Mindre end 50 år efter apostelen Johannes’ død omkring år 100 e.v.t. stod en rig ung mand ved navn Markion frem og opfordrede kristne til at forkaste Det Gamle Testamente. Ifølge den engelske historiker Robin Lane Fox var Markions begrundelse den at „’Gud’ i Det Gamle Testamente var en ’ægte barbar’ der favoriserede banditter og terrorister, som for eksempel Israels kong David. Kristus, derimod, åbenbarede en ny og langt højerestående Gud der var helt anderledes.“ Fox skrev at disse lærepunkter kom til at udgøre ’markionismen’, og de fandt stadig tilslutning langt ind i det fjerde århundrede, især i det syrisktalende Mellemøsten. Nogle af disse tanker florerer stadig. Det har betydet, skriver Philip Yancey, at nu, mere end 1600 år senere, „er de kristnes viden om Det Gamle Testamente ved at gå i glemmebogen, ja, i nutidens samfund er den praktisk taget forsvundet.“

Er Det Gamle Testamente blevet erstattet? Hvordan kan „Hærstyrkers Jehova“ der omtales i Det Gamle Testamente, være den samme som „fredens Gud“ i Det Nye Testamente? (Esajas 13:13; 2 Korinther 13:11)

Som nævnt i forrige artikel er der desværre nogle der ignorerer De Hebraiske Skrifter fordi de mener at den Gud der beskrives deri, er en grusom guddom der uden barmhjertighed udslettede sine fjender.a Lad os se hvad De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter siger om Bibelens forfatter.

Om Bibelens forfatter

Ifølge De Hebraiske Skrifter sagde Gud til Israels nation: „Jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig.“ (Malakias 3:6) Cirka 500 år senere skrev bibelskribenten Jakob om Gud: „Hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ (Jakob 1:17) Når det forholder sig sådan, hvordan kan det da være at den Gud der beskrives i De Hebraiske Skrifter, i nogles øjne er forskellig fra den Gud der omtales i De Kristne Græske Skrifter?

Svaret er at forskellige sider af Guds personlighed bliver gjort kendt forskellige steder i Bibelen. Alene i Første Mosebog beskrives han som en der føler sig „såret i sit hjerte“, som den der har „frembragt himmel og jord“, og som „den der dømmer hele jorden“. (1 Mosebog 6:6; 14:22; 18:25) Henviser disse forskellige beskrivelser til den samme Gud? Ja, helt bestemt.

Lad os belyse det med en illustration: En lokal dommer er måske bedst kendt af dem der har stået over for ham i retten, som en viljefast dommer der sørger for at loven sker fyldest. Hans børn derimod ser ham nok mere som den kærlige og storsindede far han i virkeligheden er. Hans nære venner synes måske at han er venlig og har humoristisk sans. Dommeren, faderen og vennen er alle én og samme person. Det er blot forskellige sider af hans personlighed som kommer tydeligt frem under forskellige omstændigheder.

På samme måde beskriver De Hebraiske Skrifter Jehova som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. Vi får dog også at vide at „han på ingen måde fritager for straf“. (2 Mosebog 34:6, 7) Disse to beskrivelser viser betydningen af Guds navn. „Jehova“ betyder ordret „Han lader (eller: får til at) blive“. Det vil sige at Gud kan blive hvad som helst der skal til for at indfri sine løfter. (2 Mosebog 3:13-15) Men han er stadig den samme Gud. Jesus sagde: „Jehova vor Gud er én Jehova.“ — Markus 12:29.