Jehova bragte sine tjenere i sikkerhed på Bibelens tid

„Gud, gør hurtigt noget for mig. Du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed.“ — SL. 70:5.

1, 2. (a) Hvornår beder Guds tjenere ham om hjælp? (b) Hvilket spørgsmål opstår, og hvor kan vi finde svaret?

UNDER en ferie får forældrene til en 23-årig gift kvinde at vide at deres datter er forsvundet på mystisk vis. Der opstår mistanke om en forbrydelse. De pakker øjeblikkelig deres ting og skynder sig hjemad mens de uden ophør bønfalder Jehova om at hjælpe dem. Et Jehovas vidne på 20 år får konstateret en sygdom der med tiden vil gøre ham fuldstændig lam. Han vender sig straks til Jehova i bøn. En enlig mor der kæmper for at finde et arbejde, har ikke penge til at købe mad til sig selv og sin 12-årige datter. Hun udøser sit hjerte for Jehova. Ja, det falder Guds tjenere helt naturligt at bede Gud om hjælp når de kommer ud for svære prøvelser eller problemer. Har du nogen sinde råbt til Jehova i en situation hvor du havde hårdt brug for hjælp?

² Dette rejser et vigtigt spørgsmål: Kan vi virkelig forvente at Jehova vil besvare vore bønner om hjælp? Det trosstyrkende svar findes i Salme 70. Denne bevægende salme er skrevet af David, en loyal tilbeder af Jehova der kom ud for mange vanskelige prøvelser og udfordringer. Den inspirerede salmist følte sig tilskyndet til at sige om Jehova: „Gud, . . . du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed.“ (Sl. 70:5) En gennemgang af Salme 70 kan hjælpe os til at se hvorfor også vi kan vende os til Jehova når vi har brug for hjælp, og nære fuld tillid til at han vil være ’den der bringer os i sikkerhed’.

„Du er . . . den der bringer mig i sikkerhed“

3. (a) Hvilken indtrængende bøn om hjælp finder vi i Salme 70? (b) Hvilken tillid giver David udtryk for i Salme 70?

³ Salme 70 begynder og slutter med en indtrængende bøn om Guds hjælp. (Læs Salme 70:1-5). David anråber Jehova om at ’komme ham hurtigt til hjælp’ og ’hurtigt gøre noget’ for at udfri ham. I de mellemliggende vers fremsætter David fem anmodninger der indledes med ordet „lad“ eller „måtte“ og udtrykker et ønske. De tre første drejer sig om dem der forsøger at slå ham ihjel. David bønfalder Jehova om at nedkæmpe disse fjender og gøre dem til skamme på grund af deres ondskab. De to næste anmodninger, i vers 4, har at gøre med Guds folk. David beder om at de der søger Jehova, må finde glæde i ham og prise ham. David slutter sin salme med at sige til Jehova: „Du er min hjælp og den der bringer mig i sikkerhed.“ Læg mærke til at David ikke siger „Måtte du være . . .“, som om han fremsatte endnu en anmodning. I stedet siger han „Du er“ og udtrykker derved sin tillid. David er ikke i tvivl om at han vil få hjælp fra Gud.

4, 5. Hvad kan Salme 70 lære os om David, og hvilken tillid kan vi nære?

⁴ Hvad viser Salme 70 om David? Når han stod over for bitre fjender der var ude på at dræbe ham, valgte han ikke at tage sagen i egen hånd. I stedet stolede han på at Jehova ville gøre op med modstanderne når Hans tid var inde og på den måde Han ønskede. (1 Sam. 26:10) David var fuldstændig overbevist om at Jehova hjælper og udfrier dem der søger ham. (Hebr. 11:6) Han troede på at Guds sande tjenere har al mulig grund til at glæde sig og til at prise Jehova ved at fortælle andre om ham. — Sl. 5:11; 35:27.

⁵ Ligesom David kan vi nære fuld tillid til at Jehova er vores hjælper og ’den der bringer os i sikkerhed’. Når vi kommer ud for svære prøvelser eller føler et desperat behov for hjælp, kan vi med rette bede Jehova om at komme os hurtigt til hjælp. (Sl. 71:12) Men hvordan vil Jehova besvare sådanne bønner? Før vi kommer ind på hvordan han kan hjælpe os, vil vi se på tre måder hvorpå han bragte David i sikkerhed og hjalp ham i vanskelige situationer.

Udfriet fra modstandere

6. Hvordan kunne David vide at Jehova bringer de retfærdige i sikkerhed?

⁶ Fra de dele af den inspirerede bibelske beretning der fandtes dengang, vidste David at de retfærdige kan stole på at Jehova vil hjælpe dem. Da Jehova lod Vandfloden komme over en ugudelig verden, bevarede han Noa og hans gudfrygtige familie i live. (1 Mos. 7:23) Da Jehova lod ild og svovl regne ned over Sodomas og Gomorras onde indbyggere, hjalp han den retfærdige Lot og hans to døtre til at slippe bort med livet i behold. (1 Mos. 19:12-26) Da Jehova udslettede den stolte Farao og hans hærstyrker i Det Røde Hav, beskyttede han sit folk mod at blive udslettet. (2 Mos. 14:19-28) Det kan derfor ikke undre at David i en anden salme priste Jehova som „en Gud der gør frelsesgerninger“! — Sl. 68:20.

7-9. (a) Hvorfor havde David grund til at stole på Guds magt til at frelse? (b) Hvem var det David gav æren for at han var blevet udfriet?

⁷ David havde også en meget personlig grund til at nære urokkelig tillid til Jehovas magt til at frelse. Han havde selv oplevet at Jehovas „evigvarende arme“ kan udfri dem der tjener ham. (5 Mos. 33:27) Jehova havde mere end én gang frelst David fra hans „vrede fjender“. (Sl. 18:17-19, 48) Lad os se på et eksempel.

⁸ Da Israels kvinder begyndte at lovsynge David for hans militære evner, blev kong Saul så indædt misundelig at han to gange kastede sit spyd efter David. (1 Sam. 18:6-9) Begge gange undgik David at blive ramt af spyddets skarpe spids. Var det udelukkende fordi David var en adræt og erfaren kriger? Nej. Den bibelske beretning forklarer at „Jehova var med ham“. (Læs Første Samuelsbog 18:11-14). Senere, da Sauls plan om at få filistrene til at dræbe David, slog fejl, „så og erkendte [Saul] at Jehova var med David“. — 1 Sam. 18:17-28.

⁹ Hvem var det David gav æren for at han var blevet udfriet? I overskriften til Salme 18 står der at David „talte til Jehova med denne sangs ord den dag Jehova havde udfriet ham . . . af Sauls hånd“. David gav udtryk for sine følelser i sang med ordene: „Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed. Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham.“ (Sl. 18:2) Er det ikke trosstyrkende at vide at Jehova er i stand til at udfri sit folk? — Sl. 35:10.

Styrket på sygelejet

10, 11. Hvad hjælper os til at finde ud af hvornår David kan være blevet ramt af den sygdom der er omtalt i Salme 41?

¹⁰ Kong David blev på et tidspunkt alvorligt syg; det fremgår af Salme 41. Han lå i en periode i sengen og var så syg at nogle af hans fjender troede at han ’ikke rejste sig igen’. (Vers 7, 8) Hvornår blev David ramt af en så alvorlig sygdom? De omstændigheder der omtales i salmen, kan stemme med den belastende periode i Davids liv da hans søn Absalom forsøgte at bemægtige sig tronen. — 2 Sam. 15:6, 13, 14.

¹¹ David omtaler for eksempel at han blev forrådt af en ven han stolede på, en han plejede at spise sammen med. (Vers 9) Det minder os om en tildragelse i Davids liv. Under Absaloms oprør blev David forrådt af sin betroede rådgiver Akitofel, som sluttede sig til Absalom i oprøret mod kongen. (2 Sam. 15:31; 16:15) Kan du forestille dig den svækkede konge der ligger på sygelejet, for svag til at stå op, og tænker på at han er omgivet af sammensvorne der ønsker ham død så de kan gennemføre deres ondsindede planer? — Vers 5.

12, 13. (a) Hvilken tillid gav David udtryk for? (b) Hvordan kan Gud have styrket David?

¹² David bevarede en urokkelig tillid til ’den der bragte ham i sikkerhed’. Om en gudfrygtig tjener for Jehova der er syg, sagde David: „På ulykkens dag bringer Jehova ham i sikkerhed. Jehova vil styrke ham på sygelejet; hele hans seng vil du forvandle under hans sygdom.“ (Sl. 41:1, 3) Læg også her mærke til Davids tillid, der kommer til udtryk i ordene „Jehova vil“. David var sikker på at Jehova ville bringe ham i sikkerhed. Hvordan?

¹³ David forventede ikke at Jehova ville gøre et mirakel og fjerne sygdommen. Han var derimod overbevist om at Jehova ville „styrke ham“ — det vil sige støtte og hjælpe ham mens han lå på sygelejet. David havde så afgjort brug for denne hjælp. Han var ikke bare svækket af sygdom, men også omgivet af fjender der talte ondt om ham. (Vers 5, 6) Jehova kan have styrket David ved at hjælpe ham til at huske nogle trøstende tanker. Læg mærke til at David sagde: „Mig har du holdt oppe — på grund af min uangribelighed.“ (Vers 12) David kan også have fundet styrke ved at tænke på at Jehova, trods Davids svækkede tilstand og de onde ting hans fjender sagde om ham, betragtede ham som uangribelig. Til sidst blev David rask igen. Er det ikke dejligt at vide at Jehova kan styrke dem der er syge? — 2 Kor. 1:3.

Materiel hjælp

14, 15. Hvornår kom David og hans mænd i nød, og hvordan fik de hjælp?

¹⁴ Da David blev konge af Israel, kunne han nyde det bedste inden for mad og drikke og endda indbyde mange andre til at spise ved sit bord. (2 Sam. 9:10) Men David vidste også hvordan det var at mangle selv det mest nødvendige. Da hans søn Absalom stiftede et oprør og forsøgte at bemægtige sig tronen, forlod David Jerusalem sammen med nogle få loyale mænd. De flygtede til Gileads land, øst for Jordanfloden. (2 Sam. 17:22, 24) Nu da David og hans mænd var tvunget til at leve som flygtninge, fik de snart et stærkt behov for både mad, drikke og hvile. Men hvor kunne de få hjælp i dette forholdsvis øde område?

¹⁵ David og hans mænd kom til sidst til byen Mahanajim. Her traf de tre modige mænd — Sjobi, Makir og Barzillaj. De var villige til at sætte livet på spil for at hjælpe den konge Gud havde udvalgt, for hvis Absalom erobrede kongemagten, ville han uden tvivl hensynsløst straffe enhver der havde støttet David. Da disse tre loyale undersåtter forstod at David og hans mænd var i nød, bragte de dem nogle stærkt tiltrængte fornødenheder, blandt andet senge, hvede, byg, ristet korn, hestebønner, linser, honning, smør og småkvæg. (Læs Anden Samuelsbog 17:27-29). Den usædvanlige loyalitet og gæstfrihed som disse tre mænd viste, må have rørt Davids hjerte. Hvordan kunne David nogen sinde glemme det de havde gjort for ham?

16. Hvem var det i virkeligheden der sørgede for at David og hans mænd fik det nødvendige?

¹⁶ Men hvem var det i virkeligheden der sørgede for at David og hans mænd fik det de havde behov for? David var overbevist om at Jehova tager sig af sit folk. Der er ingen tvivl om at Jehova så at sige kan give sine tjenere et kærligt lille skub så de hjælper en trosfælle der er i nød. Når David tænkte på det der var sket i Gileads land, betragtede han ganske givet de tre mænds venlighed som et udtryk for Jehovas kærlige omsorg. Da han nærmede sig sit livs slutning, skrev han: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig [deriblandt ham selv] forladt eller hans afkom lede efter brød.“ (Sl. 37:25) Er det ikke en stor trøst at vide at Jehovas hånd aldrig er for kort? — Ordsp. 10:3.

’Jehova forstår at udfri gudhengivne mennesker’

17. Hvad har Jehova gang på gang bevist?

¹⁷ David var blot en af de mange som Jehova bragte i sikkerhed på Bibelens tid. Siden da har Gud gang på gang bevist at apostelen Peters ord er sande: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse.“ (2 Pet. 2:9) Lad os se på yderligere to eksempler.

18. Hvordan udfriede Jehova sine tjenere på Ezekias’ tid?

¹⁸ Da den vældige assyriske hær invaderede Juda og truede Jerusalem i det ottende århundrede før vor tidsregning, bad kong Ezekias: „Jehova vor Gud, frels os . . . , så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er Gud.“ (Es. 37:20) Det Ezekias først og fremmest var bekymret for, var Guds navn og omdømme. Jehova besvarede denne inderlige bøn. På blot én nat slog en enkelt engel 185.000 assyrere ihjel og udfriede Jehovas trofaste tjenere. — Es. 37:32, 36.

19. Hvilken advarsel lyttede de kristne til i det første århundrede, og hvad betød det for dem?

¹⁹ Nogle få dage før sin død udtalte Jesus en profetisk advarsel til gavn for sine disciple i Judæa. (Læs Lukas 21:20-22). Derefter gik der flere årtier, men i år 66 førte en jødisk opstand til at de romerske styrker drog imod Jerusalem. Under ledelse af Cestius Gallus lykkedes det de romerske soldater at underminere en del af tempelmuren, men så trak de sig pludselig tilbage. De trofaste kristne forstod at dette gav dem mulighed for at undslippe den ødelæggelse Jesus havde forudsagt, og flygtede til bjergene. De romerske hære vendte tilbage i år 70. Denne gang trak de sig ikke tilbage, og Jerusalem blev jævnet med jorden. De kristne der havde handlet i overensstemmelse med Jesu advarsel, undslap denne forfærdelige katastrofe. — Luk. 19:41-44.

20. Hvorfor kan vi stole på at Jehova er ’den der bringer os i sikkerhed’?

²⁰ Det er trosstyrkende at tænke over vidnesbyrdene om at Jehova hjælper sit folk. Det han har gjort i fortiden, giver os grund til at nære tillid til ham. Uanset hvilke problemer vi kommer ud for nu eller vil komme ud for i fremtiden, kan vi stole på at Jehova er ’den der bringer os i sikkerhed’. Men hvordan kan Jehova bringe os i sikkerhed? Og hvordan gik det dem der nævnes i indledningen til artiklen? Det vil vi få at vide i den næste artikel.

Jehova er ’den der bringer os i sikkerhed’

„Jehova vil hjælpe dem og bringe dem i sikkerhed.“ — SL. 37:40.

1, 2. Hvilken grundlæggende sandhed om Jehova er til trøst og styrke for os?

DE SKYGGER der fremkommer på grund af Solen, ændrer sig ustandselig. Jordens rotation bevirker at skyggerne hele tiden flytter sig og ændrer form. Skaberen af Jorden og Solen forandrer sig imidlertid ikke. (Mal. 3:6) „Hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge,“ siges der i Bibelen. (Jak. 1:17) Denne grundlæggende sandhed om Jehova er til trøst og styrke for os, især når vi kommer ud for svære prøvelser og udfordringer. Hvorfor?

² Som det fremgik af den foregående artikel, var det Jehova der bragte sine tjenere i sikkerhed på Bibelens tid. (Sl. 70:5) Eftersom han ikke forandrer sig og altid holder ord, har hans tjenere i dag al mulig grund til at stole på at han også vil „hjælpe dem og bringe dem i sikkerhed“. (Sl. 37:40) Hvordan har Jehova bragt sine tjenere i sikkerhed i nyere tid? Hvordan kan han gøre det for os personligt?

Udfriet fra modstandere

3. Hvorfor kan vi være sikre på at modstandere ikke vil kunne hindre Jehovas folk i at forkynde den gode nyhed?

³ Uanset hvor stor modstand Satan udsætter Jehovas Vidner for, vil han aldrig kunne hindre dem i at give Jehova den udelte tilbedelse han fortjener. I Guds ord finder vi denne forsikring: „Intet våben der dannes imod dig vil du’, og enhver tunge som rejser sig imod dig i retten vil du få kendt skyldig.“ (Es. 54:17) Modstandere har uden held forsøgt at hindre Guds folk i at forkynde. Lad os se på to eksempler.

4, 5. Hvilken modstand kom Jehovas folk ud for i 1918, og hvad blev resultatet?

⁴ I 1918 kom Jehovas folk ud for en bølge af forfølgelse anstiftet af præsteskabet i den hensigt at standse forkyndelsen. Den 7. maj udstedte den amerikanske forbundsdomstol en arrestordre mod J.F. Rutherford, der dengang førte tilsyn med det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, og mod flere andre på hovedkontoret. Mindre end to måneder senere blev broder Rutherford og hans medarbejdere idømt lange fængselsstraffe på grundlag af falske anklager for undergravende virksomhed. Var det lykkedes modstanderne permanent at få standset forkyndelsen ad rettens vej? Nej, naturligvis ikke!

⁵ Husk på hvad Jehova har lovet: „Intet våben der dannes imod dig vil du’.“ Den 26. marts 1919 — ni måneder efter at broder Rutherford og hans medarbejdere var blevet dømt — tog begivenhederne en dramatisk vending, og de fængslede brødre blev løsladt mod kaution. Året efter, den 5. maj 1920, blev anklagerne mod dem frafaldet. Brødrene brugte deres frihed til at forkynde flittigt. Hvad blev resultatet? Den fantastiske vækst vi har set siden da! Al ære for dette udfald tilkommer ’den der bringer os i sikkerhed’. — 1 Kor. 3:7.

6, 7. (a) Hvilken kampagne mod Jehovas Vidner blev iværksat i Nazityskland, og hvordan gik det? (b) Hvad viser Jehovas folks historie i nyere tid?

⁶ Lad os nu se på et andet eksempel. I 1934 svor Hitler at han ville udrydde Jehovas Vidner i Tyskland. Det var ikke nogen tom trussel, for den blev efterfulgt af en bølge af arrestationer og fængslinger. Tusinder af Jehovas Vidner blev mishandlet, og flere hundrede døde i koncentrationslejre. Lykkedes det Hitler at udrydde Jehovas Vidner? Fik han standset al forkyndelse af den gode nyhed i Tyskland? Overhovedet ikke! Mens forfølgelsen stod på, forkyndte brødrene under jorden. Da nazistyret var faldet, brugte de deres frihed til at fortsætte med at forkynde. I dag er der over 165.000 forkyndere i Tyskland. Endnu en gang har ’den der bringer os i sikkerhed’ vist at han holder sit løfte: „Intet våben der dannes imod dig vil du’.“

⁷ Jehovas Vidners historie i nyere tid viser tydeligt at Jehova aldrig vil tillade at hans tjenere udslettes som folk betragtet. (Sl. 116:15) Men hvordan så med os som enkeltpersoner? Hvordan bringer Jehova hver enkelt af os i sikkerhed?

Beskyttes vi mod fysisk overlast?

8, 9. (a) Hvordan ved vi at vi ikke umiddelbart kan forvente at blive beskyttet mod fysisk overlast? (b) Hvad må vi være realistiske og erkende?

⁸ Vi er klar over at vi som enkeltpersoner ikke kan forvente at blive beskyttet mod at lide fysisk overlast. Vi har samme holdning som de tre trofaste hebræere gav udtryk for da de nægtede at bøje sig for kong Nebukadnezars guldbilledstøtte. Disse gudfrygtige unge mænd tog det ikke for givet at Jehova mirakuløst ville beskytte dem mod at lide fysisk overlast. (Læs Daniel 3:17, 18). Nu viste det sig imidlertid at Jehova rent faktisk udfriede dem fra den brændende ildovn. (Dan. 3:21-27) Men selv på Bibelens tid var mirakuløs udfrielse undtagelsen snarere end regelen. Mange af Jehovas trofaste tjenere døde for modstanderes hånd. — Hebr. 11:35-37.

⁹ Hvordan er det så i dag? Som ’den der bringer os i sikkerhed’ er Jehova afgjort i stand til at udfri enkeltpersoner fra farlige situationer. Kan vi med sikkerhed sige om Jehova greb ind eller ikke greb ind i bestemte situationer? Nej. Det kan ikke desto mindre være at en der er undsluppet en farlig situation, føler at det var Jehova der greb ind. Det vil ikke være rigtigt af andre at bestride denne opfattelse. Samtidig må vi være realistiske og erkende at mange trofaste kristne er døde på grund af forfølgelse, for eksempel i nazitiden. Andre er omkommet under tragiske omstændigheder. (Præd. 9:11) Vi kunne spørge: „Når trofaste Vidner dør i en alt for tidlig alder, er det så et tegn på at Jehova har brudt sit løfte om at bringe sine tjenere i sikkerhed?“ Nej, sådan kan det ikke hænge sammen.

10, 11. Hvorfor står mennesket magtesløst over for døden, men hvad kan Jehova gøre?

¹⁰ Tænk engang over dette: Vi står magtesløse over for døden, for intet menneske kan „bringe sin sjæl i sikkerhed for Sheols hånd“, det vil sige undgå Hades, menneskehedens fælles grav. (Sl. 89:48) Men kan Jehova ikke gøre det? En søster der overlevede nazitidens terror, husker hvad hendes mor, der var et af Jehovas Vidner, engang sagde for at trøste hende efter at de havde mistet nogle de holdt af, i koncentrationslejrene: „Hvis døden holdt mennesker fanget for evigt, var den stærkere end Gud, ikke?“ Døden har naturligvis ikke større magt end livets Kilde, der er almægtig! (Sl. 36:9) Alle der befinder sig i Sheol, eller Hades, er i Jehovas hukommelse, og han vil bringe hver eneste af dem i sikkerhed. — Luk. 20:37, 38; Åb. 20:11-14.

¹¹ Men indtil da er Jehova direkte involveret i sine trofaste tjeneres liv i dag. Lad os nu betragte tre måder hvorpå han ’bringer os i sikkerhed’.

Åndelig beskyttelse

12, 13. Hvorfor er det vigtigst at vi beskyttes åndeligt, og hvordan sørger Jehova for det?

¹² Jehova beskytter os åndeligt, og det er det allervigtigste. Som sande kristne forstår vi at der findes noget mere værdifuldt end vores nuværende liv. Det mest dyrebare vi ejer, er det personlige forhold til Jehova. (Sl. 25:14; 63:3) Uden det ville vores nuværende liv ikke have megen værdi, og vi ville ikke have noget håb for fremtiden.

¹³ Lykkeligvis giver Jehova os al den hjælp vi behøver for at kunne bevare et nært forhold til ham. Vi kan få hjælp gennem hans ord, hans hellige ånd og hans verdensomspændende menighed. Hvordan kan vi udnytte denne hjælp bedst muligt? Ved regelmæssigt og flittigt at studere hans ord vil vi styrke vores tro og forny vores håb. (Rom. 15:4) Ved oprigtigt at bede om hans ånd vil vi få hjælp til at modstå fristelser til at gøre noget der kunne skade vores forhold til ham. (Luk. 11:13) Ved at følge den vejledning trælleskaren giver gennem bibelske publikationer og ved møder og stævner, næres vi af åndelig „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) Disse foranstaltninger beskytter os åndeligt og hjælper os til at holde os nær til Gud. — Jak. 4:8.

14. Fortæl en oplevelse der viser hvordan Jehova beskytter os åndeligt.

¹⁴ Som et eksempel på hvordan Jehova beskytter os åndeligt, kan vi tænke på det forældrepar der omtales i indledningen til den foregående artikel. Nogle få dage efter at deres datter, Theresa, var blevet meldt savnet, fik de en dybt tragisk meddelelse: Hun var blevet myrdet.a Faderen fortæller: „[Jeg havde] bedt Jehova om at beskytte hende. Da hun blev fundet myrdet, må jeg indrømme at jeg i begyndelsen havde svært ved at forstå hvorfor mine bønner ikke var blevet hørt. Jeg ved jo godt at Jehova ikke har lovet sine tjenere mirakuløs beskyttelse, men jeg blev ved med at bede om en forklaring. Jeg har fundet trøst i at vide at Jehova beskytter sit folk åndeligt, det vil sige at han giver os hvad vi behøver for at vi kan værne om vores forhold til ham. Vores mulighed for at få evigt liv afhænger af denne form for beskyttelse, og derfor er den vigtigere end beskyttelse mod fysiske farer. I den forstand har Jehova beskyttet Theresa, for hun tjente ham trofast indtil sin død. Jeg har fået fred i sindet i bevidstheden om at hendes fremtidsudsigter ligger i Jehovas kærlige hænder.“

Styrket under sygdom

15. Hvordan kan Jehova hjælpe os når vi rammes af sygdom?

¹⁵ Jehova kan styrke os „på sygelejet“, ligesom han gjorde med David. (Sl. 41:3) I vor tid bringer Jehova os ikke i sikkerhed ved at helbrede os mirakuløst, men han hjælper os. Hvordan? De principper der findes i hans ord, kan hjælpe os til at træffe kloge afgørelser med hensyn til behandling og andre ting. (Ordsp. 2:6) I artikler i Vagttårnet og Vågn op! kan vi finde nyttige oplysninger og praktiske forslag angående specifikke helbredsproblemer. Gennem sin ånd kan Jehova give os „den kraft som er ud over det normale“ så vi kan udholde situationen og bevare vores uangribelighed uanset hvad der sker. (2 Kor. 4:7) Med denne hjælp kan vi undgå at blive så optaget af vores sygdom at vi mister vores åndelige udsyn.

16. Hvordan har en broder klaret at blive ramt af sygdom?

¹⁶ Tænk på den unge broder der omtales i indledningen til den foregående artikel. Han fik i 1998 stillet diagnosen amyotrofisk lateralsklerose, eller ALS, og blev med tiden fuldstændig lam.b Hvordan har han kunnet klare at blive ramt af denne sygdom? Han fortæller: „Jeg har haft øjeblikke med smerter og frustration, hvor jeg følte at døden ville være min eneste udvej. Hver gang jeg føler at det bliver for meget for mig, beder jeg Jehova om at give mig tre ting: et roligt hjerte, tålmodighed og udholdenhed. Jeg føler at Jehova har besvaret mine bønner. Et roligt hjerte giver mig mulighed for at grunde over trøstende tanker, som for eksempel hvordan det vil være at leve i den nye verden når jeg igen kan gå, nyde et godt måltid mad og tale med min familie. Tålmodighed hjælper mig til at bære de vanskeligheder og udfordringer som lammelsen medfører. Udholdenhed hjælper mig til at forblive trofast og ikke miste den åndelige ligevægt. Jeg kan virkelig identificere mig med salmisten David, for jeg føler også at Jehova har styrket mig på sygelejet.“ — Es. 35:5, 6.

Materiel hjælp

17. Hvad har Jehova lovet at gøre for os, og hvad ligger der i dette løfte?

¹⁷ Jehova har lovet at sørge for os materielt. (Læs Mattæus 6:33, 34 og Hebræerbrevet 13:5, 6). Det betyder ikke at vi kan forvente at få det nødvendige ved et mirakel, eller at vi kan holde op med at arbejde. (2 Thess. 3:10) Det der ligger i Jehovas løfte, er at hvis vi søger Guds rige først og er villige til at arbejde for at forsørge os selv, kan vi stole på at Jehova vil hjælpe os til at få det nødvendige. (1 Thess. 4:11, 12; 1 Tim. 5:8) Han kan give os det vi har brug for, på måder som vi ikke forventer, måske gennem en trosfælle der kommer os til hjælp eller tilbyder os arbejde.

18. Fortæl en erfaring der viser at vi kan få det nødvendige når vi lider nød.

¹⁸ Tænk på den enlige mor der blev nævnt i indledningen til den foregående artikel. Da hun og hendes lille datter flyttede til et nyt område, havde hun svært ved at finde arbejde. Hun fortæller: „Jeg gik ud i forkyndelsen om formiddagen, og så brugte jeg eftermiddagene på at lede efter arbejde. Jeg kan huske at jeg en dag gik ind i en butik for at købe mælk. Jeg stod og kiggede på grøntsagerne, men jeg havde ikke penge nok til at købe nogen. Aldrig har jeg følt mig så nedtrykt. Da jeg kom hjem fra butikken den dag, var min veranda fyldt med poser med alle mulige grøntsager. Der var mad nok til flere måneder. Jeg satte mig bare ned og græd og takkede Jehova.“ Søsteren fandt snart ud af at poserne kom fra en broder i menigheden der dyrkede grøntsager i sin have. Hun skrev senere til ham: „Jeg takkede dig mange gange den dag, men jeg takkede også Jehova fordi han gennem din venlighed mindede mig om sin kærlighed.“ — Ordsp. 19:17.

19. Hvilken tillid vil Jehovas tjenere nære under den store trængsel, og hvad må vi være besluttede på at gøre nu?

¹⁹ Det Jehova har gjort både på Bibelens tid og i vor tid, giver os grund til at stole på at han vil hjælpe os. Når den store trængsel inden længe kommer over Satans verden, får vi mere end nogen sinde brug for Jehovas hjælp. Men Jehovas tjenere vil kunne se hen til ham med fuldstændig tillid. De vil kunne løfte deres hoveder og glæde sig idet de ved at deres befrielse nærmer sig. (Luk. 21:28) Lad os indtil da, uanset hvilke prøvelser vi måtte komme ud for, være besluttede på at stole på Jehova, i fuld forvisning om at vor uforanderlige Gud virkelig er ’den der bringer os i sikkerhed’.

[Fodnoter]