³ Den farao der levede på Moses’ tid er blandt de jordiske herskere som Jehova Gud har fundet det nødvendigt at tage i skole. Han gav den hovmodige farao en lektion i ydmyghed gennem de plager som han lod komme over Ægypten, og sagde desuden til ham: „Netop af denne grund har jeg ladet dig bestå: for at vise dig min magt og for at få mit navn forkyndt på hele jorden.“ (2 Mosebog 9:16) Over 70 gange, mellem Anden Mosebog 6:7 og Joel 3:17, siger Jehova i sit ord at han vil gøre lignende kraftige gerninger for at konger, folk og nationer kan vide at han er Jehova, den Højeste over hele jorden.

4. Hvilke tre konger blev taget i skole af Jehova på Daniels tid, og hvordan?

⁴ I Daniels bog berettes der om tre konger som Jehova tog i skole, nemlig Nebukadnezar, Belsazzar og Darius. Hvornår gjorde han det? Sandsynligvis mellem år 617 f.v.t. og 535 f.v.t. Og hvordan? Gennem drømme og deres tydning, og ved at vise kongerne sin magt. Jehova indskærpede disse jordiske herskere at han var universets suveræne Herre og at de var små, ubetydelige mennesker — noget vore dages herskere også vil komme til at indse.

7. Hvilken hændelse, der er nedskrevet i det første kapitel i Daniels bog, burde have lært Nebukadnezar at vise respekt for hebræernes Gud?

⁷ Nebukadnezar havde god grund til at vise respekt for den sande Gud efter at Daniel og hans tre venner var blevet ført frem for ham, for „hver gang kongen rådspurgte dem i en sag som krævede visdom og forstand, fandt han dem ti gange bedre end alle de magere og besværgere der var i hele hans rige“. Ja, de der havde Jehova som deres Gud overstrålede alle dem der tilbad andre guder. Dette kan ikke have undgået Nebukadnezars opmærksomhed. — Daniel 1:20.

8. Hvordan afslørede Jehova at Babylons vismænd ikke vidste mere end folk i almindelighed?

⁸ Dette var ikke det eneste Jehova ønskede at lære kong Nebukadnezar. Den næste lektion er nedskrevet i Daniels bog, kapitel 2. Gud gav kongen en skrækindjagende drøm, og lod ham derpå glemme den. Babylons konge blev stærkt oprørt og sendte bud efter alle sine vismænd for at de skulle fortælle ham om drømmen og dens tydning. Det var de selvfølgelig ikke i stand til, og derved indrømmede de indirekte at deres viden ikke oversteg almindelige menneskers. Kongen blev så rasende at han gav ordre til at de alle skulle henrettes. Da dette kom Daniel og hans venner for øre bad Daniel kongen om at give ham tid, og hans anmodning blev efterkommet. Han og hans tre venner bad derpå inderligt til Gud, med det resultat at Gud åbenbarede drømmen og dens tydning for Daniel. — Daniel 2:16-20.

9. (a) Hvem var som den eneste i stand til at tyde Nebukadnezars drøm, og hvad blev åbenbaret i den? (b) Hvilken slutning drog kongen som følge af dette?

⁹ Da Daniel blev ført frem for kongen spurgte denne ham: „Er du i stand til at gøre mig bekendt med den drøm som jeg har haft, og med dens tydning?“ Efter at have mindet den stolte konge om at hans vismænd ikke kunne fortælle ham om drømmen og dens tydning, sagde Daniel: „Der er imidlertid en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ Daniel fortalte derpå kongen om den kolossale billedstøtte han havde set i sin drøm, og om hvad den betød. Dette gjorde et så dybt indtryk på kongen at han udbrød: „I sandhed, jeres Gud er gudernes Gud og kongernes Herre og den der åbenbarer hemmeligheder, for du kunne åbenbare denne hemmelighed.“ På denne måde lærte Jehova kong Nebukadnezar hvem der er den eneste sande Gud. — Daniel 2:26, 28, 47.

10, 11. (a) Hvad opstillede kong Nebukadnezar i sin stolthed, og hvilken befaling gav han? (b) Hvad satte de tre hebræere indirekte spørgsmålstegn ved da de nægtede at følge kongens befaling, og med hvilket resultat?

¹⁰ Skønt kong Nebukadnezar uden tvivl var imponeret over den kundskab og visdom hebræernes Gud besad, havde han stadig meget at lære. I sin stolthed lod han en enorm guldbilledstøtte opstille på Durasletten. Billedstøtten var 60 alen høj og 6 alen bred, hvilket minder os om tallet 666, „vilddyrets tal“, som er omtalt i Åbenbaringen 13:18. (Da en alen svarer til knap 45 centimeter, har billedstøtten været næsten 27 meter høj og godt 2,5 meter bred.) Kongen påbød alle embedsmænd i sit rige at ’komme til indvielsen af billedstøtten’, og befalede dem at falde ned og tilbede billedstøtten når et orkester begyndte at spille. Nogle misundelige kaldæiske embedsmænd lagde mærke til at de tre hebræere overværede ceremonien uden at deltage i den, og meldte dem til kongen. — Daniel 3:1, 2.

¹¹ Dette var en alvorlig sag i Nebukadnezars øjne, for han havde ved en lejlighed pralende sagt at han var „den der indgød folket ærbødighed for de store guder“. Både hans kongelige overhøjhed og hans religiøse nidkærhed blev derfor krænket. I raseri og forbitrelse gav den hovmodige konge de tre hebræere endnu en mulighed for at tilbede billedstøtten, men stillede samtidig dette ultimatum: „Hvis I ikke tilbeder den, vil I øjeblikkelig blive kastet i den brændende ildovn. Hvem er så den gud som kan redde jer ud af mine hænder?“ Nebukadnezar skulle komme til at erkende at hebræernes Gud var i stand til at udfri sine tjenere af en ubetydelig konges hænder, og at ingen anden gud kan udfri som han. — Daniel 3:15.

Drømmen om træet

12, 13. (a) Hvordan skulle Nebukadnezars drøm om træet tydes? (b) Hvoraf fremgår det at tydningen af drømmen ikke fik Nebukadnezar til at besinde sig?

¹² Hvordan ville du have reageret hvis du var blevet belært på denne måde? Disse tre ’lektioner’ var åbenbart ikke nok til at lære kong Nebukadnezar at kende sin plads. Jehova måtte derfor endnu en gang tage ham i skole. Igen havde kongen en drøm, og igen kunne ingen af Babylons vismænd tyde den. Til sidst blev Daniel tilkaldt, og han fortalte kongen hvad drømmen betød, nemlig at han i syv år skulle leve som „markens dyr“, hvorefter han ville få sin forstand igen. — Daniel 4:1-37.

¹³ De følgende begivenheder viser at drømmen ikke fik Nebukadnezar til at besinde sig. Da kongen et års tid senere gik omkring i det kongelige palads udbrød han pralende: „Er dette ikke det store Babylon som jeg har bygget til kongelig residens i kraft af min magt og til ære for min majestæt?“ Hvilken indbildskhed! I samme øjeblik fortalte en stemme fra himmelen den hovmodige konge at hans rige ville blive taget fra ham og at han i syv tider skulle bo blandt markens dyr, „indtil du erkender at den Højeste er hersker over menneskenes rige“. — Daniel 4:30-32.

14. Hvordan blev drømmen om træet opfyldt, og hvordan påvirkede dette Nebukadnezar?

¹⁴ Da Nebukadnezar fik sin forstand tilbage af Jehova, efter at han i syv „tider“ eller år havde levet som et dyr, måtte han erkende at „ingen . . . kan holde [den Højestes] hånd tilbage og sige til ham: ’Hvad gør du?’“ Kongen gav også udtryk for at han havde lært af sine erfaringer: „Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, himmelens Konge, fordi alle hans gerninger er sande og hans veje er rette, og fordi han kan ydmyge dem der vandrer i hovmod“ — som kongen selv havde gjort. Er sådanne vidnesbyrd om at Jehova har hævdet sin suverænitet, ikke i sig selv stærke omstændighedsbeviser for at disse beretninger ikke er opdigtede, men stammer fra en skribent der blev inspireret af Gud til at nedskrive begivenheder som virkelig havde fundet sted? — Daniel 4:35, 37.

Belsazzar ser skriften på væggen

15. Hvordan viste Belsazzar foragt for den sande Gud, Jehova?

¹⁵ En anden konge som Jehova gav en lektion i ydmyghed, var Belsazzar. Han var kong Nabonids (Nebukadnezars efterfølgers) søn og medregent. Under en stor banket havde Belsazzar den frækhed at lade de guldkar hans bedstefader havde fjernet fra Jehovas tempel hente, så han, hans stormænd, hustruer og konkubiner kunne drikke af dem. „De drak vin, og de priste guder af guld og sølv, kobber, jern, træ og sten.“ — Daniel 5:3, 4.

16, 17. (a) Hvordan indgød Jehova Belsazzar frygt? (b) Hvad sagde Daniel at skriften på væggen betød, og hvordan viste tydningen sig at være sand?

¹⁶ Guds tid var inde til at gøre ende på Babylons herredømme — det var derfor han lod den mystiske skrift vise sig på væggen. Dette mirakel gjorde kongen så bange at han straks sendte bud efter alle sine vismænd for at få dem til at tyde skriften. Det kunne ingen af dem. Hans moder huskede ham nu på at Daniel havde tydet Nebukadnezars drømme, og derfor sikkert også ville kunne tyde skriften på væggen. (Daniel 5:10-12) Da Daniel blev ført frem for kongen og spurgt om han kunne klare opgaven, mindede han kongen om hvordan Gud havde ydmyget hans hovmodige bedstefader indtil denne erkendte at den Højeste er hersker over menneskenes rige. — Daniel 5:20-21.

¹⁷ Daniel sagde videre til Belsazzar: „Den Gud i hvis hånd dit åndedræt er og som alle dine veje tilhører, har du ikke æret.“ Skriften på væggen meddelte den babyloniske hersker at hans kongedømmes dage var til ende, at han var blevet vejet på vægten og fundet for let og at hans rige ville blive givet til mederne og perserne. Og samme nat, efter at Jehova havde givet ham denne hårdt tiltrængte lektion i ydmyghed, blev kaldæernes konge, Belsazzar, dræbt. — Daniel 5:30.

18. Hvordan vil Jehova lære nutidens verdensherskere at han er suveræn og har magt til at frelse?

¹⁸ Ligesom Jehova lærte de stolte konger Nebukadnezar og Belsazzar at han er suveræn og har magt til at frelse, vil han ved Harmagedon lade alle jordens herskere vide at han er den højeste Hersker, den Almægtige, universets Suveræn. Dette vil også berøre dit liv, for Jehova vil samtidig udfri sine trofaste tjenere ligesom han udfriede de tre hebræere af ildovnen. — Daniel 3:26-30.

Darius lærer om Jehovas magt til at frelse

19, 20. Hvilken begivenhed i Daniels liv lærte Darius at Jehova er i stand til at frelse sine tjenere?

¹⁹ Det sjette kapitel i Daniels bog fortæller om en anden lejlighed hvor Jehova lærte en konge, nemlig Darius, at han har magt til at frelse. En sammensværgelse havde resulteret i at kongen — meget mod sin vilje — måtte lade Daniel kaste i en løvekule. Kongen havde ikke hovmodet sig imod den sande Gud. Han havde endda forsikret Daniel om at hans Gud ville redde ham, men var åbenbart ikke selv helt overbevist om det. Hvorfor skulle han ellers have ligget søvnløs af bekymring om natten, og skyndt sig til løvekulen ved daggry? Dér råbte han: „Daniel, du den levende Guds tjener, mon din Gud som du til stadighed tjener, har kunnet redde dig fra løverne?“ — Daniel 6:18-20.

²⁰ Ja, Gud havde beskyttet Daniel. Kong Darius blev så glad over dette at han udstedte denne befaling: „Overalt under mit riges herredømme skal [man] skælve og frygte for Daniels Gud; for han er den levende Gud og den som består evindelig, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt . . . Han redder og udfrier og gør tegn og undere i himmelen og på jorden, for han har reddet Daniel af løvernes vold.“ — Daniel 6:26, 27.

21. (a) Hvad indeholder de seks første kapitler i Daniels bog lærerige eksempler på? (b) Hvordan bør disse beretninger berøre os?

²¹ De seks første kapitler i Daniels bog indeholder nogle lærerige eksempler på at Jehova, der er nidkær, ja skinsyg for sit navn, har undervist jordens store konger om at han er den Almægtige, den universelle Suveræn, og at han er i stand til at ydmyge stolte herskere ved at udfri sine loyale tjenere.