Ramt af fortvivlelse, rystet i troen

„DER lå lig overalt, og vi kunne ikke genkende det sted hvor vores hus plejede at stå,“ siger en srilankansk mand efter at en tsunami havde ødelagt hans landsby i december 2004. En redaktør med religiøse emner som speciale skriver i en artikel om katastrofen at han nogle gange „beder med sammenbidte tænder“.

Mange mener at naturkatastrofer er en straf fra Gud. En spalteredaktør beskrev en ødelæggende orkan som „Guds knytnæve“. I USA betegnede nogle religiøse ledere orkanen Katrina og lignende begivenheder som „Guds vrede“ over „syndige byer“. I Sri Lanka gav militante buddhister kristne skylden for tsunamien og gjorde det religiøse skel større. En forstander for et hindutempel troede at guden Shiva var vred fordi folk levede umoralsk. En buddhistisk åndelig leder i USA har sagt om naturkatastrofer: „Vi ved ikke hvorfor disse ting sker. Vi ved ikke engang hvorfor vi er her på jorden.“

Når du ser billeder af ødelagte hjem, nogle der har mistet livet, og mennesker ramt af fortvivlelse, spørger du så indimellem dig selv: ’Hvorfor tillader Gud så megen lidelse?’ Eller tænker du: ’Gud må have gode grunde til at tillade at sådanne ting sker. Han har bare ikke oplyst os om dem’? I de følgende artikler vil vi se nærmere på dette emne. Artiklerne vil også pege på hvilke praktiske skridt man kan tage for at mindske risikoen for at komme til skade eller miste livet i tilfælde af en naturkatastrofe.

Er det Guds skyld?

„GUD er kærlighed,“ siger Bibelen. (1 Johannes 4:8) Han er også retfærdig og barmhjertig. „Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han.“ — 5 Mosebog 32:4.

Jehova Gud kan, fordi han er Skaberen, forudse alt hvad der kunne gøre skade, og han har magt til at gribe ind. I betragtning af det og hvad Bibelen siger om Guds egenskaber, spørger mange med god grund: ’Hvorfor tillader Gud at der sker naturkatastrofer?’a Millioner der oprigtigt har stillet dette spørgsmål, har fundet ud af at Gud selv har givet et meget fornuftigt svar i sit skrevne ord. (2 Timoteus 3:16) Tænk engang over følgende.

De forkastede Guds kærlighed

Bibelen fortæller os at Gud gav vores første forældre alt hvad der skulle til, for at de kunne få et lykkeligt og trygt liv. Efterhånden som de og deres efterkommere adlød Guds befaling om at ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’, kunne den voksende menneskeslægt regne med at Gud fortsat ville tage sig af den. — 1 Mosebog 1:28.

Desværre vendte Adam og Eva bevidst deres Skaber ryggen da de valgte en uafhængig kurs ved at være ulydige mod ham. (1 Mosebog 1:28; 3:1-6) Det samme har størstedelen af deres efterkommere gjort. (1 Mosebog 6:5, 6, 11, 12) Kort sagt har menneskene som et hele valgt at bestemme over sig selv og deres hjem, Jorden, uden at tage imod vejledning fra Gud. Jehova er en kærlig Gud som respekterer at menneskene har en fri vilje. Selvom deres handlinger kan få skadelige følger, tvinger han ingen til at underlægge sig hans suverænitet.b

Men Jehova lod ikke menneskeslægten i stikken. Frem til i dag har han ’ladet sin sol stå op over onde og gode, og ladet det regne på retfærdige og uretfærdige’. (Mattæus 5:45) Gud har også udstyret menneskene med evnen til at lære om Jorden og dens cyklusser. Ved hjælp af den viden de har tilegnet sig, har de i større eller mindre grad kunnet forudsige ekstreme vejrforhold og andre potentielt farlige fænomener, som for eksempel vulkanudbrud.