Satans måde at styre på vil slå fejl

„Det vil ikke gå godt for den ugudelige.“ — PRÆD. 8:13.

1. Hvorfor er det en trøst at vide at de onde snart vil blive dømt?

FØR eller siden vil de onde blive krævet til regnskab. De vil blive draget til ansvar for det de har gjort. (Ordsp. 5:22; Præd. 8:12, 13) Det er en trøst at vide det, især for dem der elsker retfærdighed, og som har været udsat for uretfærdighed og mishandling fra de ondes side. Blandt de onde der vil blive krævet til regnskab, er i første række ondskabens fader, Satan Djævelen. — Joh. 8:44.

2. Hvorfor ville det kræve tid at afgøre det stridsspørgsmål der blev rejst i Eden?

² I Edens have fik Satan, der var overdrevent optaget af sin egen betydning, de første mennesker til at forkaste Jehovas måde at styre på. Resultatet var at de to første mennesker sluttede sig til Satan i hans oprør mod Jehovas retmæssige autoritet og blev syndere. (Rom. 5:12-14) Jehova vidste naturligvis godt hvad der ville blive resultatet af deres respektløse og oprørske adfærd, men dette uundgåelige resultat måtte nødvendigvis komme til at stå fuldstændig klart for alle fornuftbegavede skabninger. Det ville derfor kræve tid at afgøre dette stridsspørgsmål og på overbevisende måde vise at oprørerne var slået ind på en helt forkert kurs.

3. Hvordan betragter vi menneskeskabte styreformer?

³ Eftersom menneskene havde afvist Jehovas ledelse, måtte de etablere deres egne styreformer. I et brev til sine trosfæller i Rom omtalte apostelen Paulus sådanne menneskelige styreformer som „de højere myndigheder“. På Paulus’ tid var de højere myndigheder først og fremmest de romerske myndigheder under kejser Nero, som regerede fra 54 til 68 e.v.t. Paulus sagde at sådanne myndigheder „af Gud [er] anbragt i deres relative stillinger“. (Læs Romerbrevet 13:1, 2). Det betød ikke at Paulus gjorde sig til talsmand for menneskers styre frem for Guds måde at styre på. Han sagde blot at så længe Jehova tillader menneskeskabte styreformer at eksistere, skal kristne respektere „Guds ordning“ og anerkende sådanne myndigheder.

En vej der fører til ulykke

4. Forklar hvorfor menneskers styre uvægerligt vil slå fejl.

⁴ Menneskers styre der er underlagt Satans indflydelse, vil uvægerligt slå fejl. Hvorfor? En af grundene er at det ikke er baseret på guddommelig visdom. Kun Jehova ejer fuldkommen visdom. Han er derfor den eneste der kan give os pålidelig vejledning om hvad der skal til for at skabe et ideelt styre. (Jer. 8:9; Rom. 16:27) I modsætning til mennesker som ofte er overladt til at lære af deres erfaringer, ved Jehova altid hvad der er den bedste løsning. Ethvert styre som ikke er i overensstemmelse med hans ledelse, er derfor dømt til at mislykkes. Alene af den grund — for ikke at tale om det onde motiv der lå bag — var Satans alternative måde at styre på, nemlig ved hjælp af mennesker, lige fra begyndelsen dømt til at slå fejl.

5, 6. Hvad var det åbenbart der førte Satan ind på en vej i opposition til Jehova?

⁵ En der er fornuftig, vil som regel undlade at gå i gang med et projekt der med sikkerhed vil mislykkes. Hvis han alligevel kaster sig ud i det, vil han blive tvunget til at erkende at han tog fejl. Historien har gang på gang vist at det er nytteløst at sætte sig op imod den almægtige Skaber. (Læs Ordsprogene 21:30). Forblindet af storhedsvanvid og stolthed vendte Satan ikke desto mindre Jehova ryggen. På den måde valgte han forsætligt at følge en vej der kun kunne føre til ulykke.

⁶ Satans formastelige indstilling kom senere til udtryk hos en babylonisk hersker om hvem det berettes at han pralende sagde: „Til himmelen vil jeg stige op. Op over Guds stjerner hæver jeg min trone, og jeg sætter mig på mødebjerget i de fjerneste egne mod nord. Jeg stiger op over skyernes højder; jeg gør mig selv den Højeste lig.“ (Es. 14:13-15) Denne herskers tåbelige forehavende mislykkedes, og det babyloniske dynasti fik et forsmædeligt endeligt. På samme måde vil Satan og hans verden snart gå til grunde og lide et fuldstændigt nederlag.

Hvorfor Jehova har tilladt alt dette

7, 8. Nævn nogle af de gavnlige virkninger af at Jehova midlertidigt har tilladt det onde.

⁷ Nogle undrer sig måske over at Jehova ikke forhindrede menneskene i at stille sig på Satans side og vælge en alternativ form for styre som med sikkerhed ville slå fejl. Som den almægtige Gud kunne han jo helt sikkert have gjort det. (2 Mos. 6:3) Alligevel holdt han sig tilbage. I sin visdom forstod Jehova at det på lang sigt ville være bedst at han midlertidigt afholdt sig fra at gribe ind over for menneskets oprør. I sidste ende ville det blive godtgjort at Jehova er en retfærdig og kærlig hersker, og at loyale mennesker ville få gavn af den afgørelse han havde truffet.

⁸ Tænk hvor megen elendighed menneskeheden kunne have været sparet for hvis man havde afvist Satan og ikke prøvet at gøre sig uafhængig af Guds styre! Jehovas beslutning om for en tid at give menneskene lov til selv at styre, har ikke desto mindre udvirket noget godt. De der er retsindige, har tydeligt kunnet se visdommen i at lytte til Gud og have tillid til ham. I de forløbne århundreder har menneskene eksperimenteret med mange forskellige styreformer, men ingen af dem har vist sig at være ideel. Den kendsgerning har styrket Jehovas tjenere i deres overbevisning om at Jehovas måde at styre på virkelig er den bedste. At Jehova har tilladt Satans onde styre, har ganske rigtigt påført menneskene lidelser, også dem som trofast tjener Gud. Men det at han midlertidig har tilladt det onde, har også udvirket noget godt for disse trofaste tilbedere.

Et oprør som har tjent til at herliggøre Jehova

9, 10. Forklar hvordan Satans styre vil resultere i at Jehova bliver herliggjort.

⁹ At Jehova tillod at menneskene blev underlagt Satan og gav dem lov til selv at styre, har ikke i nogen henseende bragt Jehovas måde at styre på i miskredit. Tværtimod. Historien har vist at det er korrekt hvad Jeremias under inspiration sagde om menneskenes manglende evne til selv at styre. (Læs Jeremias 10:23). Desuden har Satans oprør givet Jehova en mulighed for at lade sine gode egenskaber komme til udtryk på en endnu tydeligere måde. Hvordan det?

¹⁰ På baggrund af Satans katastrofale måde at styre på er Jehovas fuldkomne egenskaber kommet til at træde endnu tydeligere frem end det ellers ville have været tilfældet. Det har gjort ham endnu større i hans tjeneres øjne. Ja, paradoksalt nok har Satans måde at styre på i virkeligheden tjent til at herliggøre Jehova. Den har understreget den enestående måde hvorpå Jehova har imødegået denne udfordring af sin suverænitet. For at belyse det kan vi kort betragte nogle af Jehovas egenskaber og se hvordan Jehova ved at tillade Satans onde styre har sørget for at de er kommet til udtryk på endnu flere måder end det ellers ville være sket.

11. Hvordan er Jehovas kærlighed kommet til udtryk?

¹¹ Kærlighed. Bibelen fortæller os at „Gud er kærlighed“. (1 Joh. 4:8) At Gud skabte mennesket var i sig selv et udtryk for Guds kærlighed. Desuden er den ærefrygtindgydende og storslåede måde vi er skabt på, et vidnesbyrd om Guds kærlighed. Jehova sørgede også kærligt for et smukt hjem til menneskene; et hjem med alt hvad der var nødvendigt for at gøre dem lykkelige. (1 Mos. 1:29-31; 2:8, 9; Sl. 139:14-16) Men da ondskaben først havde fået indpas i verden, gav Jehova udtryk for sin kærlighed på nye måder. Hvordan? Ifølge apostelen Johannes sagde Jesus: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Kunne Gud have vist sin kærlighed til menneskeheden på en mere bemærkelsesværdig måde end ved at sende sin enestefødte søn til jorden for at løskøbe syndere? (Joh. 15:13) Dette storslåede udtryk for kærlighed var også et eksempel til efterfølgelse. Menneskene fik mulighed for at genspejle Guds selvopofrende kærlighed i deres dagligdag, ligesom Jesus gjorde. — Joh. 17:25, 26.

12. På hvilken måde kommer Jehovas magt til udtryk?

¹² Magt. Kun den almægtige Gud har magt til at skabe liv. (Åb. 11:17; Sl. 36:9) Ved fødselen er et menneske så at sige som et blankt stykke papir. Når mennesket dør, er dette stykke papir blevet ’udfyldt’ med de beslutninger, handlinger og erfaringer som gennem et helt liv har formet dette menneskes karakter og personlighed. Disse oplysninger kan arkiveres i Jehovas hukommelse. Når tiden er inde, kan Jehova oprejse dette menneske til liv igen med det samme unikke livsmønster som vedkommende havde før sin død. (Joh. 5:28, 29) Skønt det ikke var en del af Guds oprindelige hensigt at menneskene skulle dø, har døden således givet Jehova mulighed for at vise at hans magt endog rækker længere end til graven. Ja, Jehova er i sandhed ’den almægtige Gud’.

13. Hvordan var Jesu offer et udtryk for Jehovas fuldkomne retfærdighed?

¹³ Retfærdighed. Jehova lyver ikke, og han er heller ikke uretfærdig. (5 Mos. 32:4; Tit. 1:2) Han holder altid fast ved de højeste normer for sandhed og retfærdighed, selv når det tilsyneladende er til skade for ham selv. (Rom. 8:32) Det må have voldt Jehova dyb smerte at se sin elskede søn dø på en marterpæl som om han var en troløs gudsbespotter! Men på grund af sin kærlighed til ufuldkomne mennesker var Jehova villig til at lade denne smertelige begivenhed finde sted. Samtidig holdt han fast ved sin egen fuldkomne norm for retfærdighed. (Læs Romerbrevet 5:18-21). En verden fuld af uretfærdighed gav Jehova mulighed for at vise at han er det ypperste eksempel i retfærdighed.

14, 15. Nævn nogle af de måder hvorpå Jehovas enestående visdom og tålmodighed er kommet til udtryk.

¹⁴ Visdom. Umiddelbart efter at Adam og Eva havde syndet, åbenbarede Jehova hvordan han ville råde bod på alle de skadelige følgevirkninger af deres oprør. (1 Mos. 3:15) Denne øjeblikkelige reaktion fra hans side og den måde hvorpå han over for sine tjenere lidt efter lidt afslørede detaljerne i forbindelse med sin hensigt, var et klart udtryk for hans visdom. (Rom. 11:33) Intet kan hindre Gud i at gennemføre det han ønsker på en god måde. I en verden præget af krig, umoralitet, ufornuft, ulydighed, ubarmhjertighed, partiskhed og hykleri har Jehova haft rig lejlighed til at vise sine skabninger hvad sand visdom er. Disciplen Jakob skrev: „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, derefter fredsstiftende, rimelig, rede til at adlyde, fuld af barmhjertighed og gode frugter, ikke partisk, ikke hyklerisk.“ — Jak. 3:17.

¹⁵ Tålmodighed og langmodighed. Jehovas tålmodighed og langmodighed ville næppe have fremstået så tydeligt hvis det ikke var blevet nødvendigt for ham at beskæftige sig med menneskers ufuldkommenheder, synder og fejl. At Jehova gennem tusinder af år villigt har gjort dette, viser at han til fuldkommenhed besidder disse storslåede egenskaber, og det må vi være meget taknemmelige for. Som apostelen Peter så rigtigt sagde, bør vi ’regne vor Herres tålmodighed for frelse’. — 2 Pet. 3:9, 15.

16. Hvorfor er Jehovas villighed til at tilgive en grund til stor glæde?

¹⁶ Villighed til at tilgive. Vi er alle syndere, og vi fejler alle mange gange. (Jak. 3:2; 1 Joh. 1:8, 9) Og hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova er villig til at tilgive „i rigt mål“! (Es. 55:7) Tænk på at vi, netop fordi vi er født som ufuldkomne syndere, har mulighed for at opleve den dybe glæde det giver, når Gud tilgiver os de fejl vi har begået. (Sl. 51:5, 9, 17) Når vi personlig mærker denne hjertevarmende egenskab hos Jehova, øger det vores kærlighed til ham og tilskynder os til at følge hans eksempel i den måde hvorpå vi behandler andre. — Læs Kolossenserbrevet 3:13.

Hvorfor denne verden er syg

17, 18. På hvilke områder er Satans måde at styre på slået fejl?

¹⁷ I århundredernes løb er hele Satans verdensordning — resultatet af hans måde at styre på — gang på gang kommet til kort. I 1991 skrev avisen The European: „Er verden syg? Ja, i høj grad, men . . . det er ikke Guds skyld — det er menneskene der har påført verden dens sygdom.“ Hvor er det sandt! Under Satans indflydelse vragede vores stamforældre Jehovas styre til fordel for menneskers styre. Derved indførte de en styreform der var dømt til at slå fejl. Den smerte og elendighed som mennesker overalt i verden har oplevet, er et tydeligt vidnesbyrd om at deres styre er ramt af en frygtelig sygdom.

¹⁸ Satans måde at styre på appellerer til selviskhed. Men selviskhed kan aldrig overvinde kærlighed, som er grundlaget for Jehovas måde at styre på. Satans styreform er slået fejl. Den har ikke ført til stabilitet, tryghed og lykke. Jehovas måde at styre på er den bedste! Har vi nutidige beviser for at det forholder sig sådan? Ja, det vil fremgå af den næste artikel.

Jehovas måde at styre på er den bedste

„Den Højeste er hersker over menneskenes rige.“ — DAN. 4:17.

1, 2. Hvad er nogle af grundene til at menneskers styre er slået fejl?

MENNESKERS styre er slået fejl! Det kan der ikke være nogen tvivl om. En væsentlig grund til at menneskene er kommet til kort, er at de mangler den visdom der er en forudsætning for et godt styre. At de ikke er i stand til at styre er særlig tydeligt i dag, hvor mange herskere har vist sig at være ’egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, illoyale, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere og opblæste’. — 2 Tim. 3:2-4.

² For længe siden forkastede vores første forældre Guds måde at styre på. De har måske troet at de derved valgte et liv i uafhængighed. Men i virkeligheden underlagde de sig Satans måde at styre på. Seks årtusinder med dårlige menneskelige styreformer — under stærk påvirkning af „denne verdens hersker“, Satan — har bragt os til det nuværende lave stade i menneskehedens historie. (Joh. 12:31) Om den situation som menneskene i dag befinder sig i, siger The Oxford History of the Twentieth Century at det er nytteløst „at lede efter en fuldkommen verden. . . . Ikke alene findes den ikke, men forsøget på at skabe den fører til ulykke, totalitarisme og krig af værste slags.“ Hvilken ærlig indrømmelse af at menneskers styre er slået fejl!

3. Hvad kan man sige om den måde Gud ville have styret på hvis Adam og Eva ikke havde syndet?

³ Hvor er det derfor tragisk at vores første forældre forkastede den eneste form for styre der virkelig duer — Guds styre! Vi ved naturligvis ikke nøjagtig hvilken samfundsstruktur Jehova ville have benyttet i forbindelse med sit styre over jorden dersom Adam og Eva var forblevet trofaste mod ham. Men vi kan være sikre på at et guddommeligt styre, som var anerkendt af hele menneskeheden, ville have været kendetegnet af kærlighed og upartiskhed. (Apg. 10:34; 1 Joh. 4:8) I betragtning af Guds uforlignelige visdom kan vi også være sikre på at man kunne have undgået alle de fejl som fortalerne for menneskers styre har begået, hvis de var forblevet under hans styre. Guds styre, et teokrati, ville have kunnet ’mætte alt levende med hvad det ønsker’. (Sl. 145:16) Det ville kort sagt have været et fuldkomment styre. (5 Mos. 32:4) Hvor sørgeligt at menneskene forkastede det!

4. I hvilken udstrækning har Satan fået lov at styre?

⁴ Det er imidlertid godt at huske at selvom Jehova har tilladt menneskene at udøve deres eget styre, har han på intet tidspunkt givet afkald på sin ret til at herske over sine skabninger. Selv den magtfulde konge af Babylon måtte erkende at „den Højeste“, når alt kommer til alt, „er hersker over menneskenes rige“. (Dan. 4:17) Guds rige vil i sidste ende sørge for at hans vilje sker. (Matt. 6:10) For at kunne give et overbevisende svar på de stridsspørgsmål der blev rejst i Eden, har Jehova ganske vist i en kort tidsperiode ladet Satan være „denne tingenes ordnings gud“. (2 Kor. 4:4; 1 Joh. 5:19) Men trods dette har Satan aldrig været i stand til at gå ud over det Jehova har tilladt. (2 Krøn. 20:6; jævnfør Job 1:11, 12; 2:3-6). Og der har altid været nogle der valgte at underordne sig Gud, selvom de levede i en verden der blev styret af Guds store modstander.

Guds styre over Israel

5. Hvad forpligtede israelitterne sig til over for Gud?

⁵ Fra Abels tid og til og med den periode hvori patriarkerne levede, var der flere trofaste enkeltpersoner der tilbad Jehova og adlød hans bud. (Hebr. 11:4-22) På Moses’ tid indgik Jehova en pagt med patriarken Jakobs efterkommere, og disse blev til Israels nation. I 1513 f.v.t. forpligtede israelitterne sig selv og deres efterkommere til at anerkende Jehova som hersker, idet de sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ — 2 Mos. 19:8.

6, 7. Hvad kendetegnede Guds styre over Israel?

⁶ Jehova havde en bestemt hensigt med at vælge israelitterne som sit folk. (Læs Femte Mosebog 7:7, 8). Dette valg skyldtes ikke blot at han havde israelitternes velfærd på sinde. Det havde også med hans navn og suverænitet at gøre, noget som var af langt større betydning. Israel skulle tjene som et vidne om at Jehova er den eneste sande Gud. (Es. 43:10; 44:6-8) Gennem Moses sagde han derfor til folket: „Du er nemlig et helligt folk for Jehova din Gud, og Jehova har udvalgt dig til at være hans folk, en særlig ejendom blandt alle de folk der er på jordens flade.“ — 5 Mos. 14:2.

⁷ Jehovas måde at lede israelitterne på viste at han tog hensyn til at de var ufuldkomne, og det selvom hans love var fuldkomne og genspejlede hans egenskaber. De bud Jehova havde givet gennem Moses, understregede klart hans hellighed, hans kærlighed til retfærdighed, hans villighed til at tilgive og hans tålmodighed. Senere, på Josuas og hans generations tid, adlød folket Jehovas bud og kunne glæde sig over fred og mange åndelige velsignelser. (Jos. 24:21, 22, 31) Denne periode i Israels historie viste hvor gode resultater der opnås ved at følge Jehovas måde at styre på.

Menneskers styre har haft sin pris

8, 9. Hvilket uklogt krav stillede israelitterne, og med hvilket resultat?

⁸ Men efterhånden som tiden gik, vendte israelitterne gang på gang ryggen til Guds styre og mistede hans beskyttelse. Gennem profeten Samuel krævede Israel til sidst at få en synlig, jordisk konge. Jehova sagde til Samuel at han skulle opfylde deres krav, men tilføjede: „Det er ikke dig de har vraget, men mig de har vraget som konge over sig.“ (1 Sam. 8:7) Jehova tillod at Israel fik en synlig konge, men han advarede folket om at et styre med en jordisk konge ville have sin pris. — Læs Første Samuelsbog 8:9-18.

⁹ Historien har vist at Jehovas advarsel var berettiget. Det førte til alvorlige problemer for Israel at have en jordisk konge, især når kongen var utro. Når vi tænker på Israels eksempel, er det ikke så mærkeligt at de regeringer der i tidens løb har været ledet af mennesker som ikke kender Jehova, ikke har kunnet opnå varige gode resultater. Nogle politikere har ganske vist anråbt Gud om at velsigne deres bestræbelser for at opnå fred og sikkerhed, men hvordan kan Gud velsigne nogle der ikke underordner sig hans måde at styre på? — Sl. 2:10-12.

En ny nation under Guds styre

10. Hvorfor blev Israel erstattet af en anden nation som Gud havde udvalgt?

¹⁰ Israelitterne viste at de ikke var villige til at tjene Jehova trofast. Til sidst forkastede de Messias som han havde udvalgt, og Jehova forkastede dem og erstattede dem med en gruppe mennesker der udgjorde en ny nation. Følgelig blev den kristne menighed af salvede dannet i år 33 e.v.t. Denne menighed udgjorde i virkeligheden en ny nation der var underlagt Jehovas myndighed og styre. Paulus omtaler den som „Guds Israel“. — Gal. 6:16. 

11, 12. Hvilke lighedspunkter i forbindelse med det at lede og føre tilsyn er der mellem Israel og „Guds Israel“?

¹¹ Det oprindelige Israel og det nye „Guds Israel“ er forskellige, men har også visse lighedspunkter. I modsætning til fortidens Israel har den kristne menighed for eksempel ingen jordisk konge og behøver ikke at bringe dyreofre til gavn for syndere. Et af lighedspunkterne mellem Israels nation og den kristne menighed er ordningen med ældste. (2 Mos. 19:3-8) Sådanne ældste gør sig ikke til herrer over hjorden. De er hyrder for menigheden og fører helhjertet an i den kristne tjeneste. De tager sig kærligt af hver enkelt i menigheden, idet de ærer og respekterer alle. — 2 Kor. 1:24; 1 Pet. 5:2, 3.

¹² Ved at grunde over Jehovas handlemåde i forbindelse med Israel får medlemmerne af „Guds Israel“ og deres medarbejdere, ’de andre får’, en større værdsættelse af ham og hans måde at styre på. (Joh. 10:16) Det fremgår af historien at Israels jordiske herskere øvede stor indflydelse på deres undersåtter, enten i god eller dårlig retning. Den omstændighed understreger over for dem der fører an blandt de kristne, at de, selvom de ikke er herskere ligesom fortidens konger, altid må vise et godt eksempel i tro. — Hebr. 13:7.

Hvordan Jehova styrer i dag

13. Hvilken vigtig milepæl blev nået i 1914?

¹³ I dag forkynder kristne for hele verden at vi nærmer os afslutningen på menneskers styre. I 1914 oprettede Jehova sit rige i himmelen ved at indsætte Jesus Kristus som konge. På det tidspunkt bemyndigede han Jesus til at ’ride ud sejrende og for at fuldende sin sejr’. (Åb. 6:2) Den nylig indsatte konge fik følgende befaling: „Hersk midt blandt dine fjender.“ (Sl. 110:2) Sørgeligt nok har nationerne konsekvent nægtet at underlægge sig Jehovas styre. De har fortsat handlet som om ’der ingen Jehova er’. — Sl. 14:1.

14, 15. (a) Hvordan bliver vi styret af Guds rige i dag, og hvilke spørgsmål bør vi derfor stille os selv? (b) Hvordan kan man også i dag se at Guds styre er menneskers styre langt overlegent?

¹⁴ Der findes stadig nogle få salvede medlemmer af „Guds Israel“ tilbage på jorden, og som Jesu brødre virker de fortsat som „ambassadører på Kristi vegne“. (2 Kor. 5:20) De har som en trofast og klog trælleskare fået til opgave at sørge for og tilvejebringe åndelig føde til de salvede og til en voksende skare der nu indbefatter millioner, som har håb om at leve evigt på jorden. (Matt. 24:45-47; Åb. 7:9-15) Jehovas velsignelse over denne ordning ses tydeligt i den åndelige velstand som sande Guds tjenere i dag kan glæde sig over.

¹⁵ Vi gør klogt i hver især at spørge os selv: ’Anerkender jeg fuldt ud det ansvar jeg har i den kristne menighed? Støtter jeg virkelig Guds måde at styre på? Er jeg stolt over at være en undersåt under Guds rige? Er jeg besluttet på fortsat at fortælle andre om hans rige i den udstrækning det er mig muligt?’ Som skare betragtet underordner vi os villigt den vejledning vi får fra Det Styrende Råd, og samarbejder med de udnævnte ældste i menigheden. Derved viser vi at vi anerkender Guds måde at styre på. (Læs Hebræerbrevet 13:17). At vi villigt underordner os resulterer i en verdensomspændende enhed der er uden sidestykke i denne splittede verden. Den fører også til fred og retfærdighed, og den er til ære for Jehova, idet den er et vidnesbyrd om at hans måde at styre på er langt den bedste.

Jehovas styre vil sejre

16. Hvilket valg må hver enkelt træffe i dag?

¹⁶ Den tid nærmer sig hurtigt hvor de stridsspørgsmål der blev rejst i Eden, vil blive endelig afklaret. Tiden er derfor nu inde til at menneskene må træffe et valg. Hver enkelt må vælge om han eller hun vil acceptere Jehovas måde at styre på eller holde fast ved menneskers styre. Det er vores forret at hjælpe retsindige til at træffe det rette valg. Om kort tid, ved Harmagedon, vil Jehovas måde at styre på for altid erstatte menneskeskabte styreformer der er under Satans indflydelse. (Dan. 2:44; Åb. 16:16) Menneskers styre vil være forbi, og Guds rige vil herske over hele jorden. Der vil ikke længere kunne herske nogen tvivl om at Jehovas måde at styre på er den bedste. — Læs Åbenbaringen 21:3-5. 

17. Hvilke kendsgerninger vil hjælpe retsindige til at træffe et godt valg?

¹⁷ De der endnu ikke har truffet et endeligt valg om at stille sig på Jehovas side, bør under bøn overveje de gavnlige virkninger som Guds måde at styre på vil få for menneskene. Menneskers styre har ikke kunnet løse problemerne i forbindelse med kriminalitet, deriblandt terrorisme. Guds styre vil fjerne alle de onde fra jorden. (Sl. 37:1, 2, 9) Menneskers styre har resulteret i den ene krig efter den anden, men Guds styre vil ’standse krige indtil jordens ende’. (Sl. 46:9) Guds styre vil endda genoprette freden mellem mennesker og dyr. (Es. 11:6-9) Menneskers styre har bestandig været præget af fattigdom og sult, men Guds styre vil gøre ende på sådanne forhold. (Es. 65:21) Selv jordiske herskere med de bedste intentioner har ikke kunnet fjerne sygdom og død, men under Guds styre vil de gamle og syge kunne glæde sig over at få deres ungdomskraft tilbage. (Job 33:25; Es. 35:5, 6) Ja, jorden vil blive et paradis hvor der endog vil ske en opstandelse af de døde. — Luk. 23:43; Apg. 24:15.

18. Hvordan kan vi vise at vi tror Guds måde at styre på er den bedste?

¹⁸ Guds styre vil altså ophæve virkningerne af al den skade som Satan har været årsag til siden han fik vores første forældre til at vende sig bort fra Skaberen. Og tænk på at al den skade som Satan har forvoldt i 6000 år, vil Gud gennem Kristus i løbet af blot 1000 år gøre god igen! Hvilket definitivt bevis på at Guds måde at styre på langt overgår alle andre styreformer! Som vidner for vor Gud anerkender vi ham som vor Hersker. Lad os derfor hver dag, ja, hver time, i vort liv vise at vi tilbeder Gud, underordner os hans rige og er stolte af at være hans vidner. Og lad os benytte hver en lejlighed til at fortælle dem der vil høre at Guds måde at styre på er den allerbedste.