Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Har du fundet nøglen?
    Vagttårnet – 1986 | 1. juni
    • Kærlighed er altså den vigtigste kristne egenskab. Hvem bør denne kærlighed omfatte? Jesus svarer: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ — Mattæus 22:37-39.

  • Har du fundet nøglen?
    Vagttårnet – 1986 | 1. juni
    • Kærlighed til Gud

      Hvis vi ønsker at opdyrke kærlighed til Gud må vi lære ham bedre at kende. Det har Gud gjort muligt for os ved at give os Bibelen, der egentlig er et brev fra ham til os. Når vi modtager et brev fra en af vore nærmeste, vil de fleste af os læse det øjeblikkelig uanset hvor travlt vi har. Skulle vi reagere anderledes når det gælder Bibelen? Naturligvis ikke. For de fleste byder dagliglivet sandt nok på meget der kan aflede opmærksomheden, og mange foretrækker tilsyneladende at se fjernsyn fremfor at beskæftige sig med læsestof af mere alvorlig betydning. Men sande kristne lader ikke dette hindre dem i at læse Bibelen. De siger ligesom salmisten, der skrev: „Min sjæl har overholdt dine formaninger [som i vor tid findes i Bibelen], og jeg elsker dem meget.“ — Salme 119:167.

      I Bibelen oplyser Gud os om hvordan han ønsker at vi skal handle. Ligesom forældre fastsætter adfærdsnormer for deres børn, sådan har Jehova fastsat normer som han forventer at vi overholder — normer der ikke kan diskuteres. I Bibelen står der for eksempel: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ (1 Korinther 6:9, 10) Denne liste er temmelig omfattende. Men enhver der virkelig elsker Gud vil med glæde rette sig efter disse bud. Hvorfor? Fordi, som apostelen Johannes påpegede: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ — 1 Johannes 5:3.

      I vor tid er mange af de handlinger Bibelen fordømmer, ulykkeligvis ved at blive regnet for acceptable, selv blandt mennesker der kalder sig kristne. I en rapport der er udgivet i Canada af et protestantisk trossamfund, anbefales det at man giver tilladelse til at homoseksuelle kan ordineres som præster. Man slår også til lyd for at kønslige forbindelser uden for ægteskabet kan tillades under visse omstændigheder, og at troskab ikke nødvendigvis udelukker ægteskabsbrud. Forfatterne til denne rapport har uden tvivl ønsket at fremstå som liberale og hensynsfulde. Men dette kan næppe siges at være et udtryk for kærlighed, hverken til Gud eller til dem der på denne måde opmuntres til at følge en sådan umoralsk livsform — for Paulus sagde at de der øver sådanne gerninger ikke vil arve Guds rige. Det ville være et langt stærkere udtryk for kærlighed frygtløst at holde fast ved Guds normer og hjælpe de svage til at gøre det samme, i stedet for eftergivende at opmuntre dem til at følge en lettere kurs som til sidst vil føre til ulykke.

      Tilskyndet til at dele med andre

      Når vi læser i Bibelen erfarer vi også hvilken vidunderlig fremtid Gud har lagt til rette for menneskeheden. Vi lærer at „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. (Johannes 3:16) Vi lærer også at Gud ved hjælp af sit rige, under ledelse af Jesus, vil rense jorden for ondskab og indføre en fredelig, paradisisk tingenes ordning. (Mattæus 6:9, 10; Åbenbaringen 21:3, 4) Som Bibelen lover: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:10, 11.

      Det budskab Bibelen indeholder er netop hvad menneskeheden har brug for. Derfor er det sørgeligt at læse om hvordan kristenhedens missionærer i den grad har ladet deres opmærksomhed bortlede af den fattigdom og uretfærdighed de oplever i de fattige lande, at de har blandet sig i politik og endda i oprør. Oprør vil ikke løse problemerne i disse lande. Har sådanne missionærer sand kærlighed til Gud? Hvis det var tilfældet ville de så ikke tro på Guds løfter og rette deres hjordes opmærksomhed mod hans rige? Hyrder der nærer sand kærlighed til deres hjorde ville afgjort vise dem at lydighed mod Guds lov er til gavn, selv under de nuværende forhold, i stedet for at inddrage dem i politiske stridigheder der kun kan resultere i skuffelse.

      Bibelens budskab er så vidunderligt at ingen der nærer sand kærlighed vil kunne holde dette budskab for sig selv. Sand kærlighed tilskynder således ægte kristne til at dele deres viden med andre. I kristenheden overlades arbejdet med at tale til andre om Bibelen almindeligvis til en lille, betalt, professionel klasse — præsteskabet. Det har givet dårlige resultater. Som en luthersk præst indrømmer i tidsskriftet Christianity Today: „Kirken står svagt i vor tid, enten fordi de åndelige ledere har undladt at oplære menigheden af troende til at udføre det samme arbejde som de selv, eller fordi de troende har undladt at påtage sig en sådan tjeneste.“

      Sande kristne vil imidlertid ikke tøve med at „påtage sig en sådan tjeneste“. De tager følgende ord af apostelen Paulus alvorligt: „Lad os uden vaklen holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb, for trofast er han som gav løftet.“ (Hebræerne 10:23) Hvad er deres motiv? Det er det samme som drev en gruppe kristne i det første århundrede, om hvem Paulus rosende sagde: „De sidste forkynder Messias af kærlighed.“ — Filipperne 1:16.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del