Det sidste kapitel i „Bogen om Jehovas krige“

„Det . . . siges i Bogen om Jehovas Krige.“ — 4 MOSEBOG 21:14.

1, 2. Ved hvilken lejlighed i fortiden viste Jehova ægypterne at han var en krigsførende Gud, og hvordan?

DER er ikke mange i dag der betragter Bibelens Gud, Jehova, som en stridsmand. Men det er han, hvilket blev levende illustreret da han i fortiden udfriede sit folk fra Ægyptens undertrykkelse. Ansporet af dette folks usynlige fjende, Satan Djævelen, forsøgte Farao at lade israelitterne arbejde sig til døde. Da det nu gik op for ham hvad han mistede ved at lade dem rejse, satte han og hans styrker efter dem.

² Farao havde imidlertid ikke forestillet sig at israelitternes Gud kunne blive en krigsførende Gud der ville udfri sit folk. Da de hævntørstige ægyptiske styrker begav sig ud på Det Røde Havs tørre bund, skred israelitternes Gud til handling og druknede vognstyrerne og rytterne ved at lade vandene, der stod som en mur på begge sider, slå sammen om den flugtkorridor han mirakuløst havde åbnet for israelitterne. — 2 Mosebog 14:14, 24-28.

3. Hvordan beskrev israelitterne Jehova i deres sejrssang, og hvad lader nationerne i dag ude af betragtning?

³ I sikkerhed på østbredden af Det Røde Hav sang de jublende israelitter en sejrssang der priste deres himmelske Befrier: „Jeg vil synge for Jehova, for han er højt ophøjet. Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Min styrke og min kraft er Jah, for han er mig til frelse. Dette er min Gud, og jeg vil lovprise ham; min faders Gud, og jeg vil ophøje ham. Jehova er en stridsmand. Jehova er hans navn. Faraos vogne og hans styrker har han kastet i havet, og hans ypperste vognkæmpere er blevet sænket i Det røde Hav.“ (2 Mosebog 15:1-4) Dér ved Det Røde Hav viste Jehova sig som en stridsmand der er i stand til at udføre imponerende bedrifter — en kendsgerning som verdens nationer har ladet ude af betragtning.

6. Hvordan viste Abraham at også han kunne være en stridsmand der stolede på Jehova, skønt han levede en fredelig nomadetilværelse i det forjættede land?

⁶ Selv om Abraham drog omkring som fremmed i det forjættede land, viste han ved en lejlighed at han kunne handle som en stridsmand. Fire konger fra et område uden for det forjættede land invaderede landet og tog Abrahams nevø Lot og dennes familie til fange. På grund af de stærke familiebånd bevæbnede Abraham 318 af sine mandlige trælle, og sammen med forstærkninger fra tre af sine lokale allierede, Aner, Esjkol og Mamre, satte han efter plyndringsmændene. Ved at foretage et overraskelsesangreb om natten besejrede Abraham og hans forbundsfæller disse indtrængende konger, skønt de var langt overlegne i antal. (Hebræerne 7:1; 1 Mosebog 14:13-17) Abraham reddede Lot og hans familie og tilbageerobrede alt hvad der var blevet stjålet.

7-9. (a) Hvilken præst tog Abraham hen til, og hvilken velsignelse modtog han? (b) Hvordan viste Abraham at han kun ønskede at blive gjort rig af den højeste Gud? (c) Hvem udvirkede Abrahams militære sejr, som bekræftet af Melkizedek?

⁷ Abraham forstod at hans militærbedrift udelukkende var lykkedes fordi Jehova Gud havde hjulpet ham, og mens han rejste hjemad i triumf, bød der sig en lejlighed til offentligt at give udtryk for dette. Han vidste at den præst hans Gud havde udnævnt befandt sig i byen Salem, og han drog derfor til denne by. I slutningen af det 14. kapitel i Første Mosebog får vi at vide hvad der derefter skete:

⁸ „Og Melkizedek, Salems konge, bragte brød og vin ud, og han var den højeste Guds præst. Derpå velsignede han ham og sagde: ’Velsignet være Abram af den højeste Gud, der har frembragt himmel og jord; og velsignet være den højeste Gud, som har overgivet dine undertrykkere i din hånd!’ Og Abram gav ham en tiendedel af alt. Derpå sagde Sodomas konge til Abram: ’Giv mig sjælene, men tag selv ejendelene.’ Da sagde Abram til Sodomas konge: ’Jeg løfter hermed min hånd til Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord, på at jeg intet, nej, intet vil tage af hvad der er dit, hverken en tråd eller en sandalrem, for at du ikke skal sige: „Det var mig som gjorde Abram rig.“ Intet til mig! Kun hvad de unge mænd allerede har spist, og de mænds andel som tog med mig, Aner, Esjkol og Mamre — lad dem tage deres andel.’“ — 1 Mosebog 14:18-24.

⁹ Som disse vers viser, bekræftede Salems kongepræst, Melkizedek, det som også Abraham var overbevist om, nemlig at det var den højeste Gud der havde kæmpet for ham og hans styrker og givet ham sejren. Kongepræsten Melkizedek forklejnede ikke Jehovas andel i denne sag.

Bogen om Jehovas Krige

10. Hvilken krig er den første der omtales i Bibelen, og hvorfor var det kun en begyndelse på Jehovas sejrrige krige?

¹⁰ Beretningen i Første Mosebogs 14. kapitel om invasionen i det forjættede land og om Abrahams sejr over de væbnede fjender, er det første sted Bibelen omtaler krig. Jehova havde altså allerede vist sig som en „stridsmand“ over fire hundrede år før sin bedrift ved Det Røde Hav. Dette var imidlertid blot begyndelsen. Jehova skulle vinde langt større sejre der ville blive kendt vidt og bredt, deriblandt den endelige sejr ved „afslutningen på tingenes ordning“. — Mattæus 24:3.

11. Hvad er „Bogen om Jehovas Krige“, og hvor ellers finder vi talrige beretninger om hans militære bedrifter?

¹¹ Ifølge det der siges i Fjerde Mosebog 21:14, er der blevet skrevet en bog om Jehovas krige. Denne pålidelige optegnelse eller historiske beretning om de krige Gud har udkæmpet for sit folk, begynder måske med det slag han udkæmpede for den trofaste Abraham. Moses havde kendskab til denne bog, men giver os ikke yderligere detaljer om den. Vi kender altså ikke til alle de tilfælde hvor Jehova viste sig som en stridsmand i det tidsrum som denne bog om Jehovas krige dækker. Størsteparten af Bibelen blev imidlertid skrevet efter at denne bog er omtalt, og vi har derfor mange beretninger om Jehovas militærbedrifter.