Hvem er Jehova?

„HVEM er Jehova?“ Sådan spurgte den stolte Farao, Ægyptens konge, for 3500 år siden. Tilsyneladende i trods tilføjede han: „Jeg kender overhovedet ikke Jehova.“ De to mænd der stod foran Farao vidste hvem Jehova var. Det var de kødelige brødre Moses og Aron af Levis stamme i Israel. Jehova havde sendt dem for at kræve at Ægyptens hersker lod israelitterne rejse ud i ørkenen for at holde højtid. — 2 Mosebog 5:1, 2.

Farao ønskede ikke at få svar på sit spørgsmål. Med hans tilladelse fremmede præsterne tilbedelsen af i hundredvis af falske guddomme. Han blev nemlig selv betragtet som en gud! Ifølge Ægyptens mytologi var han søn af solguden Re og en inkarnation af Horus, guden med falkehoved. Farao blev kaldt ved titler som „den stormægtige gud“ og „den evige“. Det var derfor ikke overraskende at han foragteligt spurgte: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst?“

Moses og Aron behøvede ikke at besvare dette spørgsmål. Farao vidste at Jehova var de trælbundne israelitters Gud. Men Farao og hele Ægypten skulle snart blive klar over at Jehova er den sande Gud. På samme måde vil Jehova i dag gøre sit navn og sin guddommelighed kendt for enhver på jorden. (Ezekiel 36:23) Vi kan derfor lære noget af at betragte hvordan Jehova Gud helligede sit navn i fortidens Ægypten.

Hævet over Ægyptens guder

Da Farao trodsigt spurgte hvem Jehova var, forventede han ikke at spørgsmålet ville få konsekvenser. Jehova svarede ved at sende ti plager over Ægypten. Disse plager var ikke kun et slag mod nationen, men endog mod Ægyptens guder.

Plagerne viste at Jehova var hævet over Ægyptens guder. (2 Mosebog 12:12; 4 Mosebog 33:4) Forestil dig det postyr der blev da Jehova forvandlede Nilen og alle andre vandsamlinger i Ægypten til blod! På grund af dette mirakel lærte Farao og hans folk at Jehova var større end nilguden Hapi. At fiskene i Nilen døde var også et slag mod Ægyptens religion, for visse fiskearter blev holdt i ære. — 2 Mosebog 7:19-21.

Dernæst sendte Jehova en frøplage over Ægypten. Dette bragte vanære over Ægyptens frøgudinde Heqt. (2 Mosebog 8:5-14) Den tredje plage gjorde magerne til skamme da de ikke kunne gentage Jehovas mirakel — at forvandle støv til myg. „Det er Guds finger!“, råbte de. (2 Mosebog 8:16-19) Den ægyptiske gud Thot, der blev tilskrevet opfindelsen af magien, kunne ikke hjælpe disse fidusmagere.

Farao var ved at lære hvem Jehova var. Jehova var den Gud der bekendtgjorde sin hensigt gennem Moses og derefter gennemførte den ved at bringe mirakuløse plager over ægypterne. Jehova kunne også påbegynde og ende plagerne efter sin vilje. Denne viden fik imidlertid ikke Farao til at underlægge sig Jehova. I stedet fortsatte Ægyptens hovmodige hersker med hårdnakket at modstå Jehova.

Under den fjerde plage ødelagde klæger landet, trængte ind i husene og fyldte sandsynligvis luften. Også luften var genstand for tilbedelse, personificeret i guden Shu eller i gudinden Isis, himmelens dronning. Det hebraiske ord for dette insekt er i forskellige danske bibler blevet gengivet med „fluer“, „stikfluer“, „bremser“, „klæger“ og „alle hånde utøj“. Hvis det drejede sig om skarabæer var ægypterne hjemsøgt af insekter som de anså for hellige, og folk kunne ikke undgå at træde på dem. I hvert fald lærte Farao noget nyt om Jehova ved denne plage. Ægyptens guder kunne ikke værne deres tilbedere mod klægerne, men Jehova kunne beskytte sit folk. Denne og alle de efterfølgende plager ramte ægypterne men ikke israelitterne. — 2 Mosebog 8:20-24.

Den femte plage var pest blandt den ægyptiske husdyrbesætning. Dette slag vanærede Hathor, Apis og himmelgudinden Nut, der blev opfattet som en ko. (2 Mosebog 9:1-7) Den sjette plage bragte bylder over mennesker og dyr og ydmygede guderne Thot, Isis og Ptah, der fejlagtigt blev tillagt helbredende kræfter. — 2 Mosebog 9:8-11.

Den syvende plage var et voldsomt haglvejr af ild og haglsten. Dette slag var beskæmmende for guden Reshpu, der blev anset for at byde over lynene, og Thot, der mentes at være herre over regn og torden. (2 Mosebog 9:22-26) Det ottende slag, en græshoppeplage, viste Jehovas overlegenhed i forhold til frugtbarhedsguden Min, der blev betragtet som afgrødernes beskytter. (2 Mosebog 10:12-15) Det niende slag, tre dages mørke over Ægypten, vanærede ægyptiske solguder som Re og Horus. — 2 Mosebog 10:21-23.

Til trods for ni ødelæggende plager nægtede Farao stadig at lade israelitterne drage af sted. Hans hårdhjertethed kom til at koste Ægypten dyrt da Gud sendte den tiende og sidste plage — død over hver førstefødt af mennesker og dyr. Selv Faraos førstefødte søn blev slået ihjel; han blev ellers betragtet som en gud. Jehova eksekverede derved straffedomme „over alle Ægyptens guder“. — 2 Mosebog 12:12, 29.

Farao tilkaldte nu Moses og Aron og sagde: „Bryd op, drag bort fra mit folk, både I selv og Israels andre sønner, og gå, dyrk Jehova, som I har sagt. Tag både jeres småkvæg og jeres hornkvæg med, sådan som I har sagt, og gå. Og velsign også mig.“ — 2 Mosebog 12:31, 32.

Beskytter sit folk

Israelitterne drog af sted, men for Farao så det snart ud som om de flakkede forvirrede rundt i ørkenen. Han og hans tjenere spurgte nu: „Hvad er det vi har gjort, at vi har sendt Israel bort fra trællearbejdet for os?“ (2 Mosebog 14:3-5) Tabet af denne trællenation ville blive et hårdt økonomisk slag for Ægypten.

Farao mønstrede sin hær og fulgte efter israelitterne så langt som til Pi-Hakirot. (2 Mosebog 14:6-9) Militært set så situationen lovende ud for ægypterne da israelitterne var fanget mellem havet og bjergene. Men Jehova beskyttede israelitterne ved at anbringe en skysøjle mellem dem og ægypterne. På ægypternes side „viste den sig at være en sky sammen med mørke“ og forhindrede et angreb. På den anden side var skysøjlen skinnende og ’oplyste natten’ for israelitterne. — 2 Mosebog 14:10-20.

Ægypterne var besluttede på at udplyndre og ødelægge men blev forhindret af skysøjlen. (2 Mosebog 15:9) Hvilket mirakel da skysøjlen lettede! Det Røde Havs vande havde delt sig og israelitterne var begyndt at gå over på tør bund! Farao og hans styrker stormede frem mod havbunden, besluttede på at pågribe og udplyndre deres tidligere slaver. Ægyptens stolte hersker havde imidlertid ikke taget hebræernes Gud i betragtning. Jehova skabte forvirring blandt ægypterne og fik hjulene på deres stridsvogne til at falde af. — 2 Mosebog 14:21-25a.

„Lad os flygte for Israel!“, råbte Ægyptens mægtige mænd, „for det er Jehova der kæmper for dem mod ægypterne.“ Det var for sent at Farao og hans mænd indså dette. I sikkerhed på den anden side af bredden rakte Moses sin hånd ud over havet, og vandene vendte tilbage og dræbte Farao og hans styrker. — 2 Mosebog 14:25b-28.

Lærte af erfaring

Hvem er Jehova? Den stolte Farao fik besvaret dette spørgsmål. Begivenhederne i Ægypten viste at Jehova er den eneste sande Gud — helt forskellig fra nationernes afguder. (Salme 96:4, 5) Ved sin vældige magt ’frembragte Jehova himmelen og jorden’. Han er også den store Udfrier, den der ’førte sit folk Israel ud af Ægyptens land, med tegn, mirakler, en stærk hånd og med frygtindgydende vælde’. (Jeremias 32:17-21) Dette viser tydeligt at Jehova kan beskytte sit folk!

Farao lærte dette af bitter erfaring. Den sidste lektion kostede ham livet. (Salme 136:1, 15) Det ville have været langt klogere om han ydmygt havde spurgt: „Hvem er Jehova?“ — og derpå havde handlet i harmoni med det svar han modtog. I dag er der mange mennesker der lærer hvem Jehova er. Men hvordan er Jehovas personlighed? Hvad forlanger han af os? Vi håber at den næste artikel vil øge din værdsættelse af ham hvis navn er Jehova. — Salme 83:18.

[Kildeangivelse på side 3]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.