SE staven på billedet. Der er blomster og modne mandler på den. Det er Arons stav. Blomsterne og mandlerne er vokset frem på Arons stav på én nat! Nu skal du høre hvorfor.

Israelitterne har nu vandret om i ørkenen et stykke tid. Nogle af dem synes ikke at Moses skulle være deres leder, eller at Aron skulle være ypperstepræst. En af de utilfredse mænd hedder Kora. Datan, Abiram og 250 andre førende mænd hører også til dem. De går alle sammen hen og siger til Moses: ’Hvorfor har du ophøjet dig over alle os andre?’

Moses siger til Kora og hans tilhængere: ’I morgen tidlig kan I tage nogle pander og komme gløder og røgelse på. Stil jer så ved Jehovas tabernakel. Så får vi se hvem Jehova vælger.’

Næste dag kommer Kora og hans 250 tilhængere hen til tabernaklet. Der kommer også mange andre, som vil vise at de støtter disse mænd. Jehova er meget vred. ’Hold jer borte fra disse onde mænds telte,’ siger Moses. ’Rør ikke noget der tilhører dem.’ Folket adlyder, og fjerner sig fra Koras, Datans og Abirams telte.

Nu siger Moses: ’Derpå skal I kende hvem Jehova har udvalgt. Jorden vil åbne sig og opsluge disse onde mænd.’

Aldrig så snart har Moses talt, før jorden åbner sig. Koras telt og alt hvad han ejer, og Datan og Abiram og de der er med dem, falder ned, og jorden lukker sig over dem. Da israelitterne hører skrigene fra dem der bliver opslugt af jorden, råber de: ’Løb! Hvem ved om jorden også vil opsluge os!’

Kora og hans 250 tilhængere står endnu ved tabernaklet. Da lader Jehova ild fare ned, og de brændes op. Jehova siger at Arons søn Eleazar skal tage de døde mænds kobberpander og bruge kobberet til et tyndt lag overtræk på alteret. Dette overtræk skal advare israelitterne om at ingen andre end Aron og hans sønner må tjene som præster for Jehova.

Men Jehova vil gøre det meget klart at det er Aron og hans sønner han har udvalgt til præster. Han siger til Moses: ’Lad en leder fra hver af Israels stammer komme med sin stav. For Levis stamme skal Aron bringe sin stav. Læg så stavene ind i tabernaklet foran pagtens ark. Den mand jeg har udvalgt som præst, hans stav vil blomstre.’

Næste morgen ser Moses efter, og se! Der er blomster og modne mandler på Arons stav! Forstår du nu hvorfor Jehova lod Arons stav blomstre?

ÅRENE går — der går 10 år, 20 år, 30 år, 39 år! Og israelitterne er stadig ude i ørkenen. Men i alle disse år sørger Jehova for sit folk. Han giver dem manna at spise. Han leder dem om dagen med en skystøtte, og om natten med en ildsøjle. I alle disse år bliver deres tøj ikke slidt, og de får ikke ømme fødder.

Det er nu den første måned i det 40. år efter at de forlod Ægypten. Israelitterne slår igen lejr i Kadesj. Det var herfra de 12 spejdere blev udsendt for at udspejde Kana’ans land, næsten 40 år tidligere. Her i Kadesj dør Moses’ søster Mirjam. Og nu opstår der igen en strid.

Israelitterne kan ikke finde noget vand. De beklager sig til Moses: ’Bare vi dog var døde. Hvorfor hentede du os ud af Ægypten til dette her elendige sted hvor der ikke kan vokse noget? Der er hverken korn eller figner eller druer eller granatæbler. Der er ikke engang noget vand man kan drikke.’

Moses og Aron går hen til tabernaklet for at bede, og Jehova siger til Moses: ’Kald folket sammen. Så skal du for alles øjne tale til den klippe derhenne. Der vil komme vand nok ud af den til alle folkene og deres dyr.’

Så kalder Moses folket sammen og siger: ’Hør nu, I som ikke stoler på Gud! Skal Aron og jeg virkelig få vand til at springe frem fra denne klippe til jer?’ Så slår Moses to gange på klippen med sin stav, og vandet kommer strømmende ud. Der er vand nok til hele folket og alle dyrene.

Men Jehova er vred på Moses og Aron. Ved du hvorfor? Det er fordi Moses og Aron sagde at de skulle få vand til at springe frem fra klippen. Det var jo Jehova der gjorde det. Og fordi Moses og Aron ikke sagde sandheden om dette, vil Jehova give dem en straf. ’I skal ikke få lov at føre mit folk ind i Kana’an,’ siger han.

Så bryder israelitterne op fra Kadesj. Kort efter kommer de til bjerget Hor. Oppe på dette bjerg dør Aron. Han er blevet 123 år gammel. Israelitterne er kede af det, og i 30 dage sørger de alle over Aron. Hans søn Eleazar bliver nu den næste ypperstepræst for Israels folk.

LIGNER det en rigtig slange der har snoet sig rundt om pælen? Det er det ikke. Slangen er af kobber. Jehova har befalet Moses at sætte kobberslangen op på pælen, så folk kan se hen på den og undgå at dø. Men slangerne nede på jorden er rigtige nok. De har bidt folkene og gjort dem syge. Ved du hvorfor?

Det er fordi israelitterne har talt mod Gud og Moses. De beklager sig: ’Hvorfor har du ført os ud af Ægypten for at vi skal dø her i ørkenen? Her er hverken mad eller vand. Og vi kan ikke holde ud at spise manna mere.’

Men mannaen er god og sund. Jehova har givet den til dem ved et mirakel. Han har også givet dem vand ved et mirakel. Men de er ikke taknemmelige for at Gud har sørget for dem. For at straffe israelitterne lader Jehova nogle giftslanger komme. Slangerne bider dem, og mange af dem dør.

Endelig kommer folket til Moses og siger: ’Vi har syndet, fordi vi har talt mod Jehova og mod dig. Bed Jehova om at skaffe slangerne bort.’

Så beder Moses for folket. Og Jehova befaler Moses at lave denne kobberslange. Moses skal sætte den op på en pæl, og enhver der er blevet bidt skal se hen på den. Moses gør som Gud siger. Og de der er blevet bidt ser hen på kobberslangen; så snart de gør det, bliver de raske igen.

Dette kan vi lære noget af. På en måde har vi det alle ligesom israelitterne der blev bidt af slangerne. Vi er i en døende tilstand. Se dig om — alle mennesker bliver gamle og syge, og de dør. Det er fordi den første mand og kvinde, Adam og Eva, vendte sig bort fra Jehova, og vi er alle deres børn. Men Jehova har sørget for at vi kan leve evigt.

Jehova har sendt sin søn, Jesus Kristus, til jorden. Jesus blev hængt op på en pæl, fordi mange troede han var et slet menneske. Men Jehova havde sendt Jesus for at frelse os. Hvis vi ser hen til ham, hvis vi følger ham, kan vi få evigt liv. Det skal vi senere høre mere om.

HAR du nogen sinde hørt om et æsel der talte? ’Nej!’ siger du måske. ’Dyr kan da ikke tale.’ Men Bibelen fortæller om et æsel der faktisk talte. Nu skal du høre hvordan det gik til.

Israelitterne er næsten klar til at rejse ind i Kana’ans land. Balak, kongen af Moab, er bange for israelitterne. Han sender bud efter en snedig mand som hedder Bileam for at han skal forbande israelitterne. Balak lover Bileam en masse penge, så Bileam stiger op på sit æsel og tager af sted hen til Balak.

Men Jehova vil ikke lade Bileam forbande sit folk. Han sender en engel som stiller sig på vejen med et langt sværd for at standse Bileam. Bileam kan ikke se engelen, men det kan hans æsel. Det prøver hele tiden at komme uden om engelen, og til sidst lægger det sig fladt ned på vejen. Bileam bliver gal og slår på æselet med sin stok.

Pludselig lader Jehova Bileam høre æselet tale til sig. ’Hvad har jeg gjort dig, siden du slår mig?’ spørger æselet.

’Du har drillet mig,’ siger Bileam. ’Hvis jeg havde et sværd, ville jeg slå dig ihjel!’

’Plejer jeg da ellers at behandle dig sådan?’ spørger æselet.

’Næ,’ svarer Bileam.

Nu lader Jehova Bileam se engelen stå med sværdet i hånden på vejen. Engelen siger: ’Hvorfor slog du dit æsel? Jeg er gået ud for at standse dig, så du ikke skal forbande Israel. Hvis dit æsel ikke var veget til side for mig, ville jeg have dræbt dig, men jeg ville have skånet æselet.’

Bileam siger: ’Jeg har syndet. Jeg vidste ikke at du stod på vejen.’ Så lader engelen Bileam fortsætte sin rejse til Balak. Han prøver alligevel at forbande Israel, men Jehova lader ham i stedet velsigne Israel tre gange.