹¹ Andre er forblindede fordi de kun tror på det de selv ønsker at tro på. Det er blevet forudsagt at nogle ville latterliggøre Guds folk og det budskab de forkynder om Jesu nærværelse. Apostelen Peter skrev: „I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette . . . deres opmærksomhed,“ nemlig at Gud bragte en vandflod over verden i Noas dage. (2 Peter 3:3-6) Der er også mange af dem som hævder at være kristne, der uden videre anerkender at Jehova er barmhjertig, god og tilgivende; men de ser bort fra eller afviser den kendsgerning at han ikke fritager for straf. (2 Mosebog 34:6, 7) Sande kristne gør en oprigtig indsats for at forstå hvad det er Bibelen virkelig lærer.

12. Hvordan er folk blevet forblindet af traditioner og overleveringer?

¹² Mange kirkegængere er forblindet af traditioner og overleveringer. Til de religiøse ledere på sin tid sagde Jesus: „I [har] gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres overlevering.“ (Mattæus 15:6) Jøderne genoprettede nidkært den sande tilbedelse efter at de var vendt tilbage fra fangenskabet i Babylon, men præsterne blev stolte og selvretfærdige. De religiøse højtider blev formalistiske og blottet for sand hengivenhed for Gud. (Malakias 1:6-8) På Jesu tid havde de skriftlærde og farisæerne føjet utallige overleveringer til Moseloven. Jesus afslørede disse mænd som hyklere fordi de havde glemt de retfærdige principper Loven var bygget på. (Mattæus 23:23, 24) Sande kristne må vogte sig for at lade menneskeskabte religiøse traditioner og overleveringer føre dem ud på et sidespor, bort fra sand tilbedelse.

„Som så han den usynlige“

13. På hvilke to måder så Moses noget af Guds herlighed?

¹³ Moses bad om at måtte se Guds herlighed på bjerget, og han fik lov at se efterglansen af Jehovas herlighed. Når han gik ind i teltboligen, dækkede han ikke sit ansigt til. Moses havde en stærk tro og ønskede inderligt at gøre Guds vilje. Han blev velsignet med at se noget af Jehovas herlighed i et syn, men i en vis forstand havde han allerede set Gud med troens øjne. Bibelen siger at Moses „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27; 2 Mosebog 34:5-7) Og han genspejlede Guds herlighed, ikke kun ved at hans ansigtshud strålede for en tid, men også ved at han hjalp israelitterne til at lære Jehova at kende og tjene ham.

14. Hvordan så Jesus Guds herlighed, og hvad glædede han sig over?

¹⁴ I himmelen så Jesus Guds herlighed direkte i uanede tidsaldre, allerede inden universet blev skabt. (Ordsprogene 8:22, 30) I løbet af denne lange tid udviklede der sig et stærkt og kærligt forhold mellem Jehova og Jesus. Jehova viste denne førstefødte af alle skabninger inderlig kærlighed og hengivenhed. Jesus gengældte den dybe kærlighed og hengivenhed som hans Gud og Livgiver viste ham. (Johannes 14:31; 17:24) Den kærlighed der var imellem dem, var en fuldkommen kærlighed mellem Fader og søn. Jesus glædede sig ligesom Moses over at genspejle Jehovas herlighed når han underviste andre.

15. På hvilken måde ser kristne Guds herlighed?

¹⁵ Guds vidner i dag er ligesom Moses og Jesus ivrige efter at betragte Jehovas herlighed. De har ikke vendt sig bort fra den herlige gode nyhed. Apostelen Paulus skrev: „Når der er en tilbagevenden til Jehova [for at gøre hans vilje], tages dækket bort.“ (2 Korinther 3:16) Vi studerer Skrifterne fordi vi ønsker at gøre Guds vilje. Vi beundrer den herlighed der genspejles af Jesus Kristus, Jehovas søn og udnævnte konge, og vi efterligner hans eksempel. Ligesom Moses og Jesus er vi blevet velsignet med en tjeneste hvor vi kan undervise andre om den herlige Gud vi tilbeder.

16. Hvorfor er det en velsignelse at kende sandheden?

¹⁶ I en bøn til Jehova sagde Jesus: „Jeg priser dig offentligt, Fader, . . . fordi du har skjult disse ting for de vise og intellektuelle og åbenbaret dem for spædbørn.“ (Mattæus 11:25) Jehova lader dem der er oprigtige og ydmyge af hjertet, forstå hans hensigt og lære hans personlighed at kende. (1 Korinther 1:26-28) Vi er kommet under hans beskyttende omsorg, og han lærer os hvordan vi gavner os selv og får det mest mulige ud af livet. Lad os benytte enhver anledning til at komme nær til Jehova, og lad os være taknemmelige for de mange muligheder han giver os for at lære ham nærmere at kende.

17. Hvordan bliver vi bedre kendt med Jehovas egenskaber?

¹⁷ Paulus skrev til de salvede kristne: „Vi der med utildækket ansigt genspejler Jehovas herlighed, forvandles til det samme billede fra herlighed til herlighed.“ (2 Korinther 3:18) Uanset om vi har et himmelsk eller et jordisk håb, gælder det at jo bedre vi lærer Jehova at kende — hans egenskaber og hans personlighed som åbenbares i Bibelen — jo mere vil vi blive ligesom ham. Hvis vi med taknemmelighed grunder over Jesu Kristi liv, tjeneste og undervisning, vil vi kunne genspejle Jehovas egenskaber mere fuldstændigt. Hvilken glæde er det ikke at vide at vi ærer vor Gud, hvis herlighed vi søger at genspejle!