Er Gud en virkelig person?

„DER må være en Gud til,“ skrev avisen Daily Express den 14. august 1981 i en artikel om to fremtrædende videnskabsmænd der tilsyneladende var begyndt at tro på Gud. De var blevet ’omvendt’ efter at have konstateret hvor utroligt lille sandsynligheden er for at livet er opstået af sig selv. Men hvilken opfattelse havde disse to videnskabsmænd af Gud? Daily Express skriver: „De mener at Gud er selve universet.“

Hvis du tror på Gud, hvordan opfatter du ham så? Mener du også at han er en udefinerlig intelligens, en abstrakt, allestedsnærværende kraft? Eller betragter du ham som en konkret, fornuftbegavet person?

Nogle har svært ved at forestille sig Gud som en person — måske fordi de føler at det er ’forkert’, at det reducerer ham til et menneskeligt væsen i stil med den forestilling mange børn har om Gud: En hvidskægget olding der sidder på en sky, eller, som Michelangelo skildrede ham i sine berømte loftfresker i Vatikanets Sixtinske Kapel: En muskuløs og dynamisk ældre mand der svæver frit i luften.

Man kommer ganske vist næsten automatisk til at tænke på et menneske når man hører ordet „person“. I opslagsværket Webster’s Third New International Dictionary defineres ordet „person“ da også som „et menneske som individ“, men værket giver desuden denne definition: „Et væsen der er kendetegnet af bevidst fatteevne, fornuft og moralfølelse.“ Man kan derfor godt forestille sig Gud som en person uden at reducere ham til et menneske.

’Kan det ikke være ligegyldigt om man betragter Gud som en abstrakt kraft eller som en person?’ spørger du måske. Men hvis Gud blot var en udefinerlig kraft, ville dét så ikke betyde at også menneskelivet blev noget rent mekanisk? Mennesket ville blive reduceret til et lille hjul i et stort maskineri. Hvis Gud derimod er en fornuftbegavet person, vil det give vort liv langt større mening. Ja, det vil give os mulighed for at opnå et personligt forhold til denne person.

Vi kunne uden tvivl alle tænke os at få et personligt forhold til Gud. Men hvordan kan vi vide om han er en person? Og hvis han er en person, hvordan kan vi da lære ham at kende? Lad os se hvad Bibelen har at sige om disse spørgsmål.

Hvordan kan man lære Gud at kende?

NOGLE tror at Gud er overalt, at han findes i stjernerne og planeterne, i regnbuer, fuglevinger og græsstrå. Men det fremgår af Bibelen at Gud, som en person, befinder sig et bestemt sted. Den vise kong Salomon sagde i en bøn til Gud: „I himmelen, det sted hvor du bor, [må du] høre deres bøn.“ Og i Esajas’ bog citeres Gud selv for at have sagt: „Himmelen er min trone.“ — 1 Kongebog 8:49; Esajas 66:1.

Gud er ikke til stede i sit skaberværk, men hans personlige egenskaber afspejles deri. I Romerbrevet 1:20 skrev apostelen Paulus: „Hans [Guds] usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed.“ Og salmisten David skrev: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ — Salme 19:1, 2.

Se op mod himmelen en stjerneklar nat og tænk over hvilken umådelig visdom og kraft det må kræve at skabe og opretholde et univers som vort! (Jævnfør Esajas 40:26.) Skaberværket er en uudtømmelig kilde til oplysninger om Guds personlighed — vi vil aldrig fuldt ud kunne fatte hvor meget det fortæller om hans egenskaber. I Jobs bog får vi denne påmindelse: „Se, dette er kun omridset af hans veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham!“ (Job 26:14) Et gammelt svensk ordsprog lyder: ’Mesteren er større end sit værk.’ Hvis skaberværket er stort, er Gud altså endnu større; hvis skaberværket afspejler visdom, er Gud endnu visere; hvis skaberværket afspejler magt, er Guds magt endnu større!

Bibelen — Guds bog

Ja, gennem skaberværket kan vi få meget at vide om Gud. Men kan et studium af skaberværket fortælle os alt, for eksempel hvad Guds navn er? Kan det oplyse os om Guds hensigt med skaberværket eller fortælle os hvorfor han tillader ondskaben? Nej. Det er ikke nok at granske Guds materielle værker for at finde svarene på disse spørgsmål. Lykkeligvis har Gud tilvejebragt sådanne oplysninger om sig selv i sit ord, Bibelen.

I Bibelen skildres Gud ikke som en abstrakt, udefinerlig intelligens eller en allestedsnærværende kraft. Bibelen oplyser at da hans søn, Jesus Kristus, blev oprejst fra de døde, gik han ind i selve himmelen for at møde frem for „Guds person“ (bogstaveligt: „ansigt“). (Hebræerne 9:24, Kingdom Interlinear) Hverken i sin forkyndelse eller i sine bønner omtalte Jesus Gud som en stor kraft, en evig intelligens eller i andre abstrakte vendinger. Han kaldte ham derimod ofte sin himmelske Fader, en tiltaleform der viser hvilket nært forhold han havde til Gud. — Mattæus 5:48; 6:14, 26, 32.

Som vi har set er Gud ikke en navnløs kraft, men en person der har et navn. I Salme 83:18 siges der: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ I Bibelen omtales Gud ganske vist også med titler eller i vendinger der beskriver hans egenskaber: „Den Almægtige,“ „evighedens Konge,“ ’Frelseren,’ ’hyrden,’ „den gamle af dage,“ ’tilsynsmanden,’ ’den store Lærer,’ „den Mægtige“ og „Klippen.“ (Rut 1:20; 1 Timoteus 1:17; Esajas 43:11; Salme 23:1; Daniel 7:9, 13, 22; 1 Peter 2:25; Esajas 30:20; 54:5; 5 Mosebog 32:4) Sådanne titler viser os endnu flere facetter af Guds personlighed, for eksempel hans almagt, hans kærlige omsorg for sit folk og hans umådelige visdom.

Eftersom Gud er en person har han også følelser, og der er ting han bryder sig om og ting han ikke bryder sig om. Bibelen oplyser at han elsker sit folk (1 Kongebog 10:9), fryder sig over sine værker (Salme 104:31), hader afgudsdyrkelse (5 Mosebog 16:22) og føler sig såret over ondskab. (1 Mosebog 6:6) I Første Timoteusbrev 1:11 kaldes han ’den lykkelige Gud’.

Lær Gud godt at kende

Sandt nok kan intet menneske blot tilnærmelsesvis fatte hele Guds personlighed. „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje! For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, eller hvem er blevet hans rådgiver?’“ (Romerne 11:33, 34) Men for den der tror, er Gud lige så virkelig som enhver anden person. Bibelen fortæller at Noa „vandrede med den sande Gud“, som hvis Jehova havde været ved hans side. (1 Mosebog 6:9) For Moses var Gud så virkelig at „han [Moses] holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Og Abraham blev kaldt „Jehovas ven“. — Jakob 2:23.

Nu åbenbarede Gud sig ganske vist også personligt for Noa, Abraham og Moses. ’Ja, hvis Gud bare ville åbenbare sig for mig på samme måde, så ville han også være virkelig for mig,’ indvender du måske. Men husk at Noa, Abraham og Moses ikke havde Bibelen. De kendte intet til Jesus Kristus, til alle de profetier han opfyldte eller til alt det han åbenbarede om Gud. Derfor var det nødvendigt og hensigtsmæssigt at Gud åbenbarede sig direkte for dem.

I dag har vi imidlertid Bibelen, og vi ved at den indeholder profetier som vil gå i opfyldelse i de kommende århundreder. Vi har evangelieberetningerne om Jesu Kristi liv, gerninger og ord. Og som Paulus siger: „Det er jo i ham [Kristus] at Guds væsens hele fylde bor legemligt.“ (Kolossenserne 2:9) Ja, vi har mulighed for at lære Gud endnu bedre at kende end det var tilfældet med patriarkerne. Og hvad betyder det så at han ikke har åbenbaret sig direkte for os?