Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvorfor al den lidelse og uretfærdighed?
    Hvad er meningen med livet? Hvordan kan man finde den?
    • 9. Hvorfor har Gud ladet lidelserne fortsætte så længe?

      9 Hvorfor har Gud tilladt menneskene at gå deres egne veje så længe? Hvorfor har han ladet lidelserne fortsætte i så mange hundrede år? En væsentlig grund er at der blev rejst et meget vigtigt stridsspørgsmål: Hvem har retten til at styre? Skulle Gud styre menneskene, eller kunne de styre sig selv med et godt resultat, uafhængigt af ham?

      10. Hvilken evne har Gud givet menneskene, og hvilket ansvar følger med?

      10 Menneskene blev skabt med en fri vilje, det vil sige med evnen til at vælge. De blev ikke skabt som robotter eller som dyrene, der hovedsagelig ledes af deres instinkt. Mennesker kan derfor vælge hvem de vil tjene. (5 Mosebog 30:19; 2 Korinther 3:17) Guds ord siger: „Vær som frie, og dog ikke som de der har friheden som et dække for slethed, men som trælle for Gud.“ (1 Peter 2:16) Men samtidig med at menneskene har den vidunderlige gave at de frit kan vælge, må de også tage konsekvenserne af det valg de træffer.

      11. Hvad var den eneste måde hvorpå man kunne få fastslået om uafhængighed af Gud ville føre til lykke?

      11 Vore første forældre traf det forkerte valg. De valgte at gøre sig uafhængige af Gud. Gud kunne selvfølgelig have fjernet de første oprørere straks efter at de havde misbrugt deres frie vilje. Men det ville ikke have afgjort spørgsmålet om Guds ret til at styre menneskene. Eftersom det første menneskepar gerne ville være uafhængige af Gud, måtte dette spørgsmål besvares: Kunne denne kurs føre til en lykkelig tilværelse? Den eneste måde at finde ud af det på, var at lade vore første forældre og deres efterkommere gå deres egne veje, når de nu havde valgt det. Tiden ville vise om menneskene var skabt til at klare sig godt på egen hånd, uafhængigt af deres Skaber.

      12. Hvordan bedømte Jeremias menneskers styre, og hvorfor er det sådan?

      12 Bibelskribenten Jeremias vidste hvad resultatet ville blive. Ledet af Guds mægtige hellige ånd, hans virksomme kraft, skrev han som sandt er: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ (Jeremias 10:23, 24) Han vidste at menneskene må ledes af Guds himmelske visdom. Hvorfor? Simpelt hen fordi Gud ikke skabte menneskene til at kunne klare sig uden hans ledelse.

      13. Hvad efterlader resultaterne af årtusinders menneskestyre ingen tvivl om?

      13 Resultaterne af årtusinders menneskestyre efterlader ingen tvivl om at det ikke står til menneskene at styre deres egne anliggender uafhængigt af Skaberen. Efter at de nu har prøvet det, har de kun sig selv at takke for de katastrofale følger. Det understreges i Bibelen: „Klippen [Gud], fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette. En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han. De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen.“ — 5 Mosebog 32:4, 5.

      Gud vil snart gribe ind

      14. Hvorfor vil Gud ikke længere udsætte sin indgriben i menneskenes anliggender?

      14 Efter at det i århundreder har stået klart at menneskenes forsøg på at styre er slået fejl, kan Gud nu roligt gribe ind i de jordiske anliggender og gøre ende på sorg, sygdom, lidelse og død. Nu hvor menneskene er nået så langt inden for videnskab, industri, medicin og andre områder, er der ingen grund til at Gud skulle give dem nye århundreder til at herske uafhængigt af ham for at vise om de engang vil kunne indføre en fredelig, paradisisk verden. De har ikke gjort det og kan ikke gøre det. Uafhængighed af Gud har kun resulteret i en hæslig, frastødende og dødbringende verden.

      15. Hvilket råd som Bibelen giver, gør vi vel i at følge?

      15 Skønt der indimellem har været oprigtige herskere som har ønsket at hjælpe menneskeheden, har deres bestræbelser været forgæves. Overalt i dag ser man vidnesbyrd om at menneskers styre bryder sammen. Det er derfor Bibelen siger: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ — Salme 146:3.

  • Guds hensigt gennemføres snart
    Hvad er meningen med livet? Hvordan kan man finde den?
    • 7. afsnit

      Guds hensigt gennemføres snart

      1, 2. Hvorfor kan vi være sikre på at Gud vil gribe ind og gøre ende på ondskab og lidelse?

      1 Selv om Gud, set med menneskers øjne, har tilladt ufuldkommenhed og lidelse i lang tid, vil han ikke lade de dårlige forhold fortsætte i det uendelige. Bibelen viser at de kun skulle tillades en vis tid.

      2 „Til alt er der en fastsat tid.“ (Prædikeren 3:1) Når den tid Gud har ønsket at tillade ondskab og lidelse udløber, vil han gribe ind i menneskenes anliggender. Han vil gøre ende på ondskab og lidelse og gennemføre sin oprindelige hensigt — at lade jorden fyldes med en fuldkommen og lykkelig menneskeslægt der kan glæde sig over sand fred og økonomisk tryghed under paradisiske forhold.

      Guds domme

      3, 4. Hvordan beskriver Ordsprogenes Bog resultaterne af Guds indgriben?

      3 Læg mærke til nogle af de mange bibelprofetier der siger hvad Guds indgriben — resultatet af hans domme — snart vil betyde for menneskeheden:

      4 „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ — Ordsprogene 2:21, 22.

      5, 6. Hvordan viser Salme 37 hvad der vil ske når Gud griber ind?

      5 „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Og om kort tid, da er den ugudelige ikke mere . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:9-11.

      6 „Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse. Når de ugudelige udryddes, ser du det. Mærk dig den uangribelige og hold øje med den retskafne, for den mand har en fremtid med fred. Men overtræderne tilintetgøres, hver og én; de ugudeliges fremtid afskæres.“ — Salme 37:34, 37, 38.

      7. Hvilket råd får vi i Guds ord?

      7 I betragtning af den storslåede fremtid der venter dem som anerkender den almægtige Skabers ret til at herske over menneskene, får vi denne tilskyndelse: „Måtte dit hjerte værne om mine bud, for de vil øge din række af dage og dine leveår og din fred.“ Ja, vælger man at gøre Guds vilje, vil ens leveår blive forlænget for evigt! Guds ord giver os derfor dette råd: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:1, 2, 5, 6.

      Guds styre fra himmelen

      8, 9. Ved hjælp af hvad vil Gud rense jorden?

      8 Gud vil rydde op på jorden ved hjælp af den bedste regering menneskene kan få. Det er en regering der har himmelsk visdom fordi den hersker fra himmelen under Guds ledelse. Og denne himmelske regering, Guds rige, vil fjerne enhver form for menneskestyre fra jorden. Mennesker vil aldrig igen få mulighed for at vælge at styre uafhængigt af Gud.

      9 Herom siger profetien i Daniel 2:44: „I de kongers [de nuværende regeringers] dage vil himmelens Gud oprette et rige [i himmelen] som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk [menneskene vil aldrig igen få lov til at styre uafhængigt af Gud]. Det vil knuse og gøre ende på alle disse [nuværende] riger, men selv bestå evindelig.“ — Se også Åbenbaringen 19:11-21; 20:4-6.

      10. Hvordan kan vi være sikre på at styret ikke bliver korrupt igen når Guds himmelske rige hersker?

      10 Det betyder at der aldrig igen vil komme korrupte regeringer på jorden, for efter at Gud har bragt den nuværende ordning til ophør vil der aldrig mere findes mennesker som styrer uafhængigt af ham. Og den himmelske regering vil aldrig blive korrupt, for den er oprettet af Gud og bliver bevaret af Gud. Den vil altid fungere til glæde og gavn for sine jordiske undersåtter. Da vil Guds vilje ske på hele jorden, ligesom den sker i himmelen. Det var derfor Jesus kunne lære sine disciple at bede til Gud: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del