Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Genopliv den første kærlighed
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 11. (a) Hvilken kristen gruppe som fandtes på verdensskuepladsen i 1918, gav agt på Jesu vejledning til efeserne? (b) Hvad gjorde Johannesskaren fra 1919 og fremefter?

      11 Johannesskaren kom derimod ud af den første verdenskrigs stormfulde år med en kærlighed til Jehova og til sandheden som ansporede dem til at tjene ham med brændende nidkærhed. De modstod dem der søgte at indføre sektvæsen ved næsten at forgude Vagttårnsselskabets første præsident, Charles T. Russell, efter hans død i 1916. Tugtet af forfølgelsen og modgangen, fik disse kristne tydeligvis en gunstig dom af deres Herre og blev indbudt til at gå ind til hans glæde. (Mattæus 25:21, 23) De så i verdensbegivenhederne og i deres egne erfaringer opfyldelsen af det tegn der ifølge Jesus ville markere hans usynlige nærværelse i Rigets magt. Fra 1919 tog de aktivt del i den fortsatte opfyldelse af Jesu store profeti: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 6:9, 10; 24:3-14) Hvis deres kærlighed til Jehova på nogen måde havde været utilstrækkelig, brændte den i hvert fald klart fra da af.

      12. (a) Hvilken opfordring lød ved et historisk stævne i 1922? (b) Hvilket navn antog de sande kristne i 1931, og hvad angrede de?

      12 Ved et historisk stævne som blev afholdt i Cedar Point, Ohio, USA, fra 5. til 13. september 1922, og som blev overværet af 18.000 af disse kristne, lød opfordringen: „Tilbage til Slagmarken, o I den højeste Guds Sønner! ... Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. ... Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“ Jehovas dyrebare navn kom mere i forgrunden. I 1931 antog disse kristne, forsamlede til et stævne i Columbus, Ohio, USA, med glæde det navn Gud selv anviste dem i Esajas’ profeti — Jehovas Vidner. (Esajas 43:10, 12) Med udgaven for 1. marts 1939 (den danske udgave for 15. juni 1939) blev navnet på samfundets vigtigste tidsskrift ændret til Vagttaarnet, Forkynder af Jehovas Rige, hvorved den største ære blev rettet mod Skaberen og hans kongelige regering. Jehovas Vidner havde med fornyet kærlighed til Jehova angret enhver mulig tidligere undladelse af at ære og ophøje hans herlige navn og rige. — Salme 106:6, 47, 48.

  • Genopliv den første kærlighed
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • [Ramme på side 36]

      Lovprisning af Jehova og hans søn

      I den sangbog Jehovas folk fremstillede i 1905, blev Jesus lovprist i dobbelt så mange sange som Jehova Gud. I sangbogen fra 1928 var der omtrent lige mange sange hvori Jesus og Jehova blev ophøjet. Men i den nyeste sangbog, der blev udgivet på dansk i 1986, æres Jehova i fire gange så mange sange som Jesus. Dette er i harmoni med Jesu egne ord: „Faderen er større end jeg.“ (Johannes 14:28) Kærligheden til Jehova må have forrangen, ledsaget af dyb kærlighed til Jesus og værdsættelse af hans dyrebare offer og tjeneste som Guds ypperstepræst og konge.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del