Pris evighedens Konge!

„Jehova er konge til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Salme 10:16.

1. Hvilke spørgsmål er det naturligt at stille angående begrebet evighed?

EVIGHED — hvad er det? Ja, hvad mener du det er? Kan tiden virkelig fortsætte uendeligt? Når vi ser tilbage kan vi næppe forestille os at tiden skulle have en begyndelse. Hvorfor skulle den da ikke kunne fortsætte ud i al fremtid? I Bibelen omtales Gud som velsignet eller lovprist „fra evighed og til evighed“. (Salme 41:14, da. aut.) Hvad betyder dette udtryk? Vi forstår det måske lettere hvis vi sammenligner evigheden med noget der har en vis lighed med den, nemlig verdensrummet.

2, 3. (a) Hvilke overvejelser om verdensrummet kan give os en forestilling om hvad evighed er? (b) Hvorfor bør vi have lyst til at tilbede evighedens Konge?

² Hvor stort er rummet? Har det nogen grænser? Indtil for omkring fire hundrede år siden mente man at Jorden var universets midtpunkt, og man kunne ikke se ret langt ud i rummet. Men da Galilei tog kikkerten i brug, kunne han skue meget længere ud i rummet end før. Dét han så, viste at Jorden og andre planeter bevæger sig rundt om Solen. Nu sås Mælkevejen ikke blot som et lysende, mælkehvidt bånd, men som stjerner. Den viste sig senere at være en hel galakse af stjerner, omkring hundrede milliarder i tal — så mange at man i et helt langt liv ikke ville kunne nå at tælle dem. Endnu senere har man påvist at der er milliarder af andre galakser spredt ud i det endeløse rum, ja, lige så langt som de kraftigste teleskoper rækker. Rummet synes at være helt uden grænser. Sådan er det også med evigheden — den har ingen grænser!

³ Begrebet evighed synes at overstige hvad vi kan fatte med vor begrænsede forstand. Men der er én som fuldt ud fatter evigheden, en som også er i stand til at tælle de milliarder og atter milliarder af stjerner der er i de utallige stjernehobe, og som endda har navn på dem alle! Han siger: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én. Véd du det ikke eller har du ikke hørt det? Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider. Han bliver ikke træt eller mat. Ingen kan udforske hans forstand.“ (Esajas 40:26, 28) I sandhed en underfuld Skaber, en Gud som må beundres og tilbedes.

„Konge til fjerne tider“

4. (a) Hvordan viste David at han erkendte evighedens Konges storhed? (b) Hvad konkluderede en af historiens største videnskabsmænd om universets oprindelse?

⁴ I Salme 10:16 siger David om Gud, Skaberen: „Jehova er konge til fjerne tider, ja, for evigt.“ Og i Salme 29:10 gentager han: „Jehova sidder som konge evindelig.“ Med andre ord: Jehova er evighedens Konge! David nævner desuden at denne ophøjede Konge har udtænkt og skabt alt det vi ser i himmelrummet; han siger i Salme 19:1: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ Omkring 2700 år senere udtrykte den berømte videnskabsmand sir Isaac Newton sin enighed med David idet han skrev: „Dette forunderlige system bestående af sole, planeter og kometer, kan kun stamme fra et væsen som har intelligens og magt til at udtænke og styre det.“

5. Hvad skrev Esajas og Paulus om Gud som kilden til visdom?

⁵ Vi føler os små når vi tænker på at den suveræne Herre Jehova, ’hvem himmelen, ja, himlenes himle, ikke kan rumme’, eksisterer til evig tid? (1 Kongebog 8:27) Jehova, der i Esajas 45:18 omtales som ’den der har skabt himmelen og den der har dannet jorden og frembragt den’, er kilde til en visdom der langt overgår hvad vi dødelige mennesker kan fatte. Han siger, som vi læser i Første Korintherbrev 1:19: „Jeg vil lade de vises visdom gå til grunde, og de forstandiges forstand vil jeg feje til side.“ Og apostelen Paulus tilføjer i vers 20: „Hvor er den vise? Hvor er den skriftlærde? Hvor er debattøren i denne tingenes ordning? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig?“ Jo, svarer Paulus selv i kapitel 3, vers 19, „denne verdens visdom er . . . tåbelighed i Guds øjne“.

6. Hvad oplyser Prædikeren 3:11 om „tidens uendelighed“?

⁶ Himmellegemerne hører med til det skaberværk som kong Salomon omtalte med ordene: „Alt har [Gud] frembragt smukt til rette tid. Også tidens uendelighed har han givet en plads i deres hjerte; dog således at menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden.“ (Prædikeren 3:11) Ja, trangen til at stille spørgsmål angående „tidens uendelighed“ ligger ganske rigtigt i vort hjerte. Men vil vi nogen sinde få svar?

Storslåede fremtidsudsigter

7, 8. (a) Hvilke fremtidsudsigter ligger åbne for os, og hvordan kan vi få gavn af dem? (b) Hvorfor bør vi glæde os over at oplæringen fra Gud fortsætter i al evighed?

⁷ I en bøn til Jehova sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvordan kan vi da lære Gud og Kristus at kende? Ved at studere Guds ord, Bibelen. Derved kan vi få nøjagtig kundskab om Jehovas hensigter og om det han har gjort gennem sin søn for at vi kan få evigt liv i et paradis her på jorden. Det bliver „det virkelige liv“, der omtales i Første Timoteusbrev 6:19. Og det vil være „i overensstemmelse med det evige forsæt [Gud] havde fattet i forbindelse med Messias, Jesus, vor Herre,“ som vi læser i Efeserbrevet 3:11.

⁸ Vi syndige mennesker kan altså komme til at leve evigt, i kraft af at vi lader os oplære af Gud og tror på Jesu genløsningsoffer. Hvor længe vil denne oplæring blive ved? Den vil fortsætte i al evighed, idet menneskeheden skridt for skridt undervises i Skaberens visdom. Jehovas visdom er ubegrænset. I erkendelse af dette udbrød apostelen Paulus: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!“ (Romerne 11:33) Ja, det er fuldt berettiget at Jehova i Første Timoteusbrev 1:17 kaldes „evighedens Konge“!

Jehovas visdom udtrykt i skaberværket

9, 10. (a) Hvilket storslået værk udførte Jehova for at give mennesket Jorden som gave? (b) Hvordan kommer Jehovas visdom til udtryk i hans skaberværk? (Se rammen.)

⁹ Denne evighedens Konge har stillet os en vidunderlig gave i udsigt. I Salme 115:16 siges der: „Himmelen tilhører Jehova, men jorden har han givet til menneskesønnerne.“ Er dette ikke en enestående tillidserklæring? Jo, og vi er dybt taknemmelige for at vor Skaber har beredt Jorden som hjem for os! — Salme 107:8.

¹⁰ Der skete forunderlige ting på Jorden i løbet af de seks skabelsesdage der omtales i Første Mosebog, kapitel 1, dage som hver især varede flere tusind år. Guds skaberværk skulle med tiden dække hele Jorden med et grønt græstæppe, prægtige skove og farverige blomster. Der skulle også findes et mylder af fascinerende skabninger i havet, og flokke af smukke fugle, foruden en mangfoldighed af husdyr og vilde dyr. Alle skulle de formere sig „efter deres arter“. Efter at have beskrevet mandens og kvindens skabelse fortæller Første Mosebog 1:31: „Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ Ja, disse første mennesker befandt sig i pragtfulde omgivelser. Er alle disse skabninger ikke et vidnesbyrd om en kærlig Skabers visdom, forudseenhed og omsorg? — Esajas 45:11, 12, 18.

11. Hvordan ophøjede Salomon Jehovas visdom som Skaber?

¹¹ Kong Salomon var en af dem der beundrede den evige Konges, Skaberens, visdom. Ved flere lejligheder henledte han opmærksomheden på den. (Ordsprogene 1:1, 2; 2:1, 6; 3:13-18) Salomon forsikrer os om at „jorden består evindelig“. Han værdsatte skaberværkets talrige undere, deriblandt regnen der falder og giver jorden grøde. I den forbindelse skrev han: „Alle regnfloderne løber i havet, men havet bliver ikke fuldt. Det sted hvor regnfloderne løber hen, vender de tilbage til for atter at løbe.“ (Prædikeren 1:4, 7) Ja, når regnen og vandløbene har vædet jorden, fortsætter kredsløbet; vandet fordamper og stiger op, så der dannes skyer. Hvordan ville Jorden se ud — og hvor ville vi være henne — uden dette kredsløb med konstant rensning og genbrug af vandet?

12, 13. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter skaberværket?

¹² Men det er ikke nok at forstå og værdsætte balancen i skaberværket; vi må også gøre noget aktivt. Det peger kong Salomon på i slutningen af Prædikerens Bog: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ (Prædikeren 12:13, 14) Vi bør med andre ord frygte for at gøre noget der mishager Gud, og i stedet søge at adlyde ham med respekt og ærefrygt.

¹³ Det burde afgjort være naturligt for os at lovprise evighedens Konge for hans skaberværks storslåede undere! I Salme 104:24 erklæres det: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ Lad os med glæde tilslutte os de sidste ord i denne salme ved at sige til os selv og andre: „Velsign Jehova, min sjæl. I skal lovsynge Jah!“

Kronen på det jordiske skaberværk

14. På hvilke områder står mennesket langt over dyrene?

¹⁴ Alt hvad Jehova har frembragt er mesterligt. Men det mest bemærkelsesværdige af det han har skabt er os — menneskene. Som højdepunktet på den sjette skabelsesdag frembragte Jehova Adam, og derefter Eva — skabninger der stod langt over fiskene, fuglene og de andre dyr! Mens mange af dyrene havde instinktiv visdom, blev menneskene begavet med fornuft, med en samvittighed der kunne skelne mellem ret og uret, med evnen til at se fremad og lægge planer, og med et iboende ønske om at tilbede. Hvorfra stammede alt dette? Menneskene havde ikke udviklet sig fra dyrene, men var blevet skabt i Guds billede. Derfor kan kun mennesker grunde over personligheden hos vor Skaber, Jehova, der skildrede sig selv som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. — 2 Mosebog 34:6.

15. Hvorfor bør vi ydmygt ophøje Jehova?

¹⁵ Vi bør takke og prise Jehova for den vidunderlige måde vort legeme er indrettet på. Blodet, der opretholder livet, strømmer gennem hele vort legeme i løbet af blot et minut. Som der siges i Femte Mosebog 12:23, er blodet sjælen — vort liv — og det er dyrebart i Guds øjne. Menneskets robuste knogler, smidige muskler og følsomme nervesystem krones af en hjerne der langt overgår et hvilket som helst dyrs hjerne, og hvis kapacitet er så stor at end ikke en computer på størrelse med en skyskraber ville kunne præstere tilnærmelsesvis det samme. Får det os ikke til at føle os ydmyge? Det burde det. (Ordsprogene 22:4) Tænk desuden på hvordan lunger, strube, tunge, tænder og mundhule ved at samarbejde kan frembringe menneskelig tale på et hvilket som helst af tusinder af sprog. David lovpriste med rette Jehova i sang med disse ord: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Lad os, ligesom David, taknemmeligt lovprise Jehova, vor uforlignelige Skaber og Gud!

16. Med hvilke ord lovpriste en berømt komponist Jehova, og hvilken opfordring bør vi følge?

¹⁶ I komponisten Joseph Haydns oratorium „Skabelsen“ synges der med rette, her gengivet efter den engelske tekst: „Sig ham tak, alle I hans underfulde værker! Syng hans herlighed og ære, pris og herliggør hans navn! Jehova skal prises til evig tid, amen, amen!“ Endnu smukkere er de ofte gentagne inspirerede udtalelser i Salmerne, for eksempel den opfordring der i Bibelens 107. salme synges fire gange: „Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.“ Er du med til at prise Jehova med denne lovsang? Det bør vi alle være, for Jehova, evighedens Konge, er ophav til alt hvad der ejer skønhed.

Endnu mægtigere gerninger

17. Hvordan herliggør ’Moses’ sang og Lammets sang’ Jehova?

¹⁷ I de sidste seks tusind år har evighedens Konge udført endnu større gerninger. I Bibelens sidste bog, i Åbenbaringen 15:3, 4, læser vi om de himmelske skabninger der har sejret over dæmoniske fjender: „De synger Moses’, Guds træls, sang og Lammets sang idet de siger: ’Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.’“ Hvorfor kaldes dette for ’Moses’ sang og Lammets sang’? Lad os se lidt på det.

18. Hvilken magtdemonstration er sangen i Anden Mosebogs 15. kapitel et minde om?

¹⁸ For omkring 3500 år siden, da Faraos mægtige hær gik til grunde i Det Røde Hav, takkede israelitterne Jehova ved at lovprise ham i sang. I Anden Mosebog 15:1, 18 læser vi: „Dengang sang Moses og Israels sønner denne sang for Jehova, og de sagde: ’Jeg vil synge for Jehova, for han er højt ophøjet. Hesten og dens rytter har han styrtet i havet. Jehova skal herske som konge til fjerne tider, ja, for evigt.’“ Evighedens Konges retfærdige bestemmelser blev her gjort kendt ved at de fjender der trodsede hans overhøjhed blev dømt og fjernet.

19, 20. (a) Hvorfor dannede Jehova Israels nation? (b) Hvordan har „Guds lam“ og andre tilbagevist Satans udfordrende påstand?

¹⁹ Hvorfor var det blevet nødvendigt? I Edens have havde den snedige slange ført vore stamforældre ud i synd. Det førte til at synd og ufuldkommenhed gik i arv til hele menneskeheden. Men evighedens Konge greb straks ind, i overensstemmelse med sin oprindelige hensigt, og tog skridt til at alle hans fjender kunne blive fjernet fra det jordiske domæne og Paradiset blive genindført. Han dannede Israels nation, hvormed han forud ville illustrere hvordan dette endelige mål ville blive nået. — Galaterne 3:24.

²⁰ Men som tiden gik blev selv Israels folk troløst, og dette sørgelige forhold kulminerede da folkets ledere overgav Guds enestefødte søn til romerne for at få ham torteret på det grusomste og dræbt. (Apostelgerninger 10:39; Filipperne 2:8) Men dét at Jesus, som „Guds lam“, bevarede sin uangribelighed lige til døden, gendrev på enestående måde den udfordrende påstand fra Guds fjende Satan — at intet menneske på jorden ville forblive trofast mod Gud hvis det blev udsat for svære prøvelser. (Johannes 1:29, 36; Job 1:9-12; 27:5) Millioner af andre er, skønt de har arvet ufuldkommenheden fra Adam, fulgt i Jesu fodspor og har bevaret deres uangribelighed trods angreb fra Satan. — 1 Peter 1:18, 19; 2:19, 21.

21. Hvad vil blive gennemgået i næste artikel for at belyse Apostelgerninger 17:29-31?

²¹ Nu er den tid kommet hvor Jehova vil belønne disse trofaste og dømme alle sandhedens og retfærdighedens fjender. (Apostelgerninger 17:29-31) Hvordan vil det ske? Det vil vi komme ind på i næste artikel.

Jehovas uforlignelige visdom

Den evige Konges visdom ses på utallige måder i alt hvad han har frembragt her på jorden. Læg for eksempel mærke til hvad Agur siger: „Alt hvad Gud siger er lutret. Han er et skjold for dem der søger tilflugt hos ham.“ (Ordsprogene 30:5) Derefter nævner Agur nogle af Guds levende skabninger, store såvel som små. I versene 24 til 28 beskriver han således „fire som er de mindste på jorden, men som instinktivt er vise“; det er myren, klippegrævlingen, græshoppen og gekkoen.

’Instinktivt vise,’ siger Bibelen meget rigtigt om dyrene. De grubler og planlægger ikke som mennesker gør; de handler ud fra en visdom der er nedlagt i dem. Har du nogen sinde undret dig over det? Og tænk så på hvor velorganiserede de er! Myrerne holder sammen i kolonier, som befolkes af en dronning, nogle hanner og de mange arbejdere og soldater. Blandt nogle arter holder arbejdermyrerne endda bladlus som kvæg, idet de driver lusene ind i indhegninger som de selv har lavet. Her malker de bladlusene, mens soldatermyrerne holder uvedkommende på afstand. I Ordsprogene 6:6 lyder denne formaning: „Gå til myren, du dovne; se dens veje og bliv vís.“ Jo, myrernes eksempel kan ses som en tilskyndelse til os om at ’have rigeligt at gøre i Herrens gerning’. — 1 Korinther 15:58.

Menneskene har bygget store flyvemaskiner. Men fuglene er stadig de mest flyvedygtige; det gælder også den lille kolibri, der kun vejer cirka 30 gram! En Boeing 747 skal medbringe op mod 180.000 liter brændstof, betjenes af en højt uddannet besætning og benytte højteknologiske instrumenter for at kunne krydse et ocean. Men den lille kolibri bruger kun ét gram fedt som brændstof for at kunne flyve fra Nordamerika, over Den Mexicanske Havbugt og langt ned i Sydamerika. Ingen tunge brændstoftanke, ingen eksamen i navigation, intet landkort og ingen computere! Er dette et resultat af en tilfældig udvikling? Nej, den lille kolibri er ’instinktivt vís’, og det er Skaberen, Jehova Gud, der har nedlagt instinktet i den.

„I skal lovsynge Jah!“

„Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah.“ — Salme 150:6.

1, 2. (a) Hvor stor fremgang havde den sande kristendom i det første århundrede? (b) Hvilken advarsel havde apostlene givet? (c) Hvordan udviklede frafaldet sig?

JESUS samlede sine disciple i den kristne menighed, der havde stor fremgang i det første århundrede. Trods hård religiøs modstand blev „den gode nyhed . . . forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) Men efter at Jesu Kristi apostle var døde, iværksatte Satan på listig vis et frafald.

² Det havde apostlene forud advaret om. For eksempel sagde Paulus til de ældste fra Efesus: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn. Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apostelgerninger 20:28-30; se også Andet Petersbrev 2:1-3; Første Johannesbrev 2:18, 19.) I det fjerde århundrede begyndte den frafaldne kristenhed at forene sine kræfter med Romerrigets. Nogle hundrede år senere herskede Det Hellige Romerske Rige, der havde tætte bånd til paven i Rom, over en stor del af menneskeheden. Senere kom den protestantiske reformation, et massivt oprør mod den katolske kirkes mange misbrug; men reformationen betød ikke at den sande kristendom blev genindført.

3. (a) Hvornår og hvordan blev den gode nyhed forkyndt blandt al skabningen? (b) Hvilken bibelsk begrundet forventning blev indfriet i 1914?

³ Da det 19. århundrede nærmede sig sin afslutning fandtes der imidlertid igen en gruppe oprigtige bibellæsere, eller bibelstudenter, som var travlt optaget af at forkynde og nå ud til ’al skabningen under himmelen med den gode nyhed’. På baggrund af sit studium af Bibelens profetier kunne denne gruppe over 30 år i forvejen pege frem til året 1914 og erklære at dét ville markere afslutningen på „nationernes fastsatte tider“. Dette var en periode på syv symbolske tider, eller 2520 år, der begyndte da Jerusalem blev ødelagt i år 607 f.v.t. (Lukas 21:24; Daniel 4:16) Og 1914 blev ganske rigtigt et vendepunkt i menneskets historie. Også i himmelen fandt skelsættende begivenheder sted. Evighedens Konge indsatte sin medregent, Jesus Kristus, på en himmelsk trone, som forberedelse til at fjerne al ondskab fra jorden og genoprette Paradiset. — Salme 2:6, 8, 9; 110:1, 2, 5.

Se — den messianske konge!

4. Hvordan levede Jesus op til betydningen af sit tilnavn Mikael?

⁴ I 1914 gik denne messianske konge, Jesus Kristus, i aktion. I Bibelen bærer han også navnet Mikael, der betyder „Hvem er som Gud?“, hvilket hentyder til at han er besluttet på at hævde Jehovas suverænitet. I Åbenbaringen 12:7-12 beskriver apostelen Johannes sit syn af det der skulle ske: „Der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ I sandhed et voldsomt fald!

5, 6. (a) Hvilken medrivende bekendtgørelse lød fra himmelen efter begivenhederne i 1914? (b) Hvordan kan det kædes sammen med forudsigelserne i Mattæus 24:3-13?

⁵ Derefter forkyndte en stentorrøst fra himmelen: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed; for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned! Og de [trofaste kristne] har sejret over ham på grund af Lammets [Jesu Kristi] blod og på grund af deres vidnesbyrds ord, og de har ikke elsket deres sjæle, selv ikke over for døden.“ Dette betyder udfrielse for dem der har holdt fast ved deres uangribelighed idet de har troet på Jesu dyrebare genløsningsoffer. — Ordsprogene 10:2; 2 Peter 2:9.

⁶ Den høje røst erklærede nu: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Det „ve“ der blev udråbt over jorden har vi fået at føle i form af verdenskrige, hungersnød, pest, jordskælv og lovløshed — alt det der har hjemsøgt jorden i dette århundrede. Som vi kan læse i Mattæus 24:3-13 havde Jesus forudsagt at dette ville være en del af ’tegnet på afslutningen på tingenes ordning’. Og som forudsagt har menneskeheden siden 1914 været udsat for ’veer’ uden fortilfælde.

7. Hvorfor forkynder Jehovas Vidner flittigt og intenst?

⁷ Men er der da, i denne tidsalder med sataniske veer, noget som helst håb for menneskeheden? Ja! I Mattæus 12:21 læser vi om Jesus: „På hans navn vil folk fra nationerne håbe.“ De fortvivlende forhold i verden markerer ikke blot ’tegnet på afslutningen på tingenes ordning’, men også ’tegnet på Jesu nærværelse’ som konge i det messianske rige. Om dette rige sagde Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Kun ét samfund er i dag optaget af at forkynde håbet om Guds rige. Hvilket samfund er det? Jehovas Vidner! Flittigt og intenst forkynder de, offentligt og fra hus til hus, at Guds rige med fred og retfærdighed snart vil overtage styret over jorden. Er du med til at forkynde dette? Der findes ikke noget større privilegium! — 2 Timoteus 4:2, 5.

Hvordan kommer „enden“?

8, 9. (a) Hvordan begyndte dommen „med Guds hus“? (b) Hvordan har kristenheden tilsidesat Guds ord?

⁸ Menneskeheden befinder sig nu i en domstid. I Første Petersbrev 4:17 får vi at vide at dommen skulle „begynde med Guds hus“. Alle organisationer der bekender sig som kristne har tydeligvis stået til doms siden „de sidste dage“ tog deres begyndelse med massemyrderierne under den første verdenskrig fra 1914 til 1918. Hvordan står kristenhedens sag under denne dom? Ja, overvej hvordan kirkerne har stillet sig ved at støtte diverse krige siden 1914. Er gejstligheden ikke besmittet med „pletter af blod fra fattige, uskyldige sjæle“ som de har prædiket ud til fronten? — Jeremias 2:34.

⁹ Ifølge Mattæus 26:52 sagde Jesus: „Alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ Hvor mange har ikke, i dette århundredes krige, erfaret sandheden i disse ord! Præster har drevet unge mænd til massemord på andre unge mænd, endog fra samme kirke, sådan at katolikker har dræbt katolikker og protestanter har dræbt protestanter. Nationalismen er blevet sat højere end Gud og Kristus. I visse afrikanske lande har det i nyere tid vist sig at de etniske bånd tillægges større betydning end Bibelens principper. I Rwanda, hvor størstedelen af befolkningen er katolikker, er mindst en halv million mennesker blevet dræbt under etniske voldshandlinger. I Vatikanets avis, L’Osservatore Romano, indrømmede paven: „Dette er et rent folkemord som selv katolikker med skam at melde er medansvarlige for.“ — Jævnfør Esajas 59:2, 3; Mika 4:3, 5.

10. Hvilken dom vil Jehova eksekvere over den falske religion?

¹⁰ Hvordan betragter evighedens Konge de trossamfund der opfordrer folk til at slå hinanden ihjel eller hvis medlemmer passivt ser til mens deres trosfæller dræber hinanden? Om Babylon den Store, symbol på verdens falske religioner under ét, læser vi i Åbenbaringen 18:21, 24: „En stærk engel tog en sten op der var som en stor møllesten og slyngede den i havet idet han sagde: ’Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere. Ja, i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.’“

11. Hvilke grufulde tilstande hersker der inden for kristenheden?

¹¹ Som en opfyldelse af Bibelens profetier har der hersket grufulde tilstande i kristenheden. (Jævnfør Jeremias 5:30, 31; 23:14.) Den eftergivende indstilling hos mange præster er for en stor del skyld i den udbredte umoralitet blandt de menige kirkemedlemmer. I USA, der går for at være et kristent land, ender halvdelen af alle ægteskaber med skilsmisse, og i Danmark er situationen stort set den samme. Teenagegraviditeter forekommer ofte blandt kirkernes medlemmer, og det samme gælder homoseksualitet. Der er præster som misbruger børn og unge, og desværre er disse tilfælde ikke så få. Erstatningskravene kan efter forlydende komme til at koste den katolske kirke i USA over 5 milliarder kroner i løbet af en halv snes år. Kristenheden har ignoreret apostelen Paulus’ advarsel i Første Korintherbrev 6:9, 10: „Ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“

12. (a) Hvordan vil evighedens Konge gribe ind over for Babylon den Store? (b) Af hvilken grund kan Guds folk, i modsætning til kristenheden, synge „halleluja“?

¹² Snart vil evighedens Konge, Jehova, bemyndige sin himmelske feltmarskal, Jesus Kristus, til at slippe den store trængsel løs. Først vil Jehovas dom ramme kristenheden og alle andre dele af Babylon den Store. (Åbenbaringen 17:16, 17) De har vist sig uværdige til den frelse Jehova har skabt grundlag for ved Jesu genløsningsoffer. De har foragtet Guds hellige navn. (Jævnfør Ezekiel 39:7.) Hvor hyklerisk når deres kirkekor synger „halleluja“ under de rungende hvælvinger! De har jo selv fjernet Jehovas dyrebare navn fra deres oversættelser af Bibelen, men synes helt at have glemt at ordet „halleluja“ betyder „lovsyng Jah!“, det vil sige „lovsyng Jehova!“, idet „Jah“ er en forkortet form af navnet Jehova. Det vil være passende at der synges „halleluja“ når eksekveringen af Guds dom over Babylon den Store fejres, som vi læser i Åbenbaringen 19:1-6.

13, 14. (a) Hvilke afgørende begivenheder vil dernæst udspille sig? (b) Hvad bliver det lykkelige udfald for de gudfrygtige?

¹³ Dernæst er tiden inde til at Jesus skal komme for at afsige og fuldbyrde dom over nationer og folk. Han profeterede selv: „Når Menneskesønnen [Jesus Kristus] kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds [doms]trone. Og alle nationerne [på jorden] skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved sin venstre. Så vil kongen sige til dem ved sin højre side: ’Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.’“ (Mattæus 25:31-34) Det nævnes i vers 46 at de der sammenlignes med geder „skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv“.

¹⁴ Åbenbaringens Bog i Bibelen beskriver hvordan „Kongers Konge og Herrers Herre“, den himmelske Herre, Jesus Kristus, til den tid vil ride ud til slaget ved Harmagedon, hvor de politiske og kommercielle elementer i Satans system vil blive fjernet. Når det er sket, vil Kristus have udgydt ’Guds, den Almægtiges, vredes harme’ over hele Satans jordiske domæne. Når ’det som var før forsvinder’, vil gudfrygtige mennesker blive ledt ind i den herlige nye verden hvor Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne“. — Åbenbaringen 19:11-16; 21:3-5.

Tiden inde til at lovsynge Jah

15, 16. (a) Hvorfor er det bydende nødvendigt at vi følger anvisningerne i Jehovas profetiske ord? (b) Hvad må vi ifølge profeterne og apostlene gøre for at blive frelst, og hvad kan det betyde for mange i dag?

¹⁵ Dagen hvor denne dom vil blive eksekveret er nær! Vi gør derfor klogt i at agte på evighedens Konges profetiske ord. Til dem der endnu ikke har frigjort sig fra den falske religions lære og handlinger, råber en himmelsk røst: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ Men hvor skal man flygte hen? Der kan kun være én sandhed, og derfor kun én sand tro. (Åbenbaringen 18:4; Johannes 8:31, 32; 14:6; 17:3) Vort evige liv afhænger af at vi finder den tro og adlyder den sande Gud. Bibelen giver os et fingerpeg om hvor vi skal søge. I Salme 83:18 står der nemlig: „Du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“

¹⁶ Men det er ikke nok bare at kende navnet på evighedens Konge. Vi må også studere Bibelen, så vi kender hans egenskaber og hensigter. Desuden må vi gøre hans vilje, blandt andet ved at udføre den gerning der beskrives i Romerbrevet 10:9-13. Her citerede apostelen Paulus de inspirerede profeter og sluttede: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Joel 2:32; Zefanias 3:9) Frelst? Ja, et stort antal nulevende mennesker som tror på den genløsning Jehova har gjort mulig gennem Kristus, vil blive ført gennem den kommende store trængsel når dommen over Satans fordærvede verden bliver eksekveret. — Åbenbaringen 7:9, 10, 14.

17. Hvilket storslået håb bør anspore os til nu at synge med på Moses’ sang og Lammets sang?

¹⁷ Hvad ønsker Gud af os hvis vi skal have håb om at overleve? Vi skal allerede nu synge med på Moses’ sang og Lammets sang og prise evighedens Konge for hans kommende sejr. Det gør vi ved at tale med andre om det som Gud vil gøre. Efterhånden som vi gør fremskridt i forståelse af Bibelen, når vi til et punkt hvor vi indvier vort liv til evighedens Konge. Det vil føre til at vi får liv i al evighed under den ordning som vor mægtige Konge vil indføre. Vi læser en beskrivelse i Esajas 65:17, 18: „Se, jeg skaber nye himle [Jesu messianske styre] og en ny jord [et retfærdigt nyt menneskesamfund]; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“

18, 19. (a) Hvad bør Davids ord i Salme 145 tilskynde os til at gøre? (b) Hvad kan vi tillidsfuldt se frem til at Jehova vil udrette?

¹⁸ Salmisten David beskrev evighedens Konge med disse ord: „Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål, og hans storhed er uudgrundelig.“ (Salme 145:3) Ja, hans storhed er lige så ufattelig som rummets og tidens udstrækning! (Romerne 11:33) Mens vi vokser i kundskab om vor Skaber og om den genløsning han har skaffet os gennem sin søn, Jesus Kristus, vil vi ønske at prise vor evige Konge i større og større grad. Vi vil få lyst til at gøre som dem der omtales i Salme 145:11-13: „De vil berette om dit kongedømmes herlighed, og de vil tale om din vælde, for at gøre hans vældige gerninger kendt for menneskesønnerne, og hans kongedømmes herlige pragt. Dit kongedømme er et kongedømme der varer til alle tider, og dit herredømme varer i alle kommende generationer.“

¹⁹ Vi kan være overbeviste om at vor Gud vil opfylde sit løfte: „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ Evighedens Konge vil nænsomt lede os lige til afslutningen af disse sidste dage, for David har givet denne forvisning: „Jehova vogter alle der elsker ham, men alle de ugudelige vil han tilintetgøre.“ — Salme 145:16, 20.

20. Hvordan reagerer du på den opfordring fra evighedens Konge som lyder i de fem sidste salmer?

²⁰ Hver af de fem sidste salmer i Salmernes Bog begynder og slutter med et „halleluja“, en opfordring til at prise Jehova. I Salme 146 står der således: „I skal lovsynge Jah! Lovsyng Jehova, min sjæl. Jeg vil lovsynge Jehova i hele mit liv. Jeg vil synge og spille for min Gud, så længe jeg er til.“ Vil du efterkomme opfordringen? Du har al god grund til at prise ham. Måtte du være blandt dem der omtales i Salme 148:12, 13, hvor der står: „Unge mænd og også jomfruer, gamle mænd sammen med drenge. Lad dem lovsynge Jehovas navn, for hans navn alene er ophøjet. Hans værdighed er over jord og himmel.“ Ja, måtte vi af hele vort hjerte følge opfordringen: „I skal lovsynge Jah!“ Lad os, som med én mund, prise og lovsynge evighedens Konge!