Kapitel 14

Jehovas prægtige himmelske trone

Andet syn — Åbenbaringen 4:1–5:14

Emne: Betagende begivenheder foran Guds domstrone

Tiden for opfyldelsen: Dette syn skildrer begivenheder der indtræffer fra 1914 til afslutningen af tusindårsriget og videre frem, da hver skabning i himmelen og på jorden vil prise Jehova. — Åbenbaringen 5:13

1. Hvorfor bør vi være dybt interesserede i de syner Johannes skildrer for os?

JOHANNES skildrer flere betagende syner for os. Ved inspiration befinder han sig stadig på Herrens dag. Det han skildrer, har derfor stor betydning for os der lever på denne dag. Gennem disse syner drager Jehova usynlighedens slør til side for himmelske virkeligheder og meddeler os hvordan han selv betragter de domme han lader eksekvere over jorden. Desuden hjælper disse åbenbaringer os til at se hvilken plads vi indtager i Jehovas hensigt, hvad enten vi har et himmelsk eller et jordisk håb. Vi bør derfor alle vedblive med at vise disse ord af Johannes stor opmærksomhed: „Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord og de som hører dem og som overholder det der står skrevet i den.“ — Åbenbaringen 1:3.

2. Hvad oplever Johannes nu?

² Hvad Johannes nu ser, overgår alt hvad der præsenteres på video for det moderne menneske! Han skriver: „Efter dette så jeg, og se! en åben dør i himmelen, og den første stemme som jeg havde hørt og som var som en trompet når den talte med mig, sagde: ’Stig herop, og jeg vil vise dig det der skal ske.’“ (Åbenbaringen 4:1) Johannes får i synet adgang til Jehovas usynlige himle, som er højt hævet over det ydre rum der udforskes af vore dages astronauter, ja højt hævet over hele det materielle univers med alle dets galakser. Som om han inviteres ind ad en åben dør, indbydes han til at fryde sig over et betagende panorama i de højeste åndelige himle hvor Jehova selv sidder på sin trone. (Salme 11:4; Esajas 66:1) Hvilket privilegium!

3. Hvad leder stemmen der er „som en trompet“ tanken hen på, og hvem er det uden tvivl der taler?

³ Bibelen siger ikke hvem denne „første stemme“ tilhører. Men ligesom den kraftige stemme hvormed Jesus tidligere har talt, har den en bydende, trompetlignende klang. (Åbenbaringen 1:10, 11) Det leder tanken hen på den gennemtrængende lyd af et horn som bekendtgjorde Jehovas nærværelse på Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 19:18-20) Jehova er uden tvivl den majestætiske kilde til indbydelsen. (Åbenbaringen 1:1) Han har åbnet døren sådan at Johannes, i synet, kan træde ind i den allerhelligste del af hele det vældige område der omfattes af Jehovas suverænitet.

Jehovas strålende nærhed

4. (a) Hvilken betydning har Johannes’ syn for de salvede kristne? (b) Hvilken betydning har synet for dem der kan se frem til at leve evigt på jorden?

⁴ Hvad ser Johannes? Lad os høre hvad han siger om sin storslåede oplevelse: „Efter dette befandt jeg mig straks i åndens magt, og se! en trone stod i himmelen, og der sad en på tronen.“ (Åbenbaringen 4:2) På et øjeblik bliver Johannes af Guds virksomme kraft i ånden ført til selve Jehovas trone. Hvor fantastisk og spændende for Johannes! Han får her et blændende forhåndsindtryk af selve de himle hvori han og andre salvede kristne venter „en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv“. (1 Peter 1:3-5; Filipperne 3:20) Synet har også stor betydning for dem der har håb om at leve evigt på jorden. Det hjælper dem til at fatte den herlighed der kendetegner Jehovas nærhed og den himmelske regeringsstruktur som han bruger til at dømme nationerne og derefter til at styre forholdene på jorden. Jehova er i sandhed en uovertruffen Organisator!

5. Hvilken virkelighed, der var symboliseret ved låget på pagtens ark, ser Johannes?

⁵ Meget af det Johannes ser i himmelen svarer til noget der fandtes i tabernaklet i ørkenen. Denne teltbolig blev rejst omkring 1600 år tidligere som en helligdom for israelitternes sande tilbedelse. I dets allerhelligste rum fandtes pagtens ark, og det var fra stedet over denne arks massive guldlåg at Jehova selv talte. (2 Mosebog 25:17-22; Hebræerne 9:5) Arkens låg tjente således som et symbol på Jehovas trone. Johannes ser nu den virkelighed der svarer til denne symbolske fremstilling. Han ser den suveræne Herre Jehova selv sidde i vidunderlig pragt og storhed på sin ophøjede himmelske trone!

6. Hvilket indtryk fortæller Johannes at han får af Jehova, og hvorfor er hans beskrivelse meget passende?

⁶ I modsætning til fortidens profeter der fik syner af Jehovas trone, beskriver Johannes ikke i detaljer den Hellige der beklæder tronen. (Ezekiel 1:26, 27; Daniel 7:9, 10) Men han beskriver sit indtryk af ham med disse ord: „Og han som sad der, var at se på ligesom en jaspissten og en kostbar rød sten, og rundt om tronen var der en regnbue, ligesom en smaragd at se på.“ (Åbenbaringen 4:3) Hvilken uforlignelig pragt! Johannes ser en tindrende, ophøjet skønhed, der minder ham om funklende, glitrende smykkesten. Dette stemmer til fulde med disciplen Jakobs beskrivelse af Jehova som „himmellysenes Fader“. (Jakob 1:17) Og kort efter at Åbenbaringen var skrevet, erklærede Johannes selv: „Gud er lys, og der er slet intet mørke forbundet med ham.“ (1 Johannes 1:5) Jehovas person er i sandhed strålende herlig!

7. Hvad fortæller det at der er en regnbue rundt om Jehovas trone?

⁷ Læg mærke til at Johannes rundt om tronen ser en smaragdgrøn regnbue. Det græske ord der her er gengivet med regnbue (iʹris) betegner noget der har form af en fuldstændig cirkel. Regnbuen nævnes første gang i Bibelen i beretningen om Noa. Efter at Vandflodens vande havde trukket sig tilbage, lod Jehova en regnbue vise sig i skyen, og han forklarede med disse ord hvad den symboliserede: „Min regnbue sætter jeg hermed i skyen, og den skal tjene som et pagtstegn mellem mig og jorden. Og jeg vil huske min pagt som består mellem mig og jer og hver levende sjæl af alt kød; og aldrig mere vil vandene blive til en vandflod der ødelægger alt kød.“ (1 Mosebog 9:13, 15) Hvad ville det himmelske syn derfor minde Johannes om? Regnbuen som han så, må have mindet ham om nødvendigheden af at have et fredeligt forhold til Jehova, sådan som Johannesskaren har det i dag. Den har også givet ham et indtryk af den fred og afklarede ro der er forbundet med Jehovas tilstedeværelse, en ophøjet fred der vil blive alle lydige mennesker til del når Jehova slår sit telt op over det menneskesamfund der udgør den nye jord. — Salme 119:165; Filipperne 4:7; Åbenbaringen 21:1-4.

De 24 ældste

8. Hvem ser Johannes rundt om tronen, og hvem er de et billede på?

⁸ Johannes vidste at det var præster der gjorde tjeneste i fortidens tabernakel. Det må derfor have overrasket ham at se det næste han beskriver: „Og rundt om tronen var der fireogtyve troner, og på disse troner så jeg fireogtyve ældste sidde klædt i hvide yderklæder og med guldkroner på deres hoveder.“ (Åbenbaringen 4:4) Ja, i stedet for præster er der 24 ældste som sidder på troner og er kronet ligesom konger. Hvem er disse ældste? Det er de salvede medlemmer af den kristne menighed som er blevet oprejst og nu beklæder den himmelske stilling Jehova har lovet dem. Hvordan ved vi det?

9, 10. Hvordan ved vi at de 24 ældste repræsenterer den salvede kristne menighed i sin himmelske herlighed?

⁹ Først og fremmest bærer de kroner. Bibelen taler om at de salvede kristne får ’en uforgængelig krone’ og opnår udødelighed — et liv der aldrig får ende. (1 Korinther 9:25; 15:53, 54) Men eftersom disse 24 ældste sidder på troner, er guldkronerne i denne sammenhæng et udtryk for kongelig myndighed. (Jævnfør Åbenbaringen 6:2; 14:14.) Dette underbygger den slutning at de 24 ældste skildrer Jesu salvede disciple i deres himmelske stilling, for Jesus indgik en pagt med dem om at de skulle sidde på troner i hans rige. (Lukas 22:28-30) Der er ingen andre end Jesus og disse 24 ældste — end ikke blandt englene — der beskrives som regenter i himmelen i Jehovas nærhed.

¹⁰ Dette stemmer overens med det løfte Jesus gav menigheden i Laodikea: „Den der sejrer, ham vil jeg give at tage sæde med mig på min trone.“ (Åbenbaringen 3:21) De 24 ældstes opgave i himmelen går imidlertid ikke kun ud på at de skal udøve herredømme. I indledningen til Åbenbaringens bog sagde Johannes om Jesus: „Han gjorde os til et kongerige, præster for sin Gud og Fader.“ (Åbenbaringen 1:5, 6) De er både konger og præster. „De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ — Åbenbaringen 20:6.

11. Hvorfor er det passende at der er 24 ældste, og hvad står dette tal for?

¹¹ Hvad ligger der i tallet 24, siden Johannes ser 24 ældste rundt om tronen? Mange ting vedrørende disse ældste blev forudskildret af de trofaste præster i fortidens Israel. Apostelen Peter skrev til de salvede kristne: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom.’“ (1 Peter 2:9) Det jødiske præsteskab blev interessant nok inddelt i 24 skifter. Hvert skifte skulle tjene for Jehova nogle bestemte uger om året, sådan at den hellige tjeneste blev ydet uden afbrydelse. (1 Krønikebog 24:5-19) Det er derfor meget passende at der optræder 24 ældste i Johannes’ syn af det himmelske præsteskab, for dette præsteskab tjener Jehova til stadighed, uden ophør. Når præsteskabet er fuldstændigt vil der være 24 skifter, hvert bestående af 6000 sejrvindere, for Åbenbaringen 14:1-4 fortæller at der i alt er 144.000 (24 x 6000) som er „blevet købt fra menneskeslægten“ for at de kan stå på det himmelske Zions Bjerg sammen med Lammet, Jesus Kristus. Tallet 12 står for en guddommeligt afbalanceret organisation, og 24 står for en sådan ordning i forstærket eller dobbelt grad.

Lyn, stemmer og tordener

12. Hvad ser og hører Johannes derefter, og hvad minder ’lynene, stemmerne og tordenerne’ om?

¹² Hvad er det næste Johannes ser og hører? „Og ud fra tronen kommer der lyn og stemmer og tordener.“ (Åbenbaringen 4:5a) Dette minder stærkt om andre ærefrygtindgydende manifestationer af Jehovas himmelske magt. Moses beretter for eksempel hvad der skete da Jehova „steg ned“ på Sinaj Bjerg: „Det skete så, da det blev morgen den tredje dag, at der kom torden og lyn og en tung sky over bjerget og en meget kraftig lyd af et horn ... Mens lyden af hornet blev kraftigere og kraftigere, gav Moses sig til at tale, og derpå svarede den sande Gud ham med en stemme.“ — 2 Mosebog 19:16-19.

13. Hvad er de lyn der udgår fra Jehovas trone et billede på?

¹³ På Herrens dag gør Jehova sin magt og nærværelse kendt med enestående midler. Ikke med bogstavelige lyn, for det er tegn eller symboler Johannes ser. Hvad er lynene da et symbol på? Jo, lynglimt kan oplyse, men de kan også dræbe. Disse lyn der udgår fra Jehovas trone er derfor et udmærket billede på de glimt af oplysning han til stadighed har givet sit folk og ikke mindst hans brændende domsbudskaber. — Jævnfør Salme 18:14; 144:5, 6; Mattæus 4:14-17; 24:27.

14. Hvordan har der lydt stemmer fra Jehova i dag?

¹⁴ Hvordan så med stemmerne? Da Jehova steg ned på Sinaj Bjerg talte en stemme til Moses. (2 Mosebog 19:19) Mange af befalingerne og proklamationerne i Åbenbaringens bog blev givet af stemmer der lød fra himmelen. (Åbenbaringen 4:1; 10:4, 8; 11:12; 12:10; 14:13; 16:1, 17; 18:4; 19:5; 21:3) I dag har Jehova også givet sit folk befalinger og proklamationer, hvorved han har øget deres forståelse af Bibelens profetier og principper. Oplysning af den art er ofte blevet givet ved internationale stævner, og de bibelske sandheder er derefter blevet kundgjort i hele verden. Apostelen Paulus sagde om de trofaste forkyndere af den gode nyhed: „Deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.“ — Romerne 10:18.

15. Hvilke tordenskrald har lydt fra tronen på den nuværende del af Herrens dag?

¹⁵ Efter lyn følger der som regel torden. David omtalte bogstavelig torden som „Jehovas stemme“. (Salme 29:3, 4) Da Jehova kæmpede for David mod hans fjender, blev det sagt at han lod det tordne. (2 Samuel 22:14; Salme 18:13) Elihu sagde til Job at Jehovas stemme lyder som torden, idet han „gør store gerninger vi ikke har kendskab til“. (Job 37:4, 5) På den nuværende del af Herrens dag har Jehova ’tordnet’ i den forstand at han har udsendt advarsler om de store gerninger han vil øve mod sine fjender. Disse symbolske tordenskrald har lydt og givet genlyd ud over hele jorden. Lykkelig den der giver agt på disse tordenproklamationer og bruger tungen klogt ved at bidrage til deres styrke! — Esajas 50:4, 5; 61:1, 2.

Brændende lamper og et glashav

16. Hvad betyder de „syv lamper med ild“?

¹⁶ Hvad ser Johannes videre? Dette: „Og der brænder syv lamper med ild foran tronen, og de betyder Guds syv ånder. Og foran tronen er der som et glashav ligesom krystal.“ (Åbenbaringen 4:5b, 6a) Johannes fortæller selv hvad de syv lamper betyder, nemlig „Guds syv ånder“. Tallet syv symboliserer guddommelig fuldstændighed; de syv lamper må derfor skildre den hellige ånds fulde oplysende kraft. Johannesskaren er meget taknemmelig for at den har fået dette lys betroet, sammen med ansvaret for at bringe det videre til de åndeligt hungrende på jorden! Og vi er lykkelige for at der hvert år er flere hundrede millioner eksemplarer af bladet Vagttårnet som spreder dette lys på omkring 150 sprog! — Salme 43:3.

17. Hvad er ’glashavet ligesom krystal’ et symbol på?

¹⁷ Johannes ser også „et glashav ligesom krystal“. Hvad kan dette symbolisere med hensyn til dem der bliver budt ind i Jehovas himmelske forgård? Paulus sagde at Jesus helligede menigheden ved at han „rensede den med vandbadet ved hjælp af ordet“. (Efeserne 5:26) Før sin død sagde Jesus til sine disciple: „I er allerede rene på grund af det ord som jeg har talt til jer.“ (Johannes 15:3) Dette glashav der er som krystal, må derfor repræsentere Guds rensende, nedskrevne ord. Når medlemmerne af det kongelige præsteskab træder frem i Jehovas nærhed, må de have gennemgået en grundig renselse ved hjælp af dette ord.   

Se! „Fire levende skabninger“!

18. Hvad ser Johannes i midten hvor tronen er og rundt om tronen?

¹⁸ Johannes lægger nu mærke til noget andet. Han skriver: „Og i midten hvor tronen er og rundt om tronen er der fire levende skabninger som er fulde af øjne foran og bagpå.“ — Åbenbaringen 4:6b.

19. Hvad skildrer de fire levende skabninger, og hvordan ved vi det?

¹⁹ Hvad er disse skabninger et billede på? Et syn som er beskrevet af en anden profet, Ezekiel, hjælper os til at finde svaret. Ezekiel så Jehova sidde på en trone på en himmelvogn der var ledsaget af levende skabninger som af udseende mindede om dem Johannes beskriver. (Ezekiel 1:5-11, 22-28) Senere så Ezekiel igen tronvognen ledsaget af de levende skabninger, men denne gang omtalte han de fire levende skabninger som keruber. (Ezekiel 10:9-15) De fire levende skabninger som Johannes ser, må altså repræsentere Guds mange keruber — skabninger af høj rang i hans åndelige organisation. Johannes ville ikke finde det mærkeligt at se keruber så nær ved Jehovas person, for i fortidens tabernakel havde der været to guldkeruber på låget af pagtens ark, som repræsenterede Jehovas trone. Fra stedet mellem disse keruber gav Jehovas stemme befalinger til folket. — 2 Mosebog 25:22; Salme 80:1.

20. I hvilken forstand kan det siges at de fire levende skabninger befinder sig „i midten hvor tronen er og rundt om tronen“?

²⁰ Disse fire levende skabninger befinder sig „i midten hvor tronen er og rundt om tronen“. Hvad vil det helt præcist sige? Det kunne betyde at de er stationeret rundt om tronen på en sådan måde at der står én midt for hver side. Oversætterne af Today’s English Version har således gengivet det græske udtryk frit på denne måde: „rundt om tronen, på hver side af den.“ Udtrykket kan på den anden side også hentyde til at de fire levende skabninger befinder sig det samme centrale sted i himmelen hvor tronen er. Denne tanke ligger uden tvivl bag gengivelsen i Jerusalem-Bibelen: „i midten, grupperet rundt om selve tronen.“ Hovedpunktet er at keruberne befinder sig tæt ved Jehovas trone, ligesom de keruber Ezekiel så placeret ved hjørnerne af Jehovas vognlignende organisation. (Ezekiel 1:15-22) Dette stemmer alt sammen med ordene i Salme 99:1: „Jehova er blevet konge. ... Han troner på keruber.“

21, 22. (a) Hvordan beskriver Johannes de fire levende skabninger? (b) Hvad skildrer hver af ’de fire levende skabningers’ udseende?

²¹ Johannes fortsætter: „Og den første levende skabning er ligesom en løve, og den anden levende skabning er ligesom en ung tyr, og den tredje levende skabning har et ansigt som et menneskes, og den fjerde levende skabning er ligesom en flyvende ørn.“ (Åbenbaringen 4:7) Hvorfor ser disse fire levende skabninger så forskellige ud? Deres forskelligartede træk tjener uden tvivl til at fremhæve forskellige guddommelige egenskaber. Først er der løven. Løven bruges i Bibelen som et symbol på mod, især i forbindelse med at øve retfærdighed. (2 Samuel 17:10; Ordsprogene 28:1) Løven er således et udmærket udtryk for modig fastholden ved retfærdighed. (5 Mosebog 32:4; Salme 89:14) Den anden levende skabning ligner en ung tyr. Hvilken egenskab minder tyren os om? For israelitterne var tyren værdifuld på grund af sin styrke eller kraft. (Ordsprogene 14:4; se også Job 39:9-11.) Den unge tyr repræsenterer derfor kraft eller styrke som kommer fra Jehova. — Salme 62:11; Esajas 40:26.

²² Den tredje levende skabning har et ansigt som et menneskes. Dette må betegne guddommelig kærlighed, eftersom mennesket er den eneste skabning på jorden som er dannet i Guds billede, med den ypperlige egenskab kærlighed. (1 Mosebog 1:26-28; Mattæus 22:36-40; 1 Johannes 4:8, 16) Keruberne lægger givetvis denne egenskab for dagen når de tjener rundt om Jehovas trone. Hvordan så med den fjerde levende skabning? Den ligner en flyvende ørn. Jehova henviser selv til ørnens skarpe syn: „Dens øjne spejder vidt omkring.“ (Job 39:29) Ørnen er således et godt symbol på vidtskuende visdom. Jehova er visdommens kilde. Hans keruber lægger guddommelig visdom for dagen idet de adlyder hans bud. — Ordsprogene 2:6; Jakob 3:17.

Jehova lovprises

23. Hvad symboliserer det at de fire levende skabninger er „fulde af øjne“, og hvad understreger det at de hver har tre par vinger?

²³ Johannes fortsætter sin beskrivelse: „Og med hensyn til de fire levende skabninger, så har de hver især seks vinger; rundt om og nedenunder er de fulde af øjne. Og de har ingen hvile dag og nat mens de siger: ’Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, han som var og som er og som kommer.’“ (Åbenbaringen 4:8) At de fire levende skabninger er fulde af øjne betyder at deres synsevne er fuldstændig og vidtrækkende. De anvender den uophørligt, da de ikke har behov for at sove. De efterligner ham om hvem der siges: „Hvad Jehova angår, hans øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krønikebog 16:9) Med det store antal øjne keruberne har, kan de se alle vegne. Intet undgår deres opmærksomhed. De er således godt udrustede til at tjene Gud i hans domsgerning. Om ham siges der: „Jehovas øjne er alle steder, holder vagt over onde og gode.“ (Ordsprogene 15:3) Og med tre par vinger — tallet tre bruges i Bibelen for at understrege noget — kan keruberne bevæge sig med lynets hast for at forkynde Jehovas domme og eksekvere dem.

24. Hvordan lovpriser keruberne Jehova, og hvad betyder det de siger?

²⁴ Hør! Melodisk og betagende er den lovprisning keruberne retter mod Jehova: „Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, han som var og som er og som kommer.“ Tre står også her for eftertryk. Keruberne understreger kraftigt Jehova Guds hellighed. Han er kilden til og den endelige norm for hellighed. Han er også „evighedens Konge“, til alle tider „Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden“. (1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 22:13) Keruberne holder ingen hvilepauser mens de kundgør Jehovas uforlignelige egenskaber for al skabningen.

25. Hvordan tilbeder de levende skabninger og de 24 ældste i forening Jehova?

²⁵ Den højeste himmel genlyder af lovprisning til Jehova! Johannes fortsætter sin beskrivelse: „Og når som helst de levende skabninger giver herlighed og ære og taksigelse til ham som sidder på tronen, ham som lever i evighedernes evigheder, falder de fireogtyve ældste ned for ham som sidder på tronen og tilbeder ham som lever i evighedernes evigheder, og de kaster deres kroner foran tronen idet de siger: ’Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.’“ (Åbenbaringen 4:9-11) En storslået hyldest til Jehova, vor Gud og suveræne Herre, som næppe overgås noget andet sted i hele Bibelen!

26. Hvorfor kaster de 24 ældste deres kroner foran Jehova?

²⁶ De 24 ældste lægger samme indstilling for dagen som Jesus, idet de kaster deres kroner foran Jehova. Intet kunne ligge dem fjernere end at ophøje sig selv i Guds nærhed. De anerkender ydmygt at det eneste formål med deres kongeværdighed er at ære og herliggøre ham, sådan som Jesus altid gør. (Filipperne 2:5, 6, 9-11) Beskedent anerkender de deres underlegenhed og bekender at deres herredømme er afhængigt af Jehovas suverænitet. I dyb enighed med keruberne og alle andre trofaste skabninger er de derfor med til at lovprise og ære den Gud der har skabt alle ting. — Salme 150:1-6.

27, 28. (a) Hvordan bør Johannes’ beskrivelse af dette syn berøre os? (b) Hvilke spørgsmål stiller vi med hensyn til det næste Johannes ser og hører?

²⁷ Hvem kan læse Johannes’ beretning om dette prægtige syn uden at blive stærkt grebet af det? Og når synet er så storslået, hvordan må virkeligheden så ikke være? Jehovas majestætiske værdighed må anspore enhver som har et taknemmeligt hjerte, til at lovprise ham sammen med de fire levende skabninger og de 24 ældste, både i bøn og ved offentligt at forkynde hans navn. Det er denne Gud de kristne i dag har den forret at være vidner for. (Esajas 43:10) Husk at Johannes’ syn gælder Herrens dag, som vi nu lever på. De „syv ånder“ er i stadig virksomhed for at lede og styrke os. (Galaterne 5:16-18) Guds ord er tilgængeligt og hjælper os til at være hellige mens vi tjener en hellig Gud. (1 Peter 1:14-16) Vi er afgjort lykkelige for at oplæse denne profetis ord. (Åbenbaringen 1:3) Disse ord animerer os stærkt til at være trofaste mod Jehova og ikke lade os forstyrre af verden mens vi aktivt synger hans pris! — 1 Johannes 2:15-17.

²⁸ Johannes har i det foregående beskrevet hvad han så da han blev indbudt til at træde ind ad den åbne dør i himmelen. Skildringen handler først og fremmest om at Jehova, i al sin storslåede majestæt og værdighed, sidder på sin himmelske trone. Han er omgivet af den mægtigste af alle organisationer — der stråler i al sin pragt og loyalitet. Den guddommelige ret er sat. (Daniel 7:9, 10, 18) Der er lagt op til noget ekstraordinært som skal ske. Hvad er det, og hvordan berører det os i dag? Lad os følge med i handlingen der nu udspiller sig!

[Helsides illustration på side 75]

[Helsides illustration på side 78]

Kapitel 15

„Hvem er værdig til at åbne skriftrullen?“

1. Hvad sker der nu i Johannes’ syn?

SYNET af Jehovas trone med de brændende lamper og glashavet, keruberne og de 24 ældste er i sandhed storslået og betagende, ja ærefrygtindgydende. Men hvad sker der nu? Johannes retter opmærksomheden mod den centrale skikkelse i dette himmelske tableau, idet han siger: „Og jeg så at han som sad på tronen i sin højre hånd havde en skriftrulle der var beskrevet indvendig og bagpå og tæt forseglet med syv segl. Og jeg så en stærk engel som forkyndte med høj røst: ’Hvem er værdig til at åbne skriftrullen og bryde dens segl?’ Men hverken i himmelen eller på jorden eller under jorden var der en eneste som var i stand til at åbne skriftrullen eller at se i den. Og jeg begyndte at græde en hel del fordi ingen blev fundet værdig til at åbne skriftrullen eller se i den.“ — Åbenbaringen 5:1-4.

2, 3. (a) Hvorfor er Johannes opsat på at der skal blive fundet en der kan åbne skriftrullen, men hvad ser det ud til? (b) Hvad har Guds salvede folk ivrigt ventet på i vor tid?

² Det er Jehova selv, al skabningens suveræne Herre, der holder skriftrullen frem. Den må være fuld af vigtige oplysninger, for den er beskrevet både på forsiden og på bagsiden. Vor nysgerrighed er vakt. Hvad indeholder skriftrullen? Vi genkalder os Jehovas indbydelse til Johannes: „Stig herop, og jeg vil vise dig det der skal ske.“ (Åbenbaringen 4:1) Med spændt forventning ser vi frem til at høre om dette. Men ak, skriftrullen er tæt tillukket, forseglet med syv segl!

³ Vil den stærke engel finde en som er værdig til at åbne skriftrullen? Ifølge Kingdom Interlinear Translation ligger skriftrullen „på“ Jehovas højre hånd. Dette antyder at han rækker den frem på sin åbne håndflade. Men det ser ud til at ingen i himmelen eller på jorden er værdig til at tage imod den og åbne den. Ikke engang under jorden, blandt Guds trofaste tjenere som er døde, findes der nogen som er værdig til denne store ære. Intet under at Johannes er synligt oprevet! Måske får han alligevel ikke at vide ’hvad der skal ske’. I vor tid har Guds salvede folk også med spænding ventet på at Jehova skulle ’udsende sit lys og sin sandhed’ i forbindelse med Åbenbaringen. Det ville han gradvis gøre når tiden var inde til profetiernes opfyldelse, for at lede sit folk frem til en ’storslået frelse’. — Salme 43:3, 5.

Den der er værdig

4. (a) Hvem finder man som er værdig til at åbne skriftrullen og dens segl? (b) Hvilken belønning og forret har Johannesskaren og dens medarbejdere nu del i?

⁴ Jo, der er én som er værdig til at åbne skriftrullen! Johannes beretter: „Men en af de ældste sagde til mig: ’Hold op med at græde. Se! Løven af Judas stamme, Davids rod, har sejret og kan åbne skriftrullen og dens syv segl.’“ (Åbenbaringen 5:5) Johannes kan altså tørre tårerne bort. Svarende til den stemning Johannes befandt sig i, har medlemmerne af nutidens Johannesskare og deres loyale medarbejdere gennem årtier udholdt svære prøvelser mens de tålmodigt har ventet på at få indsigt eller oplysning. Hvilken belønning og trøst at vi nu forstår synet, og hvilken forret at vi kan tage del i dets opfyldelse ved at forkynde dets budskab for andre!

5. (a) Hvilken profeti blev udtalt angående Juda, og hvor regerede Judas efterkommere? (b) Hvem er Silo?

⁵ „Løven af Judas stamme“! Johannes er udmærket kendt med den profeti som jødernes forfader Jakob udtalte om sin fjerde søn, Juda: „En løveunge er Juda. Fra byttet, min søn, skal du stige op. Han knælede ned, han strakte sig som en løve, og, da han er som en løve, hvem tør vække ham? Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:9, 10) Kongeslægten i Guds folk stammede fra Juda. Fra og med David var alle de konger der regerede i Jerusalem indtil babylonierne ødelagde byen, efterkommere af Juda. Men ingen af dem var den Silo som Jakob profeterede om. Silo betyder „Han hvem [retten] tilhører“. Dette navn pegede profetisk frem til Jesus, den som det davidiske kongedømme nu permanent tilhører. — Ezekiel 21:25-27; Lukas 1:32, 33; Åbenbaringen 19:16.

6. På hvilken måde var Jesus „en kvist“ fra Isaj og desuden „Davids rod“?

⁶ Johannes genkender også hurtigt henvisningen til „Davids rod“. Den lovede Messias kaldes profetisk både „en kvist ud af Isajs [kong Davids faders] stub; ... et skud“ og „Isajs rod [der vil] stå som et signal for folkeslagene“. (Esajas 11:1, 10) Jesus var en kvist fra Isaj idet han blev født i Isajs søn Davids kongelige slægt. Desuden var han Isajs rod på den måde at det var ham der fik Davids dynasti til at skyde på ny og gav det liv og næring for evigt. — 2 Samuel 7:16.

7. Hvorfor er Jesus værdig til at modtage skriftrullen af den der sidder på tronen?

⁷ Som fuldkomment menneske tjente Jesus Jehova med en forbilledlig uangribelighed under lidelsesfulde prøvelser, hvorved han tilvejebragte det fulde svar på Satans udfordrende påstand. (Ordsprogene 27:11) Han kunne derfor sige som han gjorde aftenen før sin offerdød: „Jeg har besejret verden.“ (Johannes 16:33) Af den grund betroede Jehova den opstandne Jesus „al myndighed i himmelen og på jorden“. Han alene af alle Guds tjenere er kvalificeret til at modtage skriftrullen for at gøre dens betydningsfulde budskab kendt. — Mattæus 28:18.

8. (a) Hvoraf fremgår det at Jesus er værdig til at åbne skriftrullen? (b) Hvorfor er det meget passende at det er en af de 24 ældste der åbenbarer for Johannes hvem der er værdig til at åbne skriftrullen?

⁸ Det er meget passende at det er Jesus der åbner skriftrullen. Siden 1914 har han været indsat som konge i Guds messianske rige, og denne skriftrulle afslører netop mange ting vedrørende Riget og hvad det vil udrette. Jesus vidnede trofast om Rigets sandhed mens han var på jorden. (Johannes 18:36, 37) Han lærte sine disciple at bede om Rigets komme. (Mattæus 6:9, 10) Han påbegyndte forkyndelsen af den gode nyhed om Riget ved begyndelsen af den kristne tidsalder og forudsagde at dette forkyndelsesarbejde ville nå et højdepunkt i endens tid. (Mattæus 4:23; Markus 13:10) Det er også meget passende at det er en af de 24 ældste der åbenbarer for Johannes at Jesus er den der skal åbne seglene. Hvorfor? Fordi disse ældste, der sidder på troner og bærer kroner, er medarvinger med Kristus i hans rige. — Romerne 8:17; Åbenbaringen 4:4.

’Lammet der blev slagtet’

9. Hvad ser Johannes stå ’i midten hvor tronen var’, og hvordan beskriver han det?

⁹ Johannes kigger efter for at få øje på denne ’løve af Judas stamme’. Men meget overraskende er det et helt andet symbolsk billede der viser sig: „Og jeg så at der i midten hvor tronen og de fire levende skabninger var og i de ældstes midte stod et lam ligesom slagtet, og det havde syv horn og syv øjne; disse øjne betyder Guds syv ånder som er blevet sendt ud over hele jorden.“ — Åbenbaringen 5:6.

10. Hvem er det „lam“ Johannes så, og hvorfor er dette et passende symbol?

¹⁰ Inde i midten, ved siden af tronen, midt i de kredse som dannes af de fire levende skabninger og de 24 ældste, er der et lam! Johannes er uden tvivl straks klar over at dette lam er „løven af Judas stamme“ og „Davids rod“. Han ved at Johannes Døber over 60 år tidligere præsenterede Jesus for jøderne som „Guds lam som tager verdens synd bort“. (Johannes 1:29) Under hele sit jordiske liv forblev Jesus ufordærvet af verden — ligesom et dadelfrit lam — så han kunne bringe sit udadlelige liv som et offer for menneskeheden. — 1 Korinther 5:7; Hebræerne 7:26.

11. Hvorfor er det ikke uværdigt at den herliggjorte Jesus fremstilles som „et lam ligesom slagtet“?

¹¹ Er det ikke lidt ringeagtende eller uværdigt at fremstille den herliggjorte Jesus som „et lam ligesom slagtet“? Nej, på ingen måde! Den omstændighed at Jesus var trofast til døden var et afgørende nederlag for Satan og en stor sejr for Jehova Gud. At Jesus fremstilles på denne måde, er en malende skildring af hans sejr over Satans verden og en påmindelse om den dybe kærlighed Jehova og Jesus nærer til menneskeheden. (Johannes 3:16; 15:13; jævnfør Kolossenserbrevet 2:15.) Det viser hen til Jesus som det lovede afkom, der fuldt ud er kvalificeret til at åbne skriftrullen. — 1 Mosebog 3:15.

12. Hvad er Lammets syv horn et billede på?

¹² Hvad mere får vi at vide om dette „lam“? Det har syv horn. Horn er i Bibelen ofte et symbol på magt eller myndighed, og syv betegner fuldstændighed. (Jævnfør Første Samuelsbog 2:1, 10; Salme 112:9; 148:14.) Lammets syv horn symboliserer altså det fulde mål af magt som Jehova har betroet Jesus. Han er sat „højt over enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme og ethvert navn der nævnes, ikke blot i denne tingenes ordning, men også i den kommende“. (Efeserne 1:20-23; 1 Peter 3:22) Jesus har især udøvet magt — regeringsmagt — siden 1914 da Jehova indsatte ham som konge i himmelen. — Salme 2:6.

13. (a) Hvad symboliserer Lammets syv øjne? (b) Hvad gør Lammet i synet?

¹³ Desuden er Jesus fyldt med hellig ånd i fuldt mål, hvilket er skildret ved Lammets syv øjne, der „betyder Guds syv ånder“. Jesus er den kanal hvorigennem Jehovas virksomme kraft i hele sin fylde strømmer til hans jordiske tjenere. (Titus 3:6) Det er øjensynlig ved hjælp af den samme ånd at Jesus fra himmelen ser hvad der foregår her på jorden. Ligesom sin Fader er han i besiddelse af fuldkomment klarsyn. Intet undgår hans opmærksomhed. (Jævnfør Salme 11:4; Zakarias 4:10.) Ja, denne søn — den uangribelige der besejrede verden, løven af Judas stamme, Davids rod, den der ofrede sit liv for menneskene, den der har fået fuld myndighed, hellig ånd i fuldt omfang og fuldkomment klarsyn af Jehova Gud — er absolut værdig til at tage skriftrullen fra Jehovas hånd. Tøver han med at tage imod denne opgave eller tjeneste i Jehovas ophøjede organisation? Nej! Lammet „gik hen og modtog den straks af ham som sad på tronen, af hans højre hånd“. (Åbenbaringen 5:7) Et glimrende eksempel på villighed til at tjene!

Lovprisning

14. (a) Hvordan reagerer de fire levende skabninger og de 24 ældste på at Jesus tager skriftrullen? (b) Hvordan tjener de oplysninger Johannes her får om de 24 ældste, til at bekræfte deres identitet og stilling?

¹⁴ Hvordan reagerer de andre der befinder sig foran Jehovas trone? „Og da det tog skriftrullen, faldt de fire levende skabninger og de fireogtyve ældste ned for Lammet, og de havde hver en harpe og guldskåle fulde af røgelse, som betyder de helliges bønner.“ (Åbenbaringen 5:8) Både de fire levende skabninger, altså keruberne, og de 24 ældste bøjer sig for Jesus i anerkendelse af hans myndighed. Men det er kun de 24 ældste der har harper og røgelsesskåle.a Og det er kun dem der nu synger en ny sang. (Åbenbaringen 5:9) Derved ligner de de 144.000 medlemmer af det hellige „Guds Israel“, som også står med harper og synger en ny sang. (Galaterne 6:16; Kolossenserne 1:12; Åbenbaringen 7:3-8; 14:1-4) I synet varetager de 24 ældste desuden en præstelig funktion i himmelen som blev forudskildret ved at præsterne i fortidens Israel brændte røgelse for Jehova i tabernaklet — en funktion der ophørte på jorden da Gud tog Moseloven bort ved at nagle den til Jesu marterpæl. (Kolossenserne 2:14) Hvilken slutning kan vi drage ud fra alt dette? At de salvede sejrvindere her ses i deres endelige stilling som „Guds og Messias’ præster“ der ’hersker som konger sammen med ham i de tusind år’. — Åbenbaringen 20:6.

15. (a) Hvem var den eneste i Israel der havde den forret at kunne gå ind i det Allerhelligste i tabernaklet? (b) Hvorfor var det livsvigtigt for ypperstepræsten at han i denne forbindelse brændte røgelse?

¹⁵ I fortidens Israel var det kun ypperstepræsten der måtte træde ind i det Allerhelligste i Jehovas symbolske nærhed. Og han måtte have røgelse med for ikke at dø. Jehovas lov sagde: „[Aron] skal tage ildbækkenet fuldt af glødende kul fra alteret foran Jehova, og begge sine hænder fulde af finstødt, vellugtende røgelse, og han skal bringe det inden for forhænget. Og han skal lægge røgelsen på ilden foran Jehova, og røgelsesskyen skal dække låget, som er på Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø.“ (3 Mosebog 16:12, 13) Det var umuligt for ypperstepræsten at få adgang til det Allerhelligste — og slippe godt fra det — uden at brænde røgelse.

16. (a) Hvem får under den kristne tingenes ordning adgang til det modbilledlige Allerhelligste? (b) Hvorfor må de salvede kristne ’brænde røgelse’?

¹⁶ Under den kristne tingenes ordning er det ikke kun den modbilledlige ypperstepræst, Jesus Kristus, men også hver enkelt af de 144.000 underpræster der til sidst får adgang til det modbilledlige Allerhelligste, stedet hvor Jehova befinder sig i himmelen. (Hebræerne 10:19-23) Disse præster, der her skildres ved de 24 ældste, kan kun få adgang til dette Allerhelligste hvis de ’brænder røgelse’, det vil sige uden ophør opsender bønner og anråbelser til Jehova. — Hebræerne 5:7; Judas 20, 21; jævnfør Salme 141:2.

En ny sang

17. (a) Hvilken ny sang synger de 24 ældste? (b) Hvordan bruges udtrykket „ny sang“ som regel i Bibelen?

¹⁷ Der lyder en melodisk sang. Den synges for Lammet af dets underpræster, de 24 ældste: „Og de synger en ny sang idet de siger: ’Du er værdig til at tage skriftrullen og åbne dens segl, for du blev slagtet og med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation.’“ (Åbenbaringen 5:9) Udtrykket „en ny sang“ forekommer flere gange i Bibelen og sigter som regel til at Jehova bliver lovsunget for en eller anden vældig frelsesgerning. (Salme 96:1; 98:1; 144:9) Sangen er således ny fordi den der synger, nu kan forkynde flere underfulde gerninger som Jehova har gjort, og give udtryk for fornyet værdsættelse af hans herlige navn.

18. For hvad lovpriser de 24 ældste Jesus med deres nye sang?

¹⁸ Men her synger de 24 ældste en ny sang for Jesus og ikke for Jehova. Princippet er imidlertid det samme. De lovsynger Jesus for det nye han som Guds søn har gjort for dem. Ved hjælp af sit blod har han formidlet den nye pagt og således skabt mulighed for at der kunne frembringes en ny nation som Jehovas særlige ejendom. (Romerne 2:28, 29; 1 Korinther 11:25; Hebræerne 7:18-25) Medlemmerne af denne nye åndelige nation er kommet fra mange kødelige nationer, men Jesus har forenet dem i én menighed som én nation. — Esajas 26:2; 1 Peter 2:9, 10.

19. (a) Hvilken velsignelse gik det kødelige Israel glip af fordi nationen ikke var trofast? (b) Hvilken velsignelse opnår Jehovas nye nation?

¹⁹ Da Jehova på Moses’ tid samlede israelitterne til en nation, indgik han en pagt med dem og lovede dem at hvis de forblev tro mod denne pagt, ville de blive ham et kongerige af præster. (2 Mosebog 19:5, 6) Israelitterne var ikke trofaste og opnåede derfor aldrig at få dette løfte opfyldt. Men den nye nation, der er blevet dannet i kraft af den nye pagt som er blevet indstiftet med Jesus som mellemmand, er forblevet trofast. Dens medlemmer kommer derfor til at herske over jorden som konger, og de kommer til at tjene som præster der hjælper de retskafne blandt menneskene til at blive forligt med Jehova. (Kolossenserne 1:20) Det er som det udtrykkes i den nye sang: „Og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ (Åbenbaringen 5:10) Det må i sandhed være en glæde for disse 24 ældste at kunne synge denne nye lovsang for den herliggjorte Jesus!

Et himmelsk kor

20. Hvilken sang hvori Lammet lovprises, lyder nu?

²⁰ Hvordan reagerer andre i den vældige himmelske hærskare der udgør Jehovas organisation, på denne nye sang? Johannes hører med begejstring at de giver sangen deres inderlige tilslutning: „Og jeg så, og jeg hørte en røst af mange engle rundt om tronen og de levende skabninger og de ældste, og tallet på dem var ti tusind gange ti tusind og tusind gange tusind, og de sagde med høj røst: ’Lammet, det slagtede, er værdigt til at modtage magten og rigdommen og visdommen og styrken og æren og herligheden og velsignelsen.’“ (Åbenbaringen 5:11, 12) Hvilken betagende lovsang!

21. Fjerner lovprisningen af Lammet opmærksomheden fra Jehovas suverænitet eller stilling? Forklar nærmere.

²¹ Vil det sige at Jesus nu på en måde har indtaget Jehova Guds plads og at hele skabningen er begyndt at lovprise ham i stedet for hans Fader? Nej, langtfra! Lovsangen harmonerer tværtimod med apostelen Paulus’ ord om Jesus: „Derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden, og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til ære for Gud, Faderen.“ (Filipperne 2:9-11) Jesus bliver her lovprist for sin andel i afgørelsen af det vigtigste stridsspørgsmål over for alle skabninger — spørgsmålet om Jehovas retmæssige suverænitet. Hvilken ære han derved har bragt sin Fader!

En hymne der tager til i styrke

22. I hvilken hymne lyder der nu også stemmer fra det jordiske domæne?

²² I den scene Johannes beskriver, hylder de himmelske hærskarer Jesus med melodisk lovsang i anerkendelse af hans trofasthed og hans himmelske myndighed. Nu falder jordiske stemmer ind og deltager i lovprisningen af både Faderen og Sønnen. Ligesom en jordisk søn med sine handlinger kan gøre sine forældre ære, tjener Jesu loyale kurs i alle skabningers øjne „til ære for Gud, Faderen“. Johannes beretter videre: „Og hver skabning i himmelen og på jorden og under jorden og på havet, og alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: ’Ham som sidder på tronen, og Lammet, tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.’“ — Åbenbaringen 5:13.

23, 24. (a) Hvornår ville hymnen begynde i himmelen, og hvornår på jorden, og hvoraf fremgår dette? (b) Hvordan tager hymnen til i styrke som årene går?

²³ Hvornår lyder denne prægtige hymne? De første strofer lød tidligt på Herrens dag. Efter at Satan og hans dæmoner var kastet ud af himmelen kunne „hver skabning i himmelen“ istemme denne lovprisning. Og som det fremgår af rapporterne har et voksende antal mennesker på jorden siden 1919 forenet deres stemmer i lovprisningen af Jehova; det begyndte med nogle få tusind, som i år 2005 talte godt og vel seks millioner.b Når Satans jordiske ordning er blevet ødelagt, vil „hver skabning ... på jorden“ synge Jehovas og hans søns pris. Til Jehovas fastsatte tid vil opstandelsen af de utallige millioner af døde tage sin begyndelse, og da vil „hver skabning ... under jorden“ som huskes af Gud, få lejlighed til at slutte sig til lovprisningskoret.

²⁴ Millioner af mennesker ’fra jordens ende, fra havet og fra øerne’ synger allerede nu en ny sang i forening med Jehovas verdensomspændende organisation. (Esajas 42:10; Salme 150:1-6) Denne glade lovprisning vil nå et crescendo ved slutningen af tusindårsriget, når menneskeheden er blevet ført frem til fuldkommenhed. Den gamle slange, ærkebedrageren, Satan selv, vil derefter blive tilintetgjort som en endelig opfyldelse af Første Mosebog 3:15, og alle levende skabninger, både ånder og mennesker, vil forene deres stemmer i et jublende triumfkor idet de synger: „Ham som sidder på tronen, og Lammet, tilkommer velsignelsen og æren og herligheden og magten i evighedernes evigheder.“ Der vil ikke findes en eneste stemme i hele universet som ikke synger med!

25. (a) Hvad tilskyndes vi til at gøre når vi læser Johannes’ beretning om denne universelle hymne? (b) Hvilket glimrende eksempel sætter de fire levende skabninger og de 24 ældste for os idet synet slutter?

²⁵ Det bliver i sandhed en glædens tid! Hvad Johannes beskriver her, får vort hjerte til at svulme af glæde og tilskynder os til at slutte os til de himmelske hærskarer i dybtfølt lovprisning af Jehova Gud og Jesus Kristus. Er vi ikke fastere besluttet end nogen sinde på at holde ud i den rette gerning? Hvis vi gør dette kan vi forvente at vi, med Jehovas hjælp, vil opleve den lykkelige sejr og kan føje vore stemmer til det universelle lovprisningskor. De fire levende skabninger eller keruber og de opstandne salvede kristne tilslutter sig fuldt ud det der synges, for synet slutter med ordene: „Og de fire levende skabninger sagde: ’Amen!’ og de ældste faldt ned og tilbad.“ — Åbenbaringen 5:14.

26. Hvad bør vi vise tro på, og hvad er Lammet nu rede til at gøre i synet?

²⁶ Måtte du, kære læser, vise tro på det offer som Lammet — ’den værdige’ — har bragt, og blive velsignet i dine ydmyge bestræbelser for at tilbede og tjene Jehova — „ham som sidder på tronen“. Søg hjælp hos Johannesskaren, der tilvejebringer den nødvendige åndelige madration i rette tid. (Lukas 12:42) Men se nu! Lammet er rede til at åbne de syv segl. Hvilke spændende åbenbaringer venter der os?

[Fodnoter]

[Helsides illustration på side 86]