7. (a) Hvornår salvede Gud „Det Allerhelligste“, og hvad betød dette? (b) Hvad mere skete der med Jesus da han blev døbt?

⁷ Ved Jesu dåb blev Guds himmelske bolig salvet eller sat til side som „Det Allerhelligste“ i den større tempelordning, den åndelige. (Daniel 9:24)

Det Allerhelligste i himmelen

8. Hvilke nye aspekter blev nu forbundet med Guds trone i himmelen?

⁸ Den dag Jesus blev døbt, blev nye aspekter forbundet med Guds himmelske trone. Det at Gud udpegede et fuldkomment menneskeoffer der kunne sone verdens synd, understregede Guds hellighed som en kontrast til menneskenes syndighed. Det fremhævede også Guds barmhjertighed, da han nu viste at han var villig til at lade sig forsone, eller formilde. Guds trone i himmelen var derfor blevet som det inderste rum i templet, hvor ypperstepræsten gik ind én gang om året med dyreblod for på billedlig vis at bringe soning for synder.

9. (a) Hvad skildrede forhænget mellem Det Hellige og Det Allerhelligste? (b) Hvordan gik Jesus ind bag forhænget i Guds åndelige tempel?

⁹ Det forhæng der adskilte Det Hellige fra Det Allerhelligste, var et billede på Jesu kødelige legeme. (Hebræerne 10:19, 20) Det var det der hindrede Jesus i at gå ind i sin Faders nærhed mens han var menneske på jorden. (1 Korinther 15:50) Da Jesus døde, ’blev forhænget i helligdommen flænget i to dele, fra øverst til nederst’. (Mattæus 27:51) Dette var et opsigtsvækkende bevis på at den barriere der hindrede Jesus i at få adgang til himmelen, nu var blevet fjernet. Tre dage senere udførte Jehova Gud et stort mirakel. Han oprejste Jesus fra de døde, ikke som et dødeligt menneske af kød og blod, men som en herlig åndeskabning der „forbliver i live for evigt“. (Hebræerne 7:24) Fyrre dage senere steg Jesus til himmelen og gik ind i det virkelige „Allerhelligste“, „for nu at møde frem for Guds person til bedste for os“. — Hebræerne 9:24.

10. (a) Hvad skete der efter at Jesus havde frembåret værdien af sit offer for sin himmelske Fader? (b) Hvad betød det for Jesu disciple at de blev salvet med hellig ånd?

¹⁰ Var Gud villig til at tage imod værdien af Jesu udgydte blod som soning for verdens synd? Så afgjort. Det beviste han på Pinsedagen, nøjagtig 50 dage efter Jesu opstandelse, da han udgød sin hellige ånd over 120 af Jesu disciple der var samlet i Jerusalem. (Apostelgerninger 2:1, 4, 33) I lighed med deres ypperstepræst, Jesus Kristus, blev de nu salvet til at tjene som ’et helligt præsteskab, der skulle bringe åndelige ofre’ under Guds store åndelige tempelordning. (1 Peter 2:5) Disse salvede udgjorde endvidere en ny nation, Guds ’hellige nation’ af åndelige israelitter. Fra nu af ville profetierne om alt det gode Israel skulle erfare, blandt andet opfyldelsen af løftet i Jeremias 31:31 om „en ny pagt“, gælde den salvede kristne menighed, det virkelige „Guds Israel“. — 1 Peter 2:9; Galaterne 6:16.