Red dine børns liv!

MICHAEL og Alphina bor på landet i en dal mellem de grønne bakker i KwaZulu-Natal i Sydafrika. Under opdragelsen af deres syv børn har de mødt mange udfordringer. Med fuld opbakning fra sin hustru gjorde Michael alt hvad han kunne for at leve op til Bibelens befaling til fædre: „Bliv ved med at opdrage [dine børn] i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Alligevel dukkede der en gang imellem problemer op.

Det er for eksempel ret almindeligt at afrikanske hyrdedrenge når de skal passe kreaturerne, slår deres forældres hjorde sammen for at få mere tid til at lege med hinanden. Somme tider kommer de på gale veje og snakker om ting de ikke burde tale om. Når Michaels sønner skulle ud for at passe familiens kreaturer, forbød han dem altid strengt at komme sammen med visse børn. (Jakob 4:4) Men når han kom hjem fra arbejde, opdagede han af og til at de alligevel havde været sammen med dem. Af den grund var han nødt til at tugte dem. — Ordsprogene 23:13, 14.

Var Michael for streng ved sine børn? Det vil nogle måske synes, men Jesus sagde at „visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger“. (Mattæus 11:19) Michael og Alphina skabte en kærlig atmosfære i hjemmet ved at bruge tid sammen med deres børn, undervise dem i Bibelens sandheder og gøre dem kendt med de bibelske beretninger.

Michael og Alphina har fire døtre — Thembekile, Siphiwe, Tholakele og Thembekani — der alle er heltidsforkyndere af den gode nyhed om Guds rige. To af deres sønner er præsiderende tilsynsmænd i en af Jehovas vidners menigheder. Deres tredje søn, hvis hustru også er i heltidstjenesten, virker som menighedstjener.

Mange kristne forældre med store familier er blevet velsignet med et godt resultat af deres børneopdragelse. Men det forekommer også at børn forlader sandheden selv om deres forældre har givet dem en god opvækst. Når det sker, tænker forældrene uden tvivl på Jesu lignelse om den fortabte søn og håber at deres søn eller datter vil angre og i sidste ende opnå frelse. — Lukas 15:21-24.

Sørgeligt nok oplever nogle forældre at alle deres børn forlader sandheden og søger ud i den gamle verden. Der er dele af Afrika hvor der er særlig grund til at nære bekymring for dette, selv om børnene tilsyneladende klarer sig godt indtil de når teenagealderen. I ungdommens vår bliver disse unge fristet af den umoralske levevis i Satans verden. (1 Johannes 5:19) Mange fædre er som en konsekvens af dette ikke kvalificerede til at tjene som ældste i menigheden. (1 Timoteus 3:1, 4, 5) En kristen fader bør naturligvis betragte sin egen husstands frelse som noget meget vigtigt. Hvad kan forældre gøre for at redde deres børns liv?

Vær dine børns nære ven

Jesus var ikke alene fuldkommen, han var alle andre mennesker langt overlegen i kundskab og erfaring. Ikke desto mindre behandlede han sine ufuldkomne disciple som nære venner. (Johannes 15:15) Det var af den grund de trivedes i hans selskab og ønskede at være sammen med ham. (Johannes 1:14, 16, 39-42; 21:7, 15-17) Forældre kan lære meget af dette eksempel. Ligesom bladene på små planter rækker ud efter det varme solskin, vil børn trives når der er en kærlig og venlig atmosfære i deres hjem.

Forældre, føler jeres børn sig fri til at henvende sig til jer med et hvilket som helst problem? Lytter I til dem? Prøver I at få det fulde billede af sagen ved at finde ud af hvad de tænker og føler før I træffer en afgørelse? Hjælper I dem tålmodigt med at finde svar på forskellige spørgsmål ved sammen at lede efter dem i de bibelske publikationer?

En mor fra Sydafrika fortæller: „Lige fra vores datters første skoledag tilskyndede vi hende til hver dag at fortælle hvad hun havde oplevet. Jeg spurgte hende for eksempel: ’Hvem var du sammen med i frokostpausen? Fortæl mig om den nye lærer. Hvordan ser hun ud? Hvad har I planlagt i denne uge?’ Engang kom vores datter hjem og fortalte at hendes lærer havde planer om at lade klassen se en spillefilm som de senere skulle skrive et referat af. Titlen på filmen var tvivlsom. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig at det ikke var en film der ville være passende for kristne at se. Vi drøftede det i familien. Dagen efter gik vores datter hen til lærerinden og forklarede at hun ikke ønskede at se denne film, eftersom dens moral ikke var i overensstemmelse med hendes kristne tro. Læreren overvejede sagen og sagde senere tak til vores datter. Hun ønskede ikke at tage klassen med til noget hun senere ville fortryde.“ Den kærlige interesse disse forældre konsekvent viste deres datters frelse, bar god frugt. Hun har en glad, positiv personlighed og virker i dag som frivillig medarbejder på Vagttårnets afdelingskontor i Sydafrika.

Jesus satte et fortræffeligt eksempel i den måde hvorpå han behandlede andres børn. Han kunne lide at være sammen med dem. (Markus 10:13-16) Forældre bør finde glæde ved at foretage sig forskellige ting sammen med deres børn! I nogle dele af Afrika skammer fædre sig over at blive set sammen med deres sønner under boldspil eller anden leg. En kristen far bør aldrig føle sig så betydningsfuld at han ikke ønsker at blive set af andre mens han foretager sig noget sammen med sine børn. De unge har behov for forældre der nyder at være sammen med dem. Det gør det nemmere for dem at give udtryk for hvad der bor i dem. Børn kan blive irriterede eller indesluttede hvis man undlader at dække deres følelsesmæssige behov, især hvis de ustandselig bliver irettesat.

I sit brev til kolossenserne skrev Paulus om familieforhold: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kolossenserne 3:21) Det kunne tyde på at forældre somme tider lægger for megen vægt på retledning af børnene og for lidt vægt på deres venskab med dem. Børn og teenagere som føler sig elsket og værdsat, er mere tilbøjelige til at tage imod nødvendig retledning.

Kærligheden til Gud

Den mest værdifulde arv forældre kan give videre til deres børn, er deres eget gode eksempel med hensyn til at vise kærlighed. Børn har behov for at se og høre deres forældre give udtryk for ægte kærlighed til Gud. En ung mand der virker på Vagttårnets afdelingskontor i Sydafrika, fortæller: „Da jeg var dreng, hjalp jeg min far med de daglige gøremål i huset. Jeg var glad for at hjælpe ham, for han værdsatte virkelig den smule jeg kunne gøre. Han udnyttede tiden til at fortælle mig en masse om Jehova. For eksempel kan jeg huske at vi en lørdag formiddag arbejdede hårdt med at slå græs. Det var meget varmt. Far svedte, og jeg løb derfor ind for at hente to glas vand med is. Far sagde: ’Kan du se hvor viseligt Jehova har indrettet det, min dreng? Is flyder oven på vand. Hvis den gik til bunds, ville alt liv på bunden af søer og moser uddø. Nu fungerer isen i stedet som et isolerende tæppe! Synes du ikke det lærer os noget om Jehova?’a Senere, da jeg sad i fængsel for ikke at ville udføre militærtjeneste, havde jeg tid til at tænke over tingene. En aften hvor jeg følte mig nedtrykt i min celle, huskede jeg hvad far havde sagt. Hvor var det rigtigt! Jeg besluttede mig for at tjene Jehova til evig tid hvis jeg kunne.“

Det er vigtigt at børn ser kærligheden til Gud genspejle sig i alt hvad deres forældre gør. Det bør kunne ses at den motiverende kraft bag forældres deltagelse i de kristne møder, deres forkyndelse og deres studium af Bibelen som familie, er kærlighed til Gud og villighed til at adlyde ham. (1 Korinther 13:3) Som noget af det allervigtigste bør kærligheden til Gud afspejle sig i de helhjertede bønner man beder sammen som familie. Vigtigheden af at give sine børn en sådan arv kan ikke understreges kraftigt nok. Det var derfor israelitterne fik påbudet: „Og du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele din virkekraft. Og disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:5-7; jævnfør Mattæus 22:37-40.

Vores nedarvede, syndige natur er en stor hindring for os hvad angår det at elske og adlyde Gud. (Romerne 5:12) Bibelen befaler os derfor: „I som elsker Jehova, had det onde.“ (Salme 97:10) Forkerte tanker fører ofte til forkerte handlinger. For at undgå dem må et barn udvikle en anden livsvigtig egenskab.

Gudsfrygt

Kærlighed kombineret med en ærbødig frygt for at mishage Jehova er noget meget ønskværdigt. Jesus Kristus satte selv det fuldkomne eksempel for os som en der fandt glæde „i frygten for Jehova“. (Esajas 11:1-3) En sådan frygt er livsvigtig for et barn når ungdommens vår melder sig og stærke seksuelle kræfter begynder at gøre sig gældende. Gudsfrygt kan hjælpe de unge til at modstå verdens pres som kan føre til umoralitet. (Ordsprogene 8:13) I nogle samfund lærer forældrene ikke deres børn hvordan de skal forholde sig når de bliver udsat for seksuelle fristelser. Mange føler endda at det er forkert at drøfte disse ting med deres børn. Hvad har denne forsømmelse fra forældrenes side medført?

Tre speciallæger — Buga, Amoko og Ncayiyana — interviewede 1702 piger og 903 drenge fra landdistriktet i Transkei i Sydafrika. South African Medical Journal rapporterede at „76% af pigerne og 90,1% af drengene i denne undersøgelse allerede havde seksuel erfaring“. Gennemsnitsalderen for pigerne var 15 år, og mange var blevet tvunget til samleje. Over 250 havde allerede været gravide en eller flere gange. En anden konsekvens af denne adfærd var en hyppig forekomst af seksuelt overførte sygdomme.

Mange forældre indser tilsyneladende ikke behovet for at lære deres børn hvordan de skal undgå sex før ægteskabet. Føromtalte tidsskrift forklarer: „I samfundet i Transkeis landdistrikt tillægges graviditet og det at blive mor stor betydning som tegn på kvindelighed, og det bliver hurtigt bemærket af de piger der lige har overstået puberteten.“ Fra andre steder i verden rapporteres der om samme problem.

Mange unge i Afrika kritiserer deres forældre fordi de ikke hjælper dem med at forstå deres seksualitet. Nogle kristne forældre har været så forlegne at de ikke har villet bruge bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom.b På side 20-23 gør denne bog rede for de forandringer der foregår i puberteten, og hvordan kønsorganerne kan bruges på en ærefuld måde.

Kristne forældre der tager imod udfordringen og bestræber sig for at drøfte Guds syn på det seksuelle med deres børn, skal roses. Det er bedst at gøre det fortløbende, og undervisningen bør tilpasses børnenes evne til at forstå det man lærer dem. Afhængigt af børnenes alder kan der være behov for at forældrene er meget specifikke når de henviser til forskellige legemsdele og deres funktioner. Ellers forstår en ung og uerfaren søn eller datter måske slet ikke hvad de siger. — 1 Korinther 14:8, 9.

En sydafrikansk mand der er far til to døtre og en søn, fortæller: „Jeg havde tit lejlighed til at drøfte følsomme emner angående det seksuelle med mine børn. Det gjaldt også pigerne. Min hustru viste dem selvfølgelig særlig opmærksomhed ved hjælp af bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom. (Se side 26-31.) Da min søn blev 12 år, besluttede jeg mig for at tage ham med på en længere tur i bjergene. Ved den lejlighed drøftede vi indgående den forandring en drengs legeme undergår, og hvilket særligt formål denne udvikling tjener hvis man senere gifter sig. Vi talte også om vigtigheden af at undgå urene vaner som masturbation og om at betragte piger med ære og respekt — på samme måde som man betragter sin mor og sine søstre.“

En glædelig belønning

Det forældrepar vi her har omtalt, var meget flittige, og de glæder sig over det gode resultat de fik af deres børneopdragelse i alle tre tilfælde. Deres tre børn er nu voksne og gift med trofaste kristne. Både deres søn og deres svigersønner virker som ældste i den kristne menighed, og to af parrene har været heltidsforkyndere i mange år.

Forældre der ihærdigt arbejder på deres husstands frelse, kan forvente en glædelig belønning i form af børn der reagerer positivt på bibelundervisning. I Ordsprogene 23:24, 25 står der: „Den der bliver fader til en vismand, ja, han fryder sig over ham. Din fader og din moder vil fryde sig.“ Kan du huske den store familie vi omtalte i indledningen af artiklen? Alphina siger: „Når jeg tænker på de store åndelige fremskridt mine børn har gjort, strømmer mit hjerte over af glæde.“ Måtte alle kristne forældre arbejde på at opnå denne glædelige belønning.

[Fodnoter]

[Illustration på side 23]

En far kan skabe mulighed for at tale med sine børn om livets realiteter i de rette omgivelser