3. Hvilket stort privilegium fik Abraham?

³ Abraham var ingen almindelig „profet“, for Jehova lod ham opføre et storslået „symbolsk drama“ hvori patriarken selv fik det store privilegium at stå som et profetisk billede på Gud. (1 Mosebog 20:7; Galaterne 4:21-26) Jesus brugte således udtrykket „pladsen op mod Abrahams bryst“ om en begunstiget stilling hos Gud. — Lukas 16:22.

Abram var i livsfare i det fremmede land fordi han havde en smuk hustru. Han tog derfor den forholdsregel at bede Saraj lægge skjul på at de var gift. Jehova velsignede Abram for hans tro, og snart kunne han vende tilbage til det forjættede land, rigere end nogen sinde. — 1 Mosebog 12:10–13:2; 20:12.

13. Hvad skildrer Sarajs ufrugtbarhed og det at Abram holdt deres ægteskab hemmeligt?

¹³ Også dette var en del af det profetiske drama som Abram uden at vide det opførte til belæring for os. Saraj, der stadig var ufrugtbar, skildrede Jehovas himmelske, hustrulignende organisation af loyale engle. Denne smukke, billedlige hustru måtte vente i over 4000 år før hun kunne frembringe den større Abrahams, Jehova Guds, sande afkom. Den direkte forfølgelse af trofaste tjenere for Gud i denne lange ventetid kunne somme tider give det indtryk at Jehova havde lagt skjul på sit ægteskab med hende. — 1 Mosebog 3:15; Esajas 54:1-8; Galaterne 3:16, 27, 29; 4:26.

14. (a) Hvad gjorde Saraj til sidst? (b) Hvad skete der da Abram var 99 år, og hvorfor?

¹⁴ Efter at have levet som udlænding i ti år havde Abram stadig ingen søn som arving. I fortvivlelse bad Saraj ham om at sætte et barn i verden med hendes tjenestepige, Hagar. Det gik Abram med til, og Ismael blev født. (1 Mosebog 12:4; 16:1-4, 16) Men det lovede, velsignede afkom skulle komme gennem en anden. Da Abram var 99 år blev hans navn ændret til Abraham, for, som Gud sagde: „Det vil jeg gøre dig til: fader til en mængde nationer.“ Saraj fik navnet Sara, og samtidig lovede Gud hende at hun ville få en søn. — 1 Mosebog 17:1, 5, 15-19.

15. (a) Hvorfor lo Abraham ved tanken om at Sara skulle føde ham en søn? (b) Hvordan beviste Abraham endnu en gang at han havde en stærk tro?

¹⁵ Abraham (og senere Sara) lo ad denne tanke fordi de ikke længere var i stand til at få børn. (1 Mosebog 17:17; 18:9-15) Deres latter var dog ikke et udtryk for vantro. Som Bibelen forklarer: „På grund af Guds løfte vaklede han ikke af mangel på tro, men fik kraft ved sin tro, idet han gav Gud ære og var fuldt ud overbevist om at det Gud havde lovet, var han også i stand til at gøre.“ (Romerne 4:18-21) Samme dag beviste Abraham at han havde en stærk tro. Som et tegn på sin pagt med Abraham befalede Jehova at han og enhver af mandkøn i hans store husstand skulle lade sig omskære. (1 Mosebog 15:18-21; 17:7-12, 26) Hvordan reagerede Abraham på dette bud, der ville medføre store smerter? „Han omskar deres forhuds kød på denne samme dag, sådan som Gud havde sagt til ham.“ — 1 Mosebog 17:22-27.

16. (a) Hvad skete der den dag Isak blev vænnet fra? (b) Hvad skildrer bortvisningen af Hagar og Ismael?

¹⁶ Det følgende år fødte Sara Isak, hvis navn betyder „latter“. (1 Mosebog 21:5, 6) Da Isak skulle vænnes fra blev der holdt en fest, hvorunder Ismael, måske af jalousi, gjorde nar af ham. Sara bad derfor indtrængende Abraham om at bortvise tjenestepigen Hagar og hendes søn fra husstanden. Jehova Gud støttede Sara i denne sag. Skønt forslaget smertede Abraham, efterkom han det straks. (1 Mosebog 21:8-14) Ifølge Galaterbrevet 4:21-30 skildrer dette hvordan den større Abraham ville bringe sit forhold til det kødelige Israels folk til ophør. Ligesom den øvrige menneskehed var medlemmerne af dette folk født som trælle under synden. (Romerne 5:12) Men de forkastede desuden Jesus Kristus, Abrahams sande afkom, der kom for at frigøre dem. (Johannes 8:34-36; Galaterne 3:16) Og ligesom Ismael forfulgte Isak, forfulgte de den nydannede kristne menighed, det åndelige Israel, der udgjorde den sekundære del af Abrahams afkom. — Mattæus 21:43; Lukas 3:7-9; Romerne 2:28, 29; 8:14-17; 9:6-9; Galaterne 3:29.

Den største trosprøve

17. Hvilken hård prøve blev Abrahams tro nu sat på?

¹⁷ Sandsynligvis har ingen jordisk fader elsket sin søn højere end den gamle Abraham elskede Isak. Hvor må han derfor være blevet rystet da han fik denne befaling: „Jeg beder dig, tag din søn, din eneste, som du elsker, Isak, og begiv dig til Morijas land og bring ham dér som et brændoffer på et af bjergene som jeg vil udpege for dig.“ — 1 Mosebog 22:1, 2.

18. Hvordan reagerede Abraham da Jehova befalede ham at ofre Isak?

¹⁸ Abraham må have haft svært ved at forstå baggrunden for denne befaling, der voldte ham så stor sorg. Alligevel adlød han også i dette tilfælde uden tøven. (1 Mosebog 22:3) Det tog ham tre pinefulde dage at nå frem til det bjerg Gud udpegede. Dér byggede han et alter og lagde brænde på det. På dette tidspunkt må Isak være blevet underrettet om Guds befaling. Han kunne let være stukket af, men lod i stedet sin gamle fader binde ham på hænder og fødder og lægge ham på alteret. (1 Mosebog 22:4-9) Hvordan kunne Isak være så lydig?

19. (a) Hvad er grunden til at Isak var så modig og lydig? (b) Hvad kan vore dages kristne familier lære af forholdet mellem Abraham og Isak?

¹⁹ Abraham havde trofast opfyldt det ansvar over for Isak som beskrives i Første Mosebog 18:19. Der er ingen tvivl om at Abraham havde indprentet Isak at Gud havde til hensigt at oprejse de døde. (1 Mosebog 12:3; Hebræerne 11:17-19) Isak mærkede sin faders dybe kærlighed og ville gerne behage ham i alt, og især i det der var Guds vilje. Dette kan vore dages kristne familier lære meget af. — Efeserne 6:1, 4.

20. Hvordan viste Abraham lydighed, og hvilken belønning fik han?

²⁰ Nu kom prøvens højdepunkt. Abraham greb kniven. Men ligesom han skulle til at dræbe sin søn, standsede Jehova ham og sagde: „Nu ved jeg at du er gudfrygtig idet du ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage fra mig.“ (1 Mosebog 22:11, 12) Det var en rig belønning for Abraham således at blive erklæret retfærdig af Gud selv. Han kunne nu være sikker på at han havde opfyldt Guds krav til et ufuldkomment menneske. Endnu vigtigere er det at Jehovas tidligere bedømmelse af hans tro derved viste sig at holde stik. (1 Mosebog 15:5, 6) Abraham ofrede nu en vædder der mirakuløst blev bragt til veje for at træde i Isaks sted, og derpå hørte han Jehova bekræfte pagtsløfterne med en ed. Senere blev han kendt som Jehovas ven. — 1 Mosebog 22:13-18; Jakob 2:21-23.

21. Hvad var dette et profetisk billede på, og hvad bør det tilskynde os til at søge?

²¹ Det var et ’billedligt’ offer Abraham bragte. (Hebræerne 11:19) Det skildrede det dyrebare offer Jehova Gud bragte da han med stor smerte sendte sin elskede søn til jorden for at denne skulle dø som „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29) Isaks villighed til at dø skildrer hvordan den større Isak, Jesus Kristus, kærligt underkastede sig sin himmelske Faders vilje. (Lukas 22:41, 42; Johannes 8:28, 29) Ligesom Abraham fik sin søn tilbage i live fra alteret, fik Jehova sin elskede søn tilbage fra de døde som en herliggjort åndeskabning. (Johannes 3:16; 1 Peter 3:18) Dette er til stor opmuntring for dem der i dag søger venskab med Gud.

22. Hvordan har en udvalgt skare mennesker haft gavn af Guds kærlighed?

²² Ved tro på denne uovertrufne kærlighedsgerning fra den større Abrahams, Jehova Guds, side, er en udvalgt skare af mennesker blevet erklæret retfærdige som Guds sønner. (Romerne 5:1; 8:15-17)