UDEN FOR arken fortsatte folk med at leve som før. De troede stadig ikke at der ville komme en vandflod. De lo sikkert mere end nogen sinde før. Men de holdt snart op med at le.

Pludselig begyndte det at regne. Vandet styrtede ned fra himmelen, ligesom når man hælder vand ud af en spand. Noa havde haft ret! Men nu var det for sent for de andre at komme ind i arken. Jehova havde lukket døren.

Alle de steder der lå lavt, var snart dækket af vand. Vandet strømmede i brede floder. Træer væltede og store sten førtes med af vandet under en buldrende larm. Folk blev slået af skræk og klatrede op på bakkerne. Du kan tro de ønskede de havde lyttet til Noa og var gået med ind i arken mens døren endnu var åben. Men nu var det for sent!

Vandet steg og steg. I 40 dage og 40 nætter væltede det ned fra himmelen. Vandet steg op langs bjergsiderne, og efterhånden stod selv de højeste bjerge under vand. Alle mennesker og dyr uden for arken døde, ganske som Gud havde sagt. Men alle i arken var i sikkerhed.

Noa og hans sønner havde bygget arken solidt. Vandet løftede den op, og den holdt sig flydende oven på vandet. Efter at det så var holdt op med at regne, begyndte solen en dag at skinne. Sikke et syn! Overalt var der kun ét eneste stort hav. Det eneste man så var arken der flød på vandet.

Nu var kæmperne borte. De kunne ikke længere gøre nogen fortræd. De var alle døde, sammen med deres mødre og de andre onde mennesker. Men hvor var deres fædre blevet af?

Kæmpernes fædre var egentlig ikke mennesker som os. Det var engle der var kommet ned til jorden for at leve som mennesker. Det var forkert af dem, for Gud har skabt englene til at være i himmelen, som du allerede har hørt. Da Vandfloden kom, døde de ikke sammen med de andre. De holdt op med at benytte deres menneskelegemer, og vendte tilbage til himmelen som engle. Men nu fik de ikke længere lov til at høre med til Guds familie af engle. De blev Satans engle. I Bibelen kaldes de for dæmoner.

Så lod Gud en storm fare hen over jorden, og vandet begyndte at falde. Fem måneder efter hvilede arken på en bjergtop. Der gik mange flere dage, og inde fra arken kunne man kigge ud og se bjergtoppene begynde at dukke op. Vandet faldt stadig.

Nu sendte Noa en sort fugl som hedder en ravn ud fra arken. Den var borte et stykke tid, men så kom den tilbage, for der var ingen steder den kunne sætte sig. Det skete nogle gange, og hver gang kom den tilbage og hvilede sig i arken.

Noa ville gerne vide om vandet var borte, så han sendte nu en due ud fra arken. Men duen kom også tilbage fordi den ikke kunne finde noget sted at være. Noa sendte den ud endnu en gang, og da kom den tilbage med et olieblad i næbbet. Så vidste Noa at vandet var sunket. Han sendte duen ud for tredje gang, og endelig fandt den et tørt sted at slå sig ned.

Gud talte nu til Noa. Han sagde: ’Gå ud af arken. Tag hele din familie og dyrene med dig.’ De havde været inde i arken i over et år. Så du kan nok tænke dig hvor glade de var for at komme ud igen, og for at være i live!

VED du hvad Noa gjorde som det allerførste da han og hans familie var kommet ud af arken? Han bragte et offer, en gave, til Gud. Det kan du se på billedet herunder. Noa ofrede disse dyr for at takke Gud for at hans familie var blevet reddet gennem Vandfloden.

Tror du Jehova var glad for gaven? Ja, det var han. Og han lovede Noa at han aldrig mere ville ødelægge hele verden ved en vandflod.

Snart var jorden tør igen, og Noa og hans familie tog fat på et nyt liv uden for arken. Gud velsignede dem og sagde til dem: ’I skal få mange børn. I skal formere jer indtil der bor mennesker over hele jorden.’

Men når folk senere hørte om Vandfloden, ville de måske blive bange for at der kunne ske sådan noget igen. Derfor gav Gud menneskene et tegn der skulle minde dem om at han havde lovet aldrig mere at oversvømme hele jorden. Ved du hvad det var for et tegn? Det var en regnbue.

Man kan tit se en regnbue på himmelen når solen skinner lige efter at det har regnet. Den kan have mange smukke farver. Har du nogen sinde set en? Du kan se en på billedet.

Gud sagde: ’Jeg lover at jeg aldrig mere vil udslette alle mennesker og dyr i en vandflod. Jeg sætter min regnbue i skyerne. Og når regnbuen viser sig, vil jeg se den og huske mit løfte.’

Når du ser en regnbue, hvad skal den så minde dig om? Om at Gud har lovet aldrig mere at ødelægge hele verden i en vandflod.

ÅRENE gik. Noas sønner fik mange børn. Og deres børn voksede op og fik selv børn. Snart var der masser af mennesker på jorden.

En af dem var Noas oldesøn Nimrod. Han var en ond mand der gik på jagt og dræbte både dyr og mennesker. Nimrod gjorde sig til konge over de andre. Gud kunne ikke lide Nimrod.

Dengang talte alle mennesker samme sprog. Nimrod ville gerne samle alle folk så han kunne herske over dem. Ved du hvad han gjorde? Han gav dem besked på at bygge en by med et stort tårn. På billedet kan du se dem lave mursten.

Jehova Gud var ikke glad for deres byggeri. Gud ønskede at de skulle sprede sig over hele jorden. Men de sagde: ’Kom! Lad os bygge en by og et tårn så højt at toppen når til himmelen. Så bliver vi berømte!’ De søgte deres egen ære, ikke Guds ære.

Så fik Gud dem til at holde op med at bygge tårnet. Ved du hvordan? Ved at få dem til at tale mange forskellige sprog, i stedet for ét. Pludselig kunne de ikke længere forstå hinanden. Derfor blev deres by kaldt Babel, eller Babylon, som betyder „Forvirring“.

Så begyndte folk at flytte væk fra Babel, ud til andre steder på jorden. De der talte samme sprog slog sig ned sammen.