Nyt fra Rigets arbejdsmark
Jehova opretholder sine trofaste tjenere
JESUS sagde: „En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Johannes 15:20) Men Jehova forsikrer sine trofaste tjenere om at han ikke vil svigte dem. (Salme 18:2; Nahum 1:7) I et afrikansk land hvor Jehovas Vidners fredelige arbejde er forbudt, opretholder Jehova sine tjenere selv om de prygles og fængsles, hvilket følgende rapport viser:
„En kredstilsynsmand og fire lokale brødre blev uden videre arresteret og indespærret i et lille rum der normalt blev anvendt til herreløse hunde,“ oplyser rapporten. „Her opholdt de sig i 123 dage, kun iført undertøj, og blev endog nægtet toiletbesøg.“ Et parlamentsmedlem hørte imidlertid om sagen og begyndte at gøre indsigelse mod den umenneskelige behandling, så brødrene til sidst blev løsladt. Ved hjælp af sin ånd opretholdt Jehova disse trofaste brødre.
En anden erfaring fra samme land viser hvilken gavnlig virkning vores forkyndelsesarbejde har: „I en landsby havde befolkningen ry for at være voldelig og oprørsk. Men efter at Jehovas vidner havde forkyndt der, begyndte mange at adlyde de lokale myndigheder og at deltage i landsbyens ugentlige vejbygningsprojekt.“ En lokal høvding der gerne ville vide hvorfor beboerne havde forandret sig, fik oplyst: „Det skyldes den lære ’præsten’ hos Jehovas Vidner fører.“ Forkynderen beretter: „En dag inviterede denne høvding mig på besøg. Han tilskyndede mig til at fortsætte det gode arbejde, og forærede mig en stor kylling som jeg kunne spise sammen med min familie.“ Ved en anden lejlighed kom den lokale borgmester for at besøge broderen, som bød ham indenfor og begyndte at forkynde for ham. Borgmesteren „bad om nogle blade og sagde: ’Vi tror ikke at I gør nogen fortræd, og vi har ingen ordre til at arrestere jer. Bliv ved med at appellere jeres sag, for jeg tror at regeringen snart vil tage den op til revision.’“
En specialpioner skriver: „Som følge af anklager fra en partisekretær lod den lokale høvding mig arrestere, og jeg blev indespærret i en uhumsk celle der var sølet til med dyregødning og -urin. Jeg blev holdt fanget i fem dage i fuldstændigt mørke. Imens bad jeg til Jehova og genkaldte mig Salme 50:15. Vagterne fik medlidenhed med mig og lod døren stå på klem så jeg kunne trække en smule frisk luft. Efter fem dage i dette fængsel blev jeg sat på en prøve, idet jeg ubevogtet skulle bringe en ged til den lokale høvding. Fordi jeg ikke flygtede, fik jeg udgangstilladelse hver dag fra klokken tre om eftermiddagen til klokken syv. Jeg kunne således mødes med brødrene og forkynde sammen med dem. Selv om jeg blev syg i denne svære periode og mine fjender håbede at jeg ville dø, svigtede Jehova mig aldrig. Denne prøve har styrket mit forhold til Jehova, og jeg er overbevist om at forfølgelse aldrig kan skille mig fra hans folk.“ — Jævnfør Romerbrevet 8:35-39.
Jehovas vidner er taknemmelige for at Gud opretholder dem i vanskelige situationer. De påskønner også at nogle viser dem venlighed så de kan fortsætte deres livsvigtige forkyndelse af den gode nyhed. Jehova glemmer ikke en sådan venlighed. — Mattæus 25:40.