Kender Gud dig personligt?

„Jehova, . . . alle mine veje er du fortrolig med.“ — SALME 139:1, 3.

1. Hvor almindelig er følelsen af at andre ikke forstår det pres og de bekymringer og problemer vi er udsat for?

FINDES der virkelig en der forstår hvilke bekymringer, hvilket pres og hvilke problemer vi er udsat for? I hele verden findes der millioner af mennesker som ikke har familie eller slægtninge der bekymrer sig om hvordan det går dem. Selv i mange familier føler ægtefællerne ikke at deres mand eller hustru forstår hvad der tynger dem. I frustration siger de nogle gange: „Du forstår mig ikke!“ Også mange unge er nået til den konklusion at der ikke er nogen som forstår dem. Nogle af dem der længes efter at andre skal forstå dem bedre, har imidlertid fået en mere meningsfyldt tilværelse. Hvad er årsagen?

2. Hvad kan sætte tilbedere af Jehova i stand til at leve et rigt og tilfredsstillende liv?

² Årsagen er at de, uanset om deres medmennesker forstår deres følelser eller ej, har fuld tillid til at Gud forstår hvad de må igennem, og at de som hans tjenere ikke behøver at stå alene med deres problemer. (Salme 46:1) Desuden sætter Guds ord og vejledning fra modne kristne ældste dem i stand til at se ud over deres personlige problemer. Ud fra Bibelen får de hjælp til at forstå at deres trofaste tjeneste er dyrebar i Guds øjne, og at der er en sikker fremtid i vente for dem der sætter deres håb til ham og de foranstaltninger han har tilvejebragt gennem Jesus Kristus. — Ordsprogene 27:11; 2 Korinther 4:17, 18.

3, 4. (a) Hvordan kan det at vide at ’Jehova er Gud’ og at han ’frembragte os’, hjælpe os til at finde glæde i tjenesten for ham? (b) Hvorfor har vi fuld tillid til at Jehova vil vise os kærlig omsorg?

³ Du har sikkert før læst Salme 100:2, hvor der siges: „Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ Hvor mange tilbeder egentlig Jehova på den måde? Vi får nogle gode grunde til at gøre det i vers 3, hvor der står: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv. Vi er hans folk og hans græsgangs hjord.“ I den hebraiske tekst bruges der her udtrykket ’Ælohīmʹ, hvilket understreger Jehovas storhed, majestæt og ophøjethed. Han er den eneste sande Gud. (5 Mosebog 4:39; 7:9; Johannes 17:3) For hans tjenere er hans guddommelighed ikke blot noget teoretisk. Det er noget de erfarer og som de giver udtryk for ved at vise ham lydighed, tillid og hengivenhed. — 1 Krønikebog 28:9; Romerne 1:20.

⁴ Eftersom Jehova er den levende Gud og er i stand til at læse vort hjerte, er der intet som er skjult for hans øjne. Han er fuldt ud klar over hvad der sker med os. Han ved hvad årsagen er til de problemer vi udsættes for, og at det kan resultere i at vi bliver mentalt og følelsesmæssigt uligevægtige. Da det er ham der har skabt os, kender han os bedre end vi kender os selv. Han ved også hvordan han skal hjælpe os til at klare vor nuværende situation og skabe en varig løsning. Han vil kærligt hjælpe os når vi stoler på ham af hele vort hjerte — ligesom en hyrde der holder et lam i sin favn. (Ordsprogene 3:5, 6; Esajas 40:10, 11) Et studium af Salme 139 vil i høj grad styrke vor tillid til dette.

Den der ser alt hvad vi gør

5. Hvad vil det sige at Jehova ’har undersøgt os’, og hvorfor er dette ønskværdigt?

⁵ Salmisten David skrev med dyb værdsættelse: „Jehova, du har undersøgt mig og kender mig.“ (Salme 139:1) David var sikker på at Jehovas kendskab til ham ikke var overfladisk. Gud betragtede ikke David på samme måde som mennesker måske ville gøre. Han så ikke på hans ydre, hans talegaver eller på hvor dygtig han var til at spille harpe. (1 Samuel 16:7, 18) Jehova havde „undersøgt“ Davids inderste fordi han kærligt bekymrede sig for hans åndelige velfærd. Hvis du er en af Jehovas hengivne tjenere, kender han dig lige så godt som han kendte David. Fylder det dig ikke med ærefrygt og taknemmelighed?

6. Hvordan viser Salme 139:2, 3 at Jehova har kendskab til alt hvad vi foretager os, ja, selv hvad vi tænker?

⁶ Jehova kunne se alt hvad David foretog sig, og det var David klar over, for han skrev: „Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig. Du er klar over min tanke på lang afstand. Er jeg på rejse eller lægger jeg mig, har du udmålt det, og alle mine veje er du fortrolig med.“ (Salme 139:2, 3) At Jehova befandt sig i himmelen, langt fra jorden, hindrede ham ikke i at vide hvad David foretog sig eller tænkte. Han ’udmålte’ eller undersøgte omhyggeligt Davids gøren og laden, både dag og nat.

7. (a) Nævn, på baggrund af Davids erfaringer, nogle af de ting Gud er opmærksom på i vort liv. (b) Hvordan bør bevidstheden om dette berøre os?

⁷ Det var den unge Davids kærlighed til Gud og hans tillid til at Gud kunne udfri ham, der fik ham til frivilligt at melde sig for at kæmpe mod filisterkæmpen Goliat, og Jehova fulgte ham. (1 Samuel 17:32-37, 45-47) Da nogle senere modstod David, hvilket smertede ham i hjertet, var han under så stærkt et pres at han græd hele natten. Men han fandt trøst i forvisningen om at Jehova hørte hans bøn. (Salme 6:6, 9; 55:2-5, 22) Og når David i sine søvnløse nætter med et taknemmeligt hjerte mediterede over Jehovas værk, vidste Jehova det udmærket. (Salme 63:6; jævnfør Filipperbrevet 4:8, 9.) Da David en aften betragtede en anden mands hustru i færd med at bade sig, bemærkede Jehova også dét, og han så hvad der skete da David en kort tid lod et syndigt begær fortrænge Gud fra sine tanker. (2 Samuel 11:2-4) Da profeten Natan senere blev sendt til David for at gøre ham bekendt med alvoren af hans synd, hørte Jehova ikke blot de ord der kom fra Davids mund men mærkede sig at de kom fra et angerfuldt hjerte. (2 Samuel 12:1-14; Salme 51:1, 17) Dette bør få os til at tænke alvorligt over hvor vi vælger at opholde os, hvad vi foretager os og hvad der fylder vort hjerte.

8. (a) På hvilken måde berører ’ordene på vor tunge’ vort forhold til Gud? (b) Hvordan kan man overvinde de problemer man måtte have med at tøjle sin tunge? (Mattæus 15:18; Lukas 6:45)

⁸ Eftersom Gud er opmærksom på alt hvad vi foretager os, bør det ikke overraske os at han også ved hvordan vi anvender selv en så lille legemsdel som tungen. Det var David klar over og han skrev: „For skønt der ikke er et ord på min tunge, se, ved du, Jehova, det hele.“ (Salme 139:4) David vidste udmærket at de der kan ’gæste Jehovas telt’ er dem der ikke bagtaler andre og som nægter at bruge tungen til at sprede „interessant“ sladder der vil bringe skam over nogen der står dem nær. Jehova begunstiger dem der taler sandhed endog i hjertet. (Salme 15:1-3; Ordsprogene 6:16-19) Der er dog ingen af os der er i stand til at styre tungen til fuldkommenhed. David drog imidlertid ikke den slutning at han var så svag at han ikke kunne gøre noget for at blive bedre til det. Han brugte megen tid på at komponere og synge salmer til Jehovas pris. Han var også fuldt ud klar over at han havde behov for hjælp, og bad Gud derom. (Salme 19:12-14) Har vi også brug for under bøn at overveje hvordan vi bruger tungen?

9. (a) Hvad viser beskrivelsen i Salme 139:5 om hvor godt Gud kender vor situation? (b) Hvilken forvisning giver det os?

⁹ Jehova har ikke blot et begrænset indblik i vores situation. Han har det fulde billede. David bruger illustrationen med en belejret by og skriver: „Bagved og foran har du belejret mig.“ I Davids tilfælde var Gud ikke som en belejrende fjende; han var snarere som en opmærksom vagtpost. „Du lægger din hånd på mig,“ tilføjer David og lader derved forstå at Gud kan beskytte og værne dem der elsker ham, til varig gavn for dem selv. „Denne kundskab er for underfuld for mig. Den er så højt hævet at jeg ikke kan nå den,“ erkendte David. (Salme 139:5, 6) Gud kender sine tjenere så godt at vi ikke fuldt ud fatter det. Men vi ved at Jehova forstår os og at den hjælp han giver os, altid vil være den bedste. — Esajas 48:17, 18.

Gud kan hjælpe os uanset hvor vi er

10. Hvorfor er den levende beskrivelse i Salme 139:7-12 opmuntrende?

¹⁰ Salmisten betragter nu Jehovas kærlige omsorg fra en anden synsvinkel og siger: „Hvor kan jeg gå hen fra din ånd, og hvor kan jeg flygte hen fra dit ansigt?“ Det var ikke fordi David forsøgte at fjerne sig fra Jehova, men han vidste at uanset hvor han befandt sig ville Jehova vide det og ville kunne hjælpe ham med sin hellige ånd. Derefter siger han: „Hvis jeg stiger op til himmelen, er du dér; og hvis jeg breder mit leje ud i Sheol, se! dér er du. Løfter jeg mig på daggryets vinger og tager bolig ved det yderste hav, vil din hånd også føre mig dér, og din højre vil gribe fat i mig. Og siger jeg: „Nej, mørke skal brat falde over mig!“ så er nat som lys omkring mig. Heller ikke mørket vil være for mørkt for dig, men natten vil være lys som dagen; mørket vil være som lyset.“ (Salme 139:7-12) Uanset hvor eller i hvilken situation vi befinder os, vil Jehova kunne se os og sende sin hellige ånd for at hjælpe os.

11, 12. (a) Hvad viser Jonas’ erfaring om Jehovas evne til at se og hjælpe os, skønt Jonas selv glemte dette? (b) Hvad kan vi lære af det Jonas erfarede?

¹¹ På et tidspunkt glemte profeten Jonas dette. Jehova havde givet ham til opgave at forkynde for indbyggerne i Nineve. Af en eller anden grund følte han ikke at han kunne magte denne opgave. Måske var det assyrernes ry for at være grusomme der skræmte Jonas fra at forkynde i Nineve. Han forsøgte derfor at gøre sig usynlig. I havnebyen Joppe lykkedes det ham at komme med et skib der skulle til Tarsis (som man normalt forbinder med Spanien mere end 3500 kilometer vest for Nineve). Men Jehova så at han gik om bord i skibet og lagde sig til at sove i lastrummet. Gud vidste også hvor Jonas befandt sig da han senere blev kastet over bord, og Jehova hørte Jonas da han fra bugen i en stor fisk lovede at indfri sine løfter. Da Jonas blev udfriet og atter befandt sig på det tørre land, fik han igen en mulighed for at fuldføre sin opgave. — Jonas 1:3, 17; 2:1–3:4.

¹² Det ville have været meget bedre om Jonas fra begyndelsen havde stolet på at Jehovas ånd ville hjælpe ham til at udføre den opgave han havde fået pålagt. Ikke desto mindre nedskrev Jonas ydmygt sin beretning, og den har siden hjulpet mange til at nære tillid til Jehova — noget som Jonas tilsyneladende havde meget svært ved. — Romerne 15:4.

13. (a) Hvilke opgaver havde Elias trofast fuldført før han flygtede for dronning Jesabel? (b) Hvordan hjalp Jehova Elias selv da han skjulte sig uden for Israel?

¹³ Med Elias forholdt det sig noget anderledes. Han havde trofast forkyndt Jehovas dekret om at Israel som straf for folkets synder ville blive ramt af tørke. (1 Kongebog 16:30-33; 17:1) Han havde frimodigt støttet den sande tilbedelse i styrkeprøven mellem Jehova og Ba’al på Karmels Bjerg. Og han havde fulgt det op ved at henrette 450 ba’alsprofeter i Kisjons Regnflodsdal. Men da dronning Jesabel rasende svor at ville dræbe Elias, flygtede han ud af landet. (1 Kongebog 18:18-40; 19:1-4) Hjalp Jehova ham i denne svære tid? Ja, afgjort. Uanset om Elias havde besteget et højt bjerg, så højt som himmelen; om han havde skjult sig i en hule dybt nede i jorden, som i Sheol; om han var flygtet til en fjerntliggende ø lige så hurtigt som lyset fra den gryende sol spredes over jorden, så ville Jehovas hånd have været der til at styrke og lede ham. (Jævnfør Romerbrevet 8:38, 39.) Jehova styrkede ikke blot Elias med mad til rejsen men også gennem storslåede manifestationer af sin virksomme kraft. Dette satte Elias i stand til at påtage sig sin næste opgave som profet. — 1 Kongebog 19:5-18.

14. (a) Hvorfor vil det være forkert at mene at Jehova er personligt til stede overalt? (b) Under hvilke omstændigheder har Jehova kærligt opretholdt sine tjenere i nyere tid? (c) Hvordan kan man sige at Jehova endog er i Sheol hvis vi befinder os dér?

¹⁴ De profetiske ord vi læser i Salme 139:7-12 betyder ikke at Gud er allestedsnærværende, at han til hver en tid er personligt til stede overalt. Bibelen viser tydeligt at dette ikke er tilfældet. (5 Mosebog 26:15; Hebræerne 9:24) Men hans tjenere er aldrig uden for hans rækkevidde, heller ikke hvis teokratiske opgaver har ført dem til afsidesliggende egne. Det erfarede de loyale Jehovas vidner der blev sendt til nazisternes koncentrationslejre under den anden verdenskrig, og ligeledes de missionærer der sidst i 50’erne og først i 60’erne blev anbragt i enecelle i et kinesisk fængsel. Det samme erfarede vore kære brødre og søstre i et centralafrikansk land som gentagne gange måtte flygte fra deres landsbyer, ja, endog fra deres land. Jehova kan om nødvendigt nå os i Sheol, menneskehedens fælles grav, og give de trofaste livet tilbage i opstandelsen. — Job 14:13-15; Lukas 20:37, 38.

Den der virkelig forstår os

15. (a) Fra hvornår har Jehova været i stand til at følge med i vor tilblivelse? (b) Hvad fortæller salmistens omtale af nyrerne om hvor godt Gud kender os?

¹⁵ Under inspiration gør salmisten opmærksom på at Gud endog har kendt os før vi blev født, for han skriver: „For det er dig der har formet mine nyrer; du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:13, 14) Ved undfangelsen skaber generne fra faderen og moderen tilsammen et mønster der får en gennemgribende indflydelse på vore fysiske og mentale muligheder. Gud kender vore muligheder. I denne salme henvises der til nyrerne, som i Bibelen ofte betegner de inderste sider af personligheden.a (Salme 7:9; Jeremias 17:10) Jehova har kendt disse detaljer om os fra før vi blev født. Han har også vist os kærlig omsorg ved at skabe menneskelegemet sådan at en befrugtet celle i livmoderen danner et beskyttende miljø for at ’skærme’ fosteret og beskytte det efterhånden som det udvikles.

16. (a) Hvordan fremhæver Salme 139:15, 16 Guds evne til at se alt? (b) Hvorfor bør dette opmuntre os?

¹⁶ Salmisten peger derefter på Guds evne til at se gennem alt: „Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, blev vævet i jordens dybder [åbenbart et poetisk udtryk for moderlivet, men med en hentydning til at Adam blev skabt af jorden]. Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, og dagene da de [legemsdelene] blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem [de enkelte legemsdele].“ (Salme 139:15, 16) Uanset om vore medmennesker forstår os eller ej, kan vi være sikre på at Jehova forstår os. Hvordan bør det påvirke os?

17. Hvad vil det udvirke at man betragter Guds gerninger som noget storslået?

¹⁷ Den der skrev Salme 139 forstod det storslåede i Guds gerninger som han skrev om. Gør du også det? Når noget er storslået kan det få et menneske til at tænke dybere over det eller vise det særlig opmærksomhed. Det er sandsynligvis sådan Jehovas fysiske skaberværk får dig til at reagere. (Jævnfør Salme 8:3, 4, 9.) Viser du det han har gjort ved at oprette det messianske rige og lade den gode nyhed forkynde på hele jorden en lignende opmærksomhed? Er det desuden ikke storslået at hans ord Bibelen formår at forandre menneskers personlighed? — Jævnfør Første Petersbrev 1:10-12.

18. Hvordan vil det berøre os hvis vi finder Guds værk frygtindgydende?

¹⁸ Har du ikke erfaret at det at grunde over Guds gerning er frygtindgydende og indgiver én en sund frygt der virker stærkt motiverende og har en gennemgribende indflydelse på ens personlighed og den måde hvorpå man bruger sit liv? (Jævnfør Salme 66:5.) I givet fald vil dit hjerte bevæge dig til at lovprise Jehova, og skabe muligheder for at fortælle andre om hans hensigt og de storslåede velsignelser han har lovet dem der elsker ham. — Salme 145:1-3.

„Undersøg mig, Gud“

„Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. . . . Før mig ad den vej der varer evindelig.“ — SALME 139:23, 24.

1. Hvordan behandler Jehova sine tjenere?

VI ØNSKER alle at andre viser os forståelse, tager hensyn til vores situation, hjælper os når vi kommer til kort, og ikke kræver mere af os end vi kan overkomme. Det er sådan Jehova Gud behandler sine tjenere. I Salme 103:14 står der: „Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ Jesus Kristus, der afspejler sin Fader til fuldkommenhed, har givet os denne hjertelige indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer [eller: „Stil jer under mit åg sammen med mig“, fodnote i studieudgaven] og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Mattæus 11:28-30.

2. (a) Hvordan adskilte Jehovas syn på Jesus Kristus sig fra menneskers? (b) Hvordan betragter Jehova Kristi disciple?

² Jehova betragter ofte sine tjenere helt anderledes end mennesker gør. Han anskuer forholdene fra en anden synsvinkel og tager aspekter i betragtning som mennesker måske ikke kender til. Da Jesus Kristus gik på jorden blev han „ringeagtet og undgået af folk“. De der ikke troede på at han var Messias „regnede ham ikke for noget“. (Esajas 53:3; Lukas 23:18-21) Men Gud kaldte ham: „Min søn, den elskede,“ og sagde: „Jeg har godkendt dig.“ (Lukas 3:22; 1 Peter 2:4) Blandt Jesu Kristi disciple findes også mennesker der bliver set ned på fordi de er materielt fattige og de må udholde mange genvordigheder. Men Jehova og hans søn kan betragte sådanne som rige. (Romerne 8:35-39; Åbenbaringen 2:9) Hvad er det der gør forskellen?

3. (a) Hvorfor betragter Jehova ofte folk meget anderledes end mennesker gør? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi ransager vort eget indre?

³ Vi finder svaret i Jeremias 11:20: „Jehova . . . prøver nyrer og hjerte.“ Han ser hvordan vi er inderst inde, også de sider af vor personlighed som er skjult for andre. Han lægger hovedsagelig mærke til de egenskaber og forhold der er nødvendige for at man kan opnå et godt forhold til ham, egenskaber der vil være til varig gavn for os. Dette er betryggende, men også tankevækkende. Eftersom Jehova er opmærksom på hvordan vi er inderst inde, er det vigtigt at vi ransager os selv, så vi kan blive den slags mennesker han ønsker i sin nye verden. Hans ord hjælper os med at foretage en sådan selvransagelse. — Hebræerne 4:12, 13.

Hvor er Guds tanker dyrebare!

4. (a) Hvad motiverede salmisten til at sige at Guds tanker var dyrebare for ham? (b) Hvorfor bør de også være dyrebare for os?

⁴ Efter at have mediteret over bredden og dybden af Guds viden om sine tjenere, samt over Guds særlige evne til at yde den hjælp vi behøver, skrev salmisten David: „Ja, hvor er dine tanker mig dyrebare, Gud!“ (Salme 139:17a) Disse tanker, der findes i Guds skrevne ord, er langt højere end noget som mennesker har udtænkt, uanset hvor fremragende deres tanker måtte forekomme. (Esajas 55:8, 9) Guds tanker hjælper os til at fokusere på de mere vigtige ting i livet og til at være nidkære i tjenesten for ham. (Filipperne 1:9-11) De hjælper os til at anlægge Guds syn på tingene. De hjælper os også til at være ærlige over for os selv og se i øjnene hvordan vi er som mennesker. Er du villig til det?

5. (a) Hvad opfordrer Guds ord os til at vogte „mere end alt andet“? (b) Hvordan kan vi drage nytte af den bibelske beretning om Kain? (c) Hvordan kan Moseloven hjælpe os til at forstå hvad der behager Jehova, skønt vi ikke er underlagt den i dag?

⁵ Mennesker er tilbøjelige til at lægge for megen vægt på ydre forhold, men Bibelen giver os denne vejledning: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes.“ (Ordsprogene 4:23) Det hjælper Bibelen os til at gøre, både gennem forskrifter og eksempler. Den beretter om hvordan Kain bragte Gud et offer for et syns skyld, mens han i sit hjerte først nærede uvilje og siden had til sin broder Abel. Og den opfordrer os til ikke at være som han. (1 Mosebog 4:3-5; 1 Johannes 3:11, 12) Den indeholder Moselovens krav om lydighed. Men den understreger også at Loven først og fremmest krævede at de der tilbad Jehova måtte elske ham af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke; det næstvigtigste bud var budet om at de skulle elske deres næste som sig selv. — 5 Mosebog 5:32, 33; Markus 12:28-31.

6. Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv i lyset af det der siges i Ordsprogene 3:1?

⁶ I Ordsprogene 3:1 opfordres vi til ikke blot at holde Guds bud men også at sikre os at vor lydighed er et udtryk for hvad der bor i os. Vi bør hver især spørge os selv: ’Adlyder jeg Guds bud af hjertet?’ Hvis vi opdager at vore motiver og vor tankegang på nogle områder lader noget tilbage at ønske — og ingen af os er fuldkomne — så må vi spørge os selv: ’Hvad gør jeg for at rette op på situationen?’ — Ordsprogene 20:9; 1 Johannes 1:8.

7. (a) Hvordan kan Jesu fordømmelse af farisæerne i Mattæus 15:3-9 hjælpe os til at vogte vort hjerte? (b) Hvad kan kræve at vi tager drastiske forholdsregler for at tugte vort sind og hjerte?

⁷ Da de jødiske farisæere foregav at ære Gud mens de underfundigt fremmede en praksis der udsprang af egoisme, fordømte Jesus dem som hyklere og lod dem forstå at deres tilbedelse var forgæves. (Mattæus 15:3-9) Jesus sagde også advarende at hvis man vil behage Gud, der kan se ens hjerte, er det ikke nok at føre et moralsk retskaffent liv udadtil, hvis man samtidig finder glæde ved at lade sit sind beskæftige sig med umoralske tanker. Det kan være nødvendigt at tage drastiske forholdsregler for at tugte sit sind og sit hjerte. (Ordsprogene 23:12; Mattæus 5:27-29) En sådan tugt er også nødvendig hvis man som følge af sit verdslige arbejde, eller den uddannelse og underholdning man vælger, efterligner verden og lader den forme én efter dens normer. Lad os aldrig glemme at disciplen Jakob kalder dem der hævder at tilhøre Gud men ønsker at være venner med verden, for ægteskabsbrydere. Hvorfor bruger han dette udtryk? Fordi „hele verden ligger i den ondes magt“. — Jakob 4:4; 1 Johannes 2:15-17; 5:19.

8. Hvad må vi gøre for at få fuldt udbytte af Guds dyrebare tanker?

⁸ For at få fuld gavn af Guds tanker om disse og andre spørgsmål må vi sætte tid af til at læse og lytte til dem. Vi må desuden studere dem, tale om dem og meditere over dem. Mange af Vagttårnets læsere overværer regelmæssigt Jehovas Vidners menighedsmøder, hvor Bibelen drøftes. Dette kræver at de må købe tid fra andre gøremål. (Efeserne 5:15-17) Det de får til gengæld er langt mere værd end materiel rigdom. Føler du ikke det?

9. Hvorfor gør nogle der overværer de kristne møder hurtigere fremskridt end andre?

⁹ Nogle af dem der overværer disse møder gør imidlertid hurtigere åndelige fremskridt end andre. De lader i højere grad sandheden forme deres liv. Hvad skyldes det? Det skyldes ofte at de er flittige med deres personlige studium. De erkender at vi ikke lever af brød alene, at det er lige så vigtigt at vi hver dag får åndelig føde som at vi får vore daglige måltider. (Mattæus 4:4; Hebræerne 5:14) Derfor bestræber de sig på hver dag at læse i Bibelen eller i publikationer der forklarer den. De forbereder sig til menighedens møder, studerer på forhånd det materiale der skal gennemgås, slår skriftstederne efter og mediterer over stoffet. Deres studievaner omfatter at de alvorligt overvejer hvordan det de lærer bør indvirke på deres liv. I takt med at de vokser åndeligt kommer de til at føle ligesom salmisten, der skrev: „Hvor jeg elsker din lov! . . . Dine formaninger er underfulde.“ — Salme 1:1-3; 119:97, 129.

10. (a) Hvor længe vil man have udbytte af at studere Guds ord? (b) Hvordan fremgår dette af Bibelen?

¹⁰ Hvis Guds tanker er dyrebare for os, vil dét at studere hans ord aldrig blot blive en rutine, og det gælder hvad enten vi har studeret i ét år, i fem år eller i halvtreds år. Uanset hvor meget vi har lært fra Bibelen vil der altid være noget vi ikke ved. „Gud! Hvor må deres fulde sum være mægtig!“ sagde David. „Vil jeg tælle dem, er de talrigere end sandskornene.“ Vi er ude af stand til at tælle Guds tanker. Hvis vi gennem en hel dag forsøgte at opregne Guds tanker og faldt i søvn undervejs, ville der stadig være meget at tænke over når vi om morgenen vågnede igen. Derfor skrev David: „Jeg vågnede, men stadig er jeg hos dig.“ (Salme 139:17, 18) Vi vil kunne lære om Jehova og hans veje i al evighed. Vi vil aldrig nå dertil hvor vi ved alt. — Romerne 11:33.

Had det Jehova hader

11. Hvorfor er det vigtigt at vi ikke blot kender Guds tanker men også nærer de samme følelser som han?

¹¹ Vi studerer ikke blot Guds ord for at fylde hjernen med oplysninger. Når vi lader Guds ord påvirke hjertet vil vi begynde at nære de samme følelser som Gud nærer, og det er yderst vigtigt. Hvad kan det medføre hvis vi ikke opdyrker sådanne følelser? Vi er måske i stand til at redegøre for hvad Bibelen forbyder, men har alligevel lyst til det forkerte, eller vi føler måske at de krav der stilles er en byrde. Det er sandt at vi på grund af den menneskelige ufuldkommenhed kan have brug for at kæmpe en hård kamp mod det forkerte, og det endda selv om vi hader det. (Romerne 7:15) Men kan vi forvente at behage Jehova, „den der ransager hjerter“, hvis ikke vi gør en oprigtig indsats for at forme vort indre menneske efter det der er rigtigt? — Ordsprogene 17:3.

12. Hvor vigtigt er det at elske det Gud elsker og hade det han hader?

¹² Hvis vi hader det Gud hader, vil det beskytte os mod at gøre det forkerte; og hvis vi elsker det Gud elsker, vil vi finde glæde ved at gøre det rette. (1 Johannes 5:3) Bibelen opfordrer os gentagne gange til at opdyrke både kærlighed og had. „I som elsker Jehova, had det onde.“ (Salme 97:10) „Afsky det onde, hold jer til det gode.“ (Romerne 12:9) Gør vi det?

13. (a) Hvilken bøn af David om at de ugudelige må blive udryddet kan vi helt tilslutte os? (b) Hvem var de ugudelige som David bad Gud om at udslette?

¹³ Jehova har tydeligt fortalt os at det er hans hensigt at udrydde de onde fra jorden og skabe en ny jord hvori retfærdighed skal bo. (Salme 37:10, 11; 2 Peter 3:13) De der elsker retfærdighed længes efter den dag. De er helt enige med salmisten David, der bad: „Ville du, Gud, blot dræbe den ugudelige! Så fjernede blodskyldige mænd sig fra mig, de som taler rænkefuldt om dig; dine modstandere har brugt dit navn til noget som er uden værdi.“ (Salme 139:19, 20) David længtes ikke efter personligt at dræbe de ugudelige. Han bad om at Jehova ville gengælde dem. (5 Mosebog 32:35; Hebræerne 10:30) Der er ikke her tale om nogen der på en eller anden måde havde forsyndet sig mod David personligt. Nej, det var nogle der havde givet et forkert billede af Gud og brugt hans navn til noget som var uden værdi. (2 Mosebog 20:7) De hævdede på uærlig vis at de tjente ham, men de brugte hans navn til at fremme deres egne planer. David havde ingen kærlighed til dem der valgte at være modstandere af Gud.

14. Findes der ugudelige mennesker som kan hjælpes? I givet fald hvordan?

¹⁴ Der er milliarder af mennesker der ikke kender Jehova. Mange af dem giver sig i deres uvidenhed af med noget Guds ord fordømmer som ugudeligt. Hvis de fortsætter hermed vil de være blandt dem der går til grunde i den store trængsel. Men Jehova finder ikke behag i den ugudeliges død, og det bør vi heller ikke gøre. (Ezekiel 33:11) Så længe tiden er til det, prøver vi ihærdigt at hjælpe dem til at lære Jehovas veje at kende og rette sig ind efter dem. Men hvad hvis nogle ligefrem hader Jehova?

15. (a) Hvem betragtede salmisten som sine fjender? (b) Hvordan kan vi i dag vise at vi „hader“ dem der gør oprør mod Jehova?

¹⁵ Om sådanne siger salmisten: „Hader jeg ikke dem der hader dig, Jehova, og ledes jeg ikke ved dem der rejser sig mod dig? Med fuldkomment had hader jeg dem. Mine fjender er de blevet.“ (Salme 139:21, 22) Det var på grund af deres had til Jehova at David betragtede dem med afsky. Frafaldne hører til dem der viser deres had til Jehova ved at gøre oprør mod ham. Nogle frafaldne hævder at de kender og tjener Gud, men samtidig afviser de nogle af de læresætninger og krav der findes i hans ord. Andre hævder at de tror på Bibelen, men de vrager den organisation Jehova benytter og forsøger aktivt at hindre dens virke. Når de med overlæg vælger det forkerte efter at have fået kendskab til det der er sandt, når ondskaben bliver så indgroet at den er en uadskillelig del af deres personlighed, så må en kristen uvægerlig hade (i ordets bibelske forstand) dem der har knyttet ubrydelige bånd til det onde. Sande kristne nærer de samme følelser for sådanne frafaldne som Jehova gør; de er ikke nysgerrige efter at få indblik i frafaldnes tanker. Tværtimod „ledes“ de ved dem der har gjort sig selv til Guds fjender, men de overlader hævnen til Jehova. — Job 13:16; Romerne 12:19; 2 Johannes 9, 10.

Når Gud undersøger os

16. (a) Hvorfor ønskede David at Jehova skulle undersøge ham? (b) Hvad bør vi bede Gud om hjælp til at finde ud af i forbindelse med vort hjerte?

¹⁶ David ønskede under ingen omstændigheder at være som de onde. Mange mennesker forsøger at skjule hvordan de virkelig er, men David bad ydmygt: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ (Salme 139:23, 24) David taler ikke her om sit bogstavelige hjerte. Nej, det er et symbolsk udtryk der henviser til hvordan han var inderst inde, i det indre menneske. Vi bør også ønske at lade Gud undersøge vort hjerte og se om vi tillader urette ønsker, følelser, hensigter, tanker eller motiver at bo der. (Salme 26:2) Jehova giver os denne opfordring: „Min søn, giv mig dit hjerte, og måtte dine øjne synes om mine veje.“ — Ordsprogene 23:26.

17. (a) Hvad bør vi gøre frem for at skjule foruroligende tanker? (b) Bør det overraske os hvis vi opdager at vi har dårlige tilbøjeligheder i hjertet, og hvad bør vi gøre ved det?

¹⁷ Hvis vi går og gemmer på smertelige, foruroligende tanker fordi vi har urette motiver og ønsker, eller en forkert handlemåde, ønsker vi afgjort Jehovas hjælp til at få forholdet bragt i orden. Moffatts oversættelse gengiver udtrykket „en smertens vej“ med „en forkert kurs“, og The New English Bible siger „en vej der bedrøver dig [det vil sige Gud]“. Vi forstår måske ikke helt vore foruroligende tanker og ved derfor ikke hvordan vi skal forklare problemet for Gud, men han forstår vores situation. (Romerne 8:26, 27) Det bør ikke overraske os at der findes dårlige tilbøjeligheder i vort hjerte, men vi bør ikke undskylde dem. (1 Mosebog 8:21) Vi bør søge Guds hjælp til at fjerne dem fuldstændigt. Hvis vi oprigtigt elsker Jehova og hans veje, kan vi henvende os til ham og bede om hjælp i tillid til at „Gud er større end vort hjerte og kender alle ting“. — 1 Johannes 3:19-21.

18. (a) Hvordan fører Jehova os ad den vej der varer evindelig? (b) Hvilken belønning kan vi forvente at modtage hvis vi fortsat følger Jehovas ledelse?

¹⁸ I overensstemmelse med salmistens bøn ’fører’ Jehova virkelig sine ydmyge og lydige tjenere „ad den vej der varer evindelig“. Det er ikke en vej der blot giver dem et langt liv på den måde at de undgår at gøre det onde og derfor ikke dør før tiden — nej, han fører dem ad vejen til evigt liv. Han indskærper os at vi har brug for værdien af Jesu sonoffer. Gennem sit ord og sin organisation tilvejebringer han den nødvendige vejledning så vi kan gøre hans vilje. Han understreger vigtigheden af at vi tager imod hans hjælp, så vi også i vort indre menneske er hvad vi giver os ud for at være. (Salme 86:11) Han ansporer os hertil ved at love os fuldkommen sundhed i en retfærdig ny verden hvor vi i al evighed vil kunne tjene ham, den eneste sande Gud. Hvis vi loyalt fortsætter med at følge hans ledelse, vil han kunne sige det samme til os som han sagde til sin søn: „Jeg har godkendt dig.“ — Lukas 3:22; Johannes 6:27; Jakob 1:12.