-
Lær af trofaste mænds afskedsordVagttårnet (studieudgave) – 2024 | November
-
-
11. Hvad forsikrede David Salomon om ifølge 1. Kongebog 2:2, 3, og hvordan gik det så længe Salomon lyttede til Davids råd? (Se også billedet).
11 Hvad sagde David? (Læs 1. Kongebog 2:2, 3). David forklarede sin søn at hvis han adlød Jehova, ville han få succes. Og i mange år var Salomon virkelig succesfuld. (1. Krøn. 29:23-25) Han byggede det storslåede tempel og skrev flere dele af Bibelen. Han blev kendt vidt og bredt for sin visdom og sin rigdom. (1. Kong. 4:34) Men David forklarede også at han kun ville have succes så længe han adlød Jehova. Senere i sit liv begyndte Salomon desværre at tilbede andre guder. Jehova godkendte ham ikke længere, og derfor havde han ikke længere den visdom der skulle til for at lede folket på en retfærdig og kærlig måde. – 1. Kong. 11:9, 10; 12:4.
Davids afskedsord til Salomon lærer os at hvis vi er lydige mod Jehova, vil han give os visdom til at træffe gode beslutninger. (Se paragraf 11-12)b
12. Hvad kan vi lære af Davids ord?
12 Hvad kan vi lære af det David sagde til Salomon? Lydighed giver succes. (Sl. 1:1-3) Jehova har selvfølgelig ikke lovet os at vi vil blive rige eller berømte ligesom Salomon. Men hvis vi adlyder Jehova, vil han give os visdom der vil hjælpe os til at træffe nogle kloge beslutninger. (Ordsp. 2:6, 7; Jak. 1:5) Hans principper kan hjælpe os når vi skal træffe beslutninger angående arbejde, uddannelse, økonomi og underholdning. Når vi følger visdommen fra Jehova, vil det beskytte vores forhold til ham, og vi vil kunne undgå noget der vil skade os permanent. (Ordsp. 2:10, 11) Vi vil også få stærke venskaber, og hans vejledning vil hjælpe os til at få et godt familieliv.
-
-
Lær af trofaste mænds afskedsordVagttårnet (studieudgave) – 2024 | November
-
-
7. Hvad kan vi lære af Moses’ ord? (Se også billedet).
7 Hvad kan vi lære af det Moses sagde? Lydighed giver liv. Ligesom israelitterne stod lige over for at skulle ind i det lovede land, står vi lige over for at skulle ind i Guds lovede nye verden, hvor hele jorden vil blive forvandlet til et paradis. (Esa. 35:1; Luk. 23:43) Til den tid vil Satan og dæmonerne være væk. (Åb. 20:2, 3) Der vil ikke længere være falsk religion som fører folk væk fra Jehova. (Åb. 17:16) Der vil heller ikke længere være nogen jordiske regeringer der undertrykker dem de egentlig skulle tage sig af. (Åb. 19:19, 20) Og i Paradiset vil der ikke være plads til nogen der gør oprør. (Sl. 37:10, 11) Folk overalt vil adlyde Jehovas retfærdige love, og det vil føre til fred og enhed. Alle mennesker vil elske hinanden og have tillid til hinanden. (Esa. 11:9) Sikke en vidunderlig fremtid. Og det stopper ikke der. Hvis vi adlyder Jehova, kan vi blive ved med at leve i Paradiset på jorden, ikke bare i nogle hundrede år men for evigt. – Sl. 37:29; Joh. 3:16.
Hvis vi adlyder Jehova, vil vi kunne leve i et paradis på jorden, ikke bare i nogle hundrede år men for evigt. (Se paragraf 7)
-