Jehovas mirakel ved Jordan

13. (a) Hvilken tilsyneladende umulig situation befandt Israel sig i på den østlige side af Jordanfloden? (b) Hvordan blev Israels lydighed belønnet?

¹³ Det var i høsttiden i år 1473 f.v.t., og Jordanfloden var løbet over sine bredder. Hvordan kunne adskillige millioner, gamle og unge, mænd, kvinder og børn, blive ført over denne rivende strøm? Det kunne man nok undre sig over, men Jehova havde givet Josua denne befaling: „Bryd nu op; gå over Jordan dér, du og hele dette folk.“ Og folket havde sagt til Josua: „Alt hvad du har givet os påbud om, vil vi gøre.“ Israel brød da op. Præsterne gik først, idet de bar pagtens ark der var omhyggeligt tildækket og som repræsenterede Jehovas nærværelse. Da begyndte Jehova at ’gøre undere midt iblandt dem’, for „i det øjeblik da de som bar arken, kom til Jordan, og præsterne som bar arken dyppede fødderne i vandkanten . . . stod vandet som kom ovenfra stille“, og vandet nedenfor blev „afskåret“, idet det tømtes ud i Det døde Hav, „og folket gik over“. (Josua 1:2, 16; 3:5-16) Hvilket storslået mirakel!

14. Hvilket modstykke finder vi hertil i dag, og hvad har det vidnesbyrd der er blevet aflagt resulteret i?

¹⁴ Jordanflodens oprørte vande kan sammenlignes med menneskeheden der som en rivende flod bevæger sig mod tilintetgørelsen i Harmagedon. (Jævnfør Esajas 57:20; Åbenbaringen 17:15.) I dag, hvor menneskeheden står over for denne endelige tilintetgørelse, styrker Jehova sit folk. Det tæller nu over 3.000.000 mennesker — et antal der kan sammenlignes med tallet på dem der drog over Jordan sammen med Josua. — Jævnfør Habakkuk 2:3.

15. (a) Hvad svarer i vor tid til præsternes modige handling dengang? (b) Hvordan skildres ’den store skare’ i dette billede?

¹⁵ Mens millioner af israelitter passerede over flodlejet „[blev] præsterne som bar Jehovas pagts ark . . . stående ubevægelige på tør grund midt i Jordan“, som et udtryk for at det var Jehova Gud der ledede begivenhederne. (Josua 3:17) I 1919 trådte den lille skare af salvede Guds tjenere modigt frem midt i menneskehedens „vande“. I 1922 adlød de modigt opfordringen: „Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans Rige,“ idet de sagde: „Her er jeg! Send mig.“ Jehova forsikrede dem: „Når du går gennem vande, vil jeg være med dig, og gennem floder, vil de ikke overskylle dig.“ I 1931 gav han dem det ærefulde navn Jehovas Vidner. (Esajas 6:8; 43:2, 12) Blandt dem der gik over Jordan var også de ikke-levitiske israelitter og efterkommerne af ’den talrige blandede flok’ af ikke-israelitter der havde forladt Ægypten sammen med Moses. I dag befinder ’den store skare’ sig også på overgangen til Guds nye ordning, mens resten af den åndelige præsteskare står „faste, urokkelige“, idet deres tro er et eksempel for andre. — 2 Mosebog 12:38; Åbenbaringen 7:9; 1 Korinther 15:58.

Miraklet skulle mindes

16. (a) Hvordan skulle dette mirakel ved Jordan mindes? (b) Hvad giver det os grund til at formode med hensyn til Jehovas vældige gerninger i vor tid?

¹⁶ Jehova tog skridt til at dette mirakel ved Jordan skulle mindes, idet han befalede at tolv mænd, der repræsenterede Israels stammer, skulle tage tolv sten op fra flodlejet og anbringe disse på den vestlige bred ved Gilgal. Stenene skulle stå dér som et varigt mindesmærke om Jehovas navn og hans vældige gerninger. Israelitterne skulle forklare kommende generationer hvorfor dette mindesmærke var blevet rejst: „For at alle jordens folk kan kende Jehovas hånd og vide at den er stærk; for at I altid kan frygte Jehova jeres Gud.“ (Josua 4:1-8, 20-24)

17. (a) Hvilket andet mindesmærke opstillede Josua? (b) Hvilket vidnesbyrd har menneskeheden ikke kunnet unddrage sig i dag?

¹⁷ Det var på sin plads at rejse endnu et mindesmærke: „Desuden rejste Josua tolv sten midt i Jordan på det sted hvor præsterne der bar pagtens ark havde stået med deres fødder, og de er der endnu den dag i dag.“ Da præsterne var kommet op fra flodlejet og Jehova lod flodens opdæmmede vand vende tilbage, kom det hvirvlende omkring disse tolv mindesten. (Josua 4:9) Jordanfloden kunne altså ikke unddrage sig disse stens tilstedeværelse.