„Forhærd ikke jeres hjerter“

13. Hvilken advarsel gav Paulus, og hvordan benyttede han Salme 95 i den forbindelse?

¹³ Efter sin beskrivelse af de kristne hebræeres begunstigede stilling gav Paulus følgende advarsel: „Som den hellige ånd siger: ’I dag, hvis I hører efter hans røst, så forhærd ikke jeres hjerter som dengang der blev vakt bitter vrede, som på fristelsens dag i ørkenen.’“ (Hebræerne 3:7, 8) Paulus citerede fra Salme 95 og kunne derfor benytte udtrykket „den hellige ånd siger“.b (Salme 95:7, 8; 2 Mosebog 17:1-7) Bibelen er inspireret af Gud ved hjælp af hans hellige ånd. — 2 Timoteus 3:16.

14. Hvordan reagerede israelitterne på det Jehova havde gjort for dem, og hvad var grunden?

¹⁴ Efter udfrielsen fra trældommen i Ægypten fik israelitterne den store ære at træde ind i et pagtsforhold til Jehova. (2 Mosebog 19:4, 5; 24:7, 8) De påskønnede imidlertid ikke det Gud havde gjort for dem, men blev hurtigt oprørske. (4 Mosebog 13:25–14:10) Hvordan kunne det gå til? Ved at de, sagt med Paulus’ ord, forhærdede deres hjerter. Men hvordan kan hjerter der er følsomme og modtagelige for Guds ord, blive forhærdet? Og hvordan forebygger vi at det sker?

15. (a) Hvordan har ’Guds røst’ kunnet høres i fortiden og nutiden? (b) Hvad bør vi spørge os selv om vedrørende ’Guds røst’?

¹⁵ Paulus indledte sin advarsel med betingelsen „hvis I hører efter hans røst“. Jehova talte til sit folk gennem Moses og andre profeter. Dernæst talte han til sine tjenere gennem sin søn, Jesus Kristus. (Hebræerne 1:1, 2) I dag har vi Guds inspirerede ord, Bibelen, i sin helhed. Vi har også „den trofaste og kloge træl“, der af Jesus er udpeget til at sørge for åndelig „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45-47) Gud taler således stadig. Men hører vi efter? Hvordan reagerer vi for eksempel på vejledning om tøj, frisure og lignende, eller om den underholdning og musik vi beskæftiger os med? ’Hører vi efter’ ved at være opmærksomme og rette os efter det vi hører? Hvis vi har for vane at undskylde vore handlinger eller mener at vi kan se stort på en vejledning, udsætter vi os for en snigende forhærdelse af vort hjerte.

19. Hvordan kan det få alvorlige følger hvis man overhører vejledning? Giv et eksempel.

¹⁹ Det bør derfor lære os at hvis vi vænner os til ikke at ’høre efter Jehovas røst’, men tilsidesætter hans vejledning gennem hans ord og den trofaste trælleskare, vil det ikke vare længe før vort hjerte bliver ufølsomt eller forhærdet. Hvad sker der for eksempel hvis en ugift mand og kvinde har vist hinanden lidt for intim hengivenhed og så blot ignorerer det der er sket? Så vil de ikke være beskyttede mod at gentage det de gjorde. Og når ’trælleskaren’ vejleder os om at være kræsne i vort valg af musik og underholdning og så videre, følger vi da taknemmeligt vejledningen og gør de forandringer der måtte være nødvendige? Paulus tilskyndede desuden de kristne til ikke at „forsømme at komme sammen“. (Hebræerne 10:24, 25) Alligevel tager nogle let på denne vejledning og svigter møderne. De mener måske at der ikke sker noget ved at blive væk en gang imellem eller ved helt at svigte visse møder.

20. Hvorfor er det yderst vigtigt at vi følger Bibelens vejledning?

²⁰ Hvis vi ikke adlyder Jehovas „røst“, der lyder tydeligt gennem Bibelen og bibelske publikationer, vil vi inden længe opdage at vi er ved at ’falde fra den levende Gud’. Hvis vi passivt afviser vejledning, kan det let udarte til at vi begynder at bagatellisere, kritisere eller modsige den vejledning vi får. Hvis vi lader stå til, udvikler der sig „et ondt hjerte uden tro“ hos os, og den tilstand er det som regel meget svært at rette op på. (Jævnfør Efeserbrevet 4:19.) Jeremias skrev træffende: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“ (Jeremias 17:9) Af den grund skrev Paulus til sine hebraiske trosfæller: „Bliv ved med at tilskynde hinanden hver dag, så længe det hedder ’i dag’, for at ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedragende magt.“ — Hebræerne 3:13.

21. Hvad bliver vi alle formanet til at gøre, og hvad kan vi glæde os over?

²¹ Vi glæder os over at Jehova stadig taler til os i dag gennem sit ord og sin organisation. Vi er taknemmelige over at „den trofaste og kloge træl“ fortsat yder os hjælp så vi ’til det sidste standhaftigt kan fastholde den tillid vi havde fra begyndelsen’. (Hebræerne 3:14) Det er nu vi må tage imod Guds kærlighed og vejledning. Så vil vi erfare opfyldelsen af endnu et af Jehovas løfter — løftet om at ’gå ind til hans hvile’. (Hebræerne 4:3, 10) Det var det emne Paulus derefter skrev til de kristne hebræere om, og det vil blive behandlet i den følgende artikel.