Jehova fortjener evig lovsang

„Dagen lang vil jeg velsigne dig, og jeg vil lovsynge dit navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — SALME 145:2.

1. Hvorfor havde David god grund til at prise Jehova?

JEHOVAS loyale tjener David havde mange grunde til at prise Gud. Denne berømte konge i fortidens Israel kendte Jehovas storhed og godhed og vidste at hans kongedømme ville bestå for evigt. Den Allerhøjeste fortjener pris fordi han mætter alt levende med hvad det ønsker og fordi han viser sine trofaste tjenere barmhjertighed.

2. (a) Hvordan er Salme 145 opbygget? (b) Hvilke spørgsmål vil vi overveje?

² David lovpriste Jehova på denne måde i Salme 145. Salmen er akrostisk, idet det første vers begynder med det første bogstav i det hebraiske alfabet, det andet vers med det andet bogstav og så videre — ét bogstav (nun) er dog udeladt. Den akrostiske opbygning kan have tjent som en hjælp til at huske teksten. Salme 145 priser blandt andet Jehova i følgende vendinger: „Dagen lang vil jeg velsigne dig, og jeg vil lovsynge dit navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Salme 145:2) Men hvordan kan denne salme berøre os? Hvilken indvirkning kan den have på vort forhold til Gud? Svarene på disse spørgsmål findes i vers 1 til 10 i denne salme.

Jehovas storhed er uudgrundelig

3. Hvad skylder vi, i lighed med David, ’vor Gud Kongen’, og hvorfor?

³ David var konge, men anerkendte dog Jehovas suverænitet med ordene: „Jeg vil ophøje dig, min Gud Kongen, og jeg vil velsigne dit navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Salme 145:1) Jehovas vidner ophøjer med lignende ærbødighed Guds navn og lovsynger ham overalt på jorden. Det beriger vort liv at være med i denne gerning. Ligesom David skylder vi Jehova lydighed og underkastelse da han er ’vor Gud Kongen’. Og hvorfor skulle vi ikke gøre det? Han er „evighedens Konge“. (Åbenbaringen 15:3) Desuden er den større David, Jesus Kristus, som har regeret fra det himmelske Zions bjerg siden 1914, et ypperligt eksempel på en der har underlagt sig Jehova, den evige Konge.

4. Hvordan kan vi ’velsigne Guds navn’?

⁴ David sagde at han ville ’velsigne Guds navn’. Hvordan er dette muligt for et dødeligt menneske? At velsigne nogen vil blandt andet sige at man taler godt om vedkommende. Ved at velsigne Guds navn viser vi at vi nærer dyb kærlighed til ham og hans hellige navn, Jehova. Vi vil aldrig beklage os over Gud eller finde fejl hos ham, og vi vil aldrig betvivle hans godhed. Kun hvis vi har denne indstilling og har indviet os til Jehova samt bevarer vor uangribelighed som døbte vidner for ham, kan vi ligesom David sige at vi ’vil velsigne Guds navn for evigt’. Hvis vi bevarer os selv i Guds kærlighed vil vi modtage det evige livs gave og derved blive i stand til at velsigne Jehova for evigt. — Judas 20, 21.

5. Hvordan bør vort ønske om at ’velsigne Gud dagen lang’ indvirke på os?

⁵ Hvis vi virkelig elsker vor Livgiver, vil vi sige som David: „Dagen lang vil jeg velsigne dig, og jeg vil lovsynge dit navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Salme 145:2) Ja, hvor ville en dag være tom hvis vi ikke velsignede Gud! Lad os aldrig have så travlt eller bekymre os så meget om det materielle at der ikke bliver tid til hver dag at tale godt om vor himmelske Fader eller bede til ham. Jesus viste at vi bør bede dagligt, for i mønsterbønnen sagde han: „Giv os vort brød for denne dag efter dagens behov.“ (Lukas 11:3) Mange heltidstjenere priser Gud hver dag når de deltager i den kristne tjeneste. Men uanset hvilke muligheder vi har, bør vort hjerte bevæge os til hver dag at prise Gud på den ene eller den anden måde. Og tænk engang! Som Jehovas indviede vidner der har håb om evigt liv, har vi udsigt til at kunne prise hans navn for evigt. — Johannes 17:3.

6. Hvorfor bør Jehova „lovsynges i rigt mål“?

⁶ Vi har god grund til at prise Gud dagen lang, for David siger videre: „Jehova er stor, og han skal lovsynges i rigt mål, og hans storhed er uudgrundelig.“ (Salme 145:3) Jehova er så stor at han er uden lige og hans suverænitet er uindskrænket. Babylons konge Nebukadnezar måtte indrømme: „Der er ingen som kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: ’Hvad gør du?’“ (Daniel 4:34, 35) Jehova „er mere frygtindgydende end alle andre guder“. (Salme 96:4) Det er derfor intet under at han skal „lovsynges i rigt mål“. Ingen lovsang er for ophøjet når det gælder om at prise Jehova! Han fortjener ubegrænset pris i al evighed.

7. Hvordan kan man sige at ’Guds storhed er uudgrundelig’?

⁷ „[Jehovas] storhed er uudgrundelig.“ Uanset hvor stor han er legemligt, ligger hans storhed i arten af hans guddommelighed. Ja, det han har skabt overstiger vor fatteevne, og vi er selv ’underfuldt dannet’. (Salme 139:14; Job 9:10; 37:5) Desuden lægger han en storslået handlemåde for dagen. Han indfrier trofast sine løfter og åbenbarer kærligt sine hensigter. Vi vil dog aldrig komme til at vide alt om Gud. I al evighed vil vi kunne vokse i kundskab om ham, om hans skaberværk og hans hensigter. — Romerne 11:33-36.

Tal begejstret om Jehovas gerninger

8. (a) Hvordan har „generation efter generation“ talt begejstret om Jehovas gerninger? (b) Hvordan vil vore børn sandsynligvis betragte tilbedelsen af Jehova hvis vi lærer dem om hans skaberværk og gerninger? (c) Hvad har den salvede rest gjort, som de der udgør en lykkelig „generation“?

⁸ Der kan siges meget til pris for vor uudgrundelige store Gud, så meget at David følte sig bevæget til at skrive: „Generation efter generation vil tale begejstret om det du har frembragt, og de vil fortælle om dine vældige gerninger.“ (Salme 145:4) Mennesker har i generation efter generation talt begejstret om Jehovas skaberværk og berettet om hans vældige gerninger. Det er et stort privilegium at fortælle dem vi studerer Bibelen med, om disse ting. Vi kan fortælle dem at det er Gud der har skabt alt. (1 Mosebog 1:1–2:25; Åbenbaringen 4:11) Vi kan berette om hans vældige gerninger da han udfriede israelitterne fra fangenskabet i Ægypten, hjalp dem til at besejre de kana’anæiske fjender, reddede dem fra at blive slået ihjel i det gamle Persien, og meget andet. (2 Mosebog 13:8-10; Dommerne 4:15; Ester 9:15-17) Vi føler os sikkert også tilskyndet til at fortælle vore børn om Jehovas skaberværk og hans gerninger. Hvis vi giver dem en sådan oplæring og de ser vores glæde ved at tjene Gud, vil de sandsynligvis også selv komme til at betragte tilbedelsen af ham med glæde, og vokse op med ’Jehovas glæde som deres fæstning’. (Nehemias 8:10; Salme 78:1-4) Den salvede rest udgør en lykkelig „generation“ af Jehovas vidner der begejstret fortæller ’den store skare’, som er en del af den generation der vil bo på den paradisiske jord, om det Gud har frembragt. — Åbenbaringen 7:9.

9. Hvad forvisses vi om når vi betragter det Gud har frembragt og tænker over hans mægtige gerninger?

⁹ Når vi betragter det Gud har frembragt og tænker over hans vældige gerninger, bliver vi endnu mere forvissede om at ’Jehova for sit store navns skyld ikke vil svigte sit folk’. (1 Samuel 12:22; Salme 94:14) Når vi kommer ud for prøvelser, trængsler og forfølgelse, kan vi være rolige og have tillid til at „Guds fred“ vil vogte vore hjerter og sind. (Filipperne 4:6, 7) Det er derfor på sin plads at vi fortæller andre om vor beskyttende og kærlige himmelske Fader.

10. Hvad omfatter Jehovas „underfulde gerninger“, og hvorfor er det godt for os at meditere over dem?

¹⁰ Vi bør tage os tid til at meditere over Jehovas majestæt og gerninger, for David siger videre: „Din værdigheds herlige pragt og dine underfulde gerninger vil jeg have i tanke.“ (Salme 145:5) Guds værdighed er frygtindgydende og uforlignelig. (Job 37:22; Salme 148:13) Derfor beskæftigede David sine tanker med Jehovas værdigheds herlige pragt. Salmisten tænkte også over Guds „underfulde gerninger“. Dette omfatter hans udøvelse af guddommelig retfærdighed når han udsletter syndere og bevarer de gudfrygtige, som i tilfældet med Vandfloden. (1 Mosebog 7:20-24; 2 Peter 2:9) Når vi mediterer over sådanne ting styrker det vort forhold til Jehova og sætter os i stand til at fortælle andre om hans værdighed og underfulde gerninger. I de 40 dage Jesus var i ørkenen blev han styrket til ikke at lade sig friste. Hvordan? Ved at meditere over det han var blevet mindet om da himmelen havde åbnet sig. (Mattæus 3:13–4:11) Derefter talte Jesus med andre om Jehovas værdighed og underfulde gerninger, sådan som vi også gør i dag.

11. (a) Hvorfor skælvede Jerikos indbyggere? (b) Hvordan taler Jehovas vidner om Guds „frygtindgydende gerninger“ og „storhed“?

¹¹ Når vi taler om Guds værdighed og gerninger, får det også andre til at tale om dem. David siger: „Og de vil berette om dine frygtindgydende gerningers styrke; og jeg vil forkynde din storhed.“ (Salme 145:6) Rahab talte om den frygt der greb Jerikos indbyggere da de hørte hvordan Jehova havde udfriet israelitterne ved Det Røde Hav og givet dem sejr over to amoritterkonger. Man må have talt meget om disse ’frygtindgydende gerninger’ i Jeriko. (Josua 2:9-11) Den forestående ’store trængsel’ vil afgjort også blive frygtindgydende. (Mattæus 24:21) Men det der virker skræmmende på folk som har fjernet sig fra Gud, skaber „frygt for Jehova“, hvilket vil sige en sund ærefrygt, i de retsindiges hjerter. (Ordsprogene 1:7) Det er med en sådan ærefrygt at Jehovas vidner taler om Guds magtmanifestationer. Derfor er den store Undergører det vigtigste samtaleemne for de salvede og deres jordiske medarbejdere. Selv forfølgelse afholder dem ikke fra at fortælle andre om disse ting og Jehovas „storhed“. — Apostelgerninger 4:18-31; 5:29.

Pris Jehova for hans godhed

12. Hvilken indvirkning har Jehovas godhed på os?

¹² Gud fortjener ikke blot pris for hans storhed men også for hans godhed og retfærdighed. David sagde derfor: „De vil lade ord vælde frem til minde om din godheds overflod, og de vil råbe af glæde over din retfærdighed.“ (Salme 145:7) Jehovas godhed er så stor at vi uvægerlig må lade vor glæde herover vælde ud af vor mund. (Ordsprogene 18:4) Israelitterne glemte Guds godhed, til stor åndelig skade for dem selv. (Salme 106:13-43) Vi bør derfor lade vort hjerte strømme over af taknemmelighed sådan at andre kan vende om når de lærer hvor god Jehova er mod sine indviede vidner. — Romerne 2:4.

13. Hvilken virkning bør Guds manifestationer af retfærdighed have på os?

¹³ Guds manifestationer af retfærdighed bør også få os til at råbe af glæde. Hvis vi føler det på den måde vil vi ikke alene søge Guds rige først men også hans retfærdighed. Vi ønsker altid at vor handlemåde må bringe Jehova pris. Ja, vi vil være regelmæssige forkyndere af Riget idet vi har rigeligt at gøre i tjenesten for Gud. Vor pris til Jehova vil aldrig blive kvalt i tavshed. — Mattæus 6:33; 1 Korinther 15:58; Hebræerne 10:23.

Jehova er barmhjertig

14. Hvilke vidnesbyrd er der om at „Jehova er nådig og barmhjertig“?

¹⁴ David opremser flere af Guds prisværdige egenskaber: „Jehova er nådig og barmhjertig, sen til vrede og stor i loyal hengivenhed.“ (Salme 145:8) Gud er nådig i den forstand at han er helt igennem god og gavmild. (Mattæus 19:17; Jakob 1:5) Selv mod dem der ikke tjener ham, gør han godt. (Apostelgerninger 14:14-17) Jehova er også barmhjertig og medfølende og „husker at vi er støv“. Han ringeagter ikke et knust hjerte eller handler mod os efter vore synder, men er langt mere barmhjertig end nogen kærlig fader blandt menneskene. (Salme 51:17; 103:10-14) Som det største udtryk for barmhjertighed sendte han sin elskede søn til jorden for at han kunne dø for os, sådan at vi kunne blive forligt med Gud og smage hans nåde! — Romerne 5:6-11.

15. Hvorfor kan det siges at Jehova Gud er „sen til vrede“ og „stor i loyal hengivenhed“?

¹⁵ Vor himmelske Fader er desuden sen til vrede. Han bryder ikke ud i et blindt raseri. Jehova er „stor i loyal hengivenhed“. Det hebraiske ord der her er benyttet og som oversættes med „loyal hengivenhed“, betegner en godhed der udspringer af kærlighed og som knytter sig til genstanden for denne følelse indtil formålet med den er opfyldt. Det hebraiske ord kan også oversættes med „loyal kærlighed“. Guds loyale hengivenhed, eller loyale kærlighed, kommer blandt andet til udtryk ved at han udfrier, bevarer, beskytter, yder hjælp og lindring under vanskeligheder, samt på grund af genløsningen tilgiver synd. (Salme 6:4; 25:7; 31:16, 21; 40:11; 61:7; 119:88, 159; 143:12; Johannes 3:16) At Jehova ikke lod Harmagedon komme over jorden umiddelbart efter ’krigen i himmelen’, har gjort det muligt for mange at opnå frelse, hvilket er et stort udtryk for Guds loyale hengivenhed. — Åbenbaringen 12:7-12; 2 Peter 3:15.

16. Hvordan har Jehova vist sig at være „god mod alle“?

¹⁶ I betragtning af Guds barmhjertighed kan det siges om ham at han har et stort hjerte. David sagde: „Jehova er god mod alle, og hans barmhjertighed hviler over alt hvad han har frembragt.“ (Salme 145:9) Gud var god mod israelitterne. Han lader oven i købet „sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige“. (Mattæus 5:43-45) I Eden lovede Jehova at der skulle fremstå et „afkom“ der ville være en velsignelse. Senere sagde han til Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 3:15; 22:18) Og Guds godhed er så stor her i „endens tid“ at enhver ’frit kan komme og tage af livets vand’. (Daniel 12:4; Åbenbaringen 22:17) Jehova er villig til at gøre godt mod alle fornuftbegavede skabninger, og hans godhed bør drage os endnu nærmere til ham.

17. I hvilken forstand ’hviler Jehovas barmhjertighed over alt hvad han har frembragt’?

¹⁷ Om Jehovas barmhjertighed siges der at den „hviler over alt hvad han har frembragt“. Han sørger rigeligt for både mennesker og dyr. Han er den „der giver alt kød føde“. (Salme 136:25; 147:9) Gud viser ikke de rige ære og foragter de underkuede, han ophøjer ikke de hovmodige og ser ned på de ydmyge, eller sætter de tåbelige højt og nedværdiger de vise. Sådan opfører syndige mennesker sig ganske vist, men ikke vor barmhjertige himmelske Fader. (Salme 102:17; Zefanias 3:11, 12; Prædikeren 10:5-7) Endvidere kommer Guds barmhjertighed, godhed og loyale hengivenhed på storslået vis til udtryk ved at han har gjort det muligt for mennesker at opnå frelse gennem sin elskede søns genløsningsoffer. — 1 Johannes 4:9, 10.

De loyale velsigner Jehova

18. (a) På hvilken måde kan det Jehova har frembragt, være med til at prise ham? (b) Hvornår bør vi føle os bevægede til at prise Jehova?

¹⁸ Gud fortjener pris fra alt og alle. Som David udtrykte det: „Alt hvad du har frembragt vil prise dig, Jehova, og dine loyale vil velsigne dig.“ (Salme 145:10) Guds skaberværk ’priser’ ham på samme måde som et smukt hus eller en smuk vase er til ære for de dygtige håndværkere der står bag. (Jævnfør Hebræerbrevet 3:4; Esajas 29:16; 64:8.) Jehovas skaberværk er så smukt at både engle og mennesker har prist ham for det. Der siges at Guds englesønner råbte af glæde da han grundlagde jorden. (Job 38:4-7) David sagde at „himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk“. (Salme 19:1-6) Vi har god anledning til at prise Jehova hvis vi for eksempel får lov at se en falk svæve elegant over himmelen eller en gazelle i spring hen over frodige bakker. (Job 39:26; Højsangen 2:17) Det er også passende at prise Gud når vi høster nogle afgrøder eller nyder et måltid mad i venners lag. (Salme 72:16; Ordsprogene 15:17) Vort underfulde legeme kan også give os anledning til taknemmeligt at prise Gud. — Salme 139:14-16.

19. Hvem er de „loyale“, og hvad gør de?

¹⁹ Også i dag modtager Jehova pris fra sine åndsavlede „loyale“ på jorden. De taler godt om ham og længes efter at se hans vilje ske på jorden som i himmelen. (Mattæus 6:9, 10) De salvede fortæller andre om Guds vidunderlige gerninger, og stadig flere reagerer positivt idet de slutter sig til den voksende store skare. Sammen med de loyale salvede tjener de nidkært som Rigets forkyndere. Bevæger din taknemmelighed dig til at have en regelmæssig andel i dette arbejde til pris for Gud?

20. (a) Hvordan vil Jehovas navn blive helliget? (b) Hvad mangler vi at behandle i Salme 145?

²⁰ Som Jehovas vidner ligner vi David hvad angår det at prise Gud. Vi betragter ophøjelsen af Jehovas hellige navn som det der har størst betydning af alt. Eftersom Guds navn vil blive helliget ved hjælp af Guds rige, er Bibelens lære om dette rige en fremtrædende del af den gode nyhed vi forkynder. Kaster Salme 145 også åndeligt lys over dette emne? Hvad vil en gennemgang af de øvrige af salmens vers vise os? På hvilke måder viser den at Jehova fortjener pris i al evighed?

Velsign Jehovas hellige navn!

„Min mund skal tale Jehovas pris; og lad alt kød velsigne hans hellige navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — SALME 145:21.

1, 2. (a) Hvordan har Satan sået tvivl om Guds herredømme? (b) Hvilke spørgsmål melder der sig vedrørende Salme 145:11-21?

DET er ubestrideligt at Jehova er universets Suveræn. Satan har imidlertid sået tvivl om retmæssigheden og retfærdigheden af Guds herredømme. (1 Mosebog 2:16, 17; 3:1-5) Djævelen har desuden rejst tvivl om alle Guds himmelske og jordiske tjeneres uangribelighed. (Job 1:6-11; 2:1-5; Lukas 22:31) Jehova har derfor givet tid til at alle fornuftbegavede skabninger kunne få lejlighed til at se de dårlige følger det medfører at gøre oprør mod hans herredømme. Derved har de også fået mulighed for at vise hvor de selv står i disse spørgsmål.

² Salme 145 hjælper os til at tage et afgjort standpunkt for Guds herredømme. I denne salme har David nemlig skrevet om Jehovas kongedømme, og om hvordan Gud behandler sine forkæmpere. Dette kan vi læse om i Salme 145:11-21.

Tal om Jehovas kongedømme

3. Hvad vil vi gøre hvis Jehovas kongedømme ligger os på sinde?

³ Jehovas herredømme lå David stærkt på sinde, for han skrev: „De vil berette om dit kongedømmes herlighed, og de vil tale om din vælde, for at gøre hans vældige gerninger kendt for menneskesønnerne, samt hans kongedømmes herlige pragt.“ (Salme 145:11, 12) Folk taler om det der interesserer dem. En mand taler måske om sin familie, sit hjem og sine afgrøder. „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd,“ sagde Jesus. (Lukas 6:45) Hvis Guds herredømme ligger os på sinde vil vi bede om at hans rige må komme, og vi vil fortælle andre om den retfærdighed og fred der vil råde under hans styre. Vi vil prise Jehova som „evighedens Konge“ og fortælle andre om hvordan han har ladet sin suverænitet komme til udtryk gennem det messianske rige under ledelse af sin søn, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 15:3; Esajas 9:6, 7) Det er en stor forret at kunne tale om Jehovas kongedømmes himmelske herlighed — en herlighed som inden længe vil afspejle sig i den skønhed der vil præge det jordiske paradis, som vil blive fyldt med fuldkomment lykkelige skabninger! — Lukas 23:43.

4. Hvornår har vi lejlighed til at tale om Jehovas „vælde“, og hvordan bliver vi styrket i denne gerning?

⁴ Vores værdsættelse vil også bevæge os til at tale om Jehovas „vælde“. Selv om „han er ophøjet i magt“, misbruger han aldrig denne magt. (Job 37:23) Han brugte sin magt til at skabe jorden og menneskene, og han vil bruge den til at udrydde de onde. Vi har lejlighed til at tale om Guds vælde når vi forkynder den gode nyhed. Bør vi ikke være taknemmelige for at den største Kilde til styrke sætter os i stand til at udføre dette arbejde? (Esajas 40:29-31) Jo, som Jehovas vidner bliver vi holdt oppe af Guds styrke og ånd i den hellige tjeneste. Det er årsagen til at Rigets budskab bliver forkyndt over hele jorden med overvældende resultater til følge. — Salme 28:7, 8; Zakarias 4:6.

5. Hvad bør vi gøre eftersom mange ikke har kendskab til Jehovas „vældige gerninger“?

⁵ Det er nødvendigt at vi gør menneskesønnerne kendt med Jehovas „vældige gerninger“, nøjagtig som israelitterne fortalte deres børn om hvordan Gud havde udfriet dem fra trældommen i Ægypten. (2 Mosebog 13:14-16) Mennesker bygger monumenter til ære for de personer hvis gerninger de betragter som betydningsfulde; men hvor mange har kendskab til Guds vældige gerninger? Som en lærd har sagt: „De indgraverer deres heltes gerninger i messing, men Jehovas herlige gerninger er skrevet i sand, og tidevandet vasker dem bort fra de nulevendes erindring.“ Det er nu ikke sandt at disse gerninger bliver vasket bort, men det er rigtigt at de for mange mennesker er noget ukendt. Lad os derfor nidkært tale om Guds vældige gerninger når vi forkynder fra hus til hus og leder bibelstudier.

6. (a) Ved hvilken lejlighed blev der for år tilbage på en god måde givet udtryk for den nidkærhed hvormed vi udfører vor tjeneste? (b) Hvad er hovedtanken i det der i 1922 blev sagt om at forkynde Riget?

⁶ Vi bør også nidkært gøre Guds kongedømmes herlighed kendt. En sådan nidkærhed kom tydeligt til udtryk i 1922 da Vagttårnsselskabets daværende præsident, J. F. Rutherford, henvendte sig til stævnedeltagerne i Cedar Point i Ohio med disse ord: „I 1914 tog Herlighedens Konge sin store Magt. . . . Himmeriges Rige er kommet nær; Kongen regerer; Satans Rige omstyrtes; Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø. Tror I det? . . . Saa tilbage til Slagmarken, o I den højeste Guds Sønner! Vær iført eders Rustning! Vær ædrue, vær aarvaagne, vær virksomme, vær modige! Vær trofaste og sanddrue Vidner om Herren! Gaa fremad i Kampen, indtil de sidste Rester af Babylon er ødelagte! Forkynd Budskabet vidt og bredt! Verden skal vide, at Jehova er Gud, og at Jesus Kristus er Kongers Konge og Herrers Herre. Vi lever nu i Verdens mest betydningsfulde Tid. Se! Kongen regerer! I er hans Budbringere! Derfor, forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“

7. Hvordan bør vi betragte vor gerning som forkyndere af Riget?

⁷ Det er en glæde at ’have Guds navn i tanke’, at fortælle andre om hans herredømme, og forkynde om hans elskede søns messianske rige! (Malakias 3:16) Som Rigets forkyndere og fortalere værner vi om det privilegium det er at udbrede den gode nyhed og vende andres hjerte til Gud, Kristus og Riget. Vi bør nære et brændende ønske om at fortælle andre om Jehovas kongedømmes herlige pragt. — Jævnfør Jeremias 20:9.

8. (a) Hvordan bliver Jehovas herredømme repræsenteret i dag? (b) Hvorfor kan det siges at Guds herredømme varer ved „i alle kommende generationer“?

⁸ Vi bør føle os bevægede til at forkynde Guds rige med stor nidkærhed, for David siger dernæst: „Dit kongedømme er et kongedømme der varer til alle tider, og dit herredømme varer i alle kommende generationer.“ (Salme 145:13) Mens salmisten fortsætter med at meditere over Jehovas kongedømme, ændrer han ejestedordet fra „hans“ til „dit“, idet han henvender sin bøn direkte til Gud. Jehovas herredømme gennem det messianske rige erstatter naturligvis ikke Guds evige kongedømme. Når den lydige menneskehed er blevet ført frem til fuldkommenhed vil Kristus nemlig overgive Riget til sin Fader. (1 Korinther 15:24-28) Guds herredømme varer altså ved „i alle kommende generationer“. Jehova var konge da Adam blev skabt og han vil herske over retfærdige mennesker for evigt.

9. Hvordan forholder det sig med det vers i Salme 145 der begynder med det hebraiske bogstav nun?

⁹ I denne akrostiske salme mangler den masoretiske tekst et vers der begynder med det hebraiske bogstav nun. Men foruden den græske Septuaginta-, den syriske Peshitta- og den latinske Vulgata-oversættelse findes der også et hebraisk håndskrift som på dette sted har et vers der lyder: „Jehova er trofast i alle sine ord, og loyal i alt hvad han gør.“ (NW, fodnote i studieudgaven) Gud lader alle sine løfter gå i opfyldelse og er „loyal“ mod alle der værdsætter hans godhed. — Josua 23:14.

Jehova svigter aldrig

10. Hvordan støtter Gud os?

¹⁰ Den evige Konge ignorerer aldrig sine tjenere. Derfor kunne David sige: „Jehova støtter alle der er ved at falde, og han rejser alle de nedbøjede op.“ (Salme 145:14) Siden Abels tid har Jehova støttet sine tilbedere. Hvis vi blev overladt til os selv, ville vi ofte falde under vore byrder. Vi mangler tilstrækkelig styrke til at bære alle livets problemer og den forfølgelse vi som Guds folk udsættes for, men Jehova holder os oppe. Den form det hebraiske verbum her er anvendt i, betegner at Gud bestandig ’støtter os’. Det er værd at lægge mærke til at Johannes Døber og Guds egen søn hjalp faldne syndere med i moralsk henseende at komme på fode igen. Når disse enkeltpersoner omvendte sig og blev tjenere for Jehova, erfarede også de den store velsignelse at blive støttet af Gud. — Mattæus 21:28-32; Markus 2:15-17.

11. På hvilken måde ’rejser Jehova alle de nedbøjede op’?

¹¹ Det er en trøst at vide at ’Jehova rejser alle de nedbøjede op’. Han opmuntrer de fortvivlede, trøster de sørgende og hjælper os til at tale hans ord med frimodighed når vi forfølges. (Apostelgerninger 4:29-31) Han vil aldrig tillade at vi bryder sammen under vore byrder hvis blot vi vil tage imod hans hjælp. (Salme 55:22) Ligesom „Abrahams datter“ der var „krumbøjet“ men som blev helbredt af Jesus, bør vi „herliggøre Gud“ når han i åndelig forstand rejser os op. (Lukas 13:10-17) De salvede som var ’nedbøjede’ i deres babyloniske trældom, var taknemmelige for at Gud rejste dem op i 1919, og siden 1935 har han rejst lydhøre „andre får“ op. — Johannes 10:16.

12. Hvordan ’hviler alles øjne forhåbningsfuldt på Gud’?

¹² Jehova svigter aldrig sit folk, hvilket David understreger i de følgende ord: „Alles øjne hviler forhåbningsfuldt på dig, og du giver dem deres føde til tiden. Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ (Salme 145:15, 16) Det er som om alle skabningers øjne er forhåbningsfuldt rettet mod den universelle Suveræn. Også englenes fortsatte eksistens er afhængig af Gud. På samme måde som børn har tillid til at deres forældre vil sørge for det de behøver, ser vi hen til vor himmelske Fader for at få vore behov dækket. Han opretholder både menneskers og dyrs liv. Ingen anden kan dække deres behov. Gud giver dem „deres føde til tiden“, det vil sige, det de behøver.

13. Hvordan ’åbner Jehova sin hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker’?

¹³ Gud ’åbner sin hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker’. (Salme 104:10-28) Det hænder ganske vist at dyr dør af sult. Og mange mennesker bliver undertiden ofre for selviskhed, undertrykkelse og misbrug af ressourcer. Desuden forudsagde Jesus at „hungersnød“ ville udgøre en del af „tegnet“ på hans nærværelse i de sidste dage. (Mattæus 24:3, 7) Men intet af dette skyldes at Jehova holder noget tilbage eller er ude af stand til at sørge for det nødvendige. Tænk på de millioner af skabninger som får deres behov dækket! Salmen er desuden en forsikring om at Gud, under sit riges styre og når ’det ene menneske ikke længere udøver myndighed over det andet til skade for det’, vil opfylde både vore materielle og åndelige behov. (Prædikeren 8:9; Esajas 25:6) Selv i dag behøver vi ikke at hungre efter åndelig føde, for Gud tilvejebringer den i rigeligt mål og til rette tid gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47; 1 Peter 2:2) I åndelig forstand er Jehovas vidner det mest velnærede folk på jorden. Viser du dyb værdsættelse af disse rige gaver?

Jehova vogter dem der elsker ham

14. Hvorfor kunne David sige at „Jehova er retfærdig på alle sine veje og loyal i alt hvad han gør“?

¹⁴ Vor egen dårskab kan ’føre os på gale veje’ og give os problemer, men vi bør aldrig laste Gud for sådanne vanskeligheder. (Ordsprogene 19:3) David forklarer hvorfor, idet han siger: „Jehova er retfærdig på alle sine veje og loyal i alt hvad han gør.“ (Salme 145:17) Gud handler altid retskaffent, retfærdigt og barmhjertigt. Hans barmhjertighed kommer især til udtryk ved den frelsesforanstaltning han har tilvejebragt gennem Jesu genløsningsoffer. (Apostelgerninger 2:21; 4:8-12) Jehova er også „loyal i alt hvad han gør“, altid trofast, kærlig og upartisk. Som „Guds efterlignere“ bør vi også være retskafne, retfærdige, barmhjertige, upartiske og loyale. — Efeserne 5:1, 2; 5 Mosebog 32:4; Salme 7:10; 25:8; Esajas 49:7; Apostelgerninger 10:34, 35.

15. Hvordan har vi ’kaldt på Gud i sandhed’, og hvad har dette medført?

¹⁵ Eftersom Gud er retfærdig og loyal, føler vi os tiltrukket af ham. Desuden giver David denne forsikring: „Jehova er nær hos alle der kalder på ham, hos alle som kalder på ham i sandhed.“ (Salme 145:18) Da vi lod os døbe som indviede tjenere for Gud, påkaldte vi Jehovas navn. (Apostelgerninger 8:12; 18:8; Romerne 10:10-15) Da vi på denne måde „kom nær til Gud“, kom han også nær til os. (Jakob 4:8) At ’kalde på ham i sandhed’ vil sige at gøre det på den rette måde, nemlig gennem Jesus Kristus. Og Jehova vil blive ved med at være nær hos os hvis vi tilbeder ham „i ånd og sandhed“, har „tro uden hykleri“, og ’holder stand som så vi den usynlige’. (Johannes 4:23, 24; 1 Timoteus 1:5; Hebræerne 11:27) Så vil vore bønner ikke være forgæves og vi vil ikke behøve at modstå Satans verden alene, men vi vil fortsat kunne nyde gavn af Guds hjælp og ledelse. (Salme 65:2; 1 Johannes 5:19) Dette vil give os stor tryghed!

16. Hvorfor og hvordan gør Jehova „hvad de der frygter ham ønsker“?

¹⁶ Jehova gør også andet der er med til at give os sand tryghed: „Han gør hvad de der frygter ham ønsker, og han hører deres råb om hjælp, og han frelser dem.“ (Salme 145:19) Jehova ’gør hvad vi ønsker’ fordi vi har dyb ærbødighed for ham og nærer sund frygt for at mishage ham. (Ordsprogene 1:7) Vort lydige hjerte har bevæget os til at indvi os til Jehova, og vi siger som Jesus: „Lad din vilje ske.“ Eftersom det er hans vilje at vi forkynder budskabet om Riget, lader han vort ønske om at udføre dette arbejde gå i opfyldelse. (Mattæus 6:10; Markus 13:10) Gud ’gør hvad vi ønsker’ fordi vi ikke beder selviske bønner men beder om det der er i overensstemmelse med hans vilje. Han skænker os det der er i overensstemmelse med hans vilje og som er til vort eget bedste. — 1 Johannes 3:21, 22; 5:14, 15; jævnfør Mattæus 26:36-44.

17. Hvorfor kan vi være sikre på at Gud vil høre vort „råb om hjælp“?

¹⁷ Som loyale vidner for Jehova kan vi også være forvissede om at vi aldrig taler for døve ører når vi ’råber om hjælp’. Gud udfriede David fra ulykke og frelste Jesus ved at oprejse ham fra de døde. Når vi udsættes for fjenders angreb, og især når vi bliver udsat for Gogs angreb, kan vi være sikre på at Jehova vil udfri os. (Ezekiel 38:1–39:16) Uanset hvilke problemer vi kommer ud for, kan vi bede lige så tillidsfuldt som David: „Vis mig din gunst, Jehova, for jeg er hårdt trængt. . . . Jeg har hørt mange tale dårligt om mig; der er gru til alle sider. Når de samler sig som én imod mig, pønser de på at tage min sjæl. Men jeg har sat min lid til dig, Jehova. Jeg har sagt: ’Du er min Gud.’“ — Salme 31:9-14.

18. Hvordan gavner det os at vide at Jehova ’vogter alle der elsker ham’ og at han vil ’tilintetgøre de ugudelige’?

¹⁸ Jehova Gud er altid parat til at hjælpe os. Som David siger: „Jehova vogter alle der elsker ham, men alle de ugudelige vil han tilintetgøre.“ (Salme 145:20) Ja, hvis vi elsker Gud, vil han velsigne og bevare os. (4 Mosebog 6:24-26) Han „gengælder til overmål den der viser hovmod“ men værner sine ydmyge tjenere, og lader dem ikke komme ud for noget der vil volde dem uoprettelig skade. Lad os derfor være modige da Jehova er med os. (Salme 31:20-24; Apostelgerninger 11:19-21) ’Intet våben der dannes imod os vil du.’ (Esajas 54:17; Salme 9:17; 11:4-7) Dette vil alle der viser deres kærlighed til Gud som hans trofaste, indviede tjenere, erfare. Som gruppe betragtet vil Jehovas vidner komme sikkert igennem „den store trængsel“ han lader komme over de onde. (Åbenbaringen 7:14) Det vil være en stor velsignelse for alle der elsker Jehova, at opleve hvordan det store stridsspørgsmål om hans universelle kongedømme vil blive afgjort.

Velsign fortsat Jehovas hellige navn

19. Hvorfor taler vor mund „Jehovas pris“?

¹⁹ David slutter denne betagende salme med ordene: „Min mund skal tale Jehovas pris; og lad alt kød velsigne hans hellige navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ (Salme 145:21) Som Jehovas vidner værdsætter vi Guds storhed, godhed, menneskekærlige kongedømme, usvigelige støtte og det at han utrætteligt våger over os. Lad os derfor, ligesom David, prise Gud, idet vi føler os tilskyndede til at vise ham udelt hengivenhed, takke ham for hans mange velsignelser og lovsynge hans „hæderværdige navn“. — 1 Krønikebog 29:10-13; 2 Mosebog 20:4-6.

20. Hvad bør vi i betragtning af vore evige fremtidsudsigter være besluttede på?

²⁰ Eftersom Jehova velsigner os hver eneste dag, bør vi også regelmæssigt velsigne ham ved at tale godt om ham. Lad os nidkært forkynde den gode nyhed og derved lovsynge Gud, idet vi fortæller andre at inden længe vil „alt kød velsigne hans hellige navn“. Hvor vil det blive herligt at leve når alle jordens beboere — ja, alle fornuftbegavede skabninger i universet — vil lovsynge vor himmelske Fader! (Salme 148:1-13) Jehova fortjener pris for at have åbenbaret sit navn og skænket os det privilegium det er at være hans vidner. (Salme 83:18; Esajas 43:10-12) Lad os altid optræde på en måde der er passende for dem der betragter dette navn som helligt, og bede om at det må blive helliget. (Lukas 11:2) Lad os loyalt tjene Gud, sådan at vores stemme vil være med i det kor der i den nye ordning vil velsigne Jehovas hellige navn for evigt.