Han er også uden ende i fremtiden (Åb 10:6) da han er udødelig og uforgængelig. Han kaldes derfor „evighedens Konge“ (1Ti 1:17), den for hvem tusind år blot er som en nattevagt på få timer. — Sl 90:2, 4; Jer 10:10; Hab 1:12; Åb 15:3.

Da hans evighed er ubestridelig og den mest grundlæggende kendsgerning i universet, har han svoret ved sin evige eksistens med ordene: „Så sandt jeg lever,“ og derved garanteret for sine løfters og profetiers absolutte pålidelighed. (Jer 22:24; Zef 2:9; 4Mo 14:21, 28; Es 49:18)