Guds søn understregede at selv de der gør noget som ligner det der er befalet, men ikke gør det på rette måde eller med det rette motiv, bliver forment adgang til Riget og bliver forkastet. — Mt 7:15-23.

I overensstemmelse med dette meddeler Gud sig ikke til menneskene som en ufølsom diktator der blot udsteder ordknappe befalinger. Gud ønsker ikke den form for lydighed der opnås af umælende dyr ved hjælp af tømme og bidsel. (Jf. Jak 3:3; Sl 32:8, 9.) Hvad der kræves, er ikke en mekanisk eller modstræbende lydighed som den endog dæmonerne viste over for Kristus og hans disciple (Mr 1:27; Lu 10:17, 20), men en lydighed der udspringer af et taknemmeligt hjerte. (Sl 112:1; 119:11, 112; Ro 6:17-19) Når Jehova giver udtryk for sin vilje og hensigt, er dette derfor ledsaget af nyttige oplysninger der appellerer til menneskenes retfærdighedssans, til følelser som kærlighed og godhed og til deres forstand, fornuft og visdom. (5Mo 10:12, 13; Lu 1:17; Ro 12:1, 2) De der har den rette hjerteindstilling, vil adlyde af kærlighed. (1Jo 5:2, 3; 2Jo 6) Sandheden i de budskaber der overbringes af Guds tjenere, tilskynder også tilhørerne til at adlyde, og apostelen Peter taler derfor om „lydighed mod sandheden, med en broderlig hengivenhed til følge som er uden hykleri“. — 1Pe 1:22; jf. Ro 2:8, 9; Ga 5:7, 8.

En sund frygt for Gud spiller også ind ved lydighed fordi man således anerkender Guds almagt og indser at Gud ikke lader sig spotte eller føre bag lyset, men at han gengælder enhver efter hans gerninger. (Jf. Flp 2:12, 13; Ga 6:7, 8; He 5:7.)